Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen) (omtryk)

Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428


Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428


Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428


Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428


Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428


Fremsat den 30. oktober 2015 af (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og
hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, § 1 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres »virksomhe-
der« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3. pkt.:
»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-
dingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en fi-
nansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk-
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom-
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikrings-
holdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til:
»Statens administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber,«, og efter
»jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.« indsættes: », samt § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der skal
identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, opfylder kravene i § 64,«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
8. I § 64 indsættes som stk. 8:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Ændring indsat i lovforslagets § 3, nr. 2.
OMTRYK
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0055
BP001437
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsikrings-
selskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.«
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sel-
skabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, identificere selskabets
nøglepersoner.«
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens
Administration«.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden«.
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen
af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS’ og dens investorers interesse.«
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§
106-106 c og 107«.
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106 Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at
der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk UCITS,
som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk
UCITS' finansielle aktiver særskilt for den danske UCITS'
afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig fi-
nansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet
for den danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af sine opga-
ver for den danske UCITS handle ærligt, retfærdigt, profes-
sionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende
UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan
skabe interessekonflikter mellem en dansk UCITS, dens in-
vestorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselska-
bet selv, medmindre depotselskabet funktionelt og hierar-
kisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra
de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-
ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende
påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra investe-
ringsforvaltningsselskabet eller investeringsforeninger, der
ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-
valtningsselskab, medmindre instrukserne strider mod gæl-
dende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifi-
kation af investorernes andele foretages i overensstem-
melse med reglerne i lov om investeringsforeninger
m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i over-
ensstemmelse med gældende lovgivning og den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS
inden for sædvanlige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til
forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med
den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve
ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, sker i overensstemmelse med § 70 i lov om
investeringsforeninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt i nr. 6,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der administreres af et administrationsselskab med
hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en
skriftlig aftale om udveksling af de oplysninger, der er nød-
vendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter
denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler ud-
stedt i medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke de-
potselskab for begge institutter i master-feeder-strukturen,
skal det indgå en skriftlig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet depotselskab
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er maste-
rinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investeringsforeninger m.v.,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses
uregelmæssighederne, for at have negative konsekvenser for
et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette fee-
der-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, som
det er depotselskab for,
OMTRYK
2
2) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut
og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om
forhold vedrørende danske UCITS, det er depotselskab
for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den danske
UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle
betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i for-
bindelse med tegning af andele i den danske UCITS er mod-
taget og bogført på kontantkonti i den danske UCITS’, i de-
potselskabets eller i investeringsforvaltningsselskabets navn,
når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos enhe-
der omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1,
litra a-c, i direktiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske UCITS’ depot-
selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den
kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådan-
ne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal overdrages til
depotselskabet til opbevaring efter følgende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbeva-
res i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte
instrumenter, der kan registreres på en konto eller i
et depot oprettet hos depotselskabet.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instrumenter,
omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotsel-
skabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af § 72
og regler fastsat i medfør heraf, at de opbevarede
instrumenter, som er omfattet af bilag 5, registreres
på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er
oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskabs navn, således at de til
enhver tid kan identificeres som tilhørende den
danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske
UCITS er ejer af aktiverne baseret på dokumentati-
on fremlagt af den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab samt på eventuelt ek-
sisterende ekstern dokumentation.
b) Depotselskabet skal føre et ajourført register over
de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret, jf.
litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give den danske
UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet
oversigt over UCITS’ens aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunkti-
onen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke sælge, pantsætte el-
ler på anden måde disponere over den danske UCITS’ akti-
ver, uden forudgående samtykke fra UCITS’en eller dennes
investeringsforvaltningsselskab. De aktiver, som opbevares i
depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sælges, pant-
sættes eller disponeres over på anden måde, hvis
1) dispositionen sker for den danske UCITS’ regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra investeringsfor-
valtningsselskabets eller den danske UCITS,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i dens investo-
rers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse
af høj kvalitet, som stilles over for den danske UCITS
ved overdragelse af ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid
mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er
omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere opgaver om-
fattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand.
Stk. 2. Depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af §
106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig
kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegati-
onen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af tred-
jemand, som opgaverne er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-
ning af tredjemandens udførelse af de delegerede opga-
ver og derved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand, i forbin-
delse med udførelsen af de delegerede opgaver til enhver tid
opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer skal være til-
strækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de
aktiver, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som er omfat-
tet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand være underlagt en
effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder minimums-
kapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5
nævnte instrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf.
dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kunders aktiver
adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne ak-
OMTRYK
3
tiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt til at sik-
re, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens
ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3,
og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til tredje-
mand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er op-
fyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning kræver, at disse
skal opbevares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af tredjelan-
dets lovgivning.
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for delegation i stk.
2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres
investering i UCITS’en behørigt informeres om, at de-
legationen er påkrævet på grund af et tredjelands lov-
givning, om omstændighederne, der retfærdiggør dele-
gationen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab skal have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lo-
kale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opret-
holdes så længe, at alle betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er op-
fyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafviklingssyste-
mer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdi-
papirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som delegation af
depotselskabets opgaver.
Stk. 7. Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som
tredjemand har fået delegeret af depotselskabet, jf. stk. 2 og
4, hvis videredelegationen opfylder samme krav, som gæl-
der for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder
anvendelse på de relevante parter i tilfælde af videredelega-
tion.«
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og UCITS’ens investorer for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1, hvor tabet er forårsaget af depotselskabet eller
tredjemand, til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab efter stk.
1, hvis depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern
hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne
forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville
have været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truf-
fet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet uden unø-
digt ophold yde erstatning til den danske UCITS eller den-
nes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en i
form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller
et beløb svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den danske
UCITS og dennes investorer for ethvert andet tab, som disse
måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller
forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om der er sket
delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for
eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af
instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot
efter § 106 c, stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyl-
dige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende
over for depotselskabet enten direkte eller indirekte gennem
den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningssel-
skab. Dette må dog ikke føre til dobbelt erstatning eller uli-
ge behandling af investorerne.
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning stille alle
de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotsel-
skabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og
som kan være nødvendige for Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets kompetente
myndigheder er forskellige fra depotselskabets, skal Finans-
tilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til inve-
steringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
følgende:
1) Betingelserne for, udførelsen af depotselskabsfunktio-
nerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106
b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt,
jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal ud-
føre sine opbevaringsopgaver med hensyn til de i
bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos
en værdipapircentral.
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet skal op-
bevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er ud-
stedt på navn og registreret hos en udsteder eller re-
gistrator, sikkert i overensstemmelse med § 106 c,
stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvæl-
gelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depo-
sitarens egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf. § 106
d, stk. 3, nr. 3.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for at sikre, at
en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
OMTRYK
4
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ik-
ke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjeman-
dens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er an-
svarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 107,
stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som de-
potselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have væ-
ret uundgåeligeselvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyl-
delse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«
20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag
består af summen af basiskapitalgrundlaget og det supple-
rende kapitalgrundlag. Anvendelse af det supplerende kapi-
talgrundlag ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen af det be-
løb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrukket værdien af egne aktier, der ejes af
gruppe 1-forsikringsselskabet, med tillæg af værdien af ef-
terstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital,
der ikke medregnes i basiskapitalgrundlaget, og som kan be-
nyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), hvilken kapital der kan indgå i kapitalgrundlaget. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapi-
tal, skal ansøge om forudgående godkendelse fra Finanstil-
synet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundla-
get.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et kapital-
grundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapi-
talkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse
af standardformlen eller ved anvendelse af en af Finanstilsy-
net godkendt intern model, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender stan-
dardformlen, kan anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, hvis Finanstilsynet god-
kender dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for
standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet an-
vender en godkendt intern model til opgørelse af solvenska-
pitalkravet for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgøre solven-
skapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og se-
nest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finans-
tilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det
kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anven-
delsen af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsy-
nets godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapi-
talgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte mini-
mumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af
beløbet i stk. 3 og det største af det for selskabet relevante
beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af arti-
kel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumska-
pitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse
med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finans-
tilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets sol-
venskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimums-
kapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en be-
grundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen
efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav
ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf.
bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virk-
somhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag
7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver gen-
forsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre mini-
mumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og senest
OMTRYK
5
20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsy-
net. Selskabet skal ved ændringer af væsentlig betydning for
det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgørelse
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-
forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at
der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offent-
liggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en matchtilpasning til den risi-
kofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt porteføl-
je af forsikringsforpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et gruppe 1-
forsikringsselskab anvender en volatilitetsjustering af den ri-
sikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættel-
ser, hvor selskabet ikke anvender en matchtilpasning efter
stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter
stk. 3, skal i den rapport om selskabets solvens og finansiel-
le situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angi-
ve den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet samt på størrelsen af
det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2, og om volatilitets-
justeringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå
tilladelse efter disse bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse
af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækn-
ing af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere
og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Finanstil-
synet kan kræve, at et gruppe 2-forsikringsselskab ved op-
gørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage ana-
lyser af, hvordan ændringer i væsentlige risici påvirker det
af selskabet opgjorte kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og
minimumskapitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resulta-
tet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de analyser, som selskabet skal foretage ef-
ter stk. 1.«
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »ka-
pitalgrundlag«.
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1«.
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182«
til: »§§ 146, 147 og 156«.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente ved forsin-
ket betaling m.v.« til: »lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab el-
ler et forsikringsselskab« og i stk. 2, ændres »En finansiel
virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab« og »den fi-
nansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet, realkreditinsti-
tuttet, fondsmæglerselskabet eller forsikringsselskabet«.
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«: »forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II),«.
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før § 284 i kapitel
18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
Derudover skal gruppe 1-forsikringsselskaberne årligt ind-
sende en uddybende rapport til Finanstilsynet om deres sol-
vens og finansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en koncern omfat-
tet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offentliggøre en rapport om
koncernens solvens og finansielle situation. Derudover skal
den øverste modervirksomhed årligt indsende en uddybende
OMTRYK
6
rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Fi-
nanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de oplysninger, som rapporterne skal inde-
holde, og om overgangsbestemmelser om offentliggørelse
og indsendelse til Finanstilsynet.«
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsik-
ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke
kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågæl-
dende«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2, 3 og 5«.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtighe-
den og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle
prisoplysninger på finansielle produkter rettet mod forbruge-
re fra de finansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71,
stk. 1,«.
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en udenlandsk fi-
nansiel holdingvirksomhed,«: »og ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3,«.
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber og basiska-
pitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensions-
kasser«.
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,«
ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og 3,« ændres til: »§
102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk.
1-5, § 107 a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8« ændres til: »§ 126,
stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes:
»§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175
b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«, og »og §
404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417
c, stk. 1, 2 og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64,
stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a,
stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6,
§ 126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til: »§ 167,
stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«
indsættes: »§ 283, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, §
417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før § 418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke an-
vender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter
§ 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler,
der blev indgået før den 1. januar 2016, jf. dog 3. pkt. Grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt.,
kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anven-
de en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i hen-
hold til aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt
valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen
mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr.
31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3. Ande-
len opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i over-
ensstemmelse med § 350 b, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede
rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekur-
ve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende
denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basi-
skapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få tilladelse
fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikrings-
mæssige hensættelser opgjort efter stk. 2 i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå
tilladelse efter § 417 a.
OMTRYK
7
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som
et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. ja-
nuar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 126
e, stk. 6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af be-
løb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genfor-
sikringsaftaler og aftaler med ISPV´er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perioden fra
den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan
dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de
forsikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herunder vola-
tilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år eller ofte-
re.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter
stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapital-
kravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de
nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for sel-
skabet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikrings-
hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for-
sikringsklasse V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investe-
ringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i for-
sikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes
for en periode på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risi-
kovægtede poster for risikosummen for livsforsik-
ringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksom-
heden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det be-
løb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige
administrationsomkostninger for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksi-
male af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter
op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derud-
over og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægte-
de poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf.
bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver
genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladel-
se efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og
finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. §
283, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag
på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solven-
skapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundla-
get, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op-
gørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og
5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den
justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter § 417
b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke
ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller
fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstateret, at sol-
venskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den
justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsik-
ringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Æn-
drer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere
Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved ud-
gangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsy-
net med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet den 1. januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar
2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417
a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten
efter stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at gruppe 1-
forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
8
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukken-
de anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner,
som blev udstedt før den 1. januar 2011, såfremt den under-
liggende eksponering ændres efter den 31. december
2014.««
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32 «: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet),«.
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver, der fremgår af §§ 106-107 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved
Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sankti-
oner.«
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvalt-
ning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den dan-
ske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en regulering af
den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for, at de-
potselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende
regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af aftaler efter stk. 2.«
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»9) investeringsforeningen har en formue på mindst
300.000 euro, hvis foreningen ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller til et administrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10) minimumsformuen skal være tegnet på den stiftende
generalforsamling og indsat på en spærret konto i de-
potselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i investeringsforeningen
for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro,«
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til: »gyldigt
stiftet og«.
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til: »afdelin-
gen.«
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens depotsel-
skab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af depotselskabet
kan finde sted og hvordan investorerne skal beskyttes ved en
sådan udskiftning,«.
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,« til: », revision, på
hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab,på hvilke be-
tingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet kan finde sted, og
hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan ud-
skiftning,«
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens depotsel-
skab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotselska-
bet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes
ved en sådan udskiftning,«.
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og
bestemmelser om på hvilke betingelser udskiftning af inve-
steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfondens depot-
selskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning af depotsel-
skabet kan finde sted, og hvordan investorerne skal beskyt-
tes ved en sådan udskiftning,«.
OMTRYK
9
16. § 56, stk. 3, ophæves.
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævn-
te myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myn-
digheder og organer m.v.«.
21. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til:
»§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk. 1, 2, og 4,« til: »§ 64,
stk. 1-4,«, og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de
sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative
bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk.
1-3, § 93, stk. 3, og § 95, afgørelser om suspension af stem-
merettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt navnet på
virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på
sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmel-
delser og navnet på virksomheden. Finanstilsynet kan ved
påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum indehol-
der oplysning om overtrædelsens art og navnet på virksom-
heden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet im-
od. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, admini-
strative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og
afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i
henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrappor-
ter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af
§ 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalin-
ger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbeva-
ring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler her-
om udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier,
rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stem-
merettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og
af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-
hed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.,
regler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabslo-
ven for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et re-
guleret marked her i landet, i et andet land inden for
den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, samt
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov
om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investerings-
foreninger m.v., regler udstedt i medfør af årsregn-
skabsloven og reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler
fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i
den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og li-
gebehandling af og kommunikation med aktionærer og
indehavere af obligationer eller andre former for om-
sættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem-
ber 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske
i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller perso-
nen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle sta-
bilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel-
se af en persons navn må vurderes ikke at være proportiona-
le med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
OMTRYK
10
nets hjemmeside. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2,
overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal hen-
holdsvis dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt, efter at virksomheden eller personen er underrettet om
påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bø-
deforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsy-
nets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offent-
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.««
2. I § 87 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Finanstilsynets tilsyn med ikke finansielle
modparters overholdelse af afsnit II i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov
nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af
23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, som er:
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed,
b) finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfonde, som er med-
delt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clearingscentraler
og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.,
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, stk. 1,
og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og.«
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 35,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-28, nævnte myndig-
heder og organer m.v.«
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,
samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, arti-
kel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7,
artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undta-
gelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller 5,« til: »efter
stk. 2 eller 5,«.
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 20, ophæves.
OMTRYK
11
2. § 1, nr. 26, ophæves.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
4. § 1, nr. 28, ophæves.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
6. § 1, nr. 62, ophæves.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
12. § 1, nr. 88, ophæves.
13. § 1, nr. 95, ophæves.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28« til: »§ 71,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed« og »§ 64, stk. 8, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed«.
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 c i
lov om finansiel virksomhed«.
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d i
lov om finansiel virksomhed«.
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34« til: »§ 126 d,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af
administrative byrder, tilpasning til de internationale
regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §
126 b-g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk.
3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27, nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9 og 10 træder i kraft 1. januar
2016.
Stk. 3. §§ 152 og 153, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1.
januar 2017
Stk. 4. Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde omfattet af denne lovs § 2, skal senest ved den før-
stkommende ordinære generalforsamling efter den 18. marts
2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne
lov.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 og 10, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår finansielle instrumenter
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depotselskabet
2.1.7 Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge- og realkreditinstitutter
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapirhan-
delsloven
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af
den finansielle regulering. Lovforslaget har bl.a. til formål at
sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet
af UCITS-direktivet.
Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstil-
synet til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse med henblik på at fremme gennemsigtig-
hed og priskonkurrence for finansielle produkter. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for eksempelvis at etablere og
drive en prisportal for boliglån.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre en hensigtsmæs-
sig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle in-
stitutters likviditet, kaldet Liquidity Coverage Ratio (heref-
ter benævnt LCR), som skal sikre, at de omfattede virksom-
heder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kravet
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen).
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får adgang til bl.a.
at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, sva-
rende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med
øvrige virksomheder underlagt tilsyn.
Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet
skal kunne fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensret-
telser som følge af implementeringen af Europa-Parlamen-
OMTRYK
13
tets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt
de ændringer af Solvens II-direktivet, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. novem-
ber 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013, (herefter benævnt
QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt
Omnibus II-direktivet).
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer,
herunder ændringer af teknisk karakter. Herunder skal det
bemærkes, at lovforslaget blandt andet foretager ændringer i
en række bestemmelser, som blev foreslået ændret ved hen-
holdsvis lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love og lov nr.
738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og for-
skellige andre love. Da lov nr. 532 og lov nr. 738 begge træ-
der i kraft efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve en
række af disse loves bestemmelser, og samtidig nyaffatte
dem med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner og sanktioner (herefter benævnt UCITS V-
direktivet).
UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til UCITS-direk-
tivet, som er gennemført i dansk ret ved lov om finansiel
virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v. Dette
lovforslag foretager derfor en række ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.
med henblik på at opnå en EU-konform regulering for dan-
ske UCITS.
En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er under-
givet et sæt regler, der er meget ensartede i hele EU, og som
er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden
ved at placere midlerne i værdipapirer, der handles på et re-
guleret marked. I Danmark er en dansk UCITS en samlebe-
tegnelse for en investeringsforening, en SIKAV eller en
værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om investerings-
foreninger m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Som følge af UCITS V-direktivet indeholder lovforslaget
ændringer i reglerne for depotselskaber.
Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS
har påtaget sig en forpligtelse til at opbevare aktiver, som
tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en
ikke har rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvi-
dere i medfør af § 106 i lov om finansiel virksomhed en
række kontrolforpligtelser overfor UCITS’en og dens inve-
storer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions-
og indløsningspriser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler
det rette udbytte til investorerne m.v.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udbygge reguleringen
af, hvorledes depotselskaberne skal opbevare og kontoføre
de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Vi-
dere indeholder lovforslaget regler, der fastsætter betingel-
ser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i for-
bindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand
samt regler, som skal overholdes ved tredjemandens videre-
delegation af opgaverne.
Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gæl-
de ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke
pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan
de skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselska-
berne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at gøre det
indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi
man kan investere i UCITS i andre medlemslande uden først
at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det
pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket
er til gavn for den enkelte investor. Det er ligeledes en for-
del for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt
højner det sikkerhedsniveau, som gælder for opbevaring af
en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-
potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå
tabt.
2.1.1. Depotselskabets pligter
2.1.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare
en UCITS’ finansielle aktiver særskilt, jf. § 106, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Depotselskabet skal endvidere efter § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed påse, at emissions- og indløsningspri-
ser på andele i UCITS’en er korrekte, at der sker en udveks-
ling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en
handler, at aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed,
tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring ind-
fries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte
eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ behold-
ning af pantebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS
OMTRYK
14
køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen, også
selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at
køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.
Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut
eller feederinstitut efter § 2, nr. 20 og 21 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal, hvis det ikke er depotselskab for
begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen efter § 2, nr. 22, i lov om investeringsforeninger
m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om ud-
veksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber
kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks under-
rette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investe-
ringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet.
Derudover har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at udstede nærmere
regler om bl.a. depotselskabets underretningspligt. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regel om under-
retning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september
2014 om depotselskaber.
2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres UCITS V-direktivets regler i
artikel 22 – 26 b om depotselskabets pligter overfor en
UCITS. UCITS V-direktivet er et ændringsdirektiv til
UCITS-direktivet, som allerede er gennemført i dansk ret.
Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for
depotselskabets overordnede pligter over for en UCITS. Da
UCITS-direktivet allerede er gennemført i dansk ret ved lov
om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger
m.v. indebærer gennemførelsen af disse nye regler ændrin-
ger i form af præciseringer af de gældende regler. Disse
præciserende regler er imidlertid i høj grad en lovfæstelse af
Finanstilsynets praksis, som branchen i vid udstrækning al-
lerede følger i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotsel-
skabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-
storers interesse under udførelsen af dets opgaver for en
UCITS.
Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets arti-
kel 22, vedrørende regler om depotselskabets mere konkrete
pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at
en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele og af bereg-
ningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regule-
ring indeholder stort set de samme konkrete regler, som lo-
ven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre regle-
rne mere direktivnære.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af UCITS V-direktivet foreslås der i § 106 i lov
om finansiel virksomhed indført en ny regel om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal have en pligt til at sikre, at
der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det
administrerer.
Det foreslås endvidere med § 106, stk. 4, at depotselskabet
ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter
mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvalt-
ningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre depotsel-
skabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af si-
ne depotselskabsopgaver fra udførelsen af de andre aktivite-
ter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvide-
re skal de potentielle interessekonflikter være fyldestgøren-
de påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investo-
rer.
Samtidig foreslås det med § 106, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, at depotselskabet skal udføre investeringsfor-
valtningsselskabets instrukser, medmindre disse strider imod
gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.
Med § 106 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås UCITS
V-direktivets artikel 22 om depotselskabets pligter indsat.
Det foreslås på den baggrund, at depotselskabet skal handle
ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende
i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når
det udfører opgaver som depotselskab for den pågældende
UCITS.
Det foreslås endvidere med § 106 a, at depotselskabet skal
sikre, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fore-
tages i overensstemmelse med lovens regler og i overens-
stemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne. De-
potselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre
værdi pr. andel sker i overensstemmelse med den gældende
lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbin-
delse med transaktioner, som den dan-ske UCITS indgår i,
leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbeta-
ling af årets over-skud udbetales som udbytte eller henlæg-
ges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-
stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af
pantebreve ansættes korrekt samt, at en dansk UCITS’ køb
og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de
ikke bliver købt over børsen og, at køb og salg af andre akti-
ver sker til dagsværdien.
Endvidere skal et depotselskab for en dansk UCITS, der er
masterinstitut eller feederinstitut, men som ikke er depotsel-
skab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-
feeder-strukturen indgå en aftale med det andet depotselskab
OMTRYK
15
om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotsel-
skaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks
underrette Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets inve-
steringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får
kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstitut-
tet, jf. § 106 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om depotselskabets underretnings-
pligt, i overensstemmelse med hvad der gælder i dag.
2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrøm-
me
2.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets
kontrol med en UCITS’ pengestrømme. Med pengestrømme
menes alle betalinger til og fra en dansk UCITS. Det kan
være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og ind-
løsning af andele, køb og salg af værdipapirer eller blot be-
talinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.
2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel
22, stk. 4, indeholder regler om depot-selskabets kontrol
med en UCITS’ pengestrømme med det formål at sikre in-
vestorernes midler mod svig. Det følger bl.a. af UCITS V-
direktivets ændringer i UCITS-direktivets artikel 22, stk. 4,
at depotselskabet skal sikre, at pengestrømme overvåges be-
hørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af eller på
vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i in-
vesteringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i inve-
steringsinstituttet er bogført på kontantkonti.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indført en ny § 106 b, hvorefter depotselskabet
skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.
Det foreslås, at depotselskabet skal føre særlig kontrol med,
at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i
forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget,
og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kon-
tantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i investeringsfor-
valtningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse
handler på vegne af UCITS’en.
Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den
danske UCITS’ depotselskabs navn, må hverken midler fra
den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på så-
danne konti.
2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt
angår finansielle instrumenter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 106 i lov om finansiel virksomhed skal et depotsel-
skab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den
danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes
f.eks. værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det er ikke i øvrigt reguleret, hvorledes depot-
selskabet skal udføre denne opgave eller, hvad det i den for-
bindelse skal påse. Finanstilsynet har dog en fast praksis for,
hvilke krav der stilles til depotselskabet i disse forhold.
2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, og stk. 7,
i UCITS-direktivet, opstiller en række pligter for depotsel-
skabets opbevaring af en UCITS’ finansielle aktiver, f.eks.
værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere
konkrete regler end loven gør i dag.
Det følger således at UCITS V-direktivet, at for så vidt an-
går finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal
depotselskabet bl.a. opbevare alle finansielle instrumenter,
der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter,
som er oprettet i depotselskabets regnskabsbøger, og alle fi-
nansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depotsel-
skabet.
For så vidt angår opbevaring af andre aktiver, som f.eks. fast
ejendom og inventar, skal depotselskabet bl.a. kontrollere,
om UCITS’en ejer disse aktiver på baggrund af oplysninger
eller dokumenter, der stilles til rådighed af UCITS’en, og på
baggrund af ekstern dokumentation, hvis en sådan findes.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indføre en ny § 106 c, hvorefter de i lov om
finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter, som til-
hører den danske UCITS, og som kan opbevares i depot,
skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de
kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotsel-
skabets ligeledes skal opbevare fysiske finansielle instru-
menter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet
skal sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter regi-
streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotsel-
skabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet
i den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-
selskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres
som tilhørende den danske UCITS.
For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kon-
trollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne, når de ik-
ke kan opbevares i et depot eller på en konto.
OMTRYK
16
Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal
give den danske UCITS eller dens investeringsforvaltnings-
selskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.
Det foreslås endvidere med § 106 c, stk. 3, at depotselskabet
ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS el-
ler dennes investeringsforvaltningsselskab må sælge, pant-
sætte eller på anden måde disponere over den danske
UCITS’ aktiver.
Endelig foreslås det med § 106 c, stk. 4, at aktiver tilhørende
en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres
over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens
regning, depotselskabet udfører den danske UCITS’ eller in-
vesteringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende
aktiverne, transaktionen er i den danske UCITS og i dens in-
vestorers interesse, transaktionen om overdragelse af ejen-
domsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj
kvalitet, som skal stilles over for UCITS’en og, når denne
sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de akti-
ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præ-
mie.
2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver
2.1.4.1. Gældende ret
Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været om-
fattet af reglerne i § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger heraf, at investeringsforeningens bestyrelse skal
godkende depotselskabets videredelegation af sine opgaver.
2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om de-
potselskabets delegation af selskabets opgaver overfor en
UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete
regler end loven gør i dag, men disse regler er i høj grad i
overensstemmelse med Finanstilsynets praksis. UCITS V-
direktivet fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal
kunne begrunde delegationen objektivt og, at depotselskabet
skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret,
opfylder nærmere bestemte betingelser.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sik-
re, at finansielle aktiver, som tilhører en dansk UCITS ikke
går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsop-
gaver
Det foreslås at indsætte en ny § 106 d i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter depotselskabet som udgangspunkt ik-
ke må delegere opgaver til tredjemand.
Der foreslås dog en række undtagelser hertil med den fore-
slåede § 106 d, stk. 2, hvorefter depotselskabet må delegere
opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner for
danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det
drejer sig om, at opgaverne ikke må delegeres i den hensigt
at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal
endvidere objektivt kunne begrunde delegationen. Depotsel-
skabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grun-
dighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver
tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, samt udvise
dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med
og overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede
opgaver og derved forbundne arrangementer.
Det foreslås endvidere som en betingelse for delegation, at
depotselskabet skal sikre, at den tredje-mand, til hvem opga-
ver er delegeret, opfylder nærmere bestemte betingelser,
herunder at tredjemandens organisation og kompetencer er
tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de ak-
tiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget til
opbevaring hos tredjemanden.
Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbeva-
ring af den danske UCITS’ aktiver til en tredjemand, skal
tredjemanden i medfør af den foreslåede § 106 d, stk. 3, nr.
2, være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, her-
under minimumskapitalkrav og overvågning i den pågæl-
dende jurisdiktion, og tredjemanden skal være underlagt pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instru-
menter er i tredjemandens besiddelse. Det foreslås, at tredje-
manden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte
fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-
de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den
specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal
træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk
UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Endeligt
skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud,
som foreslås i denne lov og i lov om investeringsforeninger
m.v.
Med den foreslåede § 106 d, stk. 3, kan depotselskabet dele-
gere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er
opfyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræ-
ver, at en post af finansielle instrumenter skal opbevares i
depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed,
der opfylder de foreslåede krav til en tredjemand, som der
delegeres opbevaringsopgaver til.
Endelig foreslås det med § 106 d, stk. 5, at tredjemand kan
videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-
den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder
samme krav, som gælder for depotselskabets delegation,
herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle in-
strumenter, som er omfattet af depotet.
OMTRYK
17
2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for
tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot
2.1.5.1. Gældende ret
Depotselskabet er i medfør af § 107 i lov om finansiel virk-
somhed ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver
skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af en
mangelfuld opfyldelse af depotselskabets opbevaringsfor-
pligtelser, udvist af depotselskabet eller af den tredjemand,
som depotselskabet måtte have delegeret opgaver til.
2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det følger af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-di-
rektivets artikel 24, at i tilfælde af tab af finansielle instru-
menter opbevaret i depot, skal depotselskabet uden unødig
forsinkelse yde en erstatning til UCITS’en. Direktivet inde-
holder strengere ansvarsgrundlag end loven gør i dag, idet
der foreslås indført erstatningsanvsar uanset at depotselska-
bet har handlet culpøst. Depotselskabet skal endvidere udbe-
tale en eventuel erstatning hurtigst muligt uden at afvente en
endelig dom.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de opbevarede
finansielle instrumenter. Med den foreslåede bestemmelser
bliver depotselskabet ansvarlig over for den danske UCITS
eller UCITS’ens investorer for tab af finansielle instrumen-
ter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet el-
ler tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet i tilfælde af tab af
finansielle instrumenter opbevaret i depot uden unødigt op-
hold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form fi-
nansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende
til værdien af disse. Med tab menes, at de i depotet beroende
finansielle instrumenter ikke kan tilbageleveres til den dan-
ske UCITS uanset grunden hertil.
Depotselskabet er dog ikke ansvarlig for tab af finansielle
instrumenter opbevaret i depot, såfremt depotselskabet kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler.
Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig
over for den danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets
uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtel-
ser efter denne lov.
Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for
tab af finansielle instrumenter, som opbevares hos en tredje-
mand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan
bevise at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig
for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab
af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand.
Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem
depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for
ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige, jf. det foreslåe-
de § 107, stk. 6.
Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav
om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte eller
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere
regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser ve-
drørende depotselskabet
2.1.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at udstede nærmere reg-
ler til udfyldelse af flere af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmel blev indsat med henblik på at sikre, at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte udfyldende regler
om bl.a. depotselskabets pligter. Reglerne udspringer af
UCITS-direktivet, hvorefter der kan fastsættes udfyldende
regler i form af direktiver, tekniske standarder og lignende.
Finanstilsynet har benyttet bemyndigelsen, til at gennemføre
denne udfyldende EU-regulering i dansk ret, ved bekendtgø-
relse nr. 1013 af 22/09/2014 om depotselskaber.
2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
UCITS V-direktivet er et rammedirektiv. Direktivet sætter i
den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der
kan udfyldes ved brug af gennemførelsesbeføjelser til Kom-
missionen (niveau 2-regulering). I forhold til niveau 2-regu-
lering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede
retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæs-
sige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (GTS). RTS’er og GTS’er benæv-
nes undertiden samlet som bindende tekniske standarder
(BTS’er).
Med UCITS V-direktivet tillægges Kommissionen beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplys-
ninger, der skal indgå i standardaftalen mellem depotselska-
bet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet,
OMTRYK
18
betingelserne for at udføre depositarfunktionerne, herunder
typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depotsel-
skabets opbevaringsopgaver, betingelserne for udførelsen af
sine opbevaringsopgaver med hensyn til de opbevarede fi-
nansielle instrumenter og betingelserne for depotselskabets
sikre opbevaring af de finansielle instrumenter, som er ud-
stedt personligt og registreret hos en udsteder eller en regi-
strator, samt depotselskabets forpligtelse til at udvise rettidig
omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, bør anses for at være tabt, og hvad der
skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ik-
ke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv
om depotselskabet har truffet alle rimelige forholdsregler.
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regu-
lering fremgår af hjemlerne i UCITS V-direktivet, som bl.a.
er i artikel 26 b, 50 a, 51 og 112 a.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Lovforslaget indeholder derfor
bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af UCITS
V-direktivet. Bemyndigelsen omfatter således de samme
forhold, som Kommissionen i medfør af UCITS V-direkti-
vet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-re-
gulering. Dette med henblik på, at Finanstilsynet vil kunne
gennemføre de retsakter, som Kommissionen udsteder som
direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende
niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som for-
ordninger.
2.1.6.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en løbende EU-konform regulering i Danmark i
overensstemmelse med de ovenfor omtale udfyldende rets-
akter foreslås det, at Finanstilsynet kan gennemføre disse
retsakter i dansk ret ved bekendtgørelse. Det er for at sikre
en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og
tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler,
der senere måtte vise sig at være i modstrid hermed samt
undgå overimplementering til skade for blandt andet inve-
storer, UCITS og depotselskaber.
Det foreslås, at Finanstilsynet med § 107 b, vil få hjemmel
til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af de-
potselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter,
der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betin-
gelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansiel-
le instrumenter, som henholdsvis er registreret i en værdipa-
pircentral eller udstedt på navn og registreret hos en regi-
strator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med ud-
vælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af
depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands
adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders
aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigel-
se til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere
betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle
aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for
at være gået tabt, og, hvad der skal forstås ved eksterne
hændelser.
2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger
2.1.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelin-
ger og andelsklasser heraf, have en formue på minimum 10
mio. kr. Dette krav gælder både ved ansøgning om tilladelse
til investeringsforening og til enhver tid derefter.
Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ik-
ke opfylder kravet om minimumsformue på 10 mio. kr., og
minimumsformuen ikke kan tilvejebringes inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. § 110, i lov om investeringsforeninger m.v. An-
delsklasser skal afvikles af foreningen, såfremt de ikke op-
fylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter
etablering, eller såfremt en eksisterende andelsklasse ikke
opfylder kravet om minimumsformue.
2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er
og værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v.,
som der gør for investeringsforeninger. I praksis opfyldes
kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til
en ny investeringsforening, afdeling eller andelsklasse ved
en bankgaranti, som typisk koster 10-20.000 kr. at få ud-
stedt. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det om-
fang, som det er muligt, bliver det billigere at etablere en in-
vesteringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover
vil det være en mindre administrativ byrdelettelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, at
de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investerings-
foreninger, som har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab, samt afdelinger og andelsklasser.
Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for mi-
nimumsformue på 40-50 mio. kr., da en formue herunder ik-
ke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væ-
sentlig negativ betydning for nettoresultatet. Derfor forven-
tes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-
nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsæt-
tes til 300.000 euro for investeringsforeninger, som ikke har
OMTRYK
19
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab.
En ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke
at medføre, at eventuelle afviklingsomkostninger i visse si-
tuationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværen-
de investorer. Dette skyldes, at bestyrelsen for investerings-
foreninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen
kan derfor ikke tillade, at investeringsforeningens formue
som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende
afvikling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for
de tilbageværende investorer.
2.1.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10
mio. kr. for investeringsforeninger, som har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til
et administrationsselskab. Derudover foreslås det at ophæve
kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås
det ligeledes at ophæve bestemmelserne vedrørende afvik-
ling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser
på grund af manglende opfyldelse af kravet om minimums-
formue.
I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil
der fortsat gælde et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000
euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investe-
ringsforening har en tilstrækkelig startkapital, og det vil der-
for alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som
investeringsforening. Kravet om minimumsformue skal så-
ledes ikke opfyldes efterfølgende.
2.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg for penge-
og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres in-
dividuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124,
stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et
tillæg til det individuelle solvensbehov, der fremgår af §
124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle solven-
skrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. med
tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af
den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes når
der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet opgjorte
solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte solvensbe-
hov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at anden an-
svarlig kapital, som enten konverteres til egenkapital eller
nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på sol-
vensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig
kernekapital, også vil kunne komme i betragtning. Finanstil-
synet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel
virksomhed § 124, stk. 3, om krav til kapital til opfyldelse af
solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finans-
tilsynet, at der ved anden ansvarlig kapital, skal forstås an-
den reguleringsmæssig kapital i kapitalgrundlaget end
egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika
som hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Herud-
over skal denne kapital have et trigger-niveau på mindst 7
pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter benævnt
EBA) har den 19. december 2014 udstedt retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, herefter benævnt SREP. I retningslinjerne lægger
EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital, der kan
bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal har-
moniseres i EU. I denne forbindelse fastsættes der rammer
for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som
skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kerne-
kapital.
De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne til
§ 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268
af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014),
harmonerer ikke med EBA’s nye retningslinjer, hvorfor en
lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-
konforme. Retningslinjerne er udtryk for følg eller forklarre-
gulering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at
eventuelle afvigelser skal forklares.
OMTRYK
20
Det er i overensstemmelse med dansk retstradition at sikre
en EU-konform gennemførsel i dansk ret under hensyn til
særlige nationale forhold.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 124, stk. 8, gives erhvervs- og vækstmi-
nisteren en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte
de nærmere regler til den kapital, der kan anvendes til dækn-
ing af det individuelle solvenstillæg, med henblik på at sik-
re, en løbende og smidig justering af de danske regler på
baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af
løbende EU-regulering.
Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for ka-
pitalen, herunder krav til sammensætning m.v., vil blive ud-
formet i overensstemmelse med EBA’s nye retningslinjer
således, at der sikres EU-konform lovgivning.
2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter
2.3.1. Gældende ret
Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clea-
ring og risikostyring i forbindelse med handel med OTC-de-
rivater er indeholdt i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (heref-
ter benævnt EMIR-forordningen). Ved en ikke finansiel
modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forord-
ningens definition af en central modpart (CCP) eller en fi-
nansiel modpart. Ved et OTC-derivat menes et afledt finan-
sielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsva-
rende reguleret marked.
EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til
at indberette alle OTC-derivathandler til et transaktionsregi-
ster. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle mod-
parter til at cleare alle standardiserede OTC-derivathandler,
når værdien af modpartens handler overskrider en i henhold
til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler,
der ikke cleares via centrale modparter, skal underlægges en
vis risikostyring, jf. artikel 11 i EMIR-forordningen. Denne
risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af handlens vil-
kår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risi-
koen samt daglig værdiansættelse efter markedsværdimeto-
den. Derudover skal ikke finansielle modparter, der over-
skrider den i henhold til forordningen fastsatte grænseværdi,
stille sikkerhed for handler, der på grund af manglende stan-
dardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne hand-
ler kan i visse tilfælde undtages fra clearingforpligtelsen og
pligten til at stille sikkerhed.
EMIR-forordningen forpligter imidlertid medlemslandene til
at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forord-
ningens afsnit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemfø-
res.
I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhan-
del m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndig-
hed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen,
herunder til at føre tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af for-
ordningens afsnit II.
I medfør af EMIR-forordningens artikel 81, stk. 3, litra h,
kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktions-
registre, til brug for tilsynet med de ikke finansielle modpar-
ter. Ikke finansielle virksomheder, der overskrider den i hen-
hold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil des-
uden være forpligtet til at indberette oplysninger herom til
Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder
har mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pen-
geinstitut, om at foretage indberetningen for dem. Ligeledes
er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende for-
ordningens undtagelser for koncerninterne handler forpligtet
til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfæl-
de, afvente en positiv afgørelse fra Finanstilsynet, før undta-
gelsen kan anvendes.
Finanstilsynet har ikke i dag hjemmel til at anvende de kon-
trolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhan-
del m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle
modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit II i
EMIR-forordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet
hverken har hjemmel til at foretage kontrolbesøg hos ikke
finansielle modparter uden retskendelse eller pålægge besty-
relsen i en ikke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at
virksomheden overholder dens forpligtelser i medfør af af-
snit II i EMIR-forordningen.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke til-
synsbeføjelser den kompetente myndighed for tilsynet med
ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordnin-
gen forpligter imidlertid medlemslandene til at fastlægge
sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens af-
snit II, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne kan gennemføres.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at
opfylde dette krav, må Finanstilsynet, som kompetent myn-
dighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle
modparter svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjel-
ser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-
gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øv-
rige tilsynsvirksomhed.
OMTRYK
21
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet om det ønskede
formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som
eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en undersøgelse
på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale uden
kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område viser
imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjældent vil
give Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de tilsyns-
belagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor
Finanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så kom-
plekst område som handel med OTC-derivater. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer, at tilsynet med, at ikke finansiel-
le modparter ikke overskrider de i EMIR-forordningen fast-
satte grænseværdier for clearing af OTC-derivathandler, og
tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder forord-
ningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerheds-
stillelse, mest effektivt føres gennem en kombination af
skrivebordsundersøgelser og kontrolbesøg. Dertil kommer,
at kontrolbesøg muliggør en direkte dialog med de tilsyns-
belagte virksomheder, hvilket sikrer, at der bedre tages høj-
de for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de
kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapir-
handel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke fi-
nansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter
afsnit II i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter
eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle
modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirk-
somhed og vil endvidere kunne pålægge bestyrelsen i en ik-
ke finansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomhe-
den overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i
EMIR-forordningen. Kontrolbesøg skal foretages på grund-
lag af varsling og indkaldelse af hensyn til at sikre, at de re-
levante personer er til stede under besøget. Kontrolbesøg
kan dog undtagelsesvist udføres på baggrund af et kort var-
sel, hvis et længere varsel ville medføre, at formålet med be-
søget forspildes.
2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinsti-
tutter
2.4.1. Gældende ret
Efter § 152 i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinsti-
tut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom, jf. § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et speci-
fikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af
pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, såfremt det
konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen
af institutter, kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet
jf. § 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditets-
krav som gælder for pengeinstitutter. For realkreditinstitut-
ter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af
midler, hvorefter realkreditinstitutter mindst skal have an-
bragt midler i specifikke midler, der svarer til 60 pct. af kra-
vet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler
i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basi-
skapitalen, jf. § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med CRR-forordningen indføres et nyt likviditetsdækning-
skrav, LCR, der skal sikre, at de omfattede virksomheder
har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan
dække ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i stresssituationer over en kort periode.
Efter CRR-forordningen, skal institutterne fra den 1. januar
2018 fuldt ud leve op til det nye likviditetsdækningskrav, og
indtil da indfases det efter CRR-forordningen, så institutter-
ne skal leve op til 60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1.
januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.
CRR-forordningen fastlægger en indfasningsperiode for an-
vendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstaterne mu-
lighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre
nationale bestemmelser på området for likviditetskrav.
Idet LCR langsomt indfases, kan kravet umiddelbart være
lettere at opfylde end de danske krav om likviditet i hen-
holdsvis penge- og realkreditinstitutter. Med henblik på at
sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkredit-
institutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det
forordningsbestemte likviditetsdækningskrav foreslås det
derfor med lovforslaget, at opretholde de danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter indtil 1. ja-
nuar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af
det forordningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med
CRR-forordningen. De systemisk vigtige finansielle institut-
ter skal opfylde LCR fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette
krav følger af bekendtgørelse nr. 1143 af 29. september
2015 om et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige fi-
nansielle institutter og for globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter, udstedt med hjemmel i § 314 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Indfasningen af det nye likviditetsdækningskrav, og den de-
raf følgende udfasning af de eksisterende danske krav, er ba-
seret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mel-
lem den daværende regering bestående af Socialdemokrater-
ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt
herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (herefter benævnt SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet.
OMTRYK
22
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
i lov om finansiel virksomhed, vedrørende de danske krav til
likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter. Endvide-
re foreslås det, at ophævelsen først skal træde i kraft den 1.
januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gælden-
de sideløbende med det europæiske likviditetsdækningskrav
indtil udgangen af 2016. Danske penge- og realkreditinsti-
tutter vil dermed i en periode som udgangspunkt skulle op-
fylde to likviditetskrav, henholdsvis et nationalt og et euro-
pæisk. Ved at bibeholde de nationale krav til likviditeten
vurderes det, at likviditetsniveauet for danske penge- og re-
alkreditinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen
af det nye europæiske forordningsbestemte likviditetsdæ-
kningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes.
Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likvidi-
tetskrav for danske pengeinstitutter og kravet om anbringel-
sen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke æn-
dringer af Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifik-
ke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter,
der deler en lignende risikoprofil.
Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en
mulighed for at institutterne efter ansøgning til Finanstilsy-
net kan undtages fra de danske krav til henholdsvis likviditet
og placering i indfasningsperioden, hvis de forpligter sig til
at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til sy-
stemisk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR
fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav følger af be-
kendtgørelse nr. 1143 af 29. september 2015 om et likvidi-
tetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter
og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter, ud-
stedt med hjemmel i § 314 i lov om finansiel virksomhed.
2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af regnskabsreglerne i medfør af værdipapir-
handelsloven
2.5.1. Gældende ret
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt
for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offent-
liggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principi-
el karakter og sager, der har videregående betydelige følger
og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I hen-
hold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget
af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som
skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for
offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysi-
ske personer.
§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulig-
hed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virk-
somhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for
overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse
for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannel-
sen i en aktie, at kende navnet på virksomheden eller den fy-
siske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders
overtrædelse af en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om
at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en aktio-
nærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser
af aktier.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige myndigheder og private, når be-
handlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. de-
cember 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at
persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behand-
ling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-
strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid og-
så, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har
været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamen-
tet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (herefter benævnt databeskyttelsesdirektivet). Per-
sondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende reg-
ler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, (heref-
ter benævnt gennemsigtighedsdirektivet), indeholder i arti-
kel 29 regler om offentliggørelse af beslutninger om sankti-
oner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af
direktivet.
OMTRYK
23
Et af formålene med gennemsigtighedsdirektivet er at sikre
en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes
lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed
øges de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivi-
tet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der
skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner
og foranstaltninger ikke kun vedrørende juridiske personer,
men også om fysiske personer, som er ansvarlige for over-
trædelse af nærmere angivne bestemmelser. Kontrollen af
børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med henblik
på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfyl-
der artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 4 og
5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er
gennemført i national lovgivning.
Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver offent-
liggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for overtræ-
delser af bestemmelser, der implementerer direktivet kræver
det en ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter, alle
påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder
for overtrædelse af regnskabsreglerne offentliggøres.
Artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet blev oprindeligt
gennemført i dansk ret, ved indførelsen af § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. §
84 l som affattet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i
kraft den 26. november 2015, som er efter fremsættelsestids-
punktet for nærværende lovforslag. Af lovtekniske årsager,
foreslås § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ophævet med dette lovfor-
slag, jf. § 10, nr. 1 og samtidig nyaffattet, jf. § 3, nr. 1.
Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltnin-
ger er endvidere udarbejdet med baggrund i de anbefalinger,
som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010
om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-
sultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der
inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering
af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggø-
relse kan forventes konkret at være særligt indgribende for
personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider
mod persondataloven og de almindelige regler om tavsheds-
pligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstil-
let administrative regler for forvaltningsmyndighedens be-
handling af de enkelte sager. Betænkningen indeholder en
liste med overvejelser, der bør gennemgås i forbindelse med
udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner. Dis-
se overvejelser er gennemgået i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget.
Fra disse overvejelser skal særligt fremhæves, at oplysnin-
ger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret
lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne
være oplysninger om andre rent private forhold i henhold til
§ 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i ar-
tikel 29, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for
persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer
således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørel-
se kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Person-
datalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder ek-
sempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov un-
der forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttel-
sesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet
følger, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser,
straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i
artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for,
hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare
forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter ar-
tikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af personda-
taloven er nødvendig for at gennemføre artikel 29 i gennem-
sigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v. ligger indenfor rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennem-
sigtighedsdirektivet, at direktivet er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at
persondatalovens regler, som anført i de specielle bemærk-
ninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt fin-
der anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behand-
lingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af
de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sæt-
ter. Endelig er der lagt vægt på, at det med § 84 l, stk. 3,
OMTRYK
24
foreslås, at offentliggørelse under visse omstændigheder
skal udskydes eller ske i anonymiseret form.
Det skal i øvrigt bemærkes, at indførelsen af ordningen er et
krav fra EU. Det er herunder et krav, at der sker offentliggø-
relse af identiteten af den person, som modtager reaktionen.
Det er på baggrund heraf vurderet, at Danmarks forpligtelser
over for EU udgør en tilstrækkelig tungtvejende grund til at
offentliggøre. For så vidt angår samspillet med persondata-
lovens regelsæt, henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med indsættelsen af § 84 l i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offent-
liggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangs-
bøder og afgørelser om suspension af stemmerettigheder gi-
vet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige
for overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års-
og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offentliggørelse af be-
retninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om
offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger,
§ 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-
der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder
og finansielle instrumenter, samt regler udstedt i medfør af §
27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-
stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet.
Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,
som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.
Endvidere foreslås det, med § 84 l, stk. 1, at Finanstilsynet i
nogle tilfælde, vil kunne offentliggøre et resumé af sagen,
der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens
art og identiteten på virksomheden eller personen, som på-
buddet eller påtalen er rettet imod.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er
overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Fi-
nanstilsynet offentliggøre resultatet.
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Som noget nyt i forhold til den foreslåede affattelse af § 84 l
i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lov nr. 738
af 1. juni 2015, indføres endvidere et krav om offentliggø-
relse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle oplysninger ef-
ter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så
vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets
sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
2.6. Regler om gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansæt-
telse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i dag hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om for årsrapporten, herunder regler om indregning
og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostnin-
ger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til
noter og ledelsesberetning. i medfør af § 196, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 112
af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser, som indeholder
regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser, i forbindelse med udarbej-
delsen af årsrapporten. Det fremgår af bekendtgørelsens §§
40-86, at værdierne skal opgøres ud fra markedsværdiprin-
cipper.
Forsikringsselskaberne udarbejder derfor i dag i årsrappor-
ten en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, og der op-
stilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver.
Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle
solvensbehov i medfør af § 126, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed tage højde for overgangsregler i bilag 5 til be-
kendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber for beregning af den til-
strækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættelserne
til forsikringsforpligtelser.
Værdien af hensættelserne til forsikringsforpligtelserne op-
gøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, og selskaber-
OMTRYK
25
ne foretager en række justeringer af basiskapitalen i over-
ensstemmelse med de overgangsregler, der fremgår af bilag
5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet
fastlægger specifikke regler for forsikringsselskabernes vær-
diansættelse af deres aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, jf. artikel 75-85. Ifølge direkti-
vet skal værdien af de forsikringsmæssige hensættelser af-
spejle det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forven-
tes at få behov for med henblik på at overtage og honorere
de underliggende forsikringsforpligtelser.
Ifølge Solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den
forventede nutidsværdi af forsikrings-forpligtelser på grund-
lag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske anta-
gelser under hensyn til finansielle garantier og optioner in-
deholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive
en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.
I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (her-
efter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de meto-
der og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med forsik-
ringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, her-
under af forsikringsmæssige hensættelser.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat en ny § 126 e om opgø-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser for gruppe 1-
forsikringsselskaber og en ny § 283 hvoraf det følger, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, og koncerner omfattet af § 175 b år-
ligt skal offentliggøre en rapport om deres solvens og finan-
sielle situation. Samtidig blev erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om disse rapporter om solvens og finansiel situation, herun-
der om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysnin-
ger, rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggø-
relse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som
virksomhederne skal udarbejde i medfør af § 283, hvorfor
der er behov for at justere den med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, indsatte §
283, stk. 3. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 76,
stk. 1, at et forsikringsselskab til enhver tid skal være i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Det-
te bør blive præciseret i § 126 e, i lov om finansiel virksom-
hed, som blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft 1. januar 2016,
som er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende lov-
forslag, hvorfor der af lovtekniske årsager er behov for at
ophæve henholdsvis § 126 e og § 283, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015,
og med nærværende lovforslag foretage en nyaffattelse af
bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 20 og nr. 31.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere i § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-for-
sikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i be-
siddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser,
til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsik-
ringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges i den sammen-
hæng til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af
aktiver og passiver, i medfør af den foreslåede § 126 e, stk.
6.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 283 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter gruppe 1-forsikringsselska-
ber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets sol-
vens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministe-
ren samtidig til at fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger rapporterne skal indeholde, og overgangsbestemmelser
om offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at i forhold til lov nr. 308 af 28. marts
2015, hvormed § 283 oprindeligt blev indsat, består ændrin-
gen i, at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som oprindeligt
blev indsat med § 283, stk. 3, flyttes til § 126 e, stk. 6. Flyt-
ningen af bemyndigelsen skal understrege, at værdiansættel-
sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke
udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne
skal udarbejde i medfør af § 283. Endvidere foreslås det, at
præcisere bemyndigelsen, så det klart fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren udelukkende kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en overgangs-
periode. Denne præcisering har til formål at sikre et tydeli-
gere samspil med Solvens II-forodningen, hvor fristerne er
udtømmende reguleret.
OMTRYK
26
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendt-
gørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder
forsikringsmæssige hensættelser. Tilgangen ift. værdiansæt-
telse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at akti-
verne svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaberne
og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kom-
mende bekendtgørelse, skulle opstille en solvensbalance
mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-
ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til
at dække det af virksomheden opgjorte solvenskapitalkrav
og minimumskapitalkrav.
Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrappor-
ten i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 112 af 7. fe-
bruar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser. Solvensbalancen og balan-
cen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de
samme overordnede principper, men der kan på baggrund af
de særlige regler for opgørelsen af solvensbalancen være
visse forskelle.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de
nye værdiansættelsesprincipper og skal som hidtil anvende
værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansiel-
le rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser.
Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og
gruppe 2-forsikringsselskaber vil løbende blive ændret som
følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandar-
der.
2.7. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offent-
liggøre priser på finansielle produkter
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om finansiel virk-
somhed og reglerne udstedt i medfør af loven med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle markeder. Finanstilsynet har ligeledes hjemmel til i §
352 at foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på det finansielle marked samt at offent-
liggøre resultaterne af disse. Finansielle virksomheder, der
er omfattet af en sådan undersøgelse, skal i overensstemmel-
se med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før
en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker
offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v.,
der har karakter af forretningshemmeligheder.
Finanstilsynet har derimod ikke hjemmel til at indsamle og
offentliggøre konkrete priser på finansielle produkter.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med en politisk aftale af 6. februar 2014 indgå-
et mellem den daværende regering bestående af Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og herudover Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
regulering af refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetil-
pasningslån ydet med pant i fast ejendom, er det aftalt, at re-
geringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det
skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmesi-
de, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger
inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejen-
dom ydet af realkreditinstitutterne, og af pengeinstitutter i
form af prioritetslån.
Det er på baggrund af den politiske aftale og efterfølgende
branchedrøftelser besluttet, at prisportalen skal etableres af
Finanstilsynet, der skal have ansvaret for løbende at indsam-
le oplysningerne og stille dem til rådighed for offentlighe-
den. Imidlertid har Finanstilsynet ikke i dag den fornødne
hjemmel hertil.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Fi-
nanstilsynet med § 352 tillige får hjemmel til at indsamle og
offentliggøre priser på finansielle produkter. Dermed får Fi-
nanstilsynet mulighed for at etablere og drive en prisportal
for boliglån med henblik på at fremme gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på dette marked. Finanstilsynet får her-
med hjemmel til at offentliggøre specifikke priser på finan-
sielle produkter, herunder også eksempelvis den rente, som
man yder lån til i det enkelte institut også selv om det inde-
bærer, at offentligheden og dermed også konkurrenter får
adgang til oplysninger som ikke i dag er offentligt tilgænge-
lige, men som man ønsker offentlighed om, for at styrke
konkurrencen på markedet.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete ud-
formning af en prisportal for boliglån. Dette vil blive fast-
lagt af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af input
fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse
af Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede hjemmel vil fremadrettet også kunne anven-
des, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det for-
udsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet i
enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
OMTRYK
27
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
med at føre tilsyn med, at depotselskaberne overholder de
nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter
over for de UCITS, som de er depotselskaber for, om dele-
gation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysnings-
forpligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at
være af mindre omfang, og vurderes ikke at medføre behov
for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Der vil være visse administrative konsekvenser for Finans-
tilsynet i forbindelse med håndteringen af det nye europæ-
iske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio
(LCR), på grund af nye indberetningsskabeloner, udarbej-
delse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og
analyse af data samt overvågning af de enkelte institutters
opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for ændringer i
ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse op-
gaver er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love.
Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for
Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke
finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser ef-
ter afsnit II i EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet
vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter,
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vur-
deringen af behovet for ændringer i ressourcetilførslen til Fi-
nanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet
stilles der øgede krav til depotselskabernes udførelse af de-
potselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Med direk-
tivet er Kommissionen blevet bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om disse øgede krav. I medfør af lovforsla-
get, er Finanstilsynet bemyndiget til at gennemføre disse
kommende EU-regler på bekendtgørelsesniveau. Det for-
ventes, at de kommende regler fra Kommissionen vil inde-
bære, at depotselskaberne skal udarbejde [nye] forretnings-
gange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, lige-
som de skal kunne dokumentere, at de har overholdt lovens
bestemmelser. Det skønnes, at denne del vil medføre økono-
miske og administrative byrder for depotselskaberne, men
omfanget er endnu ukendt. Dette vil imidlertid blive kvanti-
ficeret i forbindelse med udarbejdelsen af eventuelle nye
regler.
Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvorved investeringsforvaltningsselskaber und-
tages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponerin-
ger indebærer en administrativ lettelse for selskaber med til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget
medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke
skal udarbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Endvidere skal investeringsforvaltningssel-
skaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer
overholdes, ligesom investeringsforvaltningsselskaberne ik-
ke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given til-
ladelse, hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen,
ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil
medføre en administrativ lettelse på ca. 20.000 kr. per inve-
steringsforvaltningsselskab årligt.
Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvoref-
ter virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRD IV-
direktivet) skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virk-
somheder indenfor koncernen på moderselskabs- og datter-
selskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er om-
fattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfat-
tede virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse mo-
der- og datterselskabers overholdelse af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå
omfanget af lettelsen, der vil afhænge af den enkelte virk-
somheds organisation, herunder antal virksomheder i kon-
cernen. Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forven-
tes at blive afløst af en anden koncernregel på aflønnings-
området, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4.2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af øv-
rige efterlevelseskonsekvenser (ØEK)
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimums-
formue i en investeringsforening på mindst 10 mio. kr. i
hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som inve-
steringsforening forventes at medføre en økonomisk og ad-
ministrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for op-
rettelse af afdelinger i eksisterende foreninger.
I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investe-
ringsforeninger i dag ved en bankgaranti, som typisk koster
10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for
investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det
billigere at etablere disse, fordi de ikke længere skal stille en
garanti for formuekravets opfyldelse.
OMTRYK
28
For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har dele-
geret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til mi-
nimumsformue ned fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som
følge deraf må det forventes, at det som en afledt effekt lige-
ledes bliver billigere at få udstedt en bankgaranti.
Det skønnes derfor, at ovenstående del af lovforslaget vil
medføre besparelser for investeringsforeningerne på ca.
2.500.000 kr.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve § 124,
stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvormed
det foreslås, at indsætte en bemyndigelse til at erhvervs- og
vækstministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nær-
mere regler til den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af
institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på
bl.a. at gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA,
som har til hensigt at opnå harmonisering af kravene for kre-
ditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at
opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 19, vil den kommende bekendtgørelse kunne
medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en
stramning for andre institutter i forhold til de nuværende
regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af insti-
tuttets kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at en-
kelte institutter vil skulle tilpasse deres kapitalstruktur, her-
under deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af
forslaget, ligesom der kan være omkostninger forbundet her-
med. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en
overgangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19. De
øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i
forbindelse med udarbejdelsen og høringen af den kommen-
de bekendtgørelse.
Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til li-
kviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter, herunder
tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016
sideløbende med indførelsen af det europæiske likviditets-
dækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne
midlertidige opretholdelse af de danske krav på området
ventes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende
rapporteringsforpligtelse, der således alene skal vedligehol-
des i en kortere periode.
Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at
bibeholde de danske likviditetskrav vil være meget begræn-
sede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i for-
vejen skal overholde kravet om LCR og at de likvide akti-
ver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de
danske likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at fore-
tage en egentlig kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale dan-
ske krav til likviditetsniveauet til og med udgangen af 2016.
Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR-forordningen
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder
vil have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om
LCR, mens omkostningen ved overholdelsen af selve kravet
kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser forbundet hermed følger af forordning
foretages der ikke kvantificering af disse.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der giver Fi-
nanstilsynet adgang til at anvende kontrolbesøg og andre til-
synsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finan-
sielle modparter overholder reglerne i EMIR-forordningen,
vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at
bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved
skønnet over de årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse
ikke finansielle virksomheder og ca. 2000 små ikke finan-
sielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ik-
ke finansielle virksomheder forventes de administrative kon-
sekvenser i forbindelse hermed maksimalt at udgøre 16 ti-
mer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for er-
hvervslivet på 40.000 kr. årligt på samfundsplan. For små
ikke finansielle virksomheder forventes de administrative
konsekvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, sva-
rende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 400.000 kr.
årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konse-
kvenser følger direkte af forordningen og vil ikke indgå i
byrdevurderingen af dette lovforslag
Forslaget, hvorved der foretages en ændring af revisorlovens
angivelse af hvilke virksomheder, der vurderes at være af
særlig interesse for offentligheden, forventes at være byrde-
neutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med
dette lovforslag har således kun været i kraft siden 1. januar
2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for
regnskabsåret 2015 vil med dette lovforslag blive den sam-
me, som den var før 1. januar 2015.
Som konsekvens af forslaget, der giver Finanstilsynet ad-
gang til at drive en prisportal for boliglån, vil realkredit- og
pengeinstitutter, der udbyder boliglån fremadrettet skulle
beregne et vægtet gennemsnit af renten på de lån, det enkel-
te institut har ydet og på baggrund heraf beregne og indbe-
rette lånenes ÅOP (årlig omkostninger i procent). Indberet-
OMTRYK
29
ningen skal ske hvert kvartal. Indberetningerne vil foregå
via Finanstilsynets og Nationalbankens indberetningssystem
Fiona. Da den endelige model for prisportalen ikke er fast-
lagt, er omfanget af de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet ukendte.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (herefter benævnt TER) med henblik på
en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af
lovforslagets administrative konsekvenser. Det er TERs vur-
dering, lovforslaget samlet medfører administrative byrder,
som dog ikke overstiger 4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). Direktivet
indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter), som er gennemført i lov om investeringsforenin-
ger m.v. samt for så vidt angår en række bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov
om finansiel virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gen-
nemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesniveau.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af UCITS V-direktivet, der med de nedenfor beskrevne und-
tagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller
genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med se-
nere ændringer. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar
2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (solvens II) (omarbejdning).
Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
hvorved det foreslås at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelse
af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensæt-
telser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndi-
ges til at fastsætte regler om værdiansættelse i forhold til de
rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhe-
derne skal udarbejde. Der er tale om en direktivnær imple-
mentering af Solvens II-direktivet.
Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der inde-
holder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets
afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser
skal betale, er en konsekvensrettelse, hvormed, der tages
højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed indføres nye kapitalbe-
greber, som følge af gennemførelsen af Solvens II-direkti-
vet, for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved der indføres overgangsregler for kravene til forsikrings-
selskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk
for en direktivnær implementering af en overgangsbestem-
melse i Solvens II-direktivet.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra den 1. januar 2018
er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav
til kreditinstitutter.
Indførelsen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
ved det foreslås at indføre et krav om offentliggørelse af på-
taler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i
sager om kontrol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2
og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på
at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direk-
tiv 2013/50/EU for så vidt angår sager om kontrol af børsno-
terede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artik-
len er gennemført i dansk ret for så vidt angår øvrige sager
omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-
gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder, skal der efter den gældende § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af po-
litianmeldelser. Pligten til offentliggørelse af politianmeldel-
ser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af for-
slaget følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om vær-
dipapirhandel til også at gælde sager om kontrol af finan-
sielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør
derfor i princippet en overimplementering af artikel 29 i di-
rektiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder
ensartede regler for offentliggørelse.
OMTRYK
30
Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en
forordning, vil reglerne deri gælde umiddelbart og skal der-
for som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lov-
forslaget indeholder derfor bemyndigelser til at fastsætte
nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den
danske lovgivning til sådanne regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra
den 27. august 2015 til den 24. september 2015 og fra den 7.
september 2015 til 5. oktober 2015 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg domssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, Kommune-Kredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en økonomisk
lettelse for nye investeringsforeninger og
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer økonomiske
konsekvenser for depotselskaber.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at investeringsforvaltnings-
selskaber undtages fra kravet om tilladelse
til koncerninterne eksponeringer indebæ-
rer en lettelse af de administrative byrder
for selskaber med tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab.
Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet
om minimumsformue i en investeringsfor-
ening på mindst 10 mio. kr. i hver afde-
ling forventes at medføre en administrativ
lettelse for nye investeringsforeninger og
Forslaget om øgede krav til depotselska-
bernes udførelse af opgaver overfor de
danske UCITS indebærer administrative
konsekvenser for depotselskaber.
OMTRYK
31
for oprettelse af afdelinger i eksisterende
foreninger.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direk-
tivet).
Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov
om finansiel virksomhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-
rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering af den danske
implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-
tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010.
Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde gældende danske li-
kviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter under
indfasningen af det nye LCR-krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel
412, stk. 5, jf. artikel 460, i CRR-forordningen, hvorefter medlemsstaterne kan op-
retholde eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de binden-
de minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er præciseret og indført fuldt
ud i Unionen.
Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på at sikre
en direktivnær implementering af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår sager om kontrol af
børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
OMTRYK
32
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finan-
sielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern ude-
lukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden
ikke være en finansiel holdingvirksomhed. Holdingvirksom-
heden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt af-
hængig af de øvrige virksomheder i koncernen, jf. bemærk-
ningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag
nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
2. pkt., præciseres det, at der ved finansielle virksomheder i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle datter-
virksomheder. Selv om der inden for en koncern er en eller
flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-
sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfat-
tet af definitionen på en finansiel holdingvirksomhed i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens kon-
cern herudover udelukkende er finansielle dattervirksomhe-
der, som er forsikringsselskaber.
Samtidig foreslås det i 3. pkt., præciseret, at i de tilfælde vil
holdingvirksomheden i stedet enten blive omfattet af defini-
tionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitio-
nen af en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i
koncernen.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfat-
tet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæ-
ves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed. Definitionen omfatter begre-
berne pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 11,
realkreditholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, fonds-
mæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
13, og blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, er ikke omfattet af begrebet finansiel holdingvirk-
somhed.
Begreberne forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed blev indført som nye begreber i lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 1613 af 26. december
2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsik-
ringsholdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om
finansiel virksomhed. Formålet hermed var at præcisere, i
hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn og er omfattet af reglerne i lov om finan-
siel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober
1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe
(forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer.
Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber fore-
taget en række konsekvensændringer i flere bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I de-
finitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i 2.
pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirk-
somhedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil
holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel hol-
dingvirksomhed efter definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirk-
OMTRYK
33
somhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncernen,
jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013
(lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).
Med den her foreslåede ændring af i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
b, 2. pkt., præciseres det, at en holdingvirksomhed ikke vil
blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirk-
somhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, , hvis de finansielle dat-
tervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings-
virksomheder.
Samtidig præciseres det i 3. pkt., at i de tilfælde vil holding-
virksomheden i stedet enten blive omfattet af definitionen af
en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13
eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i koncer-
nen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finan-
siel virksomhed, der er gældende for denne type holding-
virksomhed.
Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikrings-
selskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (for-
sikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at
lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yder-
ligere, i forhold til hvilken definition holdingvirksomheder
med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at
direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (solvens II) (omarbejdning).
Til nr. 5 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, at værdipapirhandlere, Danmarks Nati-
onalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virksom-
hed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om
finansiel virksomhed nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipa-
pirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for
tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Det er således alene de virksomheder og
institutioner, som er oplistet i bestemmelsen, der har eneret
til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler i henhold til
bilag 4, afsnit A.
Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, at et administrationsselskab, som har
tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet) i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit
A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte akti-
viteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselska-
bets tilladelse i hjemlandet.
Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktivi-
teter, der følger af lovens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse akti-
viteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1,
4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumen-
ter, der fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at forvaltere med registre-
ret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til
dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov
om finansiel virksomhed, såfremt disse er omfattet af forval-
terens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås for det første, at ændre henvisningen til Økono-
mistyrelsen i § 9, stk. 3, 1. pkt. til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at § 9, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at det præciseres, at udenlandske admi-
nistrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter om-
fattet af bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel
virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tred-
jemand, i overensstemmelse med § 30, stk. 1 og 3, og § 31,
stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 11,
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, m.v., i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4,
afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, nævnte aktiviteter
med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte in-
strumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da
disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.
OMTRYK
34
Der er tale om en ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal
sikre, at reguleringen af eneretten til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overens-
stemmelse med §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed
og med reguleringen af de aktiviteter, som forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvalte-
re, kan få tilladelse til at udføre i henhold til lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen eller af den øvrige regulering af de aktiviteter,
som administrationsselskaber og forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan udø-
ve i Danmark.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 1, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Efter den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 1, nr. 3, gælder
et krav om, at udover gruppe 1-forsikringsselskabets besty-
relses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der vil
blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 10, opfylde kravene til egnethed og hæder-
lighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed, før Finanstilsy-
net kan give tilladelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 8, der foreslår at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af § 64 til at omfatte ansatte i grup-
pe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 71, stk. 3. Det foreslåede § 14, stk. 1, nr.
3, er således en konsekvens af ændringen af § 64, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 8 med tilhørende bemærkninger. Gruppe
1-forsikringsselskabets pligt til at identificere nøglepersoner
følger af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved der foreslås ind-
sat et nyt § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selska-
bets nøglepersoner.
Til nr. 7 (§ 30, stk. 5 og § 38, stk. 3, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter benævnt CRR-forordningen).
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5
og § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, med
henblik på at ensrette kapitalterminologien.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag.
Med den foreslåede indsættelse af § 64, stk. 8, gennemføres
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed,
stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses- og di-
rektionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og
hæderlighed. Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til
enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derud-
over skal et ledelsesmedlem til enhver tid have et tilstrække-
ligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed,
integritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen
eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stil-
lingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et
ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, påføre eller have påført den finansiel-
le virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
OMTRYK
35
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage stillingen
eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering, også kaldet fit & proper-vurdering, af ledel-
sesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågæl-
dendes indtræden i ledelsen af den finansielle virksomhed.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra-
vene om hæderlighed og godt omdømme, skal Finanstilsy-
net lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstil-
synet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden
i ledelsen og i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. Det be-
tyder, at hvis et ledelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, da har ledelsesmedlemmet pligt
til selv at orientere Finanstilsynet herom. Ledelsesmedlem-
met skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf
giver anledning til, at der er risiko for, at ledelsesmedlem-
met ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis frem-
adrettet. På baggrund af ledelsesmedlemmets underretning
til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,
om domfældelsen giver anledning til at antage, at den på-
gældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på be-
tryggende vis.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i
et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt
driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnet-
hed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 64,
til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer som er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslåede stk. 8 berører ikke kravene til selskabernes
bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der som hidtil er om-
fattet af § 64, stk. 1-5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaber sørger for, at selskabets nøglepersoner til
enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og
erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved en nøgleperson forstås en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, som er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 27. Det foreslåede nye § 71,
stk. 3, medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal iden-
tificere selskabets nøglepersoner. Som nøglepersoner anses
dels medarbejdere, der i det daglige udgør en del af den fak-
tiske ledelse af selskabet, og dels medarbejdere der vareta-
ger nøglefunktioner i selskabet.
Forpligtelsen til at identificere nøglepersonerne påhviler
gruppe 1-forsikringsselskabet. Der henvises til bemærknin-
gerne til det foreslåede nye § 71, stk. 3, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 10, for nærmere information om hvil-
ke ansatte, som skal identificeres som nøglepersoner.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget
af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav,
som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre,
og det område eller den funktion, som nøglepersonen er an-
svarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og hvilken type af gruppe 1-forsikringssel-
skab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en
vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med
det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og
hvilken viden og erfaring, den pågældende har opnået på
baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den på-
gældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal
gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sik-
res, at nøglepersonen ikke som den ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne
som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrol-
lere.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågælden-
de identificeres som nøglepersoner, jf. den foreslåede be-
stemmelses henvisning til § 64, stk. 5, hvorved nøgleperso-
ner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger
gælder også, hvis en ansat, som er identificeret som nøgle-
person i kraft af en stilling i et gruppe 1-forsikringsseskab,
OMTRYK
36
fremover skal varetage en anden stilling, som også indebæ-
rer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson,
idet der i den forbindelse skal foretages en fornyet egne-
theds- og hæderlighedsvurdering.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at det påhvi-
ler gruppe 1-forsikringsselskabet, at underrette Finanstilsy-
net, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleper-
son i medfør af § 71, stk. 3, ikke længere varetager sin stil-
ling som nøgleperson, eksempelvis som følge af at den på-
gældende ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1-3.
Dette gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42, stk. 2,
1. led og stk. 3, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har
pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i
kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af
at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 71, stk. 3, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 64, stk. 1-3, jf. stk. 5. Da der kan forekomme si-
tuationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været
varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som frem-
over skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3, indeholder § 64, stk. 8, 2.
pkt., en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet
til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kred-
sen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 71, stk. 3,
herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere le-
ver op til kravene i § 64, stk. 1-3. Underretningen vil kunne
foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal
varetage stillingen.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende underretning til
Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 64, stk. 8, 2.
pkt., vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. For så
vidt angår ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af 71, stk. 3, gæl-
der, at manglende oplysning om forhold omfattet af § 64,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. henvisningen til oplysningsforpligtelsen i §
64, stk. 5, i den nugældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begræn-
sede størrelse og kompleksitet finder kravet om egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse
for disse forsikringsselskaber.
Om retsstillingen for medarbejdere, der varetager en stilling
som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016 henvises til lovforslagets §
3, stk. 5, og de hertil hørende specielle bemærkninger. Fi-
nanstilsynet har efter § 351, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 33, mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det
foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver gruppe 1-
forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om selskabets direktion eller bestyrelse opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt
nøglepersonen var ansat af bestyrelsen, skal der ske en vur-
dering af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet
skal påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen at ned-
lægge sit/deres hverv.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende eg-
netheds- og hæderlighedskravene, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet, ligesom
EIOPA forventes at udstede retningslinjer herom på niveau
3. Delegerede retsakter er en del af niveau 2-reguleringen,
der bliver udstedt som forordninger.
Til nr. 9 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
have effektive former for virksomhedsstyring. Dette krav
omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefi-
neret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling samt
fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Kravene til effek-
tiv virksomhedsstyring er udmøntet i § 71, stk. 1, nr. 1-10.
Derudover indeholder det gældende stk. 2, hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring
efter § 71, stk. 1. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved
bl.a. udstedelse af bekendtgørelser om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Det gældende § 71, stk. 3, indeholder krav til pengeinstitut-
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s efter-
levelse af aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed og regler udstedt i medfør heraf på koncernniveau.
OMTRYK
37
§ 71, stk. 3, foreslås med dette lovforslag ophævet og nyaf-
fattet, jf. det foreslåede § 1, nr. 10.
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, og
samtidig nyaffatte ændringen af § 71, stk. 2, med dette lov-
forslag.
Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge det gældende § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I sikre, at aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf efter-
leves på koncernniveau, herunder på moder- og dattersel-
skabsniveau. Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af
25. marts 2014, om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love, som gennemfører bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter benævnt CRD IV-direktivet). § 71, stk. 3 gennem-
fører artikel 92, stk. 1, i CRD IV-direktivet, som indeholder
et krav om, at institutter omfattet af CRD IV-direktivet skal
sikre, at aflønningsreglerne i direktivet udbredes til institut-
ter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for
koncernen, herunder i off shore finanscentre.
Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er
opstået tvivl om, hvordan denne artikel skal forstås i samspil
med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder
et krav om, at institutter omfattet af direktivet skal sikre, at
alle bestemmelser om ledelse og indretning af virksomheden
fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af
nomineringsudvalg og loft over bestyrelsesposter, skal ud-
strækkes til både institutter omfattet af direktivet og datter-
selskaber, der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet.
Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser
pågår fortsat.
På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92, stk. 1, er
gennemført korrekt, og det foreslås derfor at ophæve § 71,
stk. 3, således at den nærmere regulering vedrørende afløn-
ning i koncernforhold må afvente endeligt stillingtagen til
problemet fra EBA’s side.
Samtidig foreslås det at nyaffatte § 71, stk. 3, hvilket skal
ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, hvormed der blev
indsat et nyt stk. 4 i § 71. Ændringen i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelses-
tidspunktet for dette lovforslag. Det foreslås derfor af lov-
tekniske årsager, at ophæve bestemmelsen, som den er affat-
tet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 § 1, nr. 28, jf. dette lov-
forslags § 9, nr. 4, og samtidig nyaffatte bestemmelsen.
Med det foreslåede § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, får et gruppe 1-forsikringsselskab som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, pligt til at identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i sel-
skabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af § 64, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 8, der gennemfører Solvens II-direktivets artikel 42 og
43, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil for det første være de af gruppe 1- forsikringsselskabets
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af
selskabet. Dette vil omfatte bl.a. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke
er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af
forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vil-
kår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkel-
te gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og udpege de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke
ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøgleperso-
ner, vil afhænge af selskabets organisation og forretnings-
model.
Dernæst vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i
gruppe 1-forsikringsselskabet, skulle identificeres som nøg-
lepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er
vigtige og afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets
drift. Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-for-
sikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en di-
rektion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en complian-
cefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion.
Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøg-
lefunktioner, der er afgørende for selskabets drift. De over-
ordnede krav til funktionerne er beskrevet i Solvens II-di-
rektivets artikel 44, 46, 47 og 48.
OMTRYK
38
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til artikel 44 for-
pligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer. Risiko-
styringsfunktionens overordnede ansvar er at have det sam-
lede overblik over selskabets risici og solvens. Et gruppe 1-
forsikringsselskab skal derudover, jf. artikel 46, have et ef-
fektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en com-
pliancefunktion, som skal påse selskabets overholdelse af
lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af
lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici.
Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. artikel 47,
forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis
hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksom-
hedsstyringen er hensigtsmæssige. Endelig skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. artikel 48, have en effektiv aktuar-
funktion, som har det overordnede ansvar for selskabets for-
sikringsmæssige hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den an-
svarlige for en sådan funktion vil være at anse for en nøgle-
person. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikrings-
selskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og
udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson.
Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og
organisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke an-
dre funktioner, som udover selskabets risikostyringsfunkti-
on, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne audi-
tfunktion, vil skulle anses for nøglefunktioner, vil således
afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuar-
funktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som
de ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive regu-
leret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1575 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen)
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende
kravene til de enkelte funktioner, jf. artikel 50 i Solvens II-
direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Derud-
over forventes EIOPA at udstede retningslinjer på niveau 3
om selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.
Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end
hvad der følger af den funktion, som den pågældende er an-
svarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at muli-
ge interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen
og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af sel-
skabets direktion vil således efter en konkret vurdering på
baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksi-
tet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organise-
ringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interesse-
konflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne
varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden må-
de foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være
objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revide-
res. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne
auditfunktion bliver reguleret i de delegerede retsakter. De
opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan
udføres af den interne revision, i de tilfælde, hvor selskabet
har en sådan, og den interne revision har de rette kompeten-
cer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne
auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 1392 af 15. december 2014 om revisio-
nens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt fi-
nansielle koncerner, hvorefter den af intern revision udførte
revision skal omfatte virksomhedens administrative og regn-
skabsmæssige praksis på alle væsentlige og risikofyldte om-
råder i virksomheden, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer. Der forventes at være en høj grad af
overlap mellem den interne auditfunktions opgaver og de
opgaver, som intern revision varetager.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotage-
re medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nød-
vendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3. Vurderingen af om en ansat
skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et gruppe 1-for-
sikringsselskab ved lovens ikrafttræden og herefter løbende
skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i
gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder for eksem-
pel organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet
således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i
vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøgleperso-
ner.
For så vidt angår underretning om selskabets nøglepersoner
til Finanstilsynet henvises til det foreslåede § 64, stk. 8, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af
selskabets nøglepersoner vil kunne straffes med bøde i hen-
hold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 72, stk. 2, nr. 1-4 at en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed
OMTRYK
39
som værdipapirhandler, skal opfylde en række betingelser,
herunder bl.a. kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser.
Det følger endvidere af § 72, stk. 4, at betingelserne i § 72,
stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpas-
ninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til Økonomistyrelsen i §
72, stk. 4, til Statens Administration.
Der er tale om en konsekvensændring henset til, at Statens
Administration i begyndelsen af 2011 overtog en del af
Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og
Økonomistyrelsen senere samme år blev nedlagt.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
I medfør af § 77 a, stk. 1, 1. pkt. skal en finansiel virksom-
hed, finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirk-
somhed sikre sig, at ved aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, må de variable løndele
til et medlem af bestyrelsen eller direktionen højst udgøre
50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn in-
klusive pension.
Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist,
at vurderingen, af om loftet på 50 % af honoraret eller den
faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på bag-
grund af enten bestyrelsesmedlemmets honorar eller direktø-
rens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er
valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et hono-
rar, hvorimod direktører modtager en fast grundløn inklusi-
ve pension.
Til nr. 13 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, er udelukkende af redaktionel karakter og har
til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gælden-
de formulering af stykket er egnet til at skabe fortolknings-
tvivl.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og gennem-
fører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det ty-
deliggøres, at det er en betingelse for udbetaling af den efter
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte
variable løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Til nr. 14 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-di-
rektivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet.
§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver,
hvorledes et investeringsforvaltningsselskab skal løse sine
opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den
gældende bestemmelse skal investeringsforvaltningsselska-
ber ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-
lukkende i den pågældende UCITS og dens investorers inte-
resse. Denne affattelse er i overensstemmelse med den hidtil
gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede
direktivbestemmelse yderligere stiller krav om, at investe-
ringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og
professionelt i forhold til den eller de UCITS, som det for-
valter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de gæl-
dende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive
stillet yderligere og højere krav i den foreslåede bestemmel-
se.
I begrebet ærligt ligger f.eks., at investeringsforvaltningssel-
skabet ikke må afkræve den danske UCITS højere priser for
finansielle instrumenter en de priser de er handlet til plus
sædvanlige handelsomkostninger.
I begrebet retfærdigt ligger f. eks., at hvis investeringsfor-
valtningsselskabet har indkøbt det samme værdipapir til
flere forskellige UCITS og til forskellige priser, så må det
ikke forfordele en UCITS på bekostning af en anden ved
fordelingen af værdipapirerne.
I begrebet professionelt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet skal levere tjenesteydelser til de administre-
rede UCITS, som lever op til det professionelle niveau i
branchen.
I begrebet uafhængigt ligger f. eks., at investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke må foretage dispositioner, der sigter på
at øge indtjeningen hos investeringsforvaltningsselskabets
ejere på bekostning af indtjeningen i de administrerede
UCITS
Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktie-
selskab med en direktion og bestyrelse, der har en alminde-
OMTRYK
40
lig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktio-
nærers interesser. Samtidigt er investeringsforvaltningssel-
skabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i
denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse og general-
forsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltnings-
selskabet kan komme ud i en interessekonflikt, hvor vareta-
gelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser kan
være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interes-
ser.
Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med de-
legation af opgaver til selskaber i den koncern, som investe-
ringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på
handlinger, der ikke ville være i overensstemmelse med be-
stemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselska-
bet træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemme-
rettigheder til gavn for samhandelspartnere i stedet for at
vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.
Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere
forskellige UCITS. Der kan derfor også forekomme situatio-
ner, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS
indbyrdes.
Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kra-
vene i den foreslåede bestemmelse, kan nævnes, at et inve-
steringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt
til forskellige UCITS eller fordele opnået hos en samhandel-
spartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse
UCITS eller sig selv.
Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvalt-
ningsselskabets ejere og de forvaltede UCITS skal altid lø-
ses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uaf-
hængigt og i de forvaltede UCITS’ interesse. Det betyder, at
investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige
i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’
interesser.
Til nr. 15 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 102, stk. 4, at investeringsfor-
valtningsselskabets og depotselskabets forpligtelser efter de
gældende §§ 106 og 107, ikke berøres af, at opgaver er dele-
geret til tredjemand.
Det foreslås, at ændre henvisningen til §§ 106-107, i § 102,
stk. 4, til §§ 106-106 c og § 107, som en konsekvens af gen-
nemførelsen af UCITS V-direktivet, hvorefter der indføres
regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a,
106 b og 106 c.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 16 og 17.
Til nr. 16 (§§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed)
Til § 106
Den gældende § 106 opstiller en forpligtelser for depotsel-
skabet, der udfører opgaver for en dansk UCITS. Med lov-
forslaget foreslås det, at § 106 ophæves og samtidig nyaffat-
tes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets
overordnede pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne
i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte pligter
foreslås derudover flyttet til en ny § 106 a.
Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og artikel 25, stk. 2, 2. led,
i UCITS-direktivet. Det foreslås i stk. 1, at et investerings-
forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotsel-
skab for hver enkelt UCITS, som forvaltes af investerings-
forvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal såle-
des være depotselskab for samtlige afdelinger i den danske
UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i
samme UCITS at vælge forskellige depotselskaber
Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved
at sikre, at alle danske UCITS har et depotselskab, som skal
udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdi-
papirer m.v. og likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede reg-
ler i §§106 a-106 d.
Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningssel-
skabet skal udpege eller indgå en aftale med et depotselskab
på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestem-
melsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for investe-
ringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse
to typer UCITS at sikre, at de til enhver tid har en gyldig af-
tale med et depotselskab. Det er investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvæl-
ge og indgå en aftale med et depotselskab. For så vidt angår
værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet,
der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med
et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har en bestyrel-
se.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373. Herudover kan investeringsforvaltningsselskabet
ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer
denne pligt.
Med stk. 2 foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og
opbevare finansielle aktiver, som tilhører en afdeling af en
dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings finan-
sielle aktiver ikke må opbevares i samledepoter sammen
med depotselskabets øvrige finansielle aktiver, men skal fø-
res på individuelle konti og depoter for hver enkelt afdeling
af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til
hinder for, at en afdelings udenlandske finansielle aktiver
OMTRYK
41
opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som
depotselskabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til
den danske UCITS’ mulighed for at udtage afdelingens fi-
nansielle aktiver uden at de indgår i depotselskabets kon-
kursbo i tilfælde af depotselskabets konkurs, må dette sam-
ledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselska-
bets kunder. Der må ikke indgå finansielle aktiver, som til-
hører depotselskabet.
Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af finansiel-
le aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk UCITS, til et
udenlandsk kreditinstitut, skal investeringsforeningens be-
styrelse, SIKAV’ens bestyrelse eller værdipapirfondens in-
vesteringsforvaltningsselskab både være underrettet herom
og have samtykket heri, jf. for så vidt angår investeringsfor-
eninger, § 48 i lov om investeringsforeninger m.v.
Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og li-
kvide midler i overensstemmelse med den danske UCITS’s
instrukser således, at midlerne aldrig kommer den danske
UCITS’s ledelse i hænde. Dernæst supplerer depotselskabet
det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåe-
de § 106 a, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes.
Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke
realistisk opnås på anden vis. Finanstilsynet kan f. eks. ikke
kontrollere alle de beregninger, der lægger til grund for den
indre værdi, dels fordi det er et stort antal beregninger, som
kun kan foretages i specialicerede IT- systemer, dels fordi
det vil kræve, at de danske UCITS ville skulle indberette
hele beregningsgrundlaget til Finanstilsynet, hvilket vil være
en stor byrde. Ligeledes kan Finanstilsynet ikke kontrollere
at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den
danske UCITS indgår i, leveres til den danske UCITS til
sædvanlige frister, fordi det ville forsinke handler, hvis Fi-
nanstilsynet først skal godkende hver enkelt transaktion.
Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-
kerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til
at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen
af dette hverv. Det betyder bl.a. at depotselskabets egenka-
pital skal være af en betryggende størrelse i forhold til de
deponerede aktiver og depotselskabet skal have de fornødne
faglige kvalifikationer. Depotselskabet skal for eksempel
kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolumen og kun-
ne håndtere en dansk UCITS anvendelse af afledte finansiel-
le instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og værdipapirudlån, hvis den danske UCITS
gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den
danske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte fi-
nansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipa-
pirudlån eller skifte depotselskab.
Det skal bemærkes, at bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må invester i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v.
opstiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
Stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at depotselskabet under udførelsen
af dets opgaver for danske UCITS skal handle ærligt, retfær-
digt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågæl-
dende UCITS og dens investorers interesse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der
stiller de samme krav til, hvorledes et investeringsforvalt-
ningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen
er ny i forhold til depotselskaber, og gennemfører UCITS V-
direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-di-
rektivet. Det foreslås bl.a. at depotselskabet skal handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den pågælden-
de UCITS’ og dennes investorers interesse. Formålet her-
med er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler op-
bevares sikkert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interes-
ser sættes meget højt også i forhold til depotselskabets inte-
resse i den højst mulige indtjening.
At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at de-
potselskabet ikke må påføre de danske UCITS, hvis midler
de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på bag-
grund at et ønske om at forøge depotselskabets indtægter. At
depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at de-
potselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesæt-
te nogle UCITS’ interesser til fordel for andres eller egne in-
teresser. At depotselskabet skal handle professionelt og uaf-
hængigt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må medvir-
ke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller samhan-
delspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s
interesser.
Med stk. 4 foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre ak-
tiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet
og depotselskabet selv, medmindre depotselskabet funktio-
nelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotsel-
skabsopgaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der po-
tentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle in-
teressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget
og oplyst til UCITS’ens investorer. Det betyder f.eks., at en
bank kan være depotselskab for en UCITS samtidigt med at,
banken sælger værdipapirer til den pågældende UCITS, så-
fremt depotselskabsfunktionen ligger i en afdeling i banken,
der er uafhængig af den afdeling i banken, der handler med
værdipapirer.
OMTRYK
42
Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en lo-
yalitetsforpligtelse over for UCITS’en og dennes investorer.
Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotsel-
skabet for at pleje egne interesser køber eller sælger finan-
sielle aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i
strid med loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid
eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før opgaverne
for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotsel-
skab. Depotselskabet må heller ikke fremme andre kunders
interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.
Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen
have oplysninger om de potentielle interessekonflikter. Det
kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes pro-
spekt eller på dens hjemmeside.
Med forslaget til stk. 5 gennemføres UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal
udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser, med-
mindre disse strider imod gældende lovgivning eller den
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. Det
samme gælder for instrukser fra en investeringsforening, der
ikke har overladt den daglige forvaltning til et investerings-
forvaltningsselskab. Det vil sædvanligvis være instruktioner
om køb og salg af værdipapirer, betaling af regninger eller
udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret
om at udføre.
Til § 106 a
Depotselskabets pligter er i dag indeholdt i § 106 i lov om
finansiel virksomhed. I medfør af gennemførelsen af UCITS
V-direktivet, foreslås indført mere detaljerede forpligtelser
for depotselskabet, hvorfor der foreslås indført en ny §§
106-106 d.
Den foreslåede § 106 a, viderefører i høj grad depotselska-
bets pligter efter den gældende § 106, stk. 2, med de ændrin-
ger, som UCITS V-direktivet foretager i artikel 22, stk. 3, i
UCITS-direktivet.
Bestemmelsen foreslås indført, for at sikre en direktivnær
implementering af UCITS V-direktivets ændringer i UCITS-
direktivet. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af tidspunktet for kontrollens udførelse.
Depotselskabets pligt i stk. 1, nr. 1, til at sikre, at en UCITS’
indløsning og udstedelse af andele foretages i overensstem-
melse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestem-
melsernes bestemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i
forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør skal sikre,
at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene ind-
løses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med
indløsningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at depotselskabet
skal sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens
vedtægter eller fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske
ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotselska-
bet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotsel-
skabet skal bruge depotselskabets egen opgørelse af
UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan og-
så ske ved at depotselskabet nøje kontrollerer foreningens
eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og
procedurer for beregning af indre værdi, priser for indløs-
ning og udstedelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at depotselskabet
skal sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner,
som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en in-
denfor sædvanlige frister på det pågældende marked. På de
fleste markeder vil udvekslingen af ydelser skulle ske samti-
digt, men der kan være markeder for aktiver for, hvilke dette
ikke er muligt.
Hidtil har reglen været, at betaling for købte finansielle in-
strumenter kun måtte finde sted mod levering af instrumen-
terne – det såkaldte ”delivery versus payment”-princip. Den
nye formulering om kravet til udveksling af ydelser er ind-
ført, fordi det er det samme ord, som bruges i UCITS V di-
rektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tids-
punktet for udvekslingen.
Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og
salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, da dan-
ske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte mid-
ler, jf. § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger. Det for-
udsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-
ges.
I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finan-
sielle instrumenter som omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, skal depotselskabet sørge for, at danske
UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, modtager de aftalte
modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin
ydelse.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS kun må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for, hvad en UCITS må investere i,
hvor lov om finansiel virksomhed opstiller regler for, hvor-
dan disse skal opbevares.
OMTRYK
43
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at depotselskabet
skal sikre, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmel-
se med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmel-
ser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de de-
le af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestem-
melser og bestyrelsens beslutning, skal udloddes, bliver ud-
loddet. Hvis afdelingen er akkumulerende skal depotselska-
bet ligeledes sikre, at udbyttet henlægges til formuen. De-
potselskabet skal gribe ind, hvis en akkumulerende afdeling
ønsker at udlodde udbytte til medlemmerne.
Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fast-
slår stk. 1, nr. 5, at det skal ske i overensstemmelse med de
herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. tænkes der hermed på de regler,
der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1043 af 5. november
2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og
specialforeninger m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), som Fi-
nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsfor-
eninger og specialforeninger. Dette er for at sikre at en
UCITS pantebreve ansættes til realistiske markedsværdier,
således at de indgår i den indre værdiberegning med en mar-
kedsværdi.
I stk. 1, nr. 6, foreslås det, hvorledes både børsnoterede vær-
dipapirer, afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag
5, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. For at sikre, at køb og salg sker til markedspriser, skal
børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,
medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige
priser andetsteds. Ved vurderingen af, om en pris må anses
for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regule-
rede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af
den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i gi-
vet fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættel-
se.
Det skal bemærkes, at bilag 5, til lov om finansiel virksom-
hed, rummer flere finansielle instrumenter end en dansk
UCITS må investere i. En dansk UCITS må alene investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at andre aktiver, end de nævnte i
nr. 6, herunder pantebreve, skal omsættes til priser, der ikke
er mindre end dagsværdien af det pågældende aktiv. Ved
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal
handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige
end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et ak-
tiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.
Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 106,
stk. 3. For at et depotselskab kan udføre sine pligter, er det
nødvendigt at det får en række oplysninger fra den danske
UCITS. Det foreslås derfor, at depotselskabet skal indgå en
skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse om den infor-
mationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet
kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m. v. og regler udstedt i med-
før heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening
eller en SIKAV, hvis bestyrelse har delegeret den daglige le-
delse til et administrationsselskab med hjemsted i en med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område. Forslaget er en gennemførelse af UCITS- direkti-
vets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet
kan udføre sine pligter.
Med stk. 3 foreslås det, at et depotselskab for en dansk
UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, jf. § 2, nr.
20 og 21, i lov om investeringsforeninger m.v., men ikke er
depotselskab for begge danske UCITS eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i § 4, stk. 4,
nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en af-
tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysnin-
ger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af § 4 i lov om
investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af ma-
ster-feeder-strukturen, det vil sige, at en dansk UCITS (fee-
derinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct.
med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en
anden dansk UCITS (masterinstitut).
Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over
de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine
pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-
sesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af af-
talen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse
i hele Unionen. Direktivets bestemmelser er gennemført dels
i lov om investeringsforeninger m.v., og dels i bekendtgørel-
se nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske
UCITS og i bekendtgørelse nr. 756 af 17. juni 2014 om ma-
ster-feeder-strukturer m.v. Parterne kan selv fastsætte yderli-
gere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres
lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk
bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser
om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis ma-
sterinstituttet og feederinstituttet har hjemsted i to forskelli-
ge medlemsstater.
Det foreslås i stk. 4, at depotselskabet for en dansk UCITS,
der er masterinstitut, straks skal underrette Finanstilsynet,
hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til ma-
OMTRYK
44
sterinstituttet. Sådanne uregelmæssigheder kunne f. eks. væ-
re forkerte værdiansættelser af masterinstituttets finansielle
aktiver. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have ne-
gative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feederinstituttet, dets investeringsforvalt-
ningsselskab eller administrationsselskab og dets depotsel-
skab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre
opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finans-
tilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det
eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstitut-
tets investeringer kan varetage interesserne for feederinsti-
tuttet og dets investorer.
Ifølge det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan Finanstilsynet fastsæt-
te nærmere regler om depotselskabets pligter over for dan-
ske UCITS i almindelighed. Dette er en sammenlægning af
den gældende § 106, stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge bestemmelsen.
Det gælder også over for en dansk UCITS, der har delegeret
den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-
sted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den fi-
nansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte
aftale, jf. § 106 d.
Den foreslåede stk. 5, nr. 2, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om depotselskabets underret-
ningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssighe-
der i et masterinstitut, over for et feederinstitut og dets de-
potselskab samt Finanstilsynet.
Den foreslåede stk. 5, nr. 3, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om at depotselskabet skal un-
derrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-
potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine
kontrolforpligtelser efter § 106 a, stk. 1.
Den foreslåede stk. 5, nr. 4, giver Finanstilsynet mulighed
for at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mel-
lem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og
feederinstituttet.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om disse forhold. Det vil ske i et gennemførel-
sesdirektiv. De regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter
stk. 5, vil i givet fald svare til de krav, som gennemførelses-
direktivet fastsætter.
I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er
der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen
mellem en depositar og et administrationsselskab med hen-
visning til artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Direktivets
bestemmelser herom er gennemført i bekendtgørelse nr.
1013 af 22. september 2014 om depotselskaber. Det fremgår
heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedu-
rer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og
krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parter-
nes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og op-
sigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestem-
melser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens
rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan fastsætte, vil sva-
re til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.
Til § 106 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 b, i loven vedrørende
depotselskabets kontrolforpligtelser. Den foreslåede § 106 b
gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 skal depotselskabet kontrollere
den danske UCITS’ pengestrømme. Det vil sige, at alle be-
talinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depot-
selskabet. Det kan være betalingsstrømme i forbindelse med
udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdipa-
pirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til sam-
arbejdspartnere.
Med det foreslåede stk. 2 skal depotselskabet føre særlig
kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en
er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er
bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn, i investe-
ringsforvaltningsselskabets navn eller i depotselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos
enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og
betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definiti-
oner af begreber med henblik på nævnte direktiv og føres i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i di-
rektiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så
vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv.
Stk. 2 er en gennemførelse af UCITS V-direktivets ændrin-
ger i artikel 22, stk. 4, litra b og c, hvoraf det følger, at depo-
sitaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme over-
våges behørigt, og navnlig, at alle betalinger foretaget af el-
ler på vegne af investorer i forbindelse med tegning af ande-
le i investeringsinstituttet er modtaget, og at alle kontanter i
investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er op-
rettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18,
stk. 1, litra a-c, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10.
OMTRYK
45
august 2006, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisato-
riske krav til og betingelserne for drift af investeringsselska-
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte di-
rektiv. Det vil sige hos konti oprettet hos en centralbank, hos
et kreditinstitut, der har opnået tilladelse i henhold til direk-
tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut, hos en bank der har
tilladelse i et tredjeland og hos en godkendt pengemarkeds-
fond.
Det følger endvidere af UCITS V-direktivets ændringer i ar-
tikel 22, stk. 4, litra c, at alle kontanter i investeringsinstitut-
tet er bogført på kontantkonti, der føres i overensstemmelse
med principperne fastsat i artikel 16 om beskyttelse af kun-
ders finansielle instrumenter og midler. i direktiv
2006/73/EF af 10. august 2006, om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Med det foreslåede stk. 3, bestemmes, at såfremt kontant-
konti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i
henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende
enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti. Dette
skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågæl-
dende UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulig-
hed for at udtage midlerne som separatist i tilfælde af
UCITS’ens depotselskabs konkurs.
Til § 106 c
Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringsplig-
ter gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, og stk. 7, i UCITS-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, omhandler depotselskabets opbeva-
ringspligter. Alle finansielle aktiver, som tilhører den dan-
ske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbeva-
ring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås regler, der gælder for de i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at en dansk UCITS kun kan investere i finansielle instru-
menter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed,
hvis det finansielle instrument tillige er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-3 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direkti-
vet, som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen
skal fortolkes bredt og omfatter således også f.eks. afledte
finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finan-
sielle aktiver, som kan opbevares fysisk hos depotselskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at depot-
selskabet skal opbevare alle instrumenter, som er omfattet af
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og som kan opbeva-
res i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres på en
konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet. Sådanne
instrumenter vil typisk være aktier, obligationer eller andre
gældsbreve.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, skal depotselskabet
ligeledes opbevare fysiske instrumenter, som omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, der kan udleveres til
depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til- og
afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer
og likvide midler i overensstemmelse med UCITS’ens eller
investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at
midlerne aldrig kommer UCITS’ens ledelse i hænde.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, skal depotselskabet
sikre, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed, registreres på konti el-
ler i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at
de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskabs navn,
således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS. Dette gælder for alle instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, hvad enten instrumenterne er elektro-
niske eller fysiske. Med henblik på at sikre UCITS’ens ejen-
domsret til de deponerede instrumenter skal registreringerne
herudover overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virk-
somhed om sikring af kundernes ejendomsret og regler fast-
sat i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal
opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt betyder, at
en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares
i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og de-
poter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hin-
der for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i
et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal
den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have
samtykket heri i depotaftalen, jf. § 72.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, hvis det finansielle instrument tillige er
omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Lov om investeringsforeninger op-
stiller således regler for hvad en UCITS må investere i, hvor
lov om finansiel virksomhed opstiller regler for hvordan dis-
se skal opbevares.
§ 106 c, stk. 1, nr. 2, omhandler andre aktiver, som ikke kan
føres i depot, som f.eks. visse aftaler om derivater og fast
ejendom. For disse andre aktiver som tilhører den danske
UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en
konto, skal depotselskabet efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a, kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.
De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registre-
OMTRYK
46
res på en konto, vil typisk være fysiske aktiver som f.eks.
fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, skal depot-
selskabet basere vurderingen af ejerskab på dokumentation
fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investerings-
forvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern
dokumentation, f.eks. et skøde til en fast ejendom.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra c, skal depot-
selskabet føre register over de aktiver, som depotselskabet
har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotsel-
skabet skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en
forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forplig-
telser til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af akti-
ver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at inve-
steringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselska-
bet med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som de-
potselskabet har brug for.
Det er Kommissionen, der er kompetent til at udstede nær-
mere regler om, hvilke aktiver, der skal anses for at være ak-
tiver, der ikke kan føres i depot. Med forslaget til § 107 b,
bemyndiges Finanstilsynet til på den baggrund, at fastsætte
nærmere regler med henblik på gennemførelse af Kommis-
sionens kommende regler. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne under den foreslåede § 107 b, jf. § 1, nr. 17.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at depotselskabet
regelmæssigt skal give den danske UCITS eller dens inve-
steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over
UCITS’ens finansielle aktiver. Det er op til parterne af aftale
hvor ofte sådanne oversigter skal gives. Normalt er der i el-
ler i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der
nøje regulerer, hvilke informationer, der skal udveksles mel-
lem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depotsel-
skabets rapportering om finansielle aktiver, som tilhører
UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselskabet.
Med det foreslåede stk. 3 må depotselskabet ikke uden for-
udgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på an-
den måde disponere over den danske UCITS’ finansielle ak-
tiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte
UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdipapirudlån eller
repoforretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en inve-
steringsforening eller for en SIKAV eller for investerings-
forvaltningsselskabet, hvis der er tale om finansielle aktiver
tilhørende en værdipapirfond. Depotselskabet må således ik-
ke på egen hånd sælge, pantsætte eller på anden måde dispo-
nere over den danske UCITS’ finansielle aktiver, uden for-
udgående tilladelse først.
Derudover må aktiver tilhørende en dansk UCITS endvidere
kan sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde
når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Betingelsen i nr. 1 er, at transaktionen skal ske for
UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller tab skal
komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.
Nr. 2 bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske
UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktio-
ner vedrørende de finansielle aktiver.
Det betyder, at depotselskabet ikke må disponere over de fi-
nansielle aktiver uden instruktion fra den danske UCITS.
Betingelsen i nr. 3 er, at transaktionen skal være i den dan-
ske UCITS og i dens investorers interesse. Det betyder
f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dår-
lige værdipapirer ved at sælge dem til UCITS’en, og at de
aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være
usædvanlige gunstige for en anden part, som derved beriges
på UCITS’ens bekostning.
Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse
for en dansk UCITS ikke kan give depotselskabet tilladelse
til at benytte UCITS’ens finansielle aktiver til f.eks. værdi-
papirudlån for depotbankens regning. Betingelsen om, at de-
potbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt,
men transaktionen vil ikke være i UCITS’en eller dens inve-
storers interesse, når de ikke får del i det økonomiske udbyt-
te, som deres finansielle aktiver har været benyttet til at tje-
ne ind.
Efter den foreslåede nr. 4 er det endvidere en betingelse, at
transaktionen om overdragelse af ejendomsret skal være
dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som
skal stilles over for UCITS’en. En sådan likvid sikkerheds-
stillelse kan f. eks. være kontanter eller statsobligationer.
Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder,
som f.eks. værdipapirudlån eller om midlertidig overdragel-
se af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal
modparten stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter
nr. 5 skal denne sikkerhed justeres i takt med markedets be-
vægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indehol-
de en vis overdækning. Overdækningen skal sikre, at den
danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sik-
kerheden hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af
høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikkerheden alminde-
ligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller an-
dre obligationer med en høj kreditrating.
Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’
finansielle aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske ved, at
depotbanken sørger for, at UCITS’ens finansielle aktiver
OMTRYK
47
kun udleveres mod samtidig modtagelse af købesummen el-
ler, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklings-
central, der garanterer for afviklingen.
Til § 106 d
Det foreslås, at indsætte en ny § 106 d i loven om depotsel-
skabets delegation af selskabets opgaver.
Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 22 a, i UCITS-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 må depotselskabet ikke delegere
opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106 a, stk. 1, og § 106
b til tredjemand.
Depotselskabet må således ikke delegere opgaver i forbin-
delse med udførelsen af depotfunktioner for danske UCITS,
som ikke vedrører kontrolfunktionerne. Der er dog en græn-
se for omfanget af den mængde af funktioner, der må dele-
geres. Der må ikke delegeres så mange funktioner, at man
ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent fak-
tisk varetager depotfunktionerne. Den situation kan anses
for at være til stede, hvis hovedparten af opbevaringsfunk-
tionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delege-
ret til andre.
I det foreslåede stk. 2, bestemmes det, at opgaver omfattet af
den foreslåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en
række betingelser er opfyldt.
Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hen-
sigt at unddrage sig kravene i lov om finansiel virksomhed,
hvilket følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det betyder
f.eks. at opgaverne ikke må delegeres til en tredjemand, som
ikke udfører dem i overensstemmelse med kravene i denne
lov.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet endvi-
dere objektivt kunne begrunde delegationen. Det kan f. eks
være, at depotselskabet overlader opbevaringen af fjernøstli-
ge aktier og obligationer til en bank i Fjernøsten, fordi den-
ne bank i modsætning til depotbanken selv er tilknyttet de
fjernøstlige depot- og afviklingscentraler.
Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 3.
Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende
dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgel-
se af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den lø-
bende kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning
af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-
bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt.
Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og det kan sandsyn-
liggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depot-
selskabet har delegeret opgaver, vil dette tale for, at depot-
selskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og
omhu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den
løbende kontrol med tredjemandens løsning af de delegere-
de opgaver.
Det betyder, at depotbanken, før den delegerer en opgave til
en tredjemand, skal foretage en undersøgelse af den pågæl-
dende tredjemand med henblik på at depotbanken opnår sik-
kerhed for, at tredjemanden er i stand til at udføre de pågæl-
dende opgaver forsvarligt og i overensstemmelse med de
krav, der stiles i loven.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal depotbanken udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende
kontrol med og overvågning af tredjemandens løsning af de
delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.
Depotbanken kan således ikke forlade sig på den indledende
undersøgelse af tredjemanden. Den skal løbende kontrollere,
at tredjemanden udfører de uddelegerede opgaver korrekt.
I henhold til det foreslåede stk. 3, skal depotselskabet derud-
over sikre, at tredjemand i forbindelse med udførelsen af de
delegerede opgaver til enhver tid opfylder nærmere bestem-
te betingelser.
Som en betingelse følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at
depotselskabet bl.a. skal sikre, at tredjemandens organisati-
on og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de finansielle aktiver, der tilhører den
danske UCITS, som er overdraget til opbevaring hos tredje-
manden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have er-
faring med opbevaring af de pågældende instrumenter og
skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.
Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet dele-
gerer opgaver omfattet af det foreslåede § 106 c, stk. 1, til
en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv
tilsynsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og
overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden
skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at
de i bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjemandens besid-
delse, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2. Det betyder, at tredje-
mandens eksterne revisor skal revidere, de depoter og konti,
der er forbundet med de uddelegerede opgaver, med henblik
på at sikre at de finansielle instrumenter og kontanter tilhø-
rende en dansk UCITS, som tredjemanden opbevarer, også
er til stede.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betin-
gelse, at tredjemanden holder depotselskabets kunders fi-
OMTRYK
48
nansielle aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjeman-
dens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identi-
ficeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotsel-
skabet. Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis
depotselskabets kunders finansielle aktiver opbevares i sam-
me depot som depotselskabets eller tredjemandens egne fi-
nansielle aktiver. De finansielle aktiver skal til enhver tid
opbevares på separate depoter, som kan føres tilbage til den
enkelte danske UCITS, som er kunde hos depotselskabet.
Hensigten hermed er, at sikre, at de finansielle aktiver ikke
risikerer, at indgå i tredjemandens eller depotbankens kon-
kursbo.
Tredjemanden skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, træffe
alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ fi-
nansielle aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i
tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller
realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-
melsen skal sikre, at den danske UCITS’ finansielle aktiver
får separatiststilling, hvis tredjemanden går konkurs. Så-
fremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til
at sikre den danske UCITS’ aktiver er depotselskabet an-
svarlig for finansielle aktiver, som tabes til tredjemandens
konkursbo, jf. § 107, stk. 1.
Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede stk. 3,
nr. 5, overholde § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1,
3 og 4 i lov om finansiel virksomhed samt de foreslåede § 5,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige
at også tredjemanden skal handle ærligt, retfærdigt, professi-
onelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’
og dens investorers interesse under udførelsen af tredjeman-
dens opgaver for den danske UCITS. Tredjemanden skal li-
geledes overholde de samme krav, som de, der stilles til de-
potbanken, vedrørende opbevaring af og transaktioner med
aktiverne
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvorledes kravene til rettidig omhu efter stk. 2, nr. 3 og 4,
skal opfyldes. Kommissionen kan også fastsætte regler om
gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens ad-
skillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredje-
mandens egne aktiver efter stk. 3, nr. 3. Ligeledes kan Kom-
missionen også fastsætte regler om de skridt, som tredje-
manden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver,
der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredje-
mandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til for-
del for tredjemandens kreditorer efter stk. 3, nr. 5.
Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk
ret, foreslås det derfor i den foreslåede § 107 b, nr. 2, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse
og overvågning af tredjemand ved delegation af depotsel-
skabsopgaver og i § 107 b, nr. 3, om kravene til tredjeman-
dens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen
vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte
gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at
fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gæl-
dende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde
anvendelse.
Med det foreslåede stk. 4, bestemmes, at depotselskabet kan
delegere opgaver til tredjemand uanset, at kravene i det fore-
slåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række be-
tingelser er opfyldt. Det vil typisk sige at betingelsen er at
tredjelandets lovgivning stiller krav om at finansielle instru-
menter udstedt i det pågældende tredjeland skal opbevares i
en bank med hjemsted i tredjelandet og at tredjelandets lov-
givning om drift og tilsyn med banker ikke opfylder kravene
i denne lov.
For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed nævnte instrumenter, som er omfattet
af et tredjelands lovgivning, der kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1.
Hvis det er tilfældet, må der efter det foreslåede stk. 4, nr. 2,
ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som
følge af tredjelands lovgivning.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, er det ligeledes en betingel-
se for delegation efter stk. 3, at der heller ikke må være no-
gen lokal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 3,
nr. 2, for delegation, som depotbanken ville kunne have
valgt at overlade opgaverne til.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, skal investorerne i den dan-
ske UCITS tillige forud for deres investering i UCITS’en
behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af regler i tredjelandet og om omstændighederne, der
retfærdiggør delegationen. Formålet hermed er at gøre det
klart for investorerne i den pågældende UCITS, at en del af
deres formue opbevares under forhold, der kan være mindre
sikre end opbevaringen ellers skal være efter denne lov.
Endeligt skal den danske UCITS eller dens investeringsfor-
valtningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere op-
bevaring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5
til lov om finansiel virksomhed, til den lokale enhed, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 5. Dermed har depotbanken en positiv
tilkendegivelse fra den danske UCITS eller dens investe-
ringsforvaltningsselskab, om at den ønsker at investere i de
pågældende aktiver uanset at opbevaringen kan være mindre
sikker.
OMTRYK
49
Med det foreslåede stk. 5 bestemmes det, at delegation efter
det foreslåede stk. 4 kun kan opretholdes så længe, de på-
gældende instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er omfattet af et tredjelands lovgivning, der
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed,
og at delegationen af funktionerne er krævet som følge af
tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal
enhed, der opfylder kravene for delegation i det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kan de-
legation efter det foreslåede stk. 4 ikke længere opretholdes.
I det foreslåede stk. 6 bestemmes, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i
lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 18. Det betyder, at
der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipa-
pirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en
UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipa-
pirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede
handler.
Efter det foreslåede stk. 7 kan tredjemand videredelegere de
opgaver, som er delegeret til tredjemand efter det foreslåede
stk. 2 og 4 under forudsætning af, at videredelegationen op-
fylder samme krav, som gælder for depotselskabets delegati-
on. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for tab af
de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de
relevante parter i tilfælde af videredelegation. Relevante
parter kan i denne sammenhæng være tredjemand, eller den
som tredjemand videredelegerer opgaverne til.
Til nr. 17 (§§ 107-107 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 107
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virk-
somhed om depotselskabets ansvar for tab af de i bilag 5
nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.
Det skal bemærkes, at en dansk UCITS alene må investere i
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, hvis det finan-
sielle instrument tillige er omfattet af definitionen i § 2, stk.
1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. Lov om in-
vesteringsforeninger opstiller således regler for hvad en
UCITS må investere i, hvor lov om finansiel virksomhed
opstiller regler for hvordan disse skal opbevares. Med tab
menes, at de i depotet beroende finansielle instrumenter ikke
kan tilbageleveres til den danske UCITS uanset grunden
hertil.
Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets æn-
dringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.
Med det foreslåede stk. 1 bestemmes, at depotselskabet er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter
reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opga-
ven er delegeret. Såvel den danske UCITS som UCITS’ens
investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.
Instrumenterne anses for at være tabte, hvis depotbanken
uanset grunden ikke er i stand til at levere instrumenterne
tilbage til den danske UCITS.
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabet i tilfæl-
de af tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter opbevaret i depot, uden unødigt ophold
skal yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes in-
vesteringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form
af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instru-
menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af
disse. Dermed er depotbanken, hvis en sådan situation ind-
træffer, forpligtet til at fremskaffe andre instrumenter, som
er mage til eller som er af samme type som de instrumenter
der er gået tabt, som den kan overdrage til den danske
UCITS. Depotbanken kan også vælge at udbetale et beløb,
der svarer til værdien af de instrumenter, der er gået tabt.
Det kan f. eks. være hvis det ikke er muligt at fremskaffe de
pågældende instrumenter. Erstatningen skal gives så hurtigt
som muligt, fordi lovgivningen om danske UCITS bl.a. skal
sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide.
Når erstatningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet
på vegne af UCITS’en skal dette straks videregive erstatnin-
gen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som er gået tabt. Udbetalingen af erstatningen skal
ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er
faldet en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om
erstatning.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes, at depotselskabet ikke er
ansvarlig for tab efter det foreslåede stk. 1, såfremt dette kan
bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Det betyder, at depotselskabets ansvar for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et ob-
jektivt ansvar, i overensstemmelse med direktivet.
UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet har
begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at
undgå at ifalde ansvar, er at depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette
ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og
hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om depotsel-
skabet har truffet sine forholdsregler. Depotselskabet skal
uden unødigt ophold yde erstatning ved tab af instrumenter,
også selv om depotselskabet mener, at det har truffet alle de
forholdsregler, som de skal for at slippe for det objektive an-
svar. Såfremt depotselskabet senere får medhold i denne an-
tagelse, må det tilbagesøge den ydede erstatning fra den
danske UCITS.
OMTRYK
50
Efter det foreslåede stk. 4 er depotselskabet endvidere an-
svarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for
ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depot-
selskabets uagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine
forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det vil sige,
at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end
for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
instrumenter opbevaret i depot, idet der er tale om et culpa-
ansvar. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af
mangelfuld kontrol og registrering af UCITS’ens ejendoms-
ret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-
melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotsel-
skabet skal udbetale erstatningen uden unødigt ophold. De-
potselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på,
hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab efter stk. 4 eller ej.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabets an-
svar ikke påvirkes af en eventuel delegation omfattet af den
foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er
ansvarlig for tab af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand,
uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise,
at betingelserne i stk. 3 er til stede.
Efter det foreslåede stk. 6 kan depotselskabet hverken frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse
med tab af instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finan-
siel virksomhed, som er opbevaret i depot hos tredjemand
efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne
regel er ufravigelig og aftaler mellem depotselskabet og
UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller be-
grænser ansvaret, er ugyldige. Det vil f.eks. også være til-
fældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at
bankens almindelige forretningsbetingelser finder anvendel-
se. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger, som findes i
de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.
Med stk. 7 foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre
krav om erstatning gældende overfor depotselskabet direkte.
Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende
samlet gennem den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til
hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om,
at erstatningen skal ud til den enkelte investor så hurtigt som
muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid inve-
stering, begrænses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ik-
ke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav ret-
tet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som
UCITS’en har rettet mod depotselskabet.
Til § 107 a
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotsel-
skabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finans-
tilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse
oplysninger til myndighederne i de andre medlemslande.
Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26 a i UCITS-direktivet. Det fremgår af
den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning
skal stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet,
som depotselskabet har indhentet under udførsel af sine op-
gaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og den-
nes investeringsforvaltningsselskabs kompetente myndig-
hed.
Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationssel-
skab beliggende i et andet medlemsland vil administrations-
selskabets kompetente myndigheder være udenlandske myn-
digheder. De vil dermed ofte være forskellige fra depotsel-
skabets kompetente myndigheder, som er Finanstilsynet,
hvis depotbanken dansk eller udenlandske myndigheder,
hvis depotbanken er etableret i Danmark som en filial af en
udenlandsk bank. Administrationsselskabets kompetente
myndigheder kan således være forskellige fra depotselska-
bets kompetente myndigheder. I sådanne tilfælde skal Fi-
nanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til
administrationsselskabets kompetente myndigheder, hvis de
er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En
sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21.
Administrationsselskabets kompetente myndigheder, vil
herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.
Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for
Finanstilsynet for at muliggøre det bedst mulige tilsyn med
såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltnings-
selskab.
Til § 107 b
Det foreslås, at indsætte en ny § 107 litra b i loven som gi-
ver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende
depotselskabet.
Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26 b i UCITS-direktivet. UCITS di-
rektivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesrets-
akt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktio-
nerne. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for
udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Såfremt EU-Kom-
missionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som
er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov
for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i
de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan
finde anvendelse.
OMTRYK
51
UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om,
hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depot-
selskabet ikke er ansvarlig for, og om betingelserne for og
omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der
opbevares i depot, skal anses for at være tabt, samt hvilke
aktiver, der skal anses for at være aktiver, der ikke er egnede
til at lægge i depot. Med henblik på at kunne gennemføre
disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Fi-
nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselska-
bet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige,
også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige for-
holdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte
reglerne i en forordning, som er direkte gældende i med-
lemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte suppleren-
de nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik
på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Efter den foreslåede § 107 b kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestem-
melser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan såle-
des efter det foreslåede nr. 1 fastsætte regler om betingelser-
ne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Det drejer
sig om de kontroller, som depotselskabet skal udføre efter
den foreslåede § 106 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5 og § 106 b samt
om, hvilke typer af de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets
opbevaringspligt, jf. den foreslåede § 106 c, stk.1. Efter den
foreslåede nr. 1, litr a-c kan finanstilsynet fastsætte betingel-
ser for, hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der
er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, hvordan de-
potselskabet skal opbevare de i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed nævnte instrumenter, som henholdsvis er regi-
streret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og regi-
streret hos en registrator.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-
on af depotselskabsopgaver, jf. den foreslåede § 106 d, stk.
2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de krav der stilles til tredjemands adskillelse
af depotselskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver, jf.
den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
Efter det foreslåede nr. 4, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de skridt, som tredjemanden skal tage for at
sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos
tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kredito-
rer, jf. den foreslåede § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.
Bestemmelsen indeholder i nr. 5 endvidere en bemyndigelse
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere be-
tingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet
er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. den fore-
slåede § 107, stk. 2.
Efter det foreslåede nr. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forven-
tes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have
været uundgåelige, selvom depotselskabet havde truffet alle
rimelige forholdsregler, jf. den foreslåede § 107, stk. 3.
Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 7, fast nærmere regler
for betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i §
101, stk. 1, og i § 106, stk.3.
Til nr. 18 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risikoeksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken ty-
pe kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuel-
le solvenstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til §
124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af
25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at
Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det
individuelle solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil si-
ge, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal
opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital,
idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan
fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab.
Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gælden-
de § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
268 af 25. marts 2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar
2014), at Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav
om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes med
egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier
1). Det vil sige, at det individuelle solvenstillæg som ud-
OMTRYK
52
gangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller
garantkapital, idet formålet med kravet er at sikre, at insti-
tuttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-
gere tab.
De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP). Med EBA’s
retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonise-
ring på tværs af EU, herunder en harmonisering af kravene
for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bru-
ges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II
krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stem-
mer overens med kravene til kapitalen til dækning af insti-
tutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 19,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstil-
læg i en bekendtgørelse, med henblik på at sikre, at de dan-
ske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres
i takt med eventuelle ændringer af EU-reguleringen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som vedrører Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, hvorfor der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 19 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal i dag opgøre de-
res individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 1, jf. stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af
§ 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i
form af et tillæg til det individuelle solvensbehov, der frem-
går af § 124, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter det individuelle
solvenskrav med udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct.
med tillæg for risici som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen
af den samlede risiko-eksponering. Solvenskravet fastsættes
når der er uoverensstemmelse mellem det af instituttet op-
gjorte solvensbehov og det af Finanstilsynet fastsatte sol-
vensbehov. Det individuelle solvenskrav er udtryk for Fi-
nanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Finanstilsynet kan i dag med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed stille krav til, hvilken type ka-
pital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle sol-
venstillæg. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 124, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), at Finanstil-
synet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuel-
le solvenstillæg skal opfyldes med egentlig kernekapital (så-
kaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det
individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes
af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet formå-
let med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte si-
ne aktiviteter på trods af yderligere tab.
Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om den
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes indi-
viduelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3.
Baggrunden for ændringen er EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen, (SREP), som har til hensigt at opnå harmonisering af
kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at op-
fylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav) for kredit-
institutter.
Retningslinjer fra EBA er udtryk for følg eller forklar-regu-
lering, som betyder at reglerne skal efterleves eller at even-
tuelle afvigelser skal forklares. Det er i overensstemmelse
med dansk retstradition at sikre en EU-konform gennemfør-
sel i dansk ret under hensyn til særlige nationale forhold.
Med henblik på at sikre at de danske regler løbende og smi-
digt kan justeres på baggrund af eventuelle ændringer, til-
pasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering,
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan
anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.
Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede §
124, stk. 8, vil således afspejle EBA’s retningslinjers ind-
hold, således at de danske regler herved bliver EU-konfor-
me. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes fremover
med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retningslinjen eller anden regulering fra EU.
Det fremgår af pkt. 348 i EBA’s nye retningslinjer for fælles
procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen,
(SREP), at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til
sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det in-
dividuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning:
• Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital.
OMTRYK
53
• Minimum 75 pct. dækkes af egentlig kernekapital eller hy-
brid kernekapital.
• De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital
eller kernekapital eller egentlig kernekapital.
De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav
til kapitalens sammensætning er kreditrisici, markedsrisici,
operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt
modelfejl.
Ved udarbejdelsen af reglerne, vil der, i overensstemmelse
med hidtidig praksis, blive lagt vægt på, at der stilles ensar-
tede krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg
dækker.
Det bemærkes, at det følger af EBA’s nye retningslinjer for
fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringspro-
cessen (SREP), at en del af kapitalen skal være egentlig ker-
nekapital, hvilket er et strengere krav end de gældende dan-
ske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed
og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 268 af 25. marts
2014 (lovforslag nr. L 133 af 7. februar 2014), som endvide-
re er gengivet ovenfor. Efter de gældende danske regler kan
institutterne undlade at anvende egentlig kernekapital til op-
fyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i
stedet har tilstrækkelig anden regulatorisk kapital med en til-
strækkelig høj trigger, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit. 2.2.1. Ved kapital med tilstrækkelig høj trigger forstås,
kapital som enten konverteres til egenkapital eller nedskri-
ves, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbeho-
vet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kerneka-
pital.
Samtidig stiller EBA’s nye retningslinjer for fælles procedu-
rer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP)
ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være med
høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller
supplerende kapital med lavere eller ingen trigger anvendes
- inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette
er lempeligere end de gældende danske regler.
Harmoniseringen vil således for nogle institutter være en
lempelse og for andre en stramning, afhængigt af det enkelte
instituts kapitalstruktur. Da nogle institutter vil blive påvir-
ket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retnings-
linjer, forventes det, at erhvervs- og vækstministerens be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om den kapital,
der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle
solvenstillæg, vil blive udnyttet til, at der i en bekendtgørel-
se vil blive givet mulighed for en 6-årig overgangsordning,
således at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk
kapital med høj trigger i 6 år efter bekendtgørelsens ikraft-
trædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trig-
ger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kerne-
kapital og 75 pct. kernekapital.
EBA’s nye retningslinjer for fælles procedurer og metoder
for tilsyns- og evalueringsprocessen, (SREP) indeholder ik-
ke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark
vurderes imidlertid at være tilsynsmæssig forsvarlig, idet ka-
pital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberen-
de i en going concern situation. Såfremt harmoniseringen
med EBAs SREP retningslinje sker med en overgangsperio-
de på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlæg-
ning af kapitalindfrielser og -udstedelser inden for ramme-
rne af CRR-forordningen.
Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institut-
ter, der før 31. december 2015 har udstedt kapital med en
trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende
krav til anden ansvarlig kapital, jf. afsnit 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Herved tages hensyn til de institutter, der
allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har
indrettet sig på at anvende kapitalinstrumenter med højt trig-
ger-niveau.
Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i
den fælles EU-retlige regulering fra EBAs side på området,
er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt
hermed.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lo-
vens ikrafttræden, hvilket er den 1. januar 2016.
Til nr. 20 (§§ 126 b-126 g i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f,
som beskrives nedenfor.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 5, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag.
Til § 126 b
Med den foreslåede § 126 b indføres kapitalbegreberne: Ka-
pitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapital-
grundlag, i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber. Be-
stemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel
87-89, hvormed kapitalen opdeles i tre klasser efter nærmere
fastsatte kriterier. Klasserne afspejler kapitalens kvalitet,
hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigts-
mæssigt at have en opdeling i klasser og visse begrænsnin-
ger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække
OMTRYK
54
henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
for at forhindre, at virksomheder bliver kapitaliseret med ka-
pital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af ka-
pitalen bliver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten
af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag der kan anvendes
til at dække minimumskapitalkravet.
Det fremgår af stk. 1, at kapitalgrundlaget er summen af ba-
siskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det supplerende kapital-
grundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af det supplerende
kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets godkendelse. Kom-
missionen vedtag reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA vedrørende kriterierne for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Reguleringsmæssige tekniske
standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der bliver ud-
stedt som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 308 af 28. marts
2015, § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
fra 1. april 2014 kan forhåndsgodkende et selskabs anven-
delse af det supplerende kapitalgrundlag. Dette skal sikre en
smidig indfasning af de nye regler.
Det fremgår af stk. 2, at basiskapitalgrundlaget består af
summen af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger
værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter regler udstedt
i medfør af § 126 e, stk. 6, om værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Belø-
bet, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af for-
pligtelser, fratrækkes værdien af egne aktier, der ejes af for-
sikringsselskabet og tillægges værdien af efterstillet gæld,
der i tilfælde af låntagers konkurs træder tilbage i forhold til
øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at det supplerende kapi-
talgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiska-
pitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det
kan blandt andet omfatte ikke-indbetalt aktiekapital eller ga-
rantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende
tilsagn modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke
er en del af basiskapitalgrundlaget.
Ved gensidige forsikringsselskaber med variable bidrag kan
det supplerende kapitalgrundlag også omfatte fremtidige
fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i
form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 må-
neder.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet skal
godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende, hvis
kapitalen ikke fremgår af Formålet med Kommissionens li-
ste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital,
der medregnes i kapitalgrundlaget, er af en passende kvali-
tet, og dermed er egnet til at dække solvenskapitalkravet.
Dette skal medvirke til at forhindre, at forsikringsselskaber
bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke frem-
går af Kommissionens liste, tage en række faktorer i betragt-
ning. Finanstilsynet vil blandt andet vurdere, om kapitalen
kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern).
Med det foreslåede stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers
opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gen-
nemførelsen af artikel 90 og 91 i Solvens II-direktivet. Be-
myndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgø-
relse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapi-
talgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det for-
ventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om
det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække hen-
holdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i
§§ 126 c og 126 d. Bekendtgørelsen forventes desuden at in-
deholde nærmere regler om kapitalgrund-lagselementerne
og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapital-
grundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af solvenska-
pitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og
119 i Solvens II-direktivet.
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets
risikoprofil og skal afspejle virksomhedens risici i højere
grad end solvenskravet efter § 126 i den gældende lov om
finansiel virksomhed. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke kan dække virksom-
hedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet kan opgøres ved at anvende enten
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestyrelsen og direk-
tionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et ka-
pitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solven-
OMTRYK
55
skapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal sætte forsikringssel-
skabet i stand til at dække betydelige tab og give forsik-
ringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
Den måde hvorpå solvenskapitalkravet opgøres, enten ved
anvendelse af standardformlen, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, afspejler den risiko gruppe 1-forsikringsselskabet har
påtaget sig, samt den risiko selskabet forventer at påtage sig
de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver, afspejler solven-
skapitalkravet alene uventede tab, da de forventede tab anta-
ges at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virk-
somhed gruppe 1-forsikringsselskabet forventes at udøve
over de kommende 12 måneder afspejler solvenskapitalkra-
vet derimod både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til Solvens II-direktivet, at for at
fremme god risikostyring skal solvenskapitalkravet fastlæg-
ges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet
skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en kon-
kurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct.
kan opfylde forpligtelserne over for forsikringstagerne og de
begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 99,5
pct. på 12 måneders sigt. Denne økonomiske kapital opgøres
på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker, såsom genforsikring og finansielle afdækningsin-
strumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikati-
onseffekt kan beskrives som en effekt, der opstår, når for-
skellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i sam-
me retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på
andre investeringer, og dermed bliver udsvingene på den
samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de en-
kelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede inve-
steringerne i porteføljen, da det reducerer betydningen af, at
en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at solvenskapitalkravet
skal opgøres enten ved at anvende standardformlen, jf. § 5,
stk. 1, nr. 48, eller ved at anvende en godkendt intern model.
De overordnede rammer for standardformlen fremgår af
Solvens II-direktivets artikel 103-109, som ændret ved Om-
nibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgø-
relsesniveau, jf. bemyndigelsen hertil i stk. 6.
Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på
niveau 2. Kommissionen fastsætter således delegerede rets-
akter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparame-
tre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risiko-
moduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt ved-
tager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
som supplement hertil, jf. artikel 111 i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstil-
synet godkendt intern model, som selskabet selv udvikler, til
at opgøre solvenskapitalkravet. De overordnede rammer for
interne modeller fremgår af Solvens II-direktivets artikel
112, 113 og 115-126, som ændret ved Omnibus II-direkti-
vet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf.
bemyndigelsen hertil i stk. 6. For at opnå godkendelse skal
den interne model opfylde en række betingelser, der dels vil
fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fast-
sat af Kommissionen på niveau 2. Kommissionen fastsætter
således delegerede retsakter, der præciserer vedrørende in-
terne modeller, samt vedtager gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement her-
til, jf. artikel 114 i Solvens II-direktivet, som ændret ved
Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder bliver udstedt som for-
ordninger.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at
selskabet fortsat vil udøve virksomhed, altså på going con-
cernbasis.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab har
mulighed for at anvende selskabsspecifikke parametre ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle
af de parametre, der anvendes i standardformlen. Dette skal
sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspeci-
fikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet. Kommis-
sionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyn-
dighedernes godkendelse. Niveau 2-reguleringen bliver gen-
nemført som forordninger.
Med stk. 4, får Finanstilsynet mulighed for at kræve, at sel-
skaberne anvender en godkendt intern model til opgørelse af
solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 110 i Solvens II-direktivet.
Med risikomoduler forstås eksempelvis markedsrisici, mod-
partsrisici og forsikringsrisici for henholdsvis skadesforsik-
ring og livsforsikring.
Ved vurdering af, om selskabets risikoprofil afviger væsent-
lig fra standardformlen, vil Finanstilsynet vurdere, om det er
sandsynligt, at selskabet på baggrund af afvigelserne kan
opretholde en effektiv virksomhedsstyring i overensstem-
melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed.
OMTRYK
56
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solven-
skapitalkravet ved at anvende standardformlen ikke giver et
retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund
vurderer, at en anvendelse af standardformlen er uhensigts-
mæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet udar-
bejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier,
der vil blive fastlagt i henhold til § 126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet el-
ler udarbejdet den interne model for de relevante risikomo-
duler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som be-
skrevet i den foreslåede § 350 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at gruppe 1-forsikrings-
selskabet skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
af solvenskapitalkrav. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan
føre et effektivt og risikobaseret tilsyn baseret på de indbe-
rettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der
ligger bag opgørelsen af solvenskapitalkravet, og solvenska-
pitalkravet skal opgøres og senest 20 arbejdsdage herefter
indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er
sket ændringer af væsentlig betydning for opgørelsen.
For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betyd-
ning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere
forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgø-
relsen af solvenskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis
vurdere om negative udviklinger i markedet eller ændringer
i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige
betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af
solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen og
om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse og opgørelse
af en intern model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at
udstede tre nye bekendtgørelser: Én der indeholder regler
for kapitalgrundlaget, som kan anvendes til at dække sol-
venskapitalkravet, én om anvendelsen af standardformlen og
én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i § 126 c, stk. 6, §
126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 7, introduceres en opdeling af
kapitalgrundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker
blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan
dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fort-
satte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapi-
talen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsat-
te kvalitetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte
klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil fremgå
af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal
bidrage til at artiklerne 93-96 og 98 i Solvens II-direktivet
gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker
der ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet en ændring.
Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselska-
ber kan under den nuværende regulering i bekendtgørelse
nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for
forsikringsselskaber og kapitalgrundlag for visse fondsmæg-
lerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har
blandt andet den konsekvens, at de er en del af de samlede
forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167
i lov om finansiel virksomhed. Der er således i dag mulig-
hed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel
for særlige bonushensættelser.
Med Solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser
som kapital, der kan klassificeres som kapital af højeste kva-
litet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye
solvensregler kan, i modsætning til i dag, ikke samtidig an-
ses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I
stedet vil forsikringstagerne være beskyttet via det nye risi-
kobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter bliver ved-
taget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
d, stk. 7, for nærmere information om det forventede ind-
hold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen forventes at fastsætte de nær-
mere regler for anvendelsen af standardformlen. Standard-
formlen opdeler forsikringsselskabets risici i risikokategori-
er. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er op-
gjort således, at selskabet har mulighed for med en sandsyn-
lighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forpligtelserne over for
forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 må-
neder, også kaldet VaR 99,5 pct. på 12 måneders sigt.
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de
lægges sammen. Ved sammenlægningen tages der højde for
diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan be-
skrives som en effekt, der opstår, når forskellige risici i en
portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en in-
vestering kan blive modsvaret af gevinster på andre investe-
OMTRYK
57
ringer, og dermed bliver udsvingene på den samlede porte-
følje mindre end summen af risiciene i de enkelte investerin-
ger. Diversifikationseffekterne er udtrykt ved brug af korre-
lationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for afhæn-
gighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokatego-
rierne ved brug af korrelationskoefficienterne resulterer i et
samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct.
på 12 måneders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved
anvendelsen af selskabsspecifikke parametre tillades dette
for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici,
under den forudsætning, at sådanne parametre er opgjort ved
brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet,
men er ikke underlagt samme godkendelsesprocedure som
en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselska-
bers særlige situation er der mulighed for, at anvende for-
enklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af standardformlen.
Bekendtgørelsen om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af en fuld eller partiel intern model forventes at
indeholde en række bestemmelser om opgørelse og godken-
delse af interne modeller. En godkendelse fra Finanstilsynet
kræver, at selskabets systemer til identificering, måling,
overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstil-
lende. Mere specifikt skal den interne model i tilstrækkelig
grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og
kalibreringsstandarder til sikring af, at solvenskapitalkravet
opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsa-
gerne og kilderne til overskud og tab. Desuden skal den in-
terne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regule-
rer gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse af mini-
mumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128
og 129 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til at
dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag,
der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapital-
grundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom
den med lovforslaget foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som ba-
siskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Såfremt basiskapi-
talgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil for-
sikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj ri-
siko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for
opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at
minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af
selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier
og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Fakto-
ren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en
sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser
over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende
12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præ-
ciseres, hvordan minimumskapitalkravet opgøres, jf. artikel
130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-di-
rektivet. De delegerede retsakter bliver gennemført som for-
ordninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at minimumskapitalkra-
vet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for det op-
gjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og det største af det
for selskabet relevante beløb for den nedre grænse for mini-
mumskapitalkravet, jf. stk. 5. Minimumskapitalkravet fast-
sættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i
overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i
medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner
denne, med den nedre grænse for minimumskapitalkravet,
der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre græn-
se, der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger
af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. ne-
denfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Europa-Kommissio-
nen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet fastsætter
regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal op-
gøre minimumskapitalkravet. Endvidere fastsættes der et
minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet op-
gjort ud fra størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde,
hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den foreslåede §
350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne op-
gørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at
være fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste
tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapi-
talkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45
pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapital-
OMTRYK
58
krav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det fak-
tisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48
pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at såfremt det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte grænser
i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor
Finanstilsynet. Dette skal medføre en øget forståelse af det
pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med
henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår de nedre grænser for mini-
mumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsik-
ringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets
artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert
femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar
2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede be-
løb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennem-
førelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om
finansiel virksomhed.
Nr. 1 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om
finansiel virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse ud-
gør 3,7 mio. euro. Sammen med bestemmelsens stk. 1 inde-
bærer det, at selskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 8, som minimum skal være i be-
siddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med
§ 126 b og regler udstedt i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed
Nr. 2 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18
omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Mini-
mumskapitalkravet for disse udgør 2,5 mio. euro. Sammen
med bestemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7, som minimum skal være i besiddelse af et
basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør heraf på 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, syg-
dom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernba-
ners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for far-
tøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport
(herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og natur-
kræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab,
retshjælpsforsikring og assistance.
Nr. 3 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at dri-
ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet
af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapi-
talkravet for disse udgør 3,7 mio. euro. Sammen med be-
stemmelsens stk. 1 indebærer det, at selskaber, der udøver
virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
som minimum skal være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt
i medfør heraf på 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 4 angiver den nedre grænse for minimumskapitalkravet
til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsikrings-
virksomhed. Minimumskapitalkravet for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 4, at sel-
skaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som mini-
mum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i
overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i medfør
heraf på 3,6 mio. euro.
Nr. 5 indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der udøver virksomhed som captivegenfor-
sikringsselskab. Minimumskapitalkravet for disse udgør 1,2
mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer nr. 5, at sel-
skaber, der udøver virksomhed som captvegenforsikrings-
selskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiska-
pitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b og regler ud-
stedt i medfør heraf på 1,2 mio. euro.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at gruppe 1-forsikringssel-
skaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indberetning
OMTRYK
59
af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og
indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finans-
tilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en
eventuel udvikling heri tæt. Ved ændringer af væsentlig be-
tydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny
og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet. For at vurdere om der er sket ændringer af væ-
sentlig betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løben-
de vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til
grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet
skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i marke-
det eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde,
forsikringsmæssige betingelser eller andre forhold har be-
tydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og
resultatet skal indberettes senest 20 arbejdsdage efter den
sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag, som
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundla-
get, som forventes udstedt med hjemmel i stk. 7, § 126 b,
stk. 5, og § 126 c, stk. 6, introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Det basiskapitalgrund-
lag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke inde-
holde kapital, som medregnes i det supplerende kapital-
grundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den
kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal
ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsik-
ringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcise-
re kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenska-
pitalkravet, jf. artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret
ved Omnibus II-direktivet. De delegerede retsakter bliver
vedtaget som forordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126
c, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for
nærmere information om det forventede indhold af bekendt-
gørelsen.
Til § 126 e
Med lovforslaget foreslås det som noget nyt ift. indsættelsen
af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt 1. pkt. i § 126 e,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen fremadrettet vil indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Bestemmelsen gennemfører i øvrigt artikel 77 a-77 d i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU
skal anvende den samme rentekurve til at diskontere deres
forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og
der vil derfor ske en ændring i forhold til den måde, selska-
berne opgør deres hensættelser på.
Det er som udgangspunkt ikke relevant for gruppe 2-forsik-
ringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og
værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke kræver an-
vendelse af en rentekurve.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-
forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der
fastlægges og offentliggøres af EIOPA. På tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse er EIOPA i gang med at fastsætte
den nærmere opgørelse af den risikofrie rentekurve og pro-
cesserne for offentliggørelse. Fastlæggelsen af en rentekurve
på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet op-
gørelse og undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige
hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven
skabe incitament til god risikostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til
relevante finansielle instrumenters løbetid og til hvor dybt,
likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan gi-
ve tilladelse til at et gruppe 1-forsikringsselskab anvender en
matchtilpasning til den risikofrie rentekurve på en af selska-
bet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser.
Dette indebærer en mulighed for, at et forsikringsselskab
kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den ren-
tekurve, som selskaberne diskonterer deres forpligtelser
med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære
en højere diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets
forpligtelser og reducerer behovet for hensættelser. Selska-
bet skal udvælge porteføljen af forsikringsforpligtelser, så
værdien af forsikringsselskabets fremtidige forpligtelser
over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsæt-
tes og modsvares af specifikke aktiver som forsikringssel-
skaberne ejer, herunder statsobligationer m.v.
OMTRYK
60
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en
matchtilpasning, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse
til anvendelse af matchtilpasningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den risiko-
frie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser,
hvor gruppe 1-forsikringsselskabet ikke anvender en match-
tilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser, der er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forplig-
telserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt,
opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selska-
bet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i
en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle mar-
keder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som
følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt
i de forskellige landes valutaer. For hver valuta opgøres vo-
latilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der
kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for
den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie rente-
kurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant natio-
nalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den rele-
vante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive
fastlagt og offentliggjort for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en vo-
latilitetsjustering, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til
at fastsætte nærmere regler om blandt andet opgørelsen af
volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilla-
delse anvendelse af volatilitetsjusteringen.
Med det foreslåede stk. 4, stilles der krav om, at forsikrings-
selskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på stør-
relsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, mini-mumskapitalkravet og på størrelsen af det
basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet samt det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende
en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering
efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af ikke at anven-
de matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det
fremgår, hvordan tallene ville se ud, hvis selskabet ikke an-
vendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offent-
liggørelsen skal foretages via rapporten om solvens og fi-
nansiel situation, som forsikringsselskaberne skal offentlig-
gøre i medfør af reglerne fastsat efter § 283, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 55.
Med det foreslåede stk. 5, bemyndiges Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasnin-
gen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for
at opnå godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller
en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de mere tekniske dele af artikel 77 b-77 d i Om-
nibus II-direktivet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse om opgørelsen af match-tilpasningen eller
volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå
godkendelse til at anvende en matchtilpasning eller en vola-
tilitetsjustering.
Med lovforslaget foreslås det endeligt som noget nyt ift. ind-
sættelsen af § 126 e i lov nr. 308, at indsætte et nyt stk. 6 i §
126 e, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser i
gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at med § 1, nr. 62, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blev
der indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
med § 283, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om rappor-
ter om solvens og finansiel situation, herunder om værdian-
sættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige
hensættelser.
Med den foreslåede indsættelse af § 126 e, stk. 6, foreslås
denne bemyndigelse i § 283, stk. 3, som foreslået ved lov nr.
308 af 28. marts 2015, flyttet fra § 283, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31. Flytningen har til formål at understrege, at
værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således vær-
diansætte de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e,
stk. 1, i overensstemmelse med de regler, der udstedes i
medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.
OMTRYK
61
Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelses-
principper, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder for-
sikringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipper-
ne bygger på, at aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Spe-
cielt for forsikringsmæssige hensættelser gælder det, at vær-
dien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringssel-
skabet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet
skulle overdrage deres kontraktsretlige rettigheder og for-
pligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser afspejler således det beløb,
som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov
for, hvis de skal overtage og honorere de underliggende for-
sikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne udgangs-
punktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapital-
krav. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at
artiklerne 75, 76, stk. 2-5, 77 og 78-85 i Solvens II-direkti-
vet gennemføres.
Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens
II-forordningen, der præciserer de metoder og antagelser,
der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af akti-
ver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Til § 126 f
For så vidt angår § 126 f foreslås det at indsætte et nyt 1.
pkt. ift. den med lov nr. 308 af 28. marts 2015 foreslåede af-
fattelse af § 126 f. Det foreslås dermed, at udvide bestem-
melsen, som den blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et grup-
pe 2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser anvender den risikofri rentekurve,
som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at an-
vende ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættel-
ser.
Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige
vil indeholde et krav om, at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige
hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over
for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsik-
ringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal værdian-
sætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender
den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine for-
pligtelser, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal anven-
de efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke
kan udelukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselska-
bernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af en rente-
kurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis selskabet udbyder arbejdsska-
deforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra
de anmeldes, til de afsluttes.
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant
for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden er gruppe 2-
forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det
forventes, at disse selskabers forpligtelser har kort løbetid,
og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold
til § 373, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 41.
Til § 126 g
Det fremgår af stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab kvar-
talsvis skal foretage analyser af, hvordan ændringer i væ-
sentlige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapital-
grundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav. Ana-
lyserne har til formål at sikre en effektiv risikostyring i sel-
skabet og indberetningen har til formål at sikre, at Finanstil-
synet kan føre et lige så effektivt tilsyn med forsikringssel-
skaberne, som tilsynet gør i dag. I dag modtager Finanstilsy-
net kvartalsvise indberetninger af det individuelle solvens-
behov og analyser af, hvordan ændringer i forskellige risici
påvirker selskabernes økonomiske stilling. Indberetningerne
bevirker, at tilsynet løbende kan følge med i selskabernes
økonomiske situation og således kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, såfremt tilsynet vurderer, at selskabets øko-
nomiske stilling er forringet og forsikringstagernes interes-
ser dermed er udsat for en risiko for ikke at blive fyldest-
gjort.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskaberne
løbende foretager analyser af de væsentlige risici og påvirk-
ningen på henholdsvis kapitalgrundlaget, solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet og at sikre, at Finanstilsynet
ligesom i dag kan vurdere selskabernes økonomiske stilling.
Det fremgår endvidere, at selskabet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter skal indberette re-
sultatet af analyserne til Finanstilsynet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om analyserne efter
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om den tekniske del af analyserne. Det forventes
at fremgå af bekendtgørelsen, at selskaberne skal beskrive,
hvorledes forskellige ændringer i væsentlige risici påvirker
deres kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
OMTRYK
62
pitalkrav. Væsentlige risici er blandt andet renterisiko, aktie-
kursrisiko og levetidsrisiko.
Til nr. 21 (§ 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der fore-
taget en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-
hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev
erstattet af ordet kapitalgrundlag. Dette skete med henblik
på at sikre, at lov om finansiel virksomhed fremadrettet an-
vender den samme kapitalterminologi som CRR-forordnin-
gen.
Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 140, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at ensrette
kapitalterminologien.
Til nr. 22 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Med lovforslaget foreslås det at § 152, stk. 1-3, ophæves pr.
1. januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR-
forordningen. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i
§ 152 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1.
januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. ja-
nuar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 23 og 24 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter. Be-
stemmelsen i § 152, stk. 5, giver Finanstilsynet hjemmel til,
at fastsætte nærmere regler omkring § 152, stk. 1-4.
De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til
stk. 1 og 2, er en konsekvensændring, som følge af ophævel-
sen af § 152, stk. 1-3, jf. § 1, nr. 24. Der er ikke med forsla-
gene tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelserne. I
medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der gi-
vet medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. ja-
nuar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 25 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 1, skal realkreditinstitutter mindst ha-
ve anbragt midler i nærmere definerede midler, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital. Finans-
tilsynet kan i medfør af § 153, stk. 2, i særlige tilfælde fravi-
ge fra grænsen på 60 pct., nævnt i § 153, stk. 1.
Det foreslås at ophæve § 153, stk. 1 og 2, pr. 1. januar 2017,
jf. lovforslagets § 9, stk. 4.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdæknings-krav, LCR, ikke længe-
re vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale
bestemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i
CRR-forordningen. Dette medfører, at det danske krav til re-
alkreditinstitutterne om anbringelse af midler i § 153 i lov
om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018,
da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR-forordningen.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af midler for re-
alkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for
danske realkreditinstitutter til og med 2016. I forbindelse
med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det
danske anbringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov
om finansiel virksomhed udfases når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR-forordningen, i 2017.
OMTRYK
63
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 26 (§ 153, stk. 3, der bliver stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
I medfør af § 153, stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere realkreditinstitutter.
Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1,
er en konsekvensændring, som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25. Der er ikke med forslaget tiltænkt
nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel
412, stk. 5, i CRR-forordningen, er der givet medlemsstater-
ne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på
området for likviditetskrav indtil den 1. januar 2018.
For yderligere om forslaget henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4
Til nr. 27 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., at i kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt ar-
tikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på kon-
cernen.
Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår
henvisningen til § 182 i lov om finansiel virksomhed. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 29,
om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter kravet om tilladelse til koncerninterne
eksponeringer i § 182 fremadrettet alene finder anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber og forsikringsselskaber.
Kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed
eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en dat-
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 i lov om finansiel virksomhed, skal
svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltnings-
selskaber. Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere vil finde an-
vendelse for investeringsforvaltningsselskaber i medfør af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensrettelse som
følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012, hvor lov om
rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmel-
sen.
Til nr. 29 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må have
eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme
koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder
uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af § 182, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i
øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller
personer, som direkte eller indirekte har en afgørende ind-
flydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domine-
ret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed ændres således, at bestemmelserne ikke længere fin-
der anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Be-
stemmelserne vil herefter kun finde anvendelse for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og for-
sikringsselskaber.
Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have
tilladelse til koncerninterne eksponeringer stammer oprinde-
ligt fra lov om banker og sparekasser m.v., idet man ønske-
de at begrænse de systemiske risici i form af eksponeringer
mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev del-
vist videreført i forbindelse med sammenskrivningen af til-
synslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og be-
stemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte al-
le finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed,
herunder investeringsforvaltningsselskaber.
Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til
investeringsforvaltningsselskaber, idet selskabernes hoved-
aktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde) og alternative investerings-
fonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-
øget risiko for tab for investorerne i de administrerede
UCITS og alternative investeringsfonde, idet midlerne i de
administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke
opbevares af investeringsforvaltningsselskabet, ligesom en
UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har
mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltnings-
selskab, også i tilfælde af at investeringsforvaltningsselska-
bet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers
transaktioner med koncernforbundne selskaber vil forsat væ-
OMTRYK
64
re underlagt kravene i bekendtgørelse nr. 904 af 1. septem-
ber 2004 om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a.
kravet om at koncerninterne transaktioner skal ske på mar-
kedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der også har tilladelse som for-
valter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, i forhold til selskaber, der alene har til-
ladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Med forslaget opnås der således en højere grad af harmoni-
sering af den danske implementering af henholdsvis Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet,
indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-
nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige
tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder. Disse retsakter og tekniske standarder er eller
bliver udstedt som forordninger, som er direkte gældende i
dansk lovgivning.
Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i
Solvens II-direktivet og indebærer, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af for-
ordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som
ændret ved Omnibus II-direktivet.
Til nr. 31 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 6, og samtidig nyaffatte
bestemmelsen med dette lovforslag, med henblik på at fore-
tage en justering af § 283, stk. 3, som omtales nedenfor.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en
rapport om selskabets solvens og finansielle situation samt
indsende en uddybende rapport om samme forhold til Fi-
nanstilsynet. Desuden skal den øverste modervirksomhed i
en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, efter forslaget offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslåede § 283, stk. 1, fastslår, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende
rapport om samme forhold til Finanstilsynet.
Ved at stille krav om at selskaberne offentliggør en rapport
om deres solvens og finansielle situation efter stk. 1, øges
gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rapport,
som selskaberne skal offentliggøre, skal indeholde en række
oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at få ind-
blik i selskabets situation.
Udover den rapport som skal offentliggøres, stilles der krav
om, at gruppe 1-forsikringsselskaber indsender en uddyben-
de rapport til Finanstilsynet. Formålet med denne rapport er,
at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om sel-
skabets solvensmæssige situation. Rapporten skal give et re-
tvisende billede af selskabet.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, som affattet ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 52, årligt skal offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation og indsende en uddybende rapport på koncernniveau
om samme forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Ved at stille krav om at der offentliggøres en rapport om
solvens og finansiel situation på koncernniveau efter stk. 2,
øges gennemsigtigheden over for offentligheden. Den rap-
port, der skal offentliggøres, skal indeholde en række oplys-
ninger, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i
koncernens situation. Udover den rapport som skal offent-
liggøres, stilles der krav om, at den øverste modervirksom-
hed i en koncern indsender en uddybende rapport til Finans-
OMTRYK
65
tilsynet. Formålet med denne rapport er, at give tilsynet rele-
vante og pålidelige oplysninger om koncernens solvensmæs-
sige situation. Rapporten skal give et retvisende billede af
selskabet eller koncernen.
De nærmere krav til, hvilke oplysninger selskaberne skal of-
fentliggøre, efter henholdsvis stk. 1 og 2 vil fremgå af en be-
kendtgørelse, som udstedes med hjemmel i det foreslåede
stk. 3.
Med stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger rapporterne
om solvens og finansiel situation skal indeholde, og om
overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse
til Finanstilsynet.
I lov nr. 308 af 28. marts 2015, var § 283, stk. 3, affattet så-
ledes, at ministeren tillige ville kunne fastsætte regler om
værdiansættelse. Denne bemyndigelse foreslås med nærvæ-
rende lovforslag flyttet til § 126 e, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, med henblik på at understrege,
at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-
ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til
de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør
af § 283.
Endvidere fremgår det af den foreslåede affattelse af stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren udelukkende kan fastsætte
regler om offentliggørelse og indsendelse af rapporterne i en
overgangsperiode, da regler om frister for offentliggørelse
og indsendelse af rapporter er udtømmende reguleret af
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.
oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ministerens bemyndigelse efter § 283, stk. 3, som ændret
ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er blevet anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter
om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner, som træder i kraft 1. januar 2016,
samtidig med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Bekendtgørel-
sen indeholder de nærmere krav til opbygningen og indhol-
det af den rapport om solvens og finansiel situation som
gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre, herunder
hvornår selskaberne kan undlade at offentliggøre oplysnin-
ger. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om, i hvilke
tilfælde selskaberne skal opdatere den offentliggjorte infor-
mation i tidsrummet mellem den årlige offentliggørelse af
rapporten, og der fastsættes et princip om, at selskaberne fri-
villigt kan offentliggøre yderligere information.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere overgangsbestem-
melser om fristerne for offentliggørelse og fristerne for ind-
sendelse til Finanstilsynet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens II) præcise-
res hvilke oplysninger, der skal offentliggøres og fristerne
for den årlige offentliggørelse af oplysningerne. Endvidere
udsteder Kommissionen gennemførelsesmæssige tekniske
standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIO-
PA) vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne, jf.
artikel 56 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus
II-direktivet.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lov-
forslagets § 9, nr. 7, og samtidig nyaffatte bestemmelsen
med dette lovforslag.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, som giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
10, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64,
stk. 2 eller 3. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets ændring af § 64, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 71, stk. 3 og er en konsekvens af, at nøglepersoner-
ne alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv.
Se i øvrigt bemærkningerne til §§ 1, nr. 8 og 10, vedrørende
§ 64, stk. 8, og § 71, stk. 3.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme
reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættel-
se af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
OMTRYK
66
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 8, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Efter den gældende § 351, stk. 4, har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører og at påbyde bestyrelsesmedlemmer at nedlægge
deres hverv i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de
pågældende i en straffesag. Den foreslåede ændring af §
351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer en ud-
videlse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet
med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egne-
theds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 9, og samtidig nyaf-
fatte ændringen med dette lovforslag.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 32, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets
tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr.
2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det nugældende stk. 4
med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 35 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den gældende § 352 har Finanstilsynet hjemmel til at
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennem-
sigtigheden på det finansielle marked samt at offentliggøre
resultaterne af disse.
Med indførelsen af § 352, stk. 2, vil Finanstilsynet få hjem-
mel til at indsamle prisoplysninger på finansielle produkter
rettet mod forbrugere fra de finansielle virksomheder og of-
fentliggøre disse, med henblik på at øge gennemsigtigheden
og priskonkurrencen på det finansielle marked.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til løbende at
indsamle prisoplysninger fra de finansielle virksomheder og
stille dem til rådighed for offentligheden.
Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at oprette og drive
en prisportal, sådan som det blev aftalt i forbindelse med
den politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko af
6. februar 2014.
Selve specifikationerne for hvilke priser og andre oplysnin-
ger om omkostninger, der skal vises i en kommende pris-
portal for boliglån, og hvilke priser penge- og realkreditin-
stitutterne derfor skal indberette, vil blive fastlagt af er-
hvervs- og vækstministeren på baggrund af input fra en ar-
bejdsgruppe i regi af Finanstilsynet med deltagelse af Fi-
nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil også fremadrettet kunne an-
vendes, hvis det besluttes at etablere andre prisportaler. Det
forudsættes, at yderligere prisportaler alene vil blive oprettet
i enkeltstående tilfælde, hvis der viser sig at være et aktuelt
behov herfor, og der findes relevante kriterier for sammen-
ligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig risiko-
profil på produktet. Det er endvidere forventningen, at i for-
bindelse med udviklingen af eventuelle andre prisportaler
vil interessenter blive inddraget, for at sikre dækkende og
retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administrative
byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.
Til nr. 36 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
OMTRYK
67
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, udgår henvisningen til § 71, stk. 3, af
bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 37 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015, jf. lovforslagets § 9, nr. 10, og samtidig ny-
affatte ændringen med dette lovforslag.
§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastlægger partsbegre-
bet. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter for-
valtningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende part, samt mu-
lighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed anses som
part i forhold til Finanstilsynet den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende
ret tale om afgørelser truffet i henhold til lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser
truffet i henhold til CRR-forordningen og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold
til forordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet.
Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, der er part i
sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2-4 og
stk. 6 indebærer fravigelser fra dette udgangspunkt.
Med den foreslåede ændring af § 355, stk. 3,1. pkt., får an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af lovens § 71, stk. 3, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 10, partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod den på-
gældende nøgleperson. Ændringen er en konsekvens af at
disse nøglepersoner med lovforslaget fremadrettet også om-
fattes af § 64, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 8, og indebærer, at nøgle-
personerne i relation til adgangen til partsstatus ligestilles
med bl.a. bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven
at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører
den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsy-
nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 38 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr.
34, at udenlandske forvaltere af henholdsvis udenlandske
forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde
og udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift
herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000
kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves, så udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde (EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale
iværksætterfonde (EuSEF) ikke skal betale afgift for mar-
kedsføring af henholdsvis udenlandske forvaltere af europæ-
iske kvalificerede venturekapitalfonde og udenlandske for-
valtere af sociale iværksætterfonde i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013
om europæiske venturekapitalfonde (herefter benævnt Eu-
VECA-forordningen), hvor det fremgår af artikel 16, stk. 2,
at værtslandet ikke må pålægge en forvalter af en udenland-
ske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapital-
fonde yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-
se med markedsføringen af en udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde i et andet EU-
land. De krav, som en forvalter af en udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, der ønskes
markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af Eu-
VECA-forordningens artikel 14.
En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af uden-
landske forvaltere af sociale iværksætterfonde efter artikel
17, stk. 2, i EuSEF-forordningen. Kravene til en forvalter af
en udenlandske forvaltere af sociale iværksætterfonde, der
ønskes markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-
forordningens artikel 15.
OMTRYK
68
Finanstilsynet har konstateret, at de afgifter, som Finanstil-
synet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om fi-
nansiel virksomhed, kan anses som yderligere krav i forbin-
delse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og
EuSEF’er. For at sikre, at den danske lovgivning er i over-
ensstemmelse med henholdsvis EuVECA-forordningen og
EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophæ-
vet.
Til nr. 39 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen
af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsikringssel-
skaber og firmapensionskasser skal betale.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne fremadrettet ikke skal opgøre deres basi-
skapital, men i stedet opgøre deres kapitalgrundlag.
Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af
de nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber,
som pr. 1. januar 2016 bliver indført med lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed. Der
er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk. 1
forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de be-
stemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en
fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
92 i lov om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403
af 28. april 2014 og henvisning til denne paragraf skal der-
for også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer:
§ 101 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-
handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101, og dermed også at
strafbelægge § 101, stk. 3.
Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-4, skal
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Dette medfører for så vidt angår § 101, stk. 3, at med-
lemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab
kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for,
at virksomheden har de politikker til forebyggelse, identifi-
cering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i §
101, stk. 3, nr. 1- 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal
have disse politikker til forebyggelse identificering og be-
handling af interessekonflikter på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kravet om at investeringsforvaltningsselskaber
skal have sådanne politikker gælder også efter den nugæl-
dende lovgivning.
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indsættes
en artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende investeringsforvalt-
ningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at æn-
dre henvisningen til § 102, stk. 2, 3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og
6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.
Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
OMTRYK
69
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for
så vidt angår § 102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver,
som selskabet har delegeret til tredjemand, bliver overvåget.
For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af
bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes
med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så mange opgaver
ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår
selskabets administration af UCITS. Det vil afhænge af en
konkret bedømmelse hvor mange opgaver der skal varetages
af investeringsforvaltningsselskabet selv, for at man kan si-
ge, at der ikke er tale om et tomt selskab, men der ligger i
kravet, at den danske UCITS ikke reelt må blive frovaltet af
et andet selskab end dens investeringsforvaltningsselskab.
§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:
Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i
henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-106, men at der alene
er tale om en tilpasning af bestemmelsens opbygning.
§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 3, i UCITS-direktivet om depotselskabets enkelte pligter
overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, fore-
slås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at op-
fylde de pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så
vidt angår indholdet af disse pligter, henvises til bemærknin-
gerne til § 106 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 a skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og
direktion eller andre har været med til at træffe de beslutnin-
ger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotsel-
skabet ikke har opfyldt sine pligter.
§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 4, i UCITS-direktivet om depotselskabets kontrolfor-
pligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab
for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse
af at opfylde de pligter, som er angivet i § 106 b. For så vidt
angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, henvises til be-
mærkningerne til § 106 b, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 b skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser.
§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22,
stk. 5, i UCITS-direktivet om depotselskabets opbevarings-
pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for,
foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at
opfylde de pligter, som er angivet i § 106 c. For så vidt an-
går indholdet af disse pligter, henvises til bemærkningerne
til § 106 c, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 c skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
OMTRYK
70
straffeloven vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt sine opbevaringspligter.
§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de
UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at
strafbelægge depotselskabets overtrædelser af de krav eller
undladelse af at opfylde de krav, som er angivet i § 106 d,
stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af disse krav, henvises
til bemærkningerne til § 106 d, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet
udfører de pågældende funktioner samt undlader at gennem-
føre løbende kontrol heraf. Hvis bestyrelse, direktion eller
andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af
straffeloven. Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 106 d skal henføres under en straffebestem-
melse i lov om finansiel virksomhed eller en bestemmelse i
straffeloven, vil blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situa-
tionen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse
og direktion eller andre har været med til at træffe de beslut-
ninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depot-
selskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende
delegation af depotselskabsfunktioner.
§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a,
til UCITS-direktivet om krav vedrørende depotselskabets
pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet
om de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås
det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde
dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nær-
mere om oplysningspligten, henvises til bemærkningerne til
§ 107 a, jf. § 1, nr. 16.
Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 373, stk. 5, hvorefter der kan på-
lægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens kapitel 5. Medlemmer af depotselskabets bestyrelse og
direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil
dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet,
hvis Finanstilsynet anmoder derom, giver de pågældende
oplysninger. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har hand-
let forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven.
Hvorvidt en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §
107 a skal henføres under en straffebestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed eller en bestemmelse i straffeloven, vil
blandt andet afhænge af, hvor alvorlig situationen er for de-
potselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion el-
ler andre har været med til at træffe de beslutninger eller ud-
føre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke
har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse af op-
lysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det følger af § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juri-
disk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
OMTRYK
71
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 11, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 1, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en henvisning til henholdsvis § 126 e og § 126 f, 1. pkt.,
som herefter strafbelægges.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 1, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 87, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
§ 126 e, i lov om finansiel virksomhed
For så vidt angår den med lovforslaget foreslåede henvis-
ning til § 126 e, stk. 1, skal det bemærkes, at det med nær-
værende lovforslag foreslås at bestyrelsen og direktionen i et
gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at der ved opgørelsen
af de forsikringsmæssige hensættelser anvendes en risikofri
rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA), til også at indeholde et
krav om, at bestyrelsen og direktionen i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besid-
delse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikrings-
tagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Da § 126 e, stk. 1, foreslås strafbelagt, medfører det, at det
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt bestyrelsen og direktionen ikke sikrer at gruppe 1-
forsikringsselskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstræk-
kelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle
forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre
begunstigede efter forsikringsaftalerne. Strafsubjektet i be-
stemmelsen er således bestyrelsen og direktionen. Gruppe 1-
forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette tilfælde, da
det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i forvejen
nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil være til
gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 126 e, jf. § 1, nr. 20.
§ 126 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
Som følge af, at § 126 f udvides, jf. dette lovforslags § 1, nr.
20, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Det foreslås på den baggrund at overtrædelse af § 126 f, 1.
pkt., skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 2-forsikringssel-
skaberne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige for-
sikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikrings-
forpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstige-
de efter forsikringsaftalerne.
Strafsubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen og direktionen.
Dette medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i gruppe 2-forsikringsselskaber kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke sikrer, at gruppe 2-forsikringsselskabet
til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsikrings-
mæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-
telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter
forsikringsaftalerne.
Gruppe 2-forsikringsselskabet er ikke strafsubjekt i dette til-
fælde, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge et i
forvejen nødlidende selskab en bøde. En ekstra finansiel
byrde vil blot forværre selskabets økonomi, hvilket ikke vil
være til gavn for forsikringstagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 126 f, jf. § 1, nr. 20.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, anførte bestemmelser kan straffes med bøde.
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer i § 373, stk. 2, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 88. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 88,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr. 12, og samtidig
nyaffatte ændringen af bestemmelsen med dette lovforslag.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den forskel der er
mellem ændringen af § 373, stk. 2, som affattet i lov nr. 308
af 28. marts 2015, i forhold til den foreslåede ændring med
dette lovforslag, er alene, at der med dette lovforslag berigti-
ges en fejl i § 373, stk. 2, hvorefter overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, kan straffes med bøde. Denne henvisning blev indsat
med § 1, nr. 60, i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og
OMTRYK
72
forskellige andre love. § 77 a, stk. 10, er imidlertid en undta-
gelsesbestemmelse til reglerne i § 77 a, stk. 1-7, og egner sig
således ikke til at være strafbelagt. Fejlen korrigeres her-
med.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 77 a,
stk. 10, ikke længere kan straffes med bøde.
For så vidt angår de øvrige bestemmelser, der oplistes i æn-
dringen til § 373, stk. 2, henvises der til bemærkningerne til
§ 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslag nr. L 114 af 21. ja-
nuar 2015.
Til nr. 43 (§§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, jf. § 9, nr. 13, og samtidig nyaffatte bestemmel-
serne med dette lovforslag, med henblik på at indsætte en ny
§ 417 d.
Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af §§
417 a-417 c, som de blev indsat ved lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for den risikofrie rentekurve og gennemfører dele af
artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i Solvens II-direktivet,
som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e. Gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af
den risikofrie rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark
beregnes den årlige justering af den risikofrie rentekurve
ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsren-
tekurve pr. 31. december 2015 og den til enhver tid gælden-
de risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes juste-
ringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et år-
ligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen, da selskaberne herved i en periode vil overgå
til en mindre markedskonsistent værdiansættelse, hvilket
kan give udfordringer i forhold til blandt andet selskabernes
risikostyring. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-
forsikringsselskaber at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i en sekstenårig periode, der starter den 1.
januar 2016 og slutter den 1. januar 2032. Justeringen fore-
tages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, eventuelt juste-
ret med en volatilitetsjustering efter § 126 e, stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den
justerede rentekurve, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse
hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele
den sekstenårige periode og et selskab, der anvender denne
overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå til
den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 20, før den 1. januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsy-
net skal vurdere, om et forsikringsselskab kan få godkendt
anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil
blandt andet lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssi-
ge udfordringer, og hvordan udfordringerne er relateret til
overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse af over-
gangsforanstaltningen kan bidrage til at afhjælpe de kapital-
mæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet
dokumentere, at det kan foretage effektiv risikomåling og ri-
sikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltningen, og
at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn
for forsikringstagerne, når der tages højde for omkostninger-
ne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende
overgangsforanstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltnin-
gen, vil være underlagt Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der anvender en matchtilpasning efter § 126 e, stk. 2,
OMTRYK
73
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, og gruppe 1-
forsikringsselskaber, der anvender fradraget efter § 417 b,
ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter § 417 a, stk. 2. Desuden fremgår, at den justerede ren-
tekurve som udgangspunkt kun kan anvendes for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før
den 1. januar 2016. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan dog
få tilladelse til, at anvende den justerede rentekurve for for-
sikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes efter
den 31. december 2015.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan justeringen skal op-
gøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser i, op-
gøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den
effektive rente baseret på den gældende diskonteringsrente-
kurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente,
som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1
og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33. Hvor
et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i
den risikofrie rentekurve. Andelen opgøres som et lineært
fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til
0 pct. den 1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges
den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og 3, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, for alle løbetider.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender juste-
ringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selska-
bet har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra antagelser-
ne, der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillæg-
get vil blive opgjort i overensstemmelse med § 350 b, som
affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1, nr. 71.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet og på størrelsen
af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstalt-
ninger for de forsikringsmæssige hensættelser og gennemfø-
rer dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 d i Solvens
II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kost-
prisbaseret værdiansættelse til markedskonsistent værdian-
sættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværen-
de tidspunkt ikke anvender markedskonsistent værdiansæt-
telse og som ellers ville have udfordringer med at skifte over
til solvens II-reguleringen.
Lettelsen af overgangen består i en justering af de forsik-
ringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmelse
med reglerne fastsat i den bekendtgørelse som Finanstilsy-
net efter § 126 e, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 20, bemyndiges til at udstede. Justeringen sker i for-
hold til de værdiansættelsesprincipper, som selskaberne skal
anvende før den 1. januar 2016, hvor dette lovforslag træder
i kraft. Værdiansættelsesprincipperne, der anvendes før den
1. januar 2016 vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de sam-
me overordnede principper, som der beskrives i reglerne i
den bekendtgørelse, som Finanstilsynet er bemyndiget til at
udstede i medfør af § 126 e, stk. 6, men en række særlige
hensyn bevirker, at der vil være visse forskelle.
Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de
forsikringsmæssige hensættelser over en 16-årig periode. I
Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hen-
sættelser pr. den 31. december 2015 og den 1. januar 2016.
Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i pe-
rioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
I Danmark anvendes allerede i dag en markedskonsistent
værdiansættelse i forsikringsselskaberne. Anvendelse af
overgangsforanstaltningen for danske selskaber vil derfor
medføre, at selskaberne, der allerede nu anvender markeds-
konsistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre mar-
kedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for så derefter
at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det
er ikke Finanstilsynets forventning, at danske forsikringssel-
skaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsfor-
anstaltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at en-
kelte forsikringsselskaber med kapitalmæssige udfordringer
kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen
under en række betingelser, der skal sikre at beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet kan til-
lade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 2 i de forsikringsmæssige hensættelser i en
sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene
risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurderingen af, om risiko-
gruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør
OMTRYK
74
af § 20, stk. 3, og § 21, stk. 6, der på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse findes i bekendtgørelse nr. 358 af 6.
april 2010 om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fra-
draget, jf. stk. 2, skal selskabet have tilladelse hertil inden
den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den seksten-
årige periode og et selskab, der anvender fradraget, kan der-
for ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar
2032.
Det fremgår yderligere af forslaget, at gruppe 1-forsikrings-
selskaber ikke kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at an-
vende den justerede rentekurve efter § 417 a, når selskabet
har fået tilladelse til at anvende fradraget opgjort efter stk. 2.
Det fremgår ovenfor, at formålet med overgangsforanstalt-
ningerne er at lette overgangen fra kostprisbaseret værdian-
sættelse til markedskonsistent værdiansættelse. I de med-
lemslande, der i dag anvender kostprisbaseret værdiansæt-
telse, kan forskellige nationalt bestemte lovgivningsmæssige
forhold betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at ansøge om
tilladelse til anvendelsen af den justerede rentekurve end om
anvendelsen af fradraget eller omvendt. Det er dog ikke hen-
sigten, at anvendelsen af overgangsforanstaltningerne skal
anvendes som et redskab til en generel nedsættelse af de for-
sikringsmæssige hensættelser, hvorfor det ikke er muligt at
anvende både en justeret rentekurve og et fradrag.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvordan fradraget skal opgø-
res. Fradraget opgøres som en andel af forskellen mellem
beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i nr. 1, er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 283,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, om gruppe 1-
forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser pr. 1. januar
2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjuste-
ring, som omhandlet i § 126 e, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 20, skal de forsikringsmæssige hensæt-
telser den 1. januar 2016 opgøres i overensstemmelse med
denne tilpasning.
Beløbet i nr. 2 er de forsikringsmæssige hensættelser efter
fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i
overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser pr. 31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den 1. januar 2032.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet
er, at fradraget i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2, kun opgøres en gang for hele perioden. Efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog påbyde eller
give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risi-
koprofil har ændret sig væsentligt på et tidspunkt i over-
gangsperioden, der løber fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032, opgør de forsikringsmæssige hensættelser, der er
nævnt i stk. 2, hvert andet år eller oftere.
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at selskaber, der i
den 16-årige overgangsperiode ændrer deres risikoprofil, får
mulighed for eller påbydes at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser, der ligger til grund for opgørelsen af fradraget.
Hermed vil fradraget ændre sig i takt med selskabets risiko-
profil og således i højere grad afspejle selskabets situation
og dermed sikre en smidig overgang til de nye regler for op-
gørelsen af forsikringsmæssige hensættelser.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet har
mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 20, bliver mindre end det stør-
ste af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af
det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10. Det fremkomne
beløb svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringssel-
skaber. Det betyder, at hvis selskaber, der anvender fradra-
get herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det
kapitalkrav selskaberne skulle opfylde inden lovens ikraft-
træden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
I følge stk. 4 skal selskabet således opgøre summen af num-
mer 1-5 og sammenligne resultatet heraf med det for selska-
bet relevante beløb i nummer 6-10, og det største af de to
fremkomne beløb vil dermed afspejle det beløb, der skal
sammenlignes med solvenskapitalkravet i vurderingen af,
om fradraget skal nedsættes. Beløbene i nummer 1-10 stam-
mer fra en række EU-direktiver, der ophæves ved ikrafttræ-
delsen af Solvens II-direktivet.
Beløbet efter det foreslåede nr. 1 og 2 udgør 1) 4 pct. af de
risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI,
jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko og
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshen-
sættelser og 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V,
jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb,
OMTRYK
75
der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkost-
ninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
De risikovægtede poster forventes at blive nærmere beskre-
vet i en bekendtgørelse herom, som Finanstilsynet efter den-
ne bestemmelses stk. 6 bliver bemyndiget til at udstede. For
nærmere information herom henvises til bemærkningerne
hertil.
Livsforsikringshensættelser, der omtales i nr. 1, opgøres i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar
2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Beløbet efter det foreslåede nr. 3 udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risiko-
summen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse
III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fast-
satte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år.
Ved de forsikringsmæssige administrationsomkostninger
forstås de omkostninger, der er forbundet med at erhverve
og administrere et forsikringsselskabs forsikringsbestand,
herunder den dertil svarende andel af personaleomkostnin-
ger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, ud-
gifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivning af
driftsmidler.
Beløbet efter det foreslåede nr. 4, udgør 25 pct. af det sene-
ste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkost-
ninger for særskilte SP-konti.
Forsikringsselskaber har i henhold til § 29, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed mulighed for at modtage særskilte SP-
konti. Nr. 4 fastsætter kravet til kapitalens størrelse for den-
ne kapitaltype. SP-konti er en forkortelse for Særlig Pensi-
onsopsparing, og disse er reguleret i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Beløbet efter det foreslåede nr. 5 udgør det største beløb i
skadeforsikringsvirksomhed af a) 18 pct. af de risikovægte-
de poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræ-
mieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb
derudover, og b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risi-
kovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb
op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
Bruttopræmier skal forstås i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015,
bekendtgørelse nr.112 af 7. februar 2013. Bruttopræmieind-
tægten er den periodiserede andel af præmien for den rele-
vante periode, det vil sige inklusive ændring i præmiehen-
sættelser.
§ 417 b, stk. 4, nr. 5, litra b, skal sikre, at selskaberne ikke
ved at sætte præmierne for lavt kan mindske kravet til kapi-
talens størrelse. Opgørelsen efter litra a tager nemlig ikke
højde for, at selskaberne ved at sætte en lavere præmie end
den, der er udtryk for forsikringsrisikoen, kan få et lavere
krav end tilsigtet. Kravet efter litra b udtrykker den histori-
ske risiko, som selskabet har påtaget sig.
Nr. 6 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsfor-
sikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel
virksomhed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse
udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 8 omfatter almindelig livsforsik-
ring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer der er til-
knyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine
virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Nr. 7 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Minimumskapital-
kravet for disse udgør 2,5 mio. euro.
Forsikringsklasse 1-9 og 16-18 omfatter ulykker, sygdom,
kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul-
lende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, ka-
skoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til
sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder
varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, an-
dre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælps-
forsikring og assistance.
Nr. 8 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksom-
hed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7
til lov om finansiel virksomhed. Kravet til minimumsbasi-
skapitalen for disse udgør 3,7 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 omfatter ansvarsforsikring for mo-
tordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer,
ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Nr. 9 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-
OMTRYK
76
hed. Kravet til minimumsbasiskapitalen for disse udgør 3,6
mio. euro.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed,
overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikrings-
selskab mod en præmie.
Nr. 10 angiver kravet til minimumsbasiskapitalen til gruppe
2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed som captive-
genforsikringsselskab. Kravet til minimumsbasiskapitalen
for disse udgør 1,2 mio. euro.
Et captivegenforsikringsselskab er i § 5, stk. 1, nr. 23, i den
gældende lov om finansiel virksomhed defineret som et for-
sikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genfor-
sikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del
af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselska-
ber.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af deres
rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283 som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 31, skal offentliggøre, at
de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den be-
løbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapi-
talgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der
kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtig-
hed i forhold til den beløbsmæssige effekt af overgangsfor-
anstaltningen.
Det foreslåede stk. 6 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede po-
ster efter stk. 4. Bemyndigelsen er indsat med det formål at
sikre klare regler for, hvorledes de risikovægtede poster i
medfør af stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5, skal opgøres. Reglerne om
opgørelsen af de risikovægtede poster fremgår i dag af reg-
ler fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1313 af 8.
december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikrings-
selskaber og kan med indsættelsen af denne bemyndigelse
videreføres i en ny bekendtgørelse, der udelukkende regule-
rer denne opgørelse.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solven-
skapitalkravet samt udarbejdelsen af en redegørelse og gen-
nemfører dele af artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 e i Sol-
vens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber, der an-
vender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 84, eller fradraget efter § 417 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84, straks under-
rette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 20, såfremt selskabet ikke anvendte den justerede
rentekurve eller fradraget.
Informationen om, at et selskab ikke ville opfylde solven-
skapitalkravet, såfremt selskabet ikke anvendte en af over-
gangsforanstaltningerne, er væsentlig for at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med selskabets solvensmæssige
situation.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at forsikringsselskabet
senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapi-
talkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede
rentekurve eller fradraget, skal indsende en redegørelse til
Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med
henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den
1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foranstaltnin-
ger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselska-
bet kan ændre i de planlagte foranstaltninger i løbet af over-
gangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse
til Finanstilsynet.
Efter det foreslåede stk. 3 skal forsikringsselskabet hvert år
indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de
hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at
sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet pr. 1. januar 2032.
Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første
kvartal.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at forsikringsselskabet
den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20, uden at
anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Efter det foreslåede stk. 5 tilbagekalder Finanstilsynet tilla-
delsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller fra-
draget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter
stk. 3 vurderer, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan
opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 417 d
For så vidt angår den foreslåede § 417 d, som foreslås indsat
med dette lovforslag, er der tale om en ny overgangsbestem-
melse. Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets ar-
tikel 308 b, stk. 11.
Bestemmelsen medfører, at kravene i artikel 254-257 i sol-
vens II-forordningen udelukkende finder anvendelse for in-
vesteringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før
OMTRYK
77
den 1. januar 2011, såfremt den underliggende eksponering
ændres efter den 31. december 2014.
Begrebet securitiseringsposition er defineret i artikel 1, stk.
1, nr. 19, i solvens II-forordningen, der henviser til definitio-
nen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR-forordnin-
gen). Det fremgår heraf, at en securitiseringsposition er en
eksponering mod en securitisering.
En securitisering er en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af ekspone-
ringer opdeles i trancher. En tranche er et ved aftale fastlagt
segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller ved en
række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører
risiko for et større eller mindre kredittab end en position af
samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet
der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som
tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmen-
tet eller i andre segmenter, jf. artikel 1, stk. 1, nr. 23, i sol-
vens II-forordningen, der henviser til definitionen i artikel 4,
stk. 1, nr. 67, i CRR-forordningen. En tranche er karakteri-
seret ved at betalingerne i forbindelse med transaktionen el-
ler ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller
puljen af eksponeringer og rangordenen af trancher afgør
fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens leve-
tid, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR-forordningen.
Bestemmelsen sikrer, at investeringer i securitiseringspositi-
oner foretaget før den 1. januar 2011 ikke er omfattet af de
krav, der stilles i forordningen, medmindre der foretages
ændringer i den underliggende eksponering efter den 1. ja-
nuar 2014.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lov om investeringsforeninger
m.v. ændres som konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-
direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 11, litra b, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den nugældende § 2, nr. 11, litra b, skal et depotsel-
skab varetage de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,
afdeling 3 i UCITS IV-direktivet. Med UCITS V-direktivet
nyaffattes §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed og
depotselskabets opgaver fremgår nu af §§ 106-107 b i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at § 2, nr. 11, litra b, ændres således at der hen-
vises til lov om finansiel virksomhed §§ 106-107 b, samt at
henvisningen til UCITS-direktivet rettes til i overensstem-
melse med ændringerne i UCITS V-direktivet.
Der er alene tale om konsekvensrettelser, som har til formål
at ændre henvisningen til de ændrede pligter, der påhviler
depotselskabet efter forslagets § 1, nr. 16-17.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 3, stk. 10, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. skal en investeringsforening have en formue på
mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Det fremgår ikke af loven
i dag, at der for SIKAV’er og værdipapirfonde, som er to ty-
per af UCITS, gælder et lignende krav om minimumsfor-
mue.
Med lovforslaget foreslås det at ligestille investeringsfor-
eninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investe-
ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,
med SIKAV’er og værdipapirfonde, hvorfor det foreslås, at
ophæve kravet i § 3, stk. 10, om en minimumsformue på 10
mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger.
Til nr. 4 (§ 5 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Der er ikke i dag i loven et krav om, at en dansk UCITS skal
indgå en skriftlig aftale med det udpegede depotselskab.
Med forslaget gennemføres UCITS V-direktivets ændringer
i artikel 22, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter den danske
UCITS skal indgå en skriftlig aftale med det udpegede de-
potselskab.
Med det foreslåede stk. 2 bestemmes, at der skal foreligge
en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansiel-
le aktiver imellem den danske UCITS depotselskabet. imel-
lem den danske UCITS og dens udpegede depotselskab. Er
den danske UCITS en investeringsforening eller en SIKAV,
er det bestyrelsen, der skal træffe beslutning om udvælgel-
sen af og indgå aftale med et depotselskab. Såfremt den dan-
ske UCITS er en værdipapirfond, der ikke er en selvstændig
juridisk person, og som derfor ikke har egen ledelse, vil det
være investeringsforvaltningsselskabet, der skal indgå en af-
tale med et depotselskab, da værdipapirfonde alene kan
etableres og administreres af investeringsforvaltningsselska-
ber, jf. § 8, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. I
praksis har depotselskabsaftalerne altid været skriftlige.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.
OMTRYK
78
I det foreslåede stk. 3 bestemmes, at depotselskabsaftalen
skal regulere den udveksling af information, som er nødven-
dig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold
til §§ 106-106 d i lov om finansiel virksomhed. Depotsel-
skabet skal for eksempel kunne håndtere en dansk UCITS
anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvis den dan-
ske UCITS gør brug af sådanne, og depotselskabet skal der-
for løbende have information om hvilke afledte finansielle
instrumenter den danske UCITS anvender. Aftalen skal der-
med indeholde de konkrete pligter, som depotselskabet påta-
ger sig at udføre i forbindelse med aftalen om at være depot-
selskab. Aftalen skal indeholde bestemmelser om udveks-
ling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depot-
selskabet er i stand til at udføre kontroller samt opbevare
UCITS’ens værdipapirer og andre likvide aktiver.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om aftalens indhold. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at EU-Kommissionen med hjemmel i
UCITS-direktivets artikel 26 b, litra a, kan fastsætte nærme-
re regler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt. Fi-
nanstilsynet vil derfor benytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som
EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at
fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som
EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre
nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,
fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemfø-
relsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fast-
sætte reglerne i en forordning, som er direkte gældende i
medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte sup-
plerende nationale regler, eller justere i de gældende, med
henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 9, tillader Finanstilsynet
en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis formuen
i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr.
for hver afdeling, er tegnet på den stiftende generalforsam-
ling og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller der
foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 3, stk. 10, jf. for-
slagets § 2, nr. 3, således, at kravet om en minimumsformue
på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger, der sø-
ger om tilladelse, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab, skal have en formue på mindst 300.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU, foreslås det med nærværende lovforslag, at
ændre § 9, stk. 1, nr. 9, således at der alene gælder et krav
om minimumsformue på 300.000 euro for investeringsfor-
eninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-
skab. Det foreslås derudover med lovforslaget, at formue-
kravet alene skal være opfyldt i forbindelse med tilladelse
som investeringsforening, og at det således ikke skal opfyl-
des løbende efterfølgende.
Det skal bemærkes, at i henhold til § 50 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. har bestyrelsen i en investeringsfor-
ening pligt til at varetage investorernes interesse ved at sik-
re, at foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlig i
forhold til afdelingens og foreningens drift. Dette krav vil
forsat være gældende og medfører for eksempel, at bestyrel-
sen ikke kan tillade, at formuen i en afdeling bliver så lille,
at en efterfølgende afvikling vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for de tilbageværende investorer.
Til nr. 6 og 7 (§ 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves med lov-
forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
Efter den gældende § 15, stk. 2, nr. 3 og 4, giver Finanstilsy-
net tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når
afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og afdelin-
gens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spær-
ret konto i et depotselskab, eller der foreligger en ubetinget
garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, nr. 3 og 4. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5 foreslås, at
der alene gælder et krav om minimumsformue for investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-
onsselskab, og disses afdelinger.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 18, stk. 2, skal en andelsklasse i en in-
vesteringsforening have en formue på mindst 10 mio. kr.
OMTRYK
79
Formuen skal senest 6 måneder efter etablering enten være
tegnet og indsat på en spærret konto i et depotselskab, eller
der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut el-
ler et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10
mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af, at kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9,
foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5, således at der
stilles krav om, at investeringsforeninger har en formue på
mindst 300.000 euro, medmindre investeringsforeningen har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller til et administrationsselskab.
Til nr. 10 (§ 19, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 19, nr. 8, skal en investeringsforenings
vedtægter indeholde bestemmelse om, hvorvidt det er for-
eningens generalforsamling eller bestyrelse, der vælger og
træffer beslutning om udskiftning af foreningens depotsel-
skab.
Den foreslåede ændring gennemfører UCITS V-direktivets
ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrørende
udskiftning af depotselskabet for investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring tilføjes et krav til investerings-
foreningers vedtægter om, at de skal indeholde betingelser
for udskiftning af et depotselskab, og regler om hvorledes
investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
De foreslåede bestemmelser i vedtægterne om betingelserne
for udskiftning af investeringsforeningens depotselskab be-
høver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være tale om,
at vedtægterne bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for investe-
ringsforeningen, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til foreningens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 11 (§ 19, nr. 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 19, nr. 13, indeholder et krav om, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om foreningens bestyrelse, direktion eller mulighed for dele-
gation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-
skab samt revision.
Den foreslåede § 19, nr. 13, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
investeringsforeninger.
Med den foreslåede ændring af § 19, nr. 13, tilføjes et krav
til investeringsforeningers vedtægter om, at de skal indehol-
de betingelserne for udskiftning af investeringsforvaltnings-
selskabet, og om hvorledes investorerne beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af investeringsforeningens investeringsforvaltningssel-
skab behøver ikke at være detaljerede. Der vil typisk være
tale om, at vedtægterne bestemmer, om det er bestyrelsen el-
ler direktionen, der kan delegere den daglige ledelse til et in-
vesteringsforvaltningsselskab og, at ledelsen kan trække de-
legationen tilbage og give den til et nyt investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis bestyrelsen eller i givet fald direktionen
finder, at det vil være til gavn for foreningen, og hvis den
træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at investe-
ringsforeningens aktiviteter skal overdrages direkte fra det
gamle investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye
investeringsforvaltningsselskab.
Til nr. 12 (§ 20, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 8, indeholder alene et krav om, at
SIKAV’ens vedtægter skal indeholde bestemmelser om be-
styrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab og udskiftning heraf. SIKAV’er er en
type UCITS.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 8, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller ad-
ministrationsselskabet, og hvorledes investorerne beskyttes
ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, at det er bestyrel-
sen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltnings-
selskabets navn ind i vedtægterne eller at fastsætte, at det er
generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over-
og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,
skal en bestyrelse kunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen
ikke er tilfreds med det. Det skal fremgå af vedtægterne på
hvilke betingelser bestyrelsen kan udskifte investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet, og hvorle-
des investorerne beskyttes ved en udskiftning.
OMTRYK
80
Den foreslåede § 20, nr. 8, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet for
SIKAV’er.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-
ministrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der
vil typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at besty-
relsen kan opsige aftalen med SIKAV’ens investeringsfor-
valtningsselskab og vælge et nyt investeringsforvaltnings-
selskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for
SIKAV’en, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at SI-
KAV’ens aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle
investeringsforvaltningsselskab til foreningens nye investe-
ringsforvaltningsselskab.
Til nr. 13 (§ 20, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 20, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
SIKAV’s vedtægter skal angive, om det er SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller bestyrelse, der vælger og kan udskifte
depotselskabet. SIKAV’er er en type UCITS.
Den foreslåede § 20, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for SIKAV’er.
Med den foreslåede ændring af § 20, nr. 9, indføres et krav
om, at en SIKAV’s vedtægter skal indeholde betingelserne
for udskiftning af depotselskabet, og om hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlin-
gen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis nav-
net på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan
det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer. Det
skal fremgå af vedtægterne på hvilke betingelser bestyrelsen
kan udskifte depotselskabet, og hvorledes investorerne be-
skyttes ved en udskiftning.
Bestemmelser i vedtægterne om betingelserne for udskift-
ning af SIKAV’ens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at vedtægterne bestem-
mer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis bestyrelsen finder,
at det vil være til gavn for SIKAV’en, og hvis den træffer
beslutning herom. Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes
investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå
ud på, at SIKAV’ens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til SIKAV’ens nye depotselskab. Det er
kutyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvir-
ker til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse
med overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvi-
der til det nye depotselskab.
Til nr. 14 (§ 21, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 21, nr. 3, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds vedtægter skal indeholde bestemmelser om
investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-
skabets navn og eventuelle binavne.
Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, gennemfører UCITS
V-direktivets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direkti-
vet vedrørende udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet for værdipapirfonde.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 3,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indehol-
de betingelser for udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet, og hvorledes investo-
rerne beskyttes ved en sådan udskiftning, udover at skulle
indeholde bestemmelser om investeringsforvaltningsselska-
bets eller administrationsselskabets navn og eventuelle bi-
navne.
Normalt vil det ikke være muligt at udskifte en værdipapir-
fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, fordi fonden er oprettet af investeringsforvaltnings-
selskabet eller administrationsselskab og er en del af selska-
bet. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor man som led i en
reorganisering eller rekonstruktion ønsker at overflytte en
værdipapirfond til et andet investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af en
værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admi-
nistrationsselskab behøver ikke at være detaljerede. Der vil
typisk være tale om, at vedtægterne bestemmer, at bestyrel-
sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan overdrage værdipapirfonden til et andet in-
vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipa-
pirfonden, investeringsforvaltningsselskabet eller admini-
strationsselskabet, og hvis den træffer beslutning herom.
Vedtægternes bestemmelse om, hvorledes investorerne skal
beskyttes ved en sådan udskiftning kan gå ud på, at fondens
aktiviteter skal overdrages direkte fra det gamle investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til fon-
dens nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab.
Til nr. 15 (§ 21, nr. 9, i lov om investeringsforeninger)
OMTRYK
81
Den gældende § 21, nr. 9, indeholder alene et krav om, at en
værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-
melser om valg og udskiftning af depotselskabet.
Med den foreslåede ændring indføres et krav i § 21, nr. 9,
om, at en værdipapirfonds fondsbestemmelser tillige skal in-
deholde betingelser for udskiftning af depotselskabet, og om
hvorledes investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning.
Fondsbestemmelser om betingelserne for udskiftning af
værdipapirfondens depotselskab behøver ikke at være detal-
jerede. Der vil typisk være tale om, at fondsbestemmelserne
bestemmer, at depotselskabet kan udskiftes, hvis investe-
ringsforvaltningsselskabet finder, at det vil være til gavn for
fonden, og hvis det træffer beslutning herom.
Den foreslåede § 21, nr. 9, gennemfører UCITS V-direkti-
vets ændringer i artikel 26, stk. 1, i UCITS-direktivet vedrø-
rende udskiftning af depotselskabet for værdipapirfonde.
En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal angive, hvorle-
des investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning kan
gå ud på, at fondens aktiver skal overdrages direkte fra det
gamle depotselskab til fondens nye depotselskab. Det er ku-
tyme i branchen, at det gamle depotselskab aktivt medvirker
til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med
overdragelsen af de deponerede værdipapirer og likvider til
det nye depotselskab.
Til nr. 16 (§ 56, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Efter den gældende § 56, stk. 3, skal et medlem af en inve-
steringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revisor straks meddele Finanstilsynet om en formodning om,
at en afdeling ikke opfylder formuekravene i den nugælden-
de § 3, stk. 10.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at kravet om
minimumsformue for afdelinger af investeringsforeninger i
§ 3, stk. 10, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 17 (§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger)
Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at be-
styrelsen har truffet beslutning om etablering skal forenin-
gen efter den gældende § 109, stk. 3, afvikle andelsklassen,
ved at tvangsopløse samtlige andele, som er udstedt af an-
delsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslut-
ning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue, og har den
ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle
andelsklassen ved at tvangsopløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal investorerne dog
have tilbud om at få overført deres andele til en anden an-
delsklasse.
Den foreslåede ophævelse af § 109, stk. 3, er en konsekvens
af, at det foreslås, at kravet om minimumsformue i § 9, stk.
1, nr. 9, alene skal finde anvendelse ved tilladelse til inve-
steringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-
strationsselskab, og ikke disses andelsklasser.
Til nr. 18 (§ 110, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og af-
delingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet.
Efter den gældende § 110, stk. 3, kan Finanstilsynet inddra-
ge en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke af-
delingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelin-
gen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet.
Som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at
ændre kravet om minimumsformue, jf. lovforslagets § 2, nr.
5, således at det alene finder anvendelse, når investerings-
foreninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller til et administrations-
selskab, søger om tilladelse som investeringsforening, op-
hæves § 110, stk. 2 og 3.
Til nr. 19 (§ 112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Efter den gældende § 112, stk. 2, 2. pkt., skal generalfor-
samlingens beslutning om afvikling angive, om afvikling
skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En af-
deling kan ikke træffe beslutning om forenklet afvikling,
hvis kravet om minimumsformue i § 9, stk. 1, nr. 9, ikke er
opfyldt.
Som en konsekvens af, at kravet om minimumsformue i § 9,
stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet for afdelinger og andelsklasser
af investeringsforeninger, foreslås det tillige, at ophæve §
112, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 164, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 164, stk. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet indhente oplysninger til
brug for videregivelse til de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18,
OMTRYK
82
nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter § 164,
stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivelse til
finansielle myndigheder i andre medlemsstater og i tredje-
lande.
Undtagelsen til tavshedspligten i § 175, stk. 6, blev imidler-
tid ændret og udvidet med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, uden der skete en justering af § 164, stk. 6.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ændre bestemmel-
sen i § 164, stk. 6. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-28,
nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndighe-
der og organer beliggende i andre medlemsstater og tredje-
lande, der under visse forudsætninger kan videregives oplys-
ninger til efter § 175, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til en lignende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6,
om Finanstilsynets mulighed for, at indhente oplysninger til
brug for videregivelse til myndigheder og organer i andre
lande.
Til nr. 21 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straf efter stk.
1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de
bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke mulig-
hed for at pålægge en juridisk person strafansvar for en
overtrædelse, der kan tilregnes den juridiske person. Det
skyldes at hensynet bag de fleste af de regler, der kan straf-
fesanktioneres, er at beskytte investorerne og deres investe-
ringer. En overtrædelse af disse regler bringer altså investo-
rernes formue i fare. Hvis man idømmer den danske UCITS
en bøde for overtrædelse af sådanne investorbeskyttelsesreg-
ler, bliver det investorerne, som skal betale bøden for, at de-
res formue har været bragt i fare. Det er ikke fundet rime-
ligt. Derfor er der alene mulighed for at straffe medlemmer
af en UCITS’ bestyrelse eller direktion eller andre med til-
knytning til en dansk UCITS, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte for overtrædelse af bestemmelser
i loven.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v. foreslås en række ændringer i be-
stemmelsen, som gennemgås nærmere nedenfor.
§ 48, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, litra m, i UCITS-direktivet, som bestemmer,
at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder
for de nationale bestemmelser til gennemførelse af direkti-
vets bestemmelser om krav vedrørende delegation til tredje-
mand fra en investeringsforening, som ikke har overladt den
daglige administration til et investeringsforvaltningsselskab
(selvforvaltende forening), foreslås det at ændre § 48, stk. 1,
6 og 7 til § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7 og dermed som noget nyt
at strafbelægge § 48, stk. 3 og 4.
I § 48, stk. 3, bestemmes, at bestyrelsen kun kan indgå afta-
ler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder be-
stemmelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for
foreningen, eller er et andet selskab, hvis interesser kan væ-
re i strid med den pågældende forenings eller investorenes
interesser.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende alle
delegationsaftaler på foreningens vegne.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om investorernes interesser er blevet tilsidesat på be-
kostning af det selskabs interesser, som der ulovligt er dele-
geret til. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet
forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis
forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffe-
loven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-
værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt
kan der normalt blive tale om bødestraf.
I § 48, stk. 4, bestemmes, at bestyrelsen skal sikre, at alle de
indgåede aftaler om delegation af opgaver skal medføre en
mere effektiv drift af foreningen, samt at de overholder de
krav, lovgivningen stiller til delegation af opgaver.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 48, stk. 4, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
OMTRYK
83
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og, af om investorernes interesser i at foreningen har en bil-
lig og effektiv drift er blevet tilsidesat på bekostning af det
selskabs interesser, som der er delegeret til. Hvis bestyrelse,
direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet væ-
re omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at
det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne
idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis
forholdet er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om
bødestraf.
§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføres en
ny artikel 99 a, foreslås det som noget nyt at strafbelægge
overtrædelse af § 64, stk. 3.
Det følger af § 64, stk. 3, at en investeringsforenings delega-
tion af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med for-
eningen og ikke må forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i in-
vestorernes interesse.
Med lovforslaget kan overtrædelse af § 64, stk. 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Strafsubjektet for bestemmelsen er investeringsforeningens
bestyrelse dels, fordi bestyrelsen skal indgå eller godkende
alle delegationsaftaler på foreningens vegne, dels fordi be-
styrelsen har det endelige ansvar for foreningens drift.
Strafniveauet vil afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er
og af, om hensynet til en effektiv drift af foreningen er ble-
vet tilsidesat på bekostning af det selskabs interesser, som
der er delegeret til, samt, om formålet hat været at hindre et
effektivt tilsyn med foreningen. Hvis bestyrelse, direktion
eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfat-
tet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan
være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes
fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet
er mindre alvorligt kan der normalt blive tale om bødestraf.
§ 109, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.:
Det følger i dag af § 190, stk. 1, 1. pkt. i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at overtrædelse af § 109, stk. 3 og stk.
6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at det fremadrettet alene vil være overtrædelse
af § 109, stk. 6, der vil være strafbelagt, idet § 109, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v. med lovforslagets § 2,
nr. 17, foreslås ophævet.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indføre § 84 l i lov om værdipapirhandel
m.v., der regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af speci-
fikke overtrædelser af loven og regler fastsat i medfør af lo-
ven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtig-
hedsdirektivet (herefter benævnt gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det skal bemærkes, at bestemmelsen oprindeligt blev indsat
ved § 5, nr. 4, i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love. Ændringen i
lov nr. 738 af 1. juni 2015 træder i kraft 26. november 2015.
Da dette er efter fremsættelsestidspunktet for nærværende
lovforslag foreslås det af lovtekniske årsager, at ophæve §
84 l, som den blev indsat i lov nr. 738 af 1. juni 2015, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, og nyaffatte bestemmelsen. Med
nærværende lovforslag sker der alene få ændringer ift. affat-
telsen af bestemmelsen i lov nr. 738 af 1. juni 2015, i form
af et nyt 3. pkt., i § 84 l, stk. 1, og indsættelsen af et nyt
nummer 5 og 6.
Formålet med indførelsen af § 84 l er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herun-
der at øge de nationale sanktioners og foranstaltningers ef-
fektivitet og præventive virkning ved bl.a. at indføre krav
om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og foran-
staltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer,
der er ansvarlige for overtrædelsen af de i forslaget til § 84 l,
stk. 2, nævnte bestemmelser.
Den foreslåede § 84 l, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet i de
i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre påbuddet, påtalen,
politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden samt navnet på den virksomhed eller den fysi-
ske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen
for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
OMTRYK
84
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørelse af alle be-
slutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges
for overtrædelse af direktivet. Finanstilsynets almindelige
offentliggørelse af afgørelser m.v., jf. bl.a. § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v., afventer i dag ikke en eventuel ind-
bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud
fra lighedsbetragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt
med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige
dette.
Finanstilsynet kan endvidere i medfør af det foreslåede § 84
l, stk. 1, 3. pkt. vælge, ved påbud og påtaler i sager om over-
trædelse af regnskabsreglerne at offentliggøre et resumé af
sagen. Et sådan resumé skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i overensstemmelse med artikel 29 i gennemsig-
tighedsdirektivet som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsen, herunder en beskrivelse af de overtrådte be-
stemmelser, og en angivelse af den virksomhed eller person,
som påbuddet eller påtalen er rettet imod. Idet der er tale om
sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt,
at offentliggørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til
brugerne om sagen og reglernes anvendelse. Det vil derfor
altid bero på en konkret vurdering, om udformningen af et
resume i tilstrækkelig grad sikrer forståelighed for brugerne.
Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed
for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om over-
trædelsen samtidig med, at der foretages en vurdering af
reglernes anvendelse. Resuméet giver endvidere mulighed
for at udelade oplysninger om en virksomheds fortrolige
driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers fremgår af
afgørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget
påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre
rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8, og
offentliggørelse, som forudsat i artikel 29 i gennemsigtig-
hedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet,
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse
kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Personda-
talovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksem-
pelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der
henvises i den forbindelse også til betragtning 27 i præamb-
len til gennemsigtighedsdirektivet, således som denne er af-
fattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsig-
tighedsdirektivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med gennemsigtighedsdirektivet.
Efter § 84 l, stk. 2, nr. 1, skal offentliggørelse efter stk. 1 for
det første ske i sager om overtrædelse af reglerne om offent-
liggørelse af års- og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, og
regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 i lov
om værdipapirhandel m.v. samt forordninger udstedt i med-
før af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis væ-
re, hvis en udsteder undlader at offentliggøre en års- eller
halvårsrapport inden for de tidsfrister på henholdsvis 4 må-
neder og 3 måneder, der gælder for offentliggørelse af disse
rapporter efter § 27, stk. 7. Virksomheder, der kan overtræ-
de regler udstedt i medfør af § 27, stk. 12, er virksomheder,
der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
der overtræder regnskabsregler, som er fastsat af Finanstil-
synet, jf. § 27, stk. 2.
Efter stk. 2, nr. 2, skal der ske offentliggørelse af beslutnin-
ger om sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med
overtrædelse af § 27, stk. 13, og bestemmelser fastsat i med-
før af § 27, stk. 14, og § 30. Finanstilsynet skal dermed på
sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler, påbud, politi-
anmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder ve-
drørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af reg-
ler om beretninger om betalinger til myndigheder. Overtræ-
delser kan f.eks. være manglende, for sen eller mangelfuld
offentliggørelse af en beretning om betalinger til myndighe-
der.
Efter stk. 2, nr. 3, skal der endvidere ske offentliggørelse
ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse, registre-
ring og opbevaring af oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov
om værdipapirhandel m.v., og regler herom udstedt i medfør
af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. samt forordninger
udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan ek-
sempelvis være, hvis en udsteder ikke offentliggør oplysnin-
ger på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når
ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Et andet eksempel kan være, at en udsteder undlader at
indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet.
Efter stk. 2, nr. 4, skal der ske offentliggørelse i sager om
overtrædelse af reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve
stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v., og af regler herom udstedt i
medfør af § 29, stk. 7, og § 30 i lov om værdipapirhandel
OMTRYK
85
m.v. samt forordninger udstedt i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktio-
nær undlader at give meddelelse om aktiebesiddelser eller
giver for sen eller mangelfuld meddelelse om besiddelser af
aktier m.v. til en udsteder.
Med stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
det, at for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Dan-
mark skal overtrædelse af reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i årsregnskabsloven, §§
183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., og regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvis værdipapirerne er optaget til handel på et regule-
ret marked her i landet, i et andet land inden for den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, offentliggøres.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af årsregnskabsloven, § 196 i lov om finansiel virk-
somhed, samt § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. og i
øvrigt overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
skal offentliggøres.
For så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy-
nets sted, jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v. Baggrunden herfor er, at kravene til indholdet i og of-
fentliggørelse af børsnoterede virksomheders finansielle op-
lysninger fremgår af artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirek-
tivet. Idet artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet kræver of-
fentliggørelse af alle sanktioner og foranstaltninger for over-
trædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet,
skal alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og
tvangsbøder for overtrædelse af regnskabsreglerne tillige of-
fentliggøres. Offentliggørelsen omfatter kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., og omfatter så-
ledes ikke alene afgørelser vedrørende rent finansielle for-
hold, men også afgørelser vedrørende overtrædelse af krav
til ikke finansielle oplysninger, der indgår i årsrapporten,
herunder f.eks. krav til virksomhedernes redegørelse for god
selskabsledelse eller for samfundsansvar (CSR).
For påtaler og påbud som udstedes af Finanstilsynet til en fi-
nansiel virksomhed m.v. for overtrædelse af regnskabslov-
givningen, kan bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. endvi-
dere finde anvendelse. Bekendtgørelsen kan blive relevant,
hvis Finanstilsynet finder, at en påtale eller et påbud til den
finansielle virksomhed m.v. er af betydning for virksomhe-
dens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansiel-
le markeder, hvorpå udsteders værdipapirer handles m.v. I et
sådan tilfælde skal den finansielle virksomhed offentliggøre
Finanstilsynets redegørelse om påtalen på virksomhedens
hjemmeside. Hvis påtaler og påbud udstedt af Finanstilsynet
ikke vurderes af betydning for virksomhedens kunder, ind-
skydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,
hvorpå udsteders værdipapirer handles, vil offentliggørelse
af påtalen eller påbuddet alene ske på Finanstilsynets hjem-
meside.
Med stk. 2, nr. 6, foreslås det, at overtrædelse af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere,
der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør
af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-
ning, de pågældende udstedere er omfattet af, skal offentlig-
gøres.
De nævnte regler i stk. 2, nr. 5 og 6, er de regler, der i hen-
hold til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. er
genstand for Finanstilsynets kontrol af de omfattede virk-
somheders årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 83, stk. 2
og 3. I sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted,
jf. § 83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Er-
hvervsstyrelsens kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., omfatter ikke alene kontrol af rent
finansielle forhold, men også afgørelser vedrørende overtræ-
delse af krav til ikke finansielle oplysninger, der indgår i
årsrapporten, herunder f.eks. krav til virksomhedernes rede-
gørelse for god selskabsledelse eller for samfundsansvar
(CSR).
Efter stk. 2, nr. 7, skal der ske offentliggørelse af sager om
overtrædelse af reglerne om udstederes oplysningsforpligtel-
ser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med
aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former
for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 i
lov om værdipapirhandel m.v. og forordninger udstedt i
medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Det kan eksempelvis
være, hvis en udsteder af aktier undlader at offentliggøre det
samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i
selskabet ved udgangen af en måned, i hvilken der er sket en
stigning eller et fald som følge af en kapitalforhøjelse eller
kapitalnedsættelse.
§ 84 l, stk. 3, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørel-
se med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller den fysiske person, efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller of-
fentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse ve-
drørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
være proportionale i forhold til hensynet til personen.
OMTRYK
86
Ved uforholdsmæssig stor skade menes der de tilfælde, hvor
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væ-
sentlige interesser krænkes. Det forhold at offentliggørelse
af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på
en virksomheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørel-
se vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomhe-
den eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form.
Efterforskningsmæssige hensyn kan endvidere tale imod of-
fentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse skal udskydes
eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kun-
ne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved
tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den
relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der
er forhold, som taler mod offentliggørelse, vil Finanstilsynet
normalt lægge dette til grund. Udskydes offentliggørelsen
vil udskydelsen vare til der ikke længere er hensyn, der kan
begrunde udskydelsen.
Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anony-
miseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en
trussel mod den nationale finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der ligeledes ske offentliggørelse i anony-
miseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk
person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være pro-
portionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med
navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrække-
lig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen
skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offent-
liggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke
kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ik-
ke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er for ek-
sempel tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i
sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den
virksomhed eller fysiske person afgørelsen er rettet imod,
uanset at denne ikke er nævnt ved navn. Det kunne f.eks.
være tilfældet, hvis der f.eks. udelukkende findes én virk-
somhed, som har aktiviteter med skovning af primærskove,
som er forpligtet til årligt at offentliggøre en beretning om
betalinger til myndigheder efter forslaget til § 27, stk. 13, i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 84 l, stk. 3, gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gen-
nemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affat-
tet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU
af 22. oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
§ 84 l, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis en afgørelse omfattet
af bestemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtræ-
delse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. § 88 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal dette fremgå af offent-
liggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat skal lige-
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende træk-
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdi-
papirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sag-
er, der har været overgivet til politimæssig efterforskning,
samt status om anke og resultatet heraf. Med forslaget skal
Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken, hvis et påbud, en påtale eller en
tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte forhold ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Stk. 4, 1. pkt., gennemfører artikel 29, stk. 2, i gennemsig-
tighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af gennemsigtighedsdirektivet.
På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til poli-
timæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, offentliggøre dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Den foreslåede § 84 l, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at offentlig-
gørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at
den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktio-
nen eller foranstaltningen, og offentliggørelsen skal fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggø-
relsen.
Hurtigst muligt i § 84, stk. 5, 1. pkt., skal ikke fortolkes i
overensstemmelse med § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som omhandler udstederes oplys-
ningsforpligtelser.
§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. På den baggrund foreslås
det i stk. 5, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-
rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i
forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel-
OMTRYK
87
sen. Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og
indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning ve-
drørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmel-
ser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale
sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive
virkning. I denne vurdering bør blandt andet men ikke alene
indgå en vurdering af vigtigheden af information til marke-
det om de pågældende overtrædelser og den præventive ef-
fekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor
hensynet til den fysiske persons private forhold.
Til nr. 2 (§ 87, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (herefter benævnt EMIR-
forordningen) pålægger såkaldte ikke finansielle modparter
forpligtelser i forbindelse med handel med OTC-derivater.
Ved en ikke finansiel modpart skal i henhold til forordnin-
gens artikel 2, stk. 1, nr. 9, forstås en enhed, der hverken er
omfattet af definitionen af en central modpart (CCP) i for-
ordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1 eller definitionen af en fi-
nansiel modpart i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 8. Et
OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke
handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked jf.
EMIR-forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 7.
Ikke finansielle modparter kan have interesse i at handle
OTC-derivater eksempelvis som led i afdækning af vedkom-
mendes forretningsrisici. EMIR-forordningens artikel 9, stk.
1, forpligter ikke finansielle modparter til at indberette op-
lysninger om indgåede -derivathandler til såkaldte transakti-
onsregister, der opretholder et centralt register over alle ind-
gåede derivattransaktioner til brug for myndighedernes ge-
nerelle markedsovervågning. OTC-derivater kan anvendes
til såvel spekulative som kommercielle formål. Ikke finan-
sielle modparter er i det omfang deres spekulative aktiviteter
overskrider den grænseværdi, der er fastsat i medfør af arti-
kel 10, stk. 3, i EMIR-forordningen, endvidere forpligtede
til at cleare alle OTC-derivathandler jf. forordningens artikel
10, stk. 1, eller udveksle sikkerhedsstillelse og foretage an-
den risikostyring jf. forordningens artikel 11.
I medfør af den gældende § 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om vær-
dipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af EMIR-forordningen
bortset fra forordningens afsnit VI og VII. Heri ligger en
forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at ikke finansielle
modparter overholder forordningens afsnit II. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hjemmel til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i
forbindelse med tilsyn med at ikke finansielle modparter
overholder deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forord-
ningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet hverken har hjem-
mel til at foretage kontrolbesøg hos ikke finansielle modpar-
ter uden retskendelse eller pålægge bestyrelsen i en ikke fi-
nansiel virksomhed at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn med at virksomheden
overholder dens forpligtelser i medfør af afsnit II i EMIR-
forordningen. Dog kan Finanstilsynet i medfør af EMIR-for-
ordningens artikel 81, stk. 3, litra h, hente oplysninger via
transaktionsregistre, til brug for tilsynet med de ikke finan-
sielle modparter, og ikke finansielle virksomheder, der over-
skrider den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte græn-
seværdi, er desuden forpligtet til at indberette oplysninger
herom til Finanstilsynet i henhold til forordningens artikel
10, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen hvilke til-
synsbeføjelser, den kompetente myndighed skal tillægges.
Forordningens artikel 9, stk. 1, forpligter imidlertid med-
lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at sanktionssystemet for finansielle modparter og
ikke finansielle modparter, der er indført i medfør af forord-
ningens artikel 9, stk. 1, kan håndhæves. Det vurderes, at Fi-
nanstilsynet for at opfylde dette krav nødvendigvis må til-
lægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter
svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser.
Derfor foreslås indsat en bestemmelse i § 87, stk. 9, der gi-
ver Finanstilsynet adgang til at anvende de kontrolbeføjel-
ser, der er oplistet i lovens § 87, stk. 1-6 og 8, i forbindelse
med tilsynet med ikke finansielle modparters overholdelse
af deres forpligtelser efter afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynet vil som følge heraf eksempelvis kunne gå på
kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Fi-
nanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed og vil endvidere
kunne pålægge bestyrelsen i en ikke finansiel virksomhed at
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for at
føre tilsyn med at virksomheden overholder dens forpligtel-
ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.
Finanstilsynets tilsynsbeføjelser overfor ikke finansielle
modparter forventes tilrettelagt i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomhe-
der. På den baggrund vil kontrolbesøg således almindeligvis
blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil
undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller
uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholde-
ne tilsiger det. Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud
fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har
fokus på de større og risikofyldte virksomheder, hvor risiko-
en for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I
øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige med-
lemsstater.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til
ikke finansielle modparter uden retskendelse, skal dette ske i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
OMTRYK
88
Til § 4
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i revisorloven)
§ 21, stk. 3, i revisorloven, angiver hvilke virksomheder, der
vurderes at være af særlig interesse for offentligheden. Der
gælder en række skærpede krav for revisionen af virksomhe-
derne omfattet af lovens § 21, stk. 3, herunder krav om yder-
ligere oplysninger om uafhængighed i revisionsprotokollen,
jf. § 21, stk. 1, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistan-
ce, jf. § 24, stk. 4, rotationspligt for revisor, jf. § 25, offent-
liggørelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 27, samt hyppi-
gere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, jf. § 29, stk. 3.
§ 21, stk. 3, omfatter bl.a. virksomheder og foreninger, der
er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgiv-
ningen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt
ATP koncernen, jf. det nugældende § 21, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås at ændre bestemmelsen så Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
omfattes sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
mens de datterselskaber til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, som ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i hen-
hold til lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke om-
fattes af bestemmelserne. For i øvrigt at skabe større klarhed
om hvilke virksomhedstyper, der er omfattet via § 21, stk. 3,
nr. 4, er det valgt at nyaffatte bestemmelsen, så den nu ud-
trykkeligt oplister de virksomhedstyper, der er omfattet.
Bestemmelsen blev ved den seneste ændring, jf. § 10 i lov
nr. 1490 af 23. december 2014, formuleret således, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, der hidtil havde været omfattet, ved en fejl
udgik af bestemmelsen, ligesom alle Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions datterselskaber blev omfattet af bestemmelsen,
hvilket heller ikke var tilsigtet. Dette rettes der op på med
den foreslåede ændring af bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 14, i lov restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Med § 2, nr. 14, defineres hvad der i lov restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal forstås ved
et fondsmæglerselskab I. Dette begreb er allerede i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed, hvorfor der henvises til
definitionen heri.
Den gældende § 2, nr. 14, henviser imidlertid til § 5, stk. 1,
nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås ændret,
således at henvisningen bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om
finansiel virksomhed.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr.
308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, bliver til § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Æn-
dringen foreslås således alene med henblik på at sikre den
korrekte henvisning til definitionen af et fondsmæglersel-
skab I.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 161, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan efter § 161, stk. 1, nr. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative m.v. investeringsfonde indhente oplys-
ninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., kan Finanstilsynet videre-
give oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til
en udtømmende opremsning af myndigheder, organger m.v.,
herunder også em række myndigheder og organer i andre
medlemslande eller tredjelande, under forudsætning af, at
betingelserne for videregivelse i § 170 iagttages
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 161 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger efter
§ 161, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. til brug for videregivelse til de i § 170, stk.
7, nr. 20-28, nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder om-
kring udveksling af oplysninger om de forvaltere, som er
under tilsyn i Danmark. Da direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter
benævnt FAIF-direktivet) giver forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde mulighed for at udøve deres virksomhed
grænseoverskridende i Europa, foreslås det derfor, at der og-
så er mulighed for, at Finanstilsynet kan indhente oplysnin-
ger fra de danske forvaltere af alternative investeringsfonde
til brug for videregivelse til de i § 170, stk. 6, nr. 20-28
nævnte myndigheder og organer.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til § 347, stk. 6, i
lov om finansiel virksomhed, om Finanstilsynets mulighed
for, at indhente oplysninger til brug for videregivelse til
myndigheder og organer i andre lande.
Til nr. 2 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
OMTRYK
89
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved over-
trædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere
får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtræ-
delsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straf-
feloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens §
19.
Med den foreslåede lovændring indføres straf for overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår
for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædel-
se af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det føl-
ger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest vil være ledel-
sen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden
alene eller mod både virksomheden og en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden, ligesom der vil kunne
rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virk-
somheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvir-
ket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over-
trædelsen ikke er af underordnet karakter.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte æn-
dringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, hvormed der
indsættes henvisninger til en række artikler i Kommissio-
nens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn.
Artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., indeholder regler om at forvalte-
ren skal fastsætte en tærskelberegnings dato i forhold til be-
regningen af den tærskelværdi som følger af § 6 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og skal an-
vende denne dato på en konsekvent måde. Såfremt der sker
ændringer i denne dato, skal dette begrundes overfor den
kompetente myndighed, som i Danmark er Finanstilsynet.
Forvalteren skal endvidere tage hensyn til tidspunktet for og
hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5.
pkt., er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er at undlade at fastsætte en tærskelberegningsdato, og ikke
at tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af vær-
diansættelsen af de forvaltede aktiver. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 4, stk. 3 og 5, indeholder regler om, at såfremt for-
valteren midlertidigt overtræder tærskelværdien efter § 6 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal
forvalteren underrette Finanstilsynet herom. Forvalteren skal
efter 3 måneder genberegne værdien af de forvaltede aktiver
og skal kunne godtgøre overfor den kompetente myndighed,
som i Danmark er Finanstilsynet, at overtrædelsen af tær-
skelværdien var af midlertidig karakter og, at det således ik-
ke er nødvendigt for forvalteren at indgive en ansøgning om
tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3
og 5, er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende faktor
er manglende underretning til Finanstilsynet samt manglen-
de genberegning efter 3 måneder. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 3 og 5, som udgangspunkt bør medfø-
re bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller for-
sætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulig-
hed for fængselstraf.
Artikel 51, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om, at forvaltere
af alternative investeringsfonde kun må påtage sig ekspone-
ring for kreditrisiko ved securitisation, hvis det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt
forvalteren, at vedkommende fortsat bibeholder en væsent-
lig nettokapitalandel på mere end 5 pct. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 51, stk. 1, 1. pkt., er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er at påtage sig
eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation uden at
forvalteren udtrykkeligt er blevet meddelt af det engage-
mentsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinsti-
tut eller den oprindelige långiver, at denne beholder mini-
mum 5 pct. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 51, stk. 1,
1. pkt., som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
OMTRYK
90
Artikel 52 indeholder regler om de kvalitative krav der gæl-
der for forvalteren, før forvalteren påtager sig eksponering
for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller
flere alternative investeringsfonde. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 52 er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende faktor er, at forvalteren undlader at sikre sig,
at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut
opfylder betingelserne i artikel 52, litra a-g, før forvalteren
påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisa-
tion på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 52 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5 inde-
holder regler om kvalitative krav vedrørende forvaltere, som
er eksponeret for securitisationer på vegne af en alternativ
investeringsfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende faktor er manglen-
de overholdelse af de krav, som gælder for forvalteren, når
forvalteren eksponeres for kreditrisikoen for en securitisati-
on på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde,
som forvalteren forvalter. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og 3-6 pkt., og stk. 3-5, som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende
overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 54 indeholder regler om korrigerende foranstaltnin-
ger ved eksponering overfor securitisationer, som forvalte-
ren skal træffe ved eksponering for securitisationer. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54 er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende faktor er manglende korri-
gerende foranstaltninger, som opfylder kravene i artikel 54.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54 som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselstraf.
Artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indeholder regler om kon-
trol af ejendomsret og registrering i forbindelse med opbe-
varingsopgaven. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
samt den alternative investeringsfondes depositar. Den straf-
betingende faktor er for forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, manglende
sikring af at depositaren får certifikater og anden dokumen-
tation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en
corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle in-
strumenter, og mindst en gang om året samt manglende sik-
ring og manglende fremsendelse af instrukser og relevante
oplysninger i forbindelse med den alternative investerings-
fonds aktiver, til depositaren. For depositaren er den strafbe-
tingende faktor en manglende sikring af, at forvalteren har
og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de
aktiver, der er erhvervet af den forvaltede alternative inve-
steringsfond, er behørigt registreret. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 90, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagende overtræ-
delser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmel-
sen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 91 indeholder regler om hvilke oplysninger forvalte-
ren skal sørge for at en eventuelt primebroker skal stille til
rådighed for den alternative investeringsfonds depositar.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 91, er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion og den strafbetingende faktor er hvis forval-
teren undlader at sørge for at prime brokeren, jf. § 3, stk. 1,
nr. 36, stiller en erklæring, som fremgår af artikel 91, til rå-
dighed for depositaren senest ved afslutning af den bankdag,
der følger bankdagen, som erklæringen vedrører. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 91 som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 98, stk. 6 og 7, indeholder regler om at en depositar
skal udarbejde beredskabsplan for hvert marked hvor depo-
sitaren har delegeret opbevaringsfunktionen til tredjemand
og at en depositar skal træffe foranstaltninger, herunder op-
hæve aftalen med tredjemand såfremt tredjemand ikke op-
fylder kravene. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af arti-
kel 98, stk. 6 og 7, er den alternative investeringsfonds de-
positar og den strafbetingende faktor er, at depositaren ikke
har udarbejdet beredskabsplanen og at depositaren ikke
træffer foranstaltninger, såfremt tredjemand ikke opfylder
kravene. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 98, stk. 6 og
7, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, indeholder regler
om depositarens og forvalterens pligter når der er tale om
tab af finansielle instrumenter opbevaret i et depot. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2. pkt., er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 100, stk. 4 og 5, er den alternative investerings-
fonds depositar. Den strafbetingende faktor er, at forvalteren
eller depositaren undlader at leve op til sine forpligtelser i
forbindelse med konstatering af tab af et finansielt instru-
ment. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 100, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4 og 5, som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf, men ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig
OMTRYK
91
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 103 indeholder regler om oplysninger i den alternati-
ve investeringsfonds årsrapport samt fremlæggelsen af op-
lysningerne. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
103 er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion
og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren undlader at
fremlægge oplysninger i årsrapporten på en måde, der giver
væsentlige og sammenlignelige og klare oplysninger og hvis
ikke årsrapporten indeholder oplysninger, som investorerne
har brug for i forbindelse med de bestemte alternative inve-
steringsfondes struktur. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 103 som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 104, stk. 4-7, indeholder regler om indhold og format
af balance eller formueopgørelsen og af opgørelsen over
indtægter og udgifter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 103 er den alternative investeringsfonds forvalter
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion og den strafbetingende faktor er, hvis forvalteren
ikke lever op til de krav, der følger af stk. 4-7, omkring op-
lysninger og præsentation af oplysningerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 104, stk. 4-7, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 106, stk. 4, indeholder regler om, at væsentlige æn-
dringer i de oplysninger, som er givet til investorerne før in-
vestering i den alternative investeringsfond, jf. artikel 23 i
FAIF-direktivet, som gennemført i dansk ret ved § 62 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt
konsekvensen heraf, skal oplyses i den alternative investe-
ringsfonds årsregnskab. De væsentlige ændringer samt kon-
sekvensen heraf skal oplyses i den alternative investerings-
fonds årsregnskab også selv om dette ikke følger af gælden-
de regnskabsregler og standarder Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 106, stk. 4, er den alternative investe-
ringsfonds forvalter og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion og den strafbetingende faktor
er at undlade at beskrive væsentlige ændringer og de forven-
tede konsekvenser for fonden og investorerne. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 106, stk. 4, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagende overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselstraf.
Artikel 107, stk. 4, indeholder regler om, at forvalteren skal
oplyse i den alternative investeringsfonds årsrapport om-
kring de finansielle og ikke-finansielle kriterier for forvalte-
rens aflønningspolitik og praksis for de relevante medarbej-
derkategorier. Endvidere indeholder bestemmelsen regler
om, at forvalteren som minimum skal give de oplysninger,
der er nødvendige for at forstå den alternative investerings-
fonds risikoprofil og de foranstaltninger forvalteren træffer
for at undgå eller styre interessekonflikter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 107, stk. 4, er den alternati-
ve investeringsfonds forvalter og medlemmer af den pågæl-
dende forvalters bestyrelse og direktion. Den strafbetingen-
de faktor er at undlade at give de oplysninger, som fremgår
af artikel 107, stk. 4. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
107, stk. 4, som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 109, stk. 1, indeholder regler om, at oplysninger, jf.
artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet, som gennemført ved §
65 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
skal præsenteres på en klar og forståelig måde. De oplysnin-
ger, der jf. § 65 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., skal stilles til rådighed for den alternative
investeringsfonds investorer, er oplysninger omkring det
maksimale gearingsniveau, mulighed for genanvendelse af
sikkerhedsstillelse eller anden garanti, der er ydet i henhold
til gearingsaftalen samt det samlede beløb, der er gearet for i
fonden.. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 109,
stk. 1, er den alternative investeringsfonds forvalter og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on. Den strafbetingende faktor er undladelse af, at præsente-
re de oplysninger, som fremgår af § 65 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. på en klar og forståelig
måde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 109, stk. 1,
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved genta-
gende overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der ef-
ter bestemmelsen være mulighed for fængselstraf.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet
og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investo-
rer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garanti-
formue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dæknings-
område. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformu-
OMTRYK
92
en dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt for-
mål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det
der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale
om en korrektion af teksten.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 6, stk. 8, 1. pkt., i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.)
Den gældende § 6, stk. 8, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. handler om rentefastsættelse for forlæn-
gede obligationer.
I forbindelse med en ændring af bestemmelsen i medfør af
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love blev der ved en fejl indsat en hen-
visning til stk. 3 eller 5, hvilket rettelig skulle have været en
henvisning til stk. 2 eller 5. På den baggrund foreslås § 6,
stk. 8, 1. pkt. ændret.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, nr. 20, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lo-
vens § 1, nr. 20, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4,
som tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf.
lovens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og
samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lovforslag, jf. §
1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 1, nr. 26, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 64, stk. 8, jf. lovens §
1, nr. 26, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som tilli-
ge indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens §
1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melsen som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. §
9, nr. 2, og samtidig nyaffatte bestemmelsen med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 1, nr. 27, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. På den baggrund blev det præciseret i § 71,
stk. 2, at Finanstilsynets hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler i medfør af § 71, stk. 3 og 4, idet begge stykker
blot indebærer en mere specifik udmøntning af kravet om
effektiv virksomhedsstyring, og således også begge henviser
til stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 27. Henvisningen til § 71, stk. 3
og 4, skal dog rettelig alene være en henvisning til § 71, stk.
3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det derfor af lovtekniske grunde, at ophæve
ændringen af § 71, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 27, i lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte ændringen
af § 71, stk. 2, med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 9. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9
Til nr. 4 (§ 1, nr. 28, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, blev der indsat et nyt § 71, stk. 4, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Med dette lovforslag ophæves det gældende
§ 71, stk. 3, jf. § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 1, nr.
28, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, og nyaffatte bestemmel-
sen, jf. § 1, nr. 10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 5 (§ 1, nr. 34, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
93
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes §§ 126 b-126 g, jf. lovens § 1,
nr. 34, som led i gennemførelsen af Solvens II-direktivet.
Med dette lovforslag foretages ændringer i den med lov nr.
308 af 28. marts 2015 foreslåede affattelse af § 126 e og f.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve bestem-
melserne som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015.
Samtidig nyaffattes bestemmelserne med dette lovforslag, jf.
§ 1, nr. 20.
Til nr. 6 (§ 1, nr. 62, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en ny § 283 i lov om finansiel
virksomhed jf. lovens § 1, nr. 62. Da lov nr. 308 af 28. marts
2015 træder i kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsæt-
telsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af lovtek-
niske årsager at ophæve bestemmelsen, som affattet ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmel-
sen med dette lovforslag, med henblik på at foretage en ju-
stering af § 283, stk. 3, jf. § 1, nr. 31. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 31.
Til nr. 7 (§ 1, nr. 72, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes et nyt § 351, stk. 4, jf. lovens
§ 1, nr. 72, hvori der er en henvisning til § 71, stk. 4, som
tillige indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til §
71, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve § 351,
stk. 4, som affattet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samti-
dig nyaffattes bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr.
32.
Til nr. 8 (§ 1, nr. 73, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 73, en
henvisning i § 351, stk. 5, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 33.
Til nr. 9 (§ 1, nr. 76, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 76, en
henvisning i § 351, stk. 9, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 351, stk. 9, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1 nr. 34.
Til nr. 10 (§ 1, nr. 81, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes der med lovens § 1, nr. 81, en
henvisning i § 355, stk. 3, 1. pkt., til § 71, stk. 4, som tillige
indsættes med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lovens § 1,
nr. 28. Denne henvisning skal rettelig være til § 71, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i kraft den 1. januar
2016, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag, foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve ændrin-
gen af § 355, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 308 af
28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændringen med dette
lovforslag, jf. § 1, nr. 37.
Til nr. 11 (§ 1, nr. 87, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
For så vidt angår de oplistede bestemmelser i lovforslagets
ændringer til § 373, stk. 1, skal det bemærkes, at en stor del
heraf, blev indsat med lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. lo-
vens § 1, nr. 87. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunktet
for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at op-
hæve ændringen af § 373, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87,
i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Samtidig nyaffattes ændrin-
gen af bestemmelsen med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 41.
Til nr. 12 (§ 1, nr. 88, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
OMTRYK
94
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, foretages ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovens § 1, nr. 88. Med dette
lovforslag foretages tillige ændringer i § 373, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015
træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestids-
punktet for dette lovforslag, foreslås det derfor af lovtekni-
ske årsager at ophæve ændringen af § 373, stk. 2, som affat-
tet ved § 1, nr. 88, i lov nr. 308 af 28. marts 2015, jf. § 9, nr.
12, og samtidig nyaffatte ændringen af bestemmelsen med
dette lovforslag, jf. § 1, nr. 42. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 13 (§ 1, nr. 95, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, indsættes en ny §§ 417 a-417 c, jf. lo-
vens § 1, nr. 95. Da lov nr. 308 af 28. marts 2015 træder i
kraft den 1. januar 2016, som er efter fremsættelsestidspunk-
tet for dette lovforslag, foreslås det af lovtekniske årsager at
ophæve bestemmelserne, som affattet ved lov nr. 308 af 28.
marts 2015, og samtidig nyaffatte bestemmelserne med dette
lovforslag, med henblik på at indsætte en ny § 417 d, jf. § 1,
nr. 43.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 5, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet §§ 64, stk. 8 og § 71,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er affattet ved §
1, nr. 28 og 26, i lov nr. 308 af 28. marts 2015.
De foreslåede ændringer i § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed er
konsekvensændringer som følge af, at lovens § 1, nr. 26 og
28, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde, jf.
§ 9, nr. 2 og 4.
Endvidere ophæves og nyaffattes § 71, stk. 3, med dette lov-
forslag, jf. § 1, nr. 10, hvorefter henvisningen i § 3, stk. 5, til
§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, rettelig skal være
til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder over-
gangsbestemmelser for blandt andet § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308
af 28. marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves med dette lovforslag af lovtekniske grunde,
jf. § 9, nr. 5, og at § 126 c nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 1, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed)
§ 7 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1,
nr. 34, ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at §
126 d nyaffattes, jf. § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til nr. 17 (§ 8 i lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed)
§ 8 i lov nr. 308 af 28. marts 2015 indeholder overgangsbe-
stemmelser for blandt andet § 126 d i lov om finansiel virk-
somhed, som er affattet ved § 1, nr. 34, i lov nr. 308 af 28.
marts 2015
Den foreslåede ændring af § 8 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 er en konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 34,
ophæves af lovtekniske grunde, jf. § 9, nr. 5 og at § 126 d
nyaffattes, jf. § 1 nr. 20.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20 og §
9, nr. 5.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 4, i lov om ændring af årsregnskabsloven
og forskellige andre love)
Med lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love, indsættes § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v., jf. lovens § 5, nr. 4.
Da ændringen af § 84 l, i medfør af lov nr. 738 af 1. juni
2015 træder i kraft den 26. november 2015, som er efter
fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag, foreslås det af
lovtekniske årsager at ophæve lovens § 5, nr. 4. Samtidig
OMTRYK
95
nyaffattes § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 3, nr.
1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 1.
Til § 11
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft 18. marts
2016, jf. dog stk. 2-4. Det følger af UCITS V-direktivets ar-
tikel 2, at direktivets regler skal være gennemført i national
ret senest den 18. marts 2016, og da store dele af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 hidrører fra gennemførslen af dette direktiv,
er denne dato valgt som udgangspunktet for lovens ikraft-
træden.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne i § 14, stk. 1, § 64,
stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, § 126 b-g, § 174, stk. 1, 1.
pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk.
1 og 2, og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, nr. 8-10, nr. 18-20, nr. 27,
nr. 29, og nr. 43 og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v.,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8, 9
og 10 træder i kraft 1. januar 2016.
Med de foreslåede ændringer af § 124 i lov om finansiel
virksomhed, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Det
forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en overgangs-
ordning på 6 år, således at institutter, der før 31. december
2015 har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger,
i overgangsperioden får mulighed for fortsat at anvende den-
ne høj-trigger kapital til dækning af kravet om 56 pct. egent-
lig kernekapital. Overgangsordningen er nærmere omtalt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Henset til for-
ventningen om en overgangsperiode med skæringsdato den
31. december 2015, vurderes det hensigtsmæssigt, at der pr.
1. januar 2016 er mulighed for at fastsætte regler om den
fremadrettede regulering af forholdet.
De foreslåede ændringer af §§ 126 b-g, herunder navnlig
ændringerne i § 126 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, § 126 f, 1.
pkt., og de foreslåede ændringer i § 283, stk. 3, § 373, stk. 1
og §§ 417 a-d i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 20, nr. 31, nr. 41, og nr. 43 skal ses i
sammenhæng med de ændringer i lov om finansiel virksom-
hed, som blev vedtaget med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Lov nr. 308 af
28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed
træder i kraft 1. januar 2016, hvorfor det foreslås, at de om-
talte ændringer i nærværende lovforslag, tillige træder i kraft
1. januar 2016.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede ændringer i § 84 l i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved lovforsla-
gets § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Disse æn-
dringer i lov om værdipapirhandel i lov om værdipapirhan-
del m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførel-
sesfristen for direktivet er i artikel 4, stk. 1, angivet som in-
den for et tidsrum på 24 måneder efter datoen på dets ikraft-
træden. Efter artikel 6 træder direktivet i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Offentliggørelsen fandt sted den 6. november 2013, og
gennemførelsesfristen var derfor den 26. november 2015. På
den baggrund foreslås det at ændringerne træder i kraft den
1. januar 2016. Ændringerne finder således anvendelse på
påbud eller påtaler, der afgives efter denne dato.
Derudover foreslås det, at de foreslåede ændringer i § 21,
stk. 3, nr. 4, i revisorloven, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, nr. 1, er der tale om en konsekvensændring af § 2,
nr. 14, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som følge af, at lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 32, med lov nr. 308 af 28. marts 2015
om ændring af lov om finansiel virksomhed, bliver til § 5,
stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar 2016. Med henblik på at sikre, at
henvisningen i § 2, nr. 14, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, retteligt bliver til lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 35, pr. 1. januar
2016, foreslås det, at den foreslåede ændring træder i kraft
den 1. januar 2016, samtidig med lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 7 om æn-
dringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er
der tale om en lovteknisk ændring, som følge af, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt
med lov nr. 334 af 31. marts 2015, og blev erstattet af en ga-
rantiformue. Lov nr. 334 af 31. marts 2015 trådte i kraft 1.
juni 2015. På den baggrund foreslås det, at den foreslåede
ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1,
om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., er der tale om en lovteknisk ændring. Ændringen
udspringer af, at der med lov nr. 532 af 29. april 2015 i § 6,
stk. 7, der med loven blev til § 6, stk. 8, blev foretaget en
fejlagtig ændring af en henvisning til stk. 3, som skulle have
været til stk. 2. Lov nr. 532 af 29. april 2015 trådte i kraft
den 3. juli 2015. På den baggrund foreslås det, at den fore-
slåede ændring træder i kraft den 1. januar 2016.
Som anført under de specielle bemærkninger til § 9, om æn-
dring af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om
OMTRYK
96
finansiel virksomhed, foretages der en række ophævelser og
lovtekniske justeringer, som følge af, at der med nærværen-
de lovforslag, foretages ændringer i de samme bestemmel-
ser, som blev ændret med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Æn-
dringerne i lov nr. 308 af 28. marts 2015 udspringer af, at
loven træder i kraft 1. januar 2016, som er efter fremsættel-
sestidspunktet for nærværende lovforslag, hvorfor det af
lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve bestemmelser-
ne og samtidig nyaffatte dem. Det foreslås at disse ophævel-
ser træder i kraft 1. januar 2016, samtidig med nyaffattelser-
ne. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger un-
der § 9
Som anført under de specielle bemærkninger til § 10 fore-
slås en ændring af § 84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. §
84 l, i lov om værdipapirhandel m.v. blev indført med lov
nr. 738 af 1. juni 2015, som træder i kraft den 26. november
2015, som er efter fremsættelsestidspunktet for dette lovfor-
slag. Det foreslås derfor af lovtekniske årsager at nyaffatte §
84 l, jf. § 3, nr. 1, og at denne ændring træder i kraft 1. janu-
ar 2016.
Med stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ophævelser af §
152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed, samt ændringerne af § 152, stk. 4 og 5, og § 153,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 22-26, træder i kraft den 1. januar 2017, i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter, Bankpakke 6, som ligger til grund for ændringen. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr.
22-26.
Med stk. 4, bestemmes, at investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforenin-
ger m.v. senest ved den førstkommende ordinære general-
forsamling efter den 18. marts 2016, skal bringe deres ved-
tægter i overensstemmelse med kravene i loven. Efter lov-
forslagets § 2, nr. 8, skal en investeringsforenings vedtægter
indeholde bestemmelse om betingelser for udskiftning af de-
potselskab og regler om, hvordan investorerne beskyttes ved
en sådan udskiftning. En tilsvarende bestemmelse gælder for
SIKAV’er og værdipapirfonde i henhold til lovforslagets §
2, nr. 11 og 13. Efter lovforslagets § 2, nr. 9, skal betingel-
serne for udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet,
og hvordan investorerne beskyttes ved en sådan udskiftning
fremgå af investeringsforeningens vedtægter. De ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i april, hvorfor det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis der vil skulle afholdes ekstraor-
dinære generalforsamlinger for at ændre vedtægterne umid-
delbart før den ordinære generalforsamling. Med stk. 4, be-
stemmes, derfor, at investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden skal bringe de-
res vedtægter i overensstemmelse med kravene i loven.
Til § 12
Det foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for
de love, der foreslås ændret med lovforslaget.
Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2
og 3, foreslås det i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at lovens §§ 1-3 vedrørende ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v. og lovens §§
5-7 vedrørende ændringer i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., og lov om en indskyder-
og investorgarantiordning samt lovens § 10 vedrørende æn-
dring i lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri ligger, at
bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da for-
sikringsområdet er et færøsk særanliggende.
Med stk. 3 foreslås det, at lovens § 4 vedrørende ændringer i
revisorloven og lovens § 8 vedrørende ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt lovens § 9
vedrørende ændringer i lov nr. 308 af 28. marts 2015 om
ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
OMTRYK
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli
1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr.
L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv
84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirek-
tiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, si-
de 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. ju-
ni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv
89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse
af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-
medlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side
40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december
1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF
af 29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppe-
direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov
nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts
2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
§ 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og senest ved §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
OMTRYK
98
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, si-
de 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirek-
tivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110,
side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirekti-
vet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direk-
tiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003,
nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. no-
vember 2005 om genforsikringsvirksomhed og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om mar-
keder for finansielle instrumenter, for så vidt an-
går visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem-
ber 2007 om ændring af Rådets direktiv
OMTRYK
99
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedu-
rereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurde-
ring af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele
i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af
13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjeneste-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om æn-
dring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det
supplerende tilsyn med finansielle enheder i et fi-
nansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L
329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmel-
ser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om
makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
OMTRYK
100
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myn-
digheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet
samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
OMTRYK
101
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, af-
lønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014,
nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«
§ 5. ---
1)-9)---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en fi-
nansiel virksomhed, i en koncern, hvor
mindst én af dattervirksomhederne i
koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede
balancesum for koncernen og moder-
virksomhedens associerede virksomhe-
der vedrører den finansielle sektor, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7. En modervirksom-
hed er ikke en finansiel holdingvirk-
somhed, hvis de finansielle virksomhe-
der i koncernen udelukkende er forsik-
ringsvirksomheder.
b) En modervirksomhed, hvis virksom-
hed udelukkende eller hovedsagelig be-
står i at eje kapitalandele i dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomhe-
der eller finansieringsinstitutter, og hvor
mindst én dattervirksomhed er en finan-
siel virksomhed.
2. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., ændres
»virksomheder« til: »dattervirksomheder«.
3. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, indsættes som 3.
pkt.: »Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«
4. I § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansiel-
le dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirk-
somhed, jf. nr. 14.«
11)-42)---
Stk. 2-8. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der opfylder
betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33,
har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
5. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber,« til: »Statens administration samt
udenlandske kreditinstitutter, investeringsselska-
ber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11,
OMTRYK
102
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere
samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og
opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har
endvidere eneret til at formidle og udføre valuta-
spotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.«
Stk. 4-10 ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1)-2) --- 6. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 3, opfylder kravene i § 64,«.
3)-8) --- Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9
Stk. 2-6. ---
§ 30. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal
Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om
størrelsen af virksomhedens basiskapital og sol-
vensnøgletal og oplysninger om en eventuel ga-
rantiordning i hjemlandet omfattende filialens
indskydere eller investorer.
7. I § 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og to steder i
§ 140, stk. 2, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
Stk. 6-11. ---
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter oplysninger om virksomhedens basiska-
pital. For investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op-
lysningerne om investor- og indskydergarantiord-
ningen.
OMTRYK
103
Stk. 4-8. ---
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
§ 64. ---
Stk. 2-7. --- 8. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
gere varetager sin stilling eller ikke længere op-
fylder kravene i stk. 1-3.«
§ 71. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
9. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte instru-
menter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren og
begrænse disse interessekonflikter mest mu-
ligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-
nes interesse skades, i det konkrete tilfælde
informere kunden om interessekonflikternes
generelle indhold, inden der indgås aftale
med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
OMTRYK
104
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke
uden udtrykkeligt samtykke disponere over
deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over
alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i
mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er ud-
ført, henholdsvis transaktionen er gennem-
ført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladel-
se til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
10. § 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
Stk. 4-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse på Danmarks Nationalbank og Økonomisty-
relsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5-6. ---
11. I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til:
»Statens Administration«.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finan-
sielle holdingvirksomheders og forsikringshol-
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af besty-
relsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b,
stk. 1.
12. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til »eller«.
2)-7)---
Stk. 2-3. ---
OMTRYK
105
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finan-
sielle holdingvirksomhed eller forsikringshol-
dingvirksomheden skal sikre sig, at udbetaling af
den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af den varia-
ble løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, betinget af, at den pågældende ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden,
eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
13. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæ-
derlighed« til: »har efterlevet passende krav til
egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul-
teret i betydelige tab for virksomheden«.
Stk. 5-10. ---
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal
ved administration af UCITS handle uafhængigt
og udelukkende i den pågældende UCITS’ inte-
resse.
Stk. 2-5. ---
14. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal under ud-
førelsen af deres opgaver for en dansk UCITS
handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhæn-
gigt og udelukkende i den pågældende UCITS og
dens investorers interesse.«
§ 102. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og de-
potselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, be-
røres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver
til tredjemand.
15. I § 102, stk. 4, ændres »jf. §§ 106 og 107« til:
»jf. §§ 106-106 c og 107«.
Stk. 5-6. ---
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbeva-
re en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)
særskilt for den danske UCITS' afdelinger. De-
potselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finan-
siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den danske UCITS.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
16. § 106 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 106. Et investeringsforvaltningsselskab skal
sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver en-
kelt dansk UCITS, som det administrerer, i over-
ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Et depotselskab skal forvalte og opbevare
en dansk UCITS' finansielle aktiver særskilt for
den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet
skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den
danske UCITS.
Stk. 3. Depotselskabet skal under udførelsen af
sine opgaver for den danske UCITS handle ærligt,
1) en dansk UCITS' emission og indløsning
samt mortifikation af medlemmernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne i
lov om investeringsforeninger m.v. og ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., der sælges
OMTRYK
106
for den danske UCITS' regning, kun udleve-
res mod, at salgssummen (modydelsen) ind-
betales til depotselskabet,
retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-
kende i den pågældende UCITS og dens investo-
rers interesse.
Stk. 4. Depotselskabet må ikke udføre aktivite-
ter, der kan skabe interessekonflikter mellem en
dansk UCITS, dens investorer, investeringsfor-
valtningsselskabet og depotselskabet selv, med-
mindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk
har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopga-
ver fra de af sine øvrige aktiviteter, der kan skabe
interessekonflikter, og de potentielle interesse-
konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvå-
get og oplyst til UCITS’ens investorer.
Stk. 5. Depotselskabet skal udføre instrukser fra
investeringsforvaltningsselskabets eller investe-
ringsforeninger, der ikke har delegeret den dag-
lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,
medmindre instrukserne strider mod gældende
lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser.«
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 2,
nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
der købes for den danske UCITS' regning,
kun finder sted mod levering af de finansiel-
le instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, som
er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,
tilbageleveres til depotselskabet, når den si-
krede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
6) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
7) en dansk UCITS' køb og salg af finansielle
instrumenter, jf. § 2, nr. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sker i overensstemmel-
se med § 70 i lov om investeringsforeninger
m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for
en dansk UCITS, der administreres af et admini-
strationsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV'ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om den informations-
udveksling, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab
for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller
feederinstitut, men ikke depotselskab for begge
enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder-
strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med
det andet depotselskab om udveksling af oplys-
OMTRYK
107
ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan
udføre deres pligter.
Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, skal straks underrette Finanstil-
synet, hvis det får kendskab til uregelmæssighe-
der i relation til masterinstituttet. Hvis uregel-
mæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal
depotselskabet tillige underrette dette eller dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere reg-
ler om
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, det er depotselskab for,
2) depotselskabets pligter over for en dansk
UCITS, der administreres af et administrati-
onsselskab med hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område,
3) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1) en dansk UCITS’ emission og indløsning
samt mortifikation af investorernes andele
foretages i overensstemmelse med reglerne
i lov om investeringsforeninger m.v. og
vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) beregningen af den indre værdi pr. andel
sker i overensstemmelse med gældende lov-
givning og den danske UCITS’ vedtægter
eller fondsbestemmelser,
3) modydelsen i forbindelse med transaktio-
ner, som den danske UCITS indgår i, leve-
res til den danske UCITS inden for sædvan-
lige frister på det pågældende marked,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af
overskud til forøgelse af formuen foregår i
overensstemmelse med den danske UCITS'
vedtægter eller fondsbestemmelser,
OMTRYK
108
5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af
pantebreve ansættes i overensstemmelse
med reglerne herom,
6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter, sker i overensstem-
melse med § 70 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. og
7) køb og salg af andre aktiver, end som nævnt
i nr. 6, herunder pantebreve, foretages til
priser, der ikke er mindre fordelagtige end
dagsværdien.
Stk. 2. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der administreres af et administra-
tionsselskab med hjemsted i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal depotselskabet, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens bestyrelse og administrationsselska-
bet indgå en skriftlig aftale om udveksling af de
oplysninger, der er nødvendig, for at depotselska-
bet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om
investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i
medfør af lovene.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en
dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-
stitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investerings-
foreninger m.v., men ikke depotselskab for begge
institutter i master-feeder-strukturen, skal det ind-
gå en skriftelig aftale, efter § 4, stk. 4, nr. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v., med det andet
depotselskab om udveksling af oplysninger for at
sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres
pligter.
Stk. 4. Depotselskabet for en dansk UCITS, der
er masterinstitut, jf. § 2, nr. 20 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæs-
sigheder i relation til masterinstituttet. Anses ure-
gelmæssighederne, for at have negative konse-
kvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette feeder-instituttet, dets investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab og dets depotselskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om:
1) depotselskabets pligter over for danske
UCITS, som det er depotselskab for,
OMTRYK
109
2) depotselskabets pligt til at underrette et fee-
derinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3,
3) depotselskabets pligt til at underrette Finans-
tilsynet om forhold vedrørende danske
UCITS, det er depotselskab for og
4) indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.
§ 106 b. Depotselskabet skal kontrollere den dan-
ske UCITS’ pengestrømme.
Stk. 2. Depotselskabet skal føre særlig kontrol
med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne
af investorerne i forbindelse med tegning af ande-
le i den danske UCITS er modtaget og bogført på
kontantkonti i den danske UCITS’, i depotselska-
bets eller i investeringsforvaltningsselskabets
navn, når disse handler på vegne af den danske
UCITS, hos enheder omfattet af reglerne, der gen-
nemfører artikel 18, stk. 1, litra a-c, i direktiv
2006/73EF af 10. august 2006 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv og føres i overensstem-
melse med principperne fastsat i artikel 16 i direk-
tiv 2006/73EF af 10. august 2006 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv.
Stk. 3. Oprettes kontantkonti i den danske
UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,
må hverken midler fra den kontoførende enhed el-
ler depotselskabet bogføres på sådanne konti.
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver, skal over-
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl-
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som
kan opbevares i depot, gælder følgende:
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag
5 nævnte instrumenter, der kan registre-
res på en konto eller i et depot oprettet
hos depotselskabet.
OMTRYK
110
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske in-
strumenter, omfattet af bilag 5, der kan
udleveres til depotselskabet.
c) Depotselskabet sikrer under overholdel-
se af § 72 og regler fastsat i medfør he-
raf, at de opbevarede instrumenter, som
er omfattet af bilag 5, registreres på kon-
ti eller i depoter, der er separate fra de-
potselskabets egne, og at de benyttede
konti og depoter er oprettet i den danske
UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-
ningsselskabs navn, således at de til enh-
ver tid kan identificeres som tilhørende
den danske UCITS.
2) For andre aktiver gælder følgende:
a) Depotselskabet skal kontrollere, at den
danske UCITS er ejer af aktiverne.
b) baseret på dokumentation fremlagt af
den danske UCITS eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab samt på eventu-
elt eksisterende ekstern dokumentation.
c) Depotselskabet skal føre et ajourført re-
gister over de aktiver, som depotselska-
bet har kontrolleret, jf. litra a.
Stk. 2. Depotselskabet skal regelmæssigt give
den danske UCITS eller dens investeringsforvalt-
ningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens
aktiver.
Stk. 3. Depotselskabet eller tredjemand, som de-
potfunktionen er delegeret til, jf. § 106 d må ikke
sælge, pantsætte eller på anden måde disponere
over den danske UCITS’ aktiver, uden forudgåen-
de samtykke fra UCITS’en eller dennes investe-
ringsforvaltningsselskab.
Stk. 4. De aktiver, som opbevares i depot hos
depotselskabet eller af en tredjemand, som depot-
funktionen er delegeret til, må endvidere kun sæl-
ges, pantsættes eller disponeres over på anden
måde, hvis:
1) dispositionen sker for den danske UCITS’
regning,
2) dispositionen sker efter instruktion fra inve-
steringsforvaltningsselskabets eller den dan-
ske UCITS’ instruktioner,
3) dispositionen er i den danske UCITS og i
dens investorers interesse,
4) dispositionen er dækket af en likvid sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over
OMTRYK
111
for den danske UCITS ved overdragelse af
ejendomsret og
5) sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enh-
ver tid mindst udgør markedsværdien af de
aktiver, som er omfattet af transaktionen
med tillæg af en præmie.
§ 106 d. Depotselskabet kan ikke delegere op-
gaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til
tredjemand.
Stk. 2. Depotselskaber kan delegere opgaver
omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at
unddrage sig kravene i denne lov.
2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrun-
de delegationen.
3) Depotselskabet har udvist passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen af tredjemand, som opgaverne
er delegeret til.
4) Depotselskabet skal udvise passende dygtig-
hed, grundighed og omhu i den løbende kon-
trol med og overvågning af tredjemandens
udførelse af de delegerede opgaver og der-
ved forbundne arrangementer.
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand,
i forbindelse med udførelsen af de delegerede op-
gaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) Tredjemand organisation og kompetencer
skal være tilstrækkelige i forhold til arten og
kompleksiteten af de aktiver, som er over-
draget til opbevaring hos tredjemanden.
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig re-
gulering, herunder minimumskapitalkrav og
tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og pe-
riodisk ekstern revision for at sikre, at de i
bilag 5 nævnte instrumenter er i tredjeman-
dens besiddelse, jf. dog stk. 3.
3) Tredjemand skal holde depotselskabets kun-
ders aktiver adskilte fra depotselskabets og
tredjemandens egne aktiver på en måde, så
de til enhver tid kan identificeres som tilhø-
rende den specifikke kunde hos depotselska-
bet.
OMTRYK
112
4) Tredjemand skal træffe de nødvendige skridt
til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfæl-
de af tredjemandens insolvens ikke kan ud-
loddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer.
5) Tredjemand skal overholde § 101, stk. 1, §
106, stk. 3, og § 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt §
5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra
b, ikke er opfyldt, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Delegationen skal gælde de nævnte instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, hvor et tredje-
lands lovgivning kræver, at disse skal opbe-
vares i depot hos en lokal enhed.
2) Delegationen går ikke videre end krævet af
tredjelandets lovgivning,
3) Ingen lokal enhed opfylder kravene for dele-
gationen i stk. 2, nr. 5, litra b.
4) Investorerne i den danske UCITS skal forud
for deres investering i UCITS’en behørigt in-
formeres om, at delegationen er påkrævet på
grund af et tredjelands lovgivning, om om-
stændighederne, der retfærdiggør delegatio-
nen og om de risici, der er forbundet hermed.
5) Den danske UCITS eller dens investerings-
forvaltningsselskab skal have pålagt depot-
selskabet at delegere opbevaring af de i bilag
5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.
Stk. 5. Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan
kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i
stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6. Levering af ydelser via værdipapirafvik-
lingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af
ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssy-
stemer, anses ikke som delegation af depotselska-
bets opgaver. Stk. 7. Tredjemand kan videredele-
gere de opgaver, som tredjemand har fået delege-
ret af depotselskabet, jf. stk. 2 og 4, hvis videre-
delegationen opfylder samme krav, som gælder
for depotselskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2,
finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde
af videredelegation.«
OMTRYK
113
§ 107. Depotselskabet er over for den danske
UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-
ske UCITS måtte lide som følge af manglende el-
ler mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-
ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depot-
selskabet overlader opbevaring af den danske
UCITS’ formue eller en del heraf til en anden de-
potfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-
skrive sig dette ansvar.
17. § 107 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 107. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og UCITS’ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbeva-
ret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til
hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Depotselskabet er ikke ansvarligt for tab
efter stk. 1, hvis depotselskabet kan bevise, at ta-
bet skyldes en ekstern hændelse, som depotsel-
skabet ikke med rimelighed kunne forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville ha-
ve været uundgåelige, selvom depotselskabet hav-
de truffet alle rimelige forholdsregler.
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1, skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den danske
UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-
skab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5
nævnte instrumenter af samme type eller et beløb
svarende til værdien af disse.
Stk. 4. Depotselskabet er ansvarlig over for den
danske UCITS og dennes investorer for ethvert
andet tab, som disse måtte lide som følge af de-
potselskabets uagtsomme eller forsætlige mislig-
holdelse af sine forpligtelser efter denne lov.
Stk. 5. Depotselskabet er ansvarlig uanset om
der er sket delegation efter § 106 d.
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø-
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c,
stk. 1, nr. 1. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
Stk. 7. Investorer i danske UCITS kan gøre krav
gældende overfor depotselskabet enten direkte el-
ler indirekte gennem den danske UCITS eller
dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må
dog ikke føre til dobbelt erstatning eller ulige be-
handling af investorerne.«
§ 107 a. Depotselskabet skal efter anmodning
stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstil-
synet, som depotselskabet har indhentet under ud-
førelsen af sine opgaver, og som kan være nød-
vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
OMTRYK
114
for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-
valtningsselskab.
Stk. 2. Er investeringsforvaltningsselskabets
kompetente myndigheder er forskellige fra depot-
selskabets, skal Finanstilsynet straks videregive
de modtagne oplysninger til investeringsforvalt-
ningsselskabets kompetente myndigheder.
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel-
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a,
stk. 1, nr. 1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk.
1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er omfattet af depotsel-
skabets opbevaringspligt, jf. § 106 c, stk.
1, nr. 1.
b) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal udføre sine opbevaringsopgaver
med hensyn til de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, der er registreret hos en vær-
dipapircentral.
c) Betingelserne for hvordan depotselska-
bet skal opbevare de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som er udstedt på navn og
registreret hos en udsteder eller registra-
tor, sikkert i overensstemmelse med §
106 c, stk. 1, nr. 1.
2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse
med udvælgelse og overvågning af tredje-
mand ved delegation af depotselskabsopga-
ver, jf. § 106 d, stk. 3, nr, 3.
3) De krav, der stilles til tredjemands adskillel-
se af depositarens egne aktiver fra sine kun-
ders aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.
4) De skridt, som en tredjemand skal tage for
at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der
opbevares i depot hos tredjemanden, i til-
fælde af tredjemandens insolvens ikke kan
udloddes eller realiseres til fordel for tredje-
mandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 3, nr. 4.
5) Hvornår finansielle aktiver, som depotsel-
skabet er ansvarlig for, skal anses for at væ-
re gået tabt, jf. § 107, stk. 1.
6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændel-
ser, som depotselskabet ikke med rimelig-
hed kunne forventes at have kontrol over,
OMTRYK
115
og hvis konsekvenser ville have været
uundgåelige selvom depotselskabet havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. §
107, stk. 3.
7) Betingelserne for at opfylde uafhængig-
hedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det indi-
viduelle solvenskrav.
Stk. 4-7. ---
18. § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
19. I § 124 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af det individuelle solven-
stillæg, jf. stk. 3.«
§ 126 a --- 20. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består af
kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
OMTRYK
116
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II), hvilken kapital
der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der ønsker at anvende anden
kapital, skal ansøge om forudgående godkendelse
fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse
af kapitalgrundlaget.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, hvis Finanstilsynet godkender det-
te.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til
at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af
solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets god-
kendelse og opgørelse af en intern model.
OMTRYK
117
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvor-
dan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre
minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimums-
kapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller
over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav op-
gjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusi-
ve ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påby-
der i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk op-
gjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk
opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapital-
kravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden
for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
OMTRYK
118
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for det basiskapitalgrundlag, som kan anven-
des til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at der ved opgørelsen af de for-
sikringsmæssige hensættelser anvendes en risiko-
fri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres
af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en
af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsfor-
pligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2,
og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om
OMTRYK
119
forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse
bestemmelser.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikringsselska-
ber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.
§ 126 f. Gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid er i besiddelse af tilstrækkelige forsik-
ringsmæssige hensættelser til dækning af alle for-
sikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-forsikrings-
selskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser anvender den risikofrie rentekurve
efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, som selska-
bet skal foretage efter stk. 1.«
§ 140. ---
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefon-
de i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del
af seriereservefondene i serier med tilbagebeta-
lingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., som ikke kan komme til
udbetaling, og som ikke medgår til dækning af
kravet til seriens basiskapital, medregnes ved op-
fyldelsen af kravet til basiskapital for realkredit-
institutter i øvrigt.
21. To steder i § 140, stk. 2, ændres »basiskapi-
tal« til: »kapitalgrundlag«.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig
likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst ud-
gøre
22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
OMTRYK
120
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uan-
set mulige udbetalingsforbehold påhviler
pengeinstituttet at betale på anfordring eller
med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede
kapitalindskud, der kan medregnes ved op-
gørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgode-
havender hos kreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinsti-
tutter med lignende risikoprofiler, der tager højde
for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet el-
ler grupper af pengeinstitutter og for systemiske
likviditetsrisici.
23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1«.
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have an-
bragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til
60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiska-
pital med tillæg af midler i serier med tilbagebe-
talingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
25. § 153, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myn-
digheder i zone A.
3) Realkreditobligationer samt andre obligatio-
ner udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, som frembyder tilsvarende
sikkerhed.
4) Obligationer optaget til handel på et regule-
ret marked udstedt af internationale organi-
OMTRYK
121
sationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tilla-
de, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis
realkreditinstituttet er koncernforbundet med et
andet realkreditinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk.
1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav
for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og
for systemiske likviditetsrisici.
26. I § 153, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvalt-
ningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for investeringsforvaltningsholdingvirk-
somheder, der ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgø-
relsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fra-
drages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede
opgørelse for koncernen.
Stk. 2-3. ---
27. I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147,
156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.
§ 181. ---
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal
ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage-
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse
ophører. Udbetalinger fra den finansielle virk-
somhed, der er foretaget i forbindelse med kon-
cerninterne transaktioner i strid med de i medfør
af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den ren-
te, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
rente ved forsinket betaling m.v.
28. I § 181, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om rente
ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling.«
OMTRYK
122
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme kon-
cern bortset fra eksponeringer mod dattervirk-
somheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke
have en eksponering mod virksomheder eller per-
soner, som direkte eller indirekte har en afgøren-
de indflydelse på den finansielle virksomhed, el-
ler som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
29. I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksom-
hed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«
og i stk. 2, ændres »En finansiel virksomhed« til:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab eller et forsikringsselskab« og
»den finansielle virksomhed« til: »pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-
ler forsikringsselskabet.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
30. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »love,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II),«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om værdipapirhandel m.v. el-
ler lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v., regler udstedt i medfør af disse
love, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2)-4) ---
Stk. 2-6. ---
31. Efter § 274 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
OMTRYK
123
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som rap-
porterne skal indeholde, og om overgangsbestem-
melser om offentliggørelse og indsendelse til Fi-
nanstilsynet.«
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven eller den finansielle lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-
buddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk.
1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
32. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
33. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
3,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
34. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
OMTRYK
124
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk.
1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom-
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
35. I § 352 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan for at fremme gen-
nemsigtigheden og priskonkurrencen på det finan-
sielle marked indsamle prisoplysninger på finan-
sielle produkter rettet mod forbrugere fra de fi-
nansielle virksomheder og offentliggøre disse.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, §
71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 3-5. ---
36. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,«
til: »§ 71, stk. 1,«.
§ 355. –
Stk. 2. ---
OMTRYK
125
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Det samme gælder for en likvidator, en admini-
strator af en livsforsikringsbestand og en admini-
strator i et administrationsbo for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4-6. ---
37. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 3,«.
§ 361. ---
1)-33) ---
34) Udenlandske forvaltere af europæiske soci-
ale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere
af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde,
som er meddelt tilladelse til at markedsføre euro-
pæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske
kvalificerede venturekapitalfonde i Danmark, be-
taler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. af-
deling i fonden.
35) ---
Stk. 2. ---
38. § 361, stk. 1, nr. 34, ophæves.
Nr. 35 bliver herefter nr. 34.
§ 365. ---
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den
ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede bruttopræmier og med-
lemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance
reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.
39. I § 365, stk. 2, 3. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringssel-
skaber og basiskapitalen for gruppe 2-forsikrings-
selskaber og firmapensionskasser«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5
og 6, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b,
stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og
28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38,
stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk.
1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
40. I § 373, stk. 1, udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1,
2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og
3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§
103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a,
stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107
a og §«.
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
OMTRYK
126
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk.
2, og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, §
120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5,
§ 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c,
stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk.
1, 2 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk.
1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1-4, § 153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk.
1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk.
1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v,
stk. 1, og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 11,
artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel
73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, ar-
tikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, §
72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk.
1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §
152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, §
152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og
6, § 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, §
347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forord-
ning om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., §
126 g, stk. 1,«, efter »170-175 a,« indsættes: »§
175 b, stk. 1 og 3,«, »§§ 227 og 334« ændres til:
»§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,«
ændres til: »§ 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,«.
42. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«:
»§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«
ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
OMTRYK
127
tets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-
reauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b,
artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk.
1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. af-
snit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og
2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1,
litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, ar-
tikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4-10. ---
43. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsfor-
pligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk.
2 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. janu-
ar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, jf.
dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladel-
se efter § 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab
kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende
en justeret rentekurve for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der fornyes efter den 31. de-
cember 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
OMTRYK
128
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mini-
mumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 126 e, stk.
6, for så vidt angår gruppe 1-forsikringssel-
skabers værdiansættelse af aktiver og passi-
ver, herunder forsikringsmæssige hensættel-
ser den 1. januar 2016, og
OMTRYK
129
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse
til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risiko-
profil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de for-
sikringsmæssige hensættelser efter stk. 2, herun-
der volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert
andet år eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for
risikosummen for livsforsikringsvirksom-
hed i forsikringsklasse III, hvor virksomhe-
den ikke har en investeringsrisiko, og hvor
det beløb, der skal dække de i forsikringsaf-
talen fastsatte driftsomkostninger, ikke fast-
sættes for en periode på over 5 år.
OMTRYK
130
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det
maksimale af bruttopræmier og brutto-
præmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstatnings-
udgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro
og 23 pct. af beløb derudover i de sene-
ste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter
stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a eller
fradraget efter § 417 b, skal straks underrette Fi-
nanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet opgjort efter § 126 c, såfremt
OMTRYK
131
selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve
eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at gruppe 1-forsikringsselska-
bet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar
2032.
§ 417 d. Kravene i artikel 254-257 i Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udeluk-
kende anvendelse for investeringer i securitise-
ringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar
2011, såfremt den underliggende eksponering æn-
dres efter den 31. december 2014.«
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4, i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
OMTRYK
132
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Ti-
dende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-
sikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens
direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der
skal opfyldes, når central investorinformation el-
ler prospektet udleveres på et andet varigt medi-
um end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldel-
ser og procedurer ved kontroller og undersøgelser
på stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli
2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet),«
OMTRYK
133
loven er således udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
§ 2. ---
1)-10) ---
11) ---
a) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver
og
b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed hen-
holdsvis kapitel IV og V, afdeling 3, i
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet).
2. § 2, nr. 11, litra b, affattes således:
»b) de opgaver der fremgår af §§ 106-107 b i
lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel
IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter), som ændret ved Europa-par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik
og sanktioner.«
12)-24)---
§ 3. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilla-
delse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen.
Stk. 11. ---
3. § 3, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 5. --- 4. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om
forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver
imellem den danske UCITS og depotselskabet.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 2, skal indeholde en re-
gulering af den udveksling af oplysninger, som er
nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til gældende regler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for om indholdet af aftaler efter stk. 2.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsfor-
ening at udøve virksomhed, hvis
OMTRYK
134
1)-8) ---
5. § 9, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst
skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er
tegnet på den stiftende generalforsamling og
indsat på en spærret konto i depotselskabet
eller der foreligger en ubetinget garanti afgi-
vet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-
skab om tegning af andele i hver afdeling for
minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
»9) investeringsforeningen har en formue på
mindst 300.000 euro, hvis foreningen ikke
har delegeret den daglige ledelse til et inve-
steringsforvaltningsselskab eller til et admi-
nistrationsselskab. Immaterielle aktiver
medregnes ikke i formuen,
10)-11) ---
Stk. 2-3. ---
10) minimumsformuen skal være tegnet på den
stiftende generalforsamling og indsat på en
spærret konto i depotselskabet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab
om tegning af andele i investeringsforenin-
gen for minimumsbeløbet på mindst
300.000 euro,«.
Nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 11 og 12.
§ 15. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-
delinger i investeringsforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet, 6. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »gyldigt stiftet,« til:
»gyldigt stiftet og«.
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestem-
melserne vedrørende afdelingen,
7. I § 15, stk. 2, nr. 2, ændres »afdelingen,« til:
»afdelingen.«
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio.
kr. og
8. § 15, stk. 2, nr. 3 og 4 ophæves.
4) afdelingens minimumsformue enten er teg-
net og indsat på en spærret konto i depotsel-
skabet eller der foreligger en ubetinget ga-
ranti afgivet af et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelingen.
Stk. 3. ---
§ 18. ---
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-
delsklassens formue skal, senest 6 måneder efter
at bestyrelsen har truffet beslutning om etable-
ring, enten være tegnet og indsat på en spærret
konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et for-
sikringsselskab om tegning af andele for mindst
10 mio. kr.
Stk. 3-7. ---
9. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
OMTRYK
135
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
10. I § 19, nr. 8, indsættes efter »foreningens de-
potselskab,«: »på hvilke betingelser udskiftning af
depotselskabet kan finde sted og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
1)-7) ---
8) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af foreningens depotselskab,
9)-12) ---
13) bestyrelse, direktion eller mulighed for de-
legation af opgaver i forbindelse med den
daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab
samt revision,
11. I § 19, nr. 13, ændres »samt revision,«: til »,
revision, på hvilke betingelser udskiftning af in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-
onsselskabet kan finde sted, og hvordan investo-
rerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde
bestemmelser om
1)-7) ---
8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrati-
onsselskab og udskiftning heraf,
12. § 20, nr. 8, affattes således:
»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investe-
ringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab på hvilke betingelser udskiftning af investe-
ringsforvaltningsselskabet eller administrations-
selskabet kan finde sted, og hvorledes investorer-
ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.
9) hvorvidt det er generalforsamlingen eller be-
styrelsen, der vælger og træffer beslutning
om udskiftning af SIKAV’ens depotselskab,
13. I § 20, nr. 9, indsættes efter »SIKAV’ens de-
potselskab,«: », på hvilke betingelser udskiftning
af depotselskabet kan finde sted, og hvordan inve-
storerne skal beskyttes ved en sådan udskift-
ning,«.
10)-29) ---
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-2) ---
3) investeringsforvaltningsselskabets eller ad-
ministrationsselskabets navn og eventuelle
binavne,
14. I § 21, nr. 3, indsættes efter »eventuelle bi-
navne,«: »og bestemmelser om på hvilke betin-
gelser udskiftning af investeringsforvaltningssel-
skabet eller administrationsselskabet kan finde
sted, og hvordan investorerne skal beskyttes ved
en sådan udskiftning,«.
4)-8) ---
9) valg og udskiftning af værdipapirfondens de-
potselskab,
15. I § 21, nr. 9, indsættes efter »værdipapirfon-
dens depotselskab,«: », på hvilke betingelser ud-
skiftning af depotselskabet kan finde sted, og
hvordan investorerne skal beskyttes ved en sådan
udskiftning,«.
10)-24) ---
OMTRYK
136
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsfor-
enings bestyrelse eller direktion eller den eksterne
revision må formode, at en afdeling ikke opfylder
formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende
straks meddele det til Finanstilsynet.
16. § 56, stk. 3, ophæves.
§ 109. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investe-
ringsforening ikke kravet om minimumsformue,
senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige ande-
le, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-
ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en
eksisterende andelsklasse i en investeringsfor-
ening ikke kravet om minimumsformue, og har
den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-
eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsam-
lingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal inve-
storerne dog have tilbud om at få overført deres
andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4-7. ---
17. § 109, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 110. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings tilladelse, hvis ikke alle forenin-
gens afdelinger opfylder kravet om minimumsfor-
mue og afdelingerne ikke har tilvejebragt mini-
mumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-
tilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investe-
ringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afde-
lingen opfylder kravet om minimumsformue og
afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformu-
en inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4-5. ---
18. § 110, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 112. ---
OMTRYK
137
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om af-
vikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvik-
ling skal ske ved likvidation eller ved forenklet
afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning
om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-
mumsformue ikke er opfyldt.
Stk. 3-7. ---
19. § 112, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 164. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14
og 18, nævnte myndigheder.
20. I § 164, stk. 6, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og
18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.
16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk.
1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12,
stk. 4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, §
37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og
7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, §
55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2
og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1
og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, §
116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk.
1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3,
1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med
bøde.
21. I § 190, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1, 6
og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,«, »§ 64, stk.
1, 2, og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3
og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.
OMTRYK
138
Stk. 2-6. ---
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov
nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29.
april 2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 84 k indsættes:
»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1-3, § 93, stk.
3, og § 95, afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a samt nav-
net på virksomheden eller personen. Finanstilsy-
net offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der
er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på
virksomheden. Finanstilsynet kan ved påbud eller
påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, of-
fentliggøre et resumé af sagen, der som minimum
indeholder oplysning om overtrædelsens art og
navnet på virksomheden eller personen, som på-
buddet og påtalen er rettet imod. 1.-3. pkt. gælder
tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bø-
deforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truf-
fet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævn-
te sager og afgørelser om suspension af stemme-
rettigheder meddelt i henhold til § 29 a.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sag-
er om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af års- og halv-
årsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom
udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30
samt forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
2) reglerne om offentliggørelse af beretninger
om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk.
OMTRYK
139
13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk.
14, og § 30,
3) reglerne om offentliggørelse, registrering og
opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk.
1-3, og af regler herom udstedt i medfør af §
30 samt forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked,
4) reglerne om meddelelse af større besiddelser
af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde
eller udøve stemmerettigheder og finansielle
instrumenter, jf. § 29, og af regler herom ud-
stedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked,
5) reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov
om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov
om investeringsforeninger m.v., regler ud-
stedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. og års-
regnskabsloven for udstedere af værdipapirer
med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirer-
ne er optaget til handel på et reguleret mar-
ked her i landet, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, samt overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed og § 76 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., regler udstedt i medfør af års-
regnskabsloven og reglerne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder,
6) for finansiel information i års- og delårsrap-
porter fra udstedere, der har Danmark som
hjemland ifølge regler fastsat i medfør af §
30, som disse regler er fastlagt i den regn-
skabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og
OMTRYK
140
7) om udstederes oplysningsforpligtelser, hjem-
land og ligebehandling af og kommunikation
med aktionærer og indehavere af obligatio-
ner eller andre former for omsættelige gælds-
instrumenter udstedt i medfør af § 30 samt
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udsky-
des eller ske i anonymiseret form, hvis offentlig-
gørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-
litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til of-
fentliggørelse af en persons navn må vurderes ik-
ke at være proportionale med hensynet til perso-
nen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterføl-
gende resultat af Erhvervsankenævnets eller dom-
stolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside. Er en sag som nævnt
i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efter-
forskning, og er der faldet helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, skal henholdsvis
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske,
hurtigst muligt efter at virksomheden eller perso-
nen er underrettet om påtalen, påbuddet, politian-
meldelsen, det administrative bødeforelæg eller
tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog
kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så
længe oplysningerne anses for nødvendige i for-
hold til de samfundsmæssige hensyn bag offent-
liggørelsen.«
§ 87. ---
Stk. 2-8. --- 2. I § 87 indsættes som stk. 9:
OMTRYK
141
»Stk. 9. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit
II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR-forordningen).«
§ 4
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. de-
cember 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af
stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) ---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er
omfattet af lov om forsikringsformidling, og
virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a
(investeringsrådgivere) i lov om finansiel
virksomhed, og
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, som er:
5) ---
a) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
b) finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel
virksomhed,
c) sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed,
d) danske UCITS, jf. § 1, stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.,
e) forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som er meddelt tilladelse efter § 11 i
lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.,
f) operatører af regulerede markeder, clea-
ringscentraler og værdipapircentraler, jf.
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
OMTRYK
142
g) firmapensionskasser, jf. § 2, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser,
h) betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,
jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
i) Danmarks Skibskredit A/S,
j) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring,
l) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og
§ 5
I lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.
marts 2015, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-13) ---
14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om-
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 14, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§
5, stk. 1, nr. 35,«.
15)-21) ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
§ 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest
ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 161. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 161 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr.
20-28 nævnte myndigheder og organer m.v.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk.
1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25,
stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk.
3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1
og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, §
2. I § 190, stk. 1, indsættes efter »og § 149, stk. 1,
2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt. og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, arti-
kel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens dele-
OMTRYK
143
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1
og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, §
139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1,
2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-9. ---
gerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. de-
cember 2012 om udbygning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, deposi-
tarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.
§ 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1)-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud, som i
henhold til lov har et socialt formål, og og er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
§ 8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Renten på obligationer, der er fast forren-
tet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og
med 24 måneder ved refinansieringen af lånet og
1. I § 6, stk. 8, 1. pkt., ændres »efter stk. 3 eller
5,« til: »efter stk. 2 eller 5,«.
OMTRYK
144
er forlænget efter stk. 3 eller 5, fastsættes til den
effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt
5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast
forrentet, og som har en løbetid på over 24 måne-
der ved refinansieringen af lånet og er forlænget
efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat
11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint.
Renten fastsættes, første gang løbetiden på obli-
gationerne forlænges. Ved yderligere forlængel-
ser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten
fastsat i medfør af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendel-
se.
Stk. 9-13. ---
§ 9
I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages
følgende ændringer:
20. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber,
der skal identificeres som nøglepersoner i medfør
af § 71, stk. 4, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
1. § 1, nr. 20, ophæves.
26. I § 64 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.«
2. § 1, nr. 26, ophæves.
27. I § 71, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 3 og
4«.
3. § 1, nr. 27, ophæves.
28. I § 71 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner.«
4. § 1, nr. 28, ophæves.
OMTRYK
145
34. Efter § 126 a indsættes:
Ȥ 126 b. Gruppe 1-forsikringsselskabers kapi-
talgrundlag består af summen af basiskapital-
grundlaget og det supplerende kapitalgrundlag.
Anvendelse af det supplerende kapitalgrundlag
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget kræver Fi-
nanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Basiskapitalgrundlaget består af summen
af det beløb, hvormed værdien af aktiver oversti-
ger værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af
egne aktier, der ejes af gruppe 1-forsikringssel-
skabet, med tillæg af værdien af efterstillet gæld.
Stk. 3. Det supplerende kapitalgrundlag består
af kapital, der ikke medregnes i basiskapital-
grundlaget, og som kan benyttes til dækning af
tab.
Stk. 4. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II), hvilken kapital der kan indgå i kapital-
grundlaget. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der
ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørel-
se af kapitalgrundlaget.
5. § 1, nr. 34, ophæves.
§ 126 c. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et kapitalgrundlag, som dækker det af
selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. stk. 2.
Stk. 2. Solvenskapitalkravet opgøres enten ved
anvendelse af standardformlen eller ved anven-
delse af en af Finanstilsynet godkendt intern mo-
del, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender standardformlen, kan anvende selska-
bsspecifikke parametre ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender
dette.
Stk. 4. Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets
risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der
ligger til grund for standardformlen, kan Finans-
tilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt
OMTRYK
146
intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet
for de relevante risikomoduler.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal opgø-
re solvenskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørel-
se og senest 20 arbejdsdage herefter indberette re-
sultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen
af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af stan-
dardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets
godkendelse og opgørelse af en intern model.
§ 126 d. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at selskabet til enh-
ver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det
største af beløbet i stk. 3 og det største af det for
selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i med-
før af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsik-
ringsselskaberne skal opgøre minimumskapital-
kravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ik-
ke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af sel-
skabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstem-
melse med § 126 c og inklusive ethvert kapitaltil-
læg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til §
350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapital-
krav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til
25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumska-
pitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapi-
talkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat
til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ind-
sende en begrundelse til Finanstilsynet i forbin-
delse med indberetningen efter stk. 6, hvis det
faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger
uden for grænserne i stk. 3.
OMTRYK
147
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapital-
kravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgø-
re minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet. Selskabet skal
ved ændringer af væsentlig betydning for det op-
gjorte minimumskapitalkrav foretage en ny opgø-
relse og senest 20 arbejdsdage herefter indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for det basiskapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 126 e. Gruppe 1-forsikringsselskabers besty-
relse og direktion skal sikre, at der ved opgørel-
sen af de forsikringsmæssige hensættelser anven-
des en risikofri rentekurve, som fastlægges og of-
fentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA).
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en match-
tilpasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på
en af selskabet udvalgt portefølje af forsikrings-
forpligtelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et
gruppe 1-forsikringsselskab anvender en volatili-
tetsjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1
for forsikringsmæssige hensættelser, hvor selska-
bet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der an-
vender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en vo-
latilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport
om selskabets solvens og finansielle situation,
OMTRYK
148
som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive
den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk.
2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet samt på størrelsen af det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf.
stk. 2, og om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3,
samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse
efter disse bestemmelser.
§ 126 f. Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe
2-forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsik-
ringsmæssige hensættelser anvender den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 1.
§ 126 g. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal
foretage analyser af, hvordan ændringer i væsent-
lige risici påvirker det af selskabet opgjorte kapi-
talgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumska-
pitalkrav. Selskabet skal ved udgangen af hvert
kvartal og senest 20 arbejdsdage herefter indbe-
rette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de analyser, selskabet
skal foretage efter stk. 1.«
62. Efter § 258 indsættes før overskriften før §
284 i kapitel 18:
»Rapport om solvens og finansiel situation
§ 283. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal årligt
offentliggøre en rapport om deres solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal gruppe 1-for-
sikringsselskaberne årligt indsende en uddybende
rapport til Finanstilsynet om deres solvens og fi-
nansielle situation.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rapporterne, herunder
6. § 1, nr. 62, ophæves.
OMTRYK
149
om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-
der forsikringsmæssige hensættelser, samt regler
om de oplysninger, rapporterne skal indeholde,
og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til
Finanstilsynet.«
72. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
7. § 1, nr. 72, ophæves.
73. I § 351, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk.
4,«, og »direktøren« ændres til: »den pågælden-
de«.
8. § 1, nr. 73, ophæves.
76. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe
1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 4,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2,
3 og 5«.
9. § 1, nr. 76, ophæves.
81. I § 355, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
udenlandsk finansiel holdingvirksomhed,«: »og
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 4,«.
10. § 1, nr. 81, ophæves.
87. I § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4«
til: »§ 11, stk. 1, 9 og 10«, »§ 126, stk. 1, 2 og 8«
ændres til: »§ 126, stk. 1 og 4«, efter »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3,
§ 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 g, stk. 1,«,
efter »170-175 a,« indsættes: »§ 175 b, stk. 1 og
3,«, »§§ 227 og 334« ændres til: »§ 227, § 248,
stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334«,
og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« ændres til: »§
343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«.
11. § 1, nr. 87, ophæves.
88. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk.
1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 71, stk. 1 og 3«
12. § 1, nr. 88, ophæves.
OMTRYK
150
ændres til: »§ 71, stk. 1, 3 og 4«, efter »§§ 122 og
123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4«, »§§ 158, 159 og 167« ændres til:
»§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 283, stk. 1 og
2,«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3,«.
95. Efter § 417 indsættes før overskriften før §
418:
13. § 1, nr. 95, ophæves.
Ȥ 417 a. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som
ikke anvender en matchtilpasning til den risiko-
frie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsik-
ringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finans-
tilsynet til at anvende en justeret rentekurve op-
gjort efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016
til den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i
henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. ja-
nuar 2016, jf. dog 3. pkt. Gruppe 1-forsikringssel-
skaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ik-
ke opnå tilladelse efter § 417 b. Et gruppe 1-for-
sikringsselskab kan få tilladelse fra Finanstilsynet
til at anvende en justeret rentekurve for forsik-
ringsforpligtelser i henhold til aftaler, der fornyes
efter den 31. december 2015.
Stk. 2. Den justerede rentekurve opgøres for
hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som
en andel af forskellen mellem renten som fastsat
efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december
2015 og den årlige effektive rente som fastsat ef-
ter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og
3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100
pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikrings-
selskab, der anvender den justerede rentekurve,
har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra for-
udsætningerne, der ligger til grund for anvendel-
sen heraf.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
OMTRYK
151
at selskabet anvender en justeret rentekurve, og
angive den beløbsmæssige effekt af ikke at an-
vende denne justerede rentekurve på størrelsen af
de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet, minimumskapitalkravet, basiskapital-
grundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes
til at dække solvenskapitalkravet, og det basiska-
pitalgrundlag, der kan anvendes til at dække mi-
nimumskapitalkravet.
§ 417 b. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan få
tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fra-
drag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort
efter stk. 2 i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 1. januar 2032. Gruppe 1-forsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke
opnå tilladelse efter § 417 a.
Stk. 2. Fradraget opgøres som en andel, der op-
gøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i
perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032, af forskellen mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med regler udstedt i medfør af § 283, stk. 3,
for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselska-
bers værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser
den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fra-
drag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler
med ISPV᾿er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter
for forsikringsselskaber og tværgående pen-
sionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3. Fradraget opgøres en gang for hele perio-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Finanstilsynet kan påbyde eller give tilladelse til,
at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil
i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar
2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikrings-
mæssige hensættelser efter stk. 2, herunder volati-
litetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, hvert andet år
eller oftere.
Stk. 4. Finanstilsynet kan begrænse fradraget
opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf med-
OMTRYK
152
fører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er min-
dre end det største af summen af de nedenfor i nr.
1-5 nævnte beløb og det største af det for selska-
bet relevante beløb i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
serne I-IV og VI, jf. bilag 8, hvor virksom-
heden har en investeringsrisiko.
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsfor-
sikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de ri-
sikovægtede poster for risikosummen for
livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklas-
se V, jf. bilag 8, og i forsikringsklasse III,
jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en
investeringsrisiko, og hvor det beløb, der
skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte
driftsomkostninger, fastsættes for en perio-
de på over 5 år.
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster
for risikosummen for livsforsikringsvirk-
somhed i forsikringsklasse III, hvor virk-
somheden ikke har en investeringsrisiko, og
hvor det beløb, der skal dække de i forsik-
ringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsik-
ringsmæssige administrationsomkostninger
for særskilte SP-konti.
5) Det største beløb i skadeforsikringsvirk-
somhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for
det maksimale af bruttopræmier og brut-
topræmieindtægter op til 61,3 mio. euro
tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de ri-
sikovægtede poster for bruttoerstat-
ningsudgifterne for beløb op til 42,9
mio. euro og 23 pct. af beløb derudover
i de seneste 3 regnskabsår.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver livsforsikringsvirksomhed.
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
OMTRYK
153
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed inden for forsikrings-
klasserne 10-15, jf. bilag 7.
9) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der
udøver genforsikringsvirksomhed.
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringssel-
skaber.
Stk. 5. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om
selskabets solvens og finansielle situation, som
selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, oplyse om,
at selskabet anvender fradraget, og angive den be-
løbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fra-
drag på størrelsen af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrund-
lag, der kan anvendes til at dække solvenskapital-
kravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan an-
vendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af de risikovægtede poster
efter stk. 4, nr. 1, 2, 3 og 5.
§ 417 c. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der an-
vender den justerede rentekurve efter § 417 a el-
ler fradraget efter § 417 b, skal straks underrette
Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde
solvenskapitalkravet opgjort efter § 126 c, så-
fremt selskabet ikke anvendte den justerede rente-
kurve eller fradraget.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter at have konstate-
ret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes
uden anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet ind-
sende en redegørelse til Finanstilsynet, der angi-
ver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foran-
staltninger i løbet af overgangsperioden efter 1.
pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet
om ændringerne.
Stk. 3. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert
år ved udgangen af første kvartal indsende en rap-
port til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidi-
ge foranstaltninger og fremskridt med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1.
januar 2032.
OMTRYK
154
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1.
januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. §
126 c, uden at anvende den justerede rentekurve
efter § 417 a eller fradraget efter § 417 b.
Stk. 5. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen
efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på
baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det
ikke er sandsynligt, at selskabet kan opfylde sol-
venskapitalkravet den 1. januar 2032.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i
et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i
medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder
§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene an-
vendelse på forhold, der opstår efter lovens ikraft-
træden.
14. I § 3, stk. 5, ændres »§ 71, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed som affattet ved denne lovs §
1, nr. 28« til: »§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed« og »§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 26« ændres til; »»§ 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed «.
§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder solvenskravet i den
på dette tidspunkt gældende lov om finansiel
virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke
er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet.
Stk. 2-4. ---
15. I § 5, stk. 1, ændres »§ 126 c i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 c i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den
31. december 2015 opfylder minimumskapital-
kravet i den på dette tidspunkt gældende lov om
finansiel virksomhed, skal senest den 31. decem-
ber 2016 være i besiddelse af et basiskapital-
grundlag til dækning af minimumskapitalkravet
efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2-3. ---
16. I § 7, stk. 1, ændres »§ 126 d i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 34« til: »§ 126 d i lov om finansiel virksom-
hed«.
§ 8. Indtil den 31. december 2017 skal gruppe
1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
17. I § 8 ændres »§ 126 d, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
OMTRYK
155
tilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af
solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkra-
vet som opgjort efter standardformlen i forhold til
procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 34.
nr. 34« til: »§ 126 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 10
I lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af års-
regnskabsloven og forskellige andre love (Reduk-
tion af administrative byrder, tilpasning til de in-
ternationale regnskabsstandarder, gennemførelse
af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet m.v.) foretages føl-
gende ændring:
1. § 5, nr. 4, ophæves.
OMTRYK
156
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/91/EU
af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1)
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF3) bør ændres for at tage hensyn til udviklingen på
markedet og de hidtil indhøstede erfaringer blandt markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder og navnlig
for at tage højde for forskelle i de nationale bestemmelser om depositarers opgaver og ansvar, aflønnings-
politik og sanktioner.
(2) For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som dårligt udformede aflønningsstrukturer kan
have på forsvarlig styring af risici og på kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør administra-
tionsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) pålægges en
udtrykkelig forpligtelse til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overens-
stemmelse med forsvarlig og effektiv risikostyring for de personalekategorier, hvis professionelle aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen i de investeringsinstitutter, som de forvalter. Disse medar-
bejderkategorier bør omfatte enhver medarbejder og anden ansat på fonds- eller delfondsplan, som er be-
slutningstagere, fondsforvaltere og personer, der træffer reelle investeringsbeslutninger, personer, der har
beføjelse til at udøve indflydelse på de pågældende medarbejdere eller ansatte, herunder investeringsråd-
givere og -analytikere, den øverste ledelse og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for sam-
me lønramme som den øverste ledelse og beslutningstagere. Disse bestemmelser bør også finde anvendel-
se på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, som er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF. Disse aflønningspolitikker og -praksisser bør i rimeligt omfang finde anvendelse på
enhver tredjemand, der træffer investeringsbeslutninger, som berører investeringsinstitutternes risikopro-
fil på grund af funktioner, der er blevet delegeret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv
2009/65/EF.
(3) Såfremt investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber anvender alle prin-
cipperne for aflønningspolitikker, bør de kunne anvende disse politikker på forskellige måder alt efter de-
OMTRYK
157
res størrelse, størrelsen af de investeringsinstitutter, som de forvalter, deres interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
(4) Mens nogle foranstaltninger skal træffes af ledelsesorganet, bør det, når administrationsselskabet eller
investeringsselskabet i henhold til national ret har etableret forskellige funktioner med specifikke opga-
ver, sikres, at kravene til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også
eller i stedet for finder anvendelse på disse organer såsom generalforsamlingen.
(5) Ved anvendelsen af de principper for en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis, som fastsættes ved
dette direktiv, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne fastsat i Kommissionens henstilling
2009/384/EF af4), arbejdet i Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-forpligtelserne til at mindske risikoen i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(6) Garanteret variabel aflønning bør være en ekstraordinær foranstaltning, idet det ikke er i overensstem-
melse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og
bør være begrænset til det første ansættelsesår.
(7) Principperne for en forsvarlig aflønningspolitik bør også gælde for betalinger, som investeringsinsti-
tutter foretager til administrationsselskaber eller investeringsselskaber.
(8) Kommissionen opfordres til at analysere, hvilke udgifter og omkostninger der er almindelige for inve-
steringsprodukter til private i medlemsstaterne, og om der er behov for yderligere harmonisering af disse
udgifter og omkostninger, og forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(9) Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitikker og -praksis-
ser bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
(»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20105), sikre, at der
findes retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og -praksisser i sektoren for porteføljeforvalt-
ning. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20106), bør bistå ESMA ved udarbejdelsen af
sådanne retningslinjer. For at forhindre omgåelse af bestemmelserne om aflønning bør de pågældende ret-
ningslinjer også indeholde yderligere vejledning om de personer, som aflønningspolitikkerne og -praksis-
serne finder anvendelse på, og om tilpasningen af aflønningsprincipperne til administrationsselskabets og
investeringsselskabets størrelse og størrelsen af de investeringsinstitutter, som det administrerer, deres in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. ESMA's retningslinjer om
aflønningspolitikker og -praksisser bør om nødvendigt så vidt muligt tilnærmes til de fonde, som er regu-
leret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU7).
(10) Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende ret-
tigheder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der (charteret), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, den gældende lovgivning
om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende selskabs admi-
nistrative organer og tilsynsorganer og heller ikke, hvor det er relevant, af arbejdsmarkedets parters ret til
at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og national
praksis.
(11) For at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige krav i de forskellige medlemsstater er harmoniseret
i nødvendigt omfang, bør der vedtages supplerende bestemmelser, der fastsætter depositarers opgaver og
pligter, om hvilke juridiske enheder der kan udpeges som depositarer, og til præcisering af depositarers
ansvar i tilfælde af, at investeringsinstitutters aktiver går tabt under opbevaringen i depot, eller at deposi-
OMTRYK
158
tarerne ikke har udført deres tilsynsopgaver på tilfredsstillende vis. Hvis opgaverne ikke udføres på til-
fredsstillende vis, kan det medføre tab af aktiverne og også tab af værdierne af aktiverne, hvis f.eks. en
depositar undlader at følge op på investeringer, der ikke er i overensstemmelse med fondsbestemmelser-
ne.
(12) Det er nødvendigt at præcisere, at et investeringsinstitut bør udpege en enkelt depositar, der har over-
ordnet tilsyn med investeringsinstituttets aktiver. Et krav om, at der er en enkelt depositar, bør sikre, at
depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver, og at både fondsforvalterne og inve-
storerne har et enkelt sted at henvende sig, hvis der opstår problemer i tilknytning til opbevaringen af ak-
tiverne eller udøvelsen af tilsynsforpligtelserne. Opbevaring af aktiver omfatter opbevaring i depot og,
hvis aktiverne er af en sådan art, at de ikke kan opbevares i depot, kontrol af ejendomsretten til disse akti-
ver samt registrering af dem.
(13) Ved udøvelsen af sine opgaver bør en depositar handle ærligt, retfærdigt, professionelt og uafhæn-
gigt og i investeringsinstituttets og investeringsinstituttets investorers interesse.
(14) For at sikre en harmoniseret tilgang til depositarers udøvelse af deres opgaver i alle medlemsstater,
uanset hvilken juridisk form investeringsinstituttet har, er det nødvendigt at indføre en fælles liste over
overvågningsopgaver, der skal varetages af depositarer i forbindelse med investeringsinstitutter i sel-
skabsform (investeringsselskaber) og investeringsinstitutter i form af aftalebaserede fonde.
(15) Depositaren bør have ansvaret for behørig overvågning af investeringsinstituttets pengestrømme og
navnlig for at sikre, at investorkapital og kontanter tilhørende investeringsinstituttet bogføres korrekt på
konti, der er åbnet i investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på
vegne af investeringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet,
hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) eller c), i Kommissionens direktiv
2006/73/EF8). Der bør derfor vedtages detaljerede bestemmelser om overvågning af pengestrømme for at
sikre, at investorbeskyttelsen er effektiv og konsistent. Når det sikres, at investorkapital bogføres på kon-
tantkonti, bør depositaren tage højde for principperne fastsat i artikel 16 i nævnte direktiv.
(16) For at forebygge svigagtige pengeoverførsler bør der ikke åbnes en kontantkonto i tilknytning til in-
vesteringsinstituttets transaktioner uden depositarens vidende.
(17) Aktiver, der opbevares i depot for et investeringsinstitut, bør holdes adskilt fra depositarens egne ak-
tiver og bør til enhver tid være identificeret som tilhørende det pågældende investeringsinstitut. Et sådant
krav bør give investorerne et ekstra beskyttelseselement, i tilfælde af depositarens misligholdelse.
(18) Ud over den eksisterende forpligtelse til at opbevare aktiver, der tilhører et investeringsinstitut, sik-
kert, bør der sondres mellem aktiver, der kan opbevares i depot, og aktiver, der ikke kan, og for hvilke der
i stedet gælder et krav om registrering og kontrol af ejendomsret. Den gruppe aktiver, der kan opbevares i
depot, bør klart uddifferentieres, da forpligtelsen til at erstatte aktiver, der er gået tabt, kun gælder for
denne specifikke kategori af aktiver.
(19) De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en
tredjemand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Visse betingelser bør gælde for
genanvendelse af aktiver for investeringsinstituttets regning.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser depositarens opbevaringsopgaver kan delegeres
til tredjemand. Såvel delegering som videredelegering bør være objektivt begrundet og underlagt strenge
egnethedskrav til den tredjemand, der betros denne delegerede funktion, og strenge egnethedskrav til den
passende dygtighed, omhu og grundighed, hvormed depositaren bør udvælge, udpege og føre tilsyn med
OMTRYK
159
denne tredjemand. Med henblik på at opnå ensartede markedsvilkår og et ensartet højt investorbeskyttel-
sesniveau bør sådanne krav være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU. Der
bør indføres bestemmelser for at sikre, at tredjeparter, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har de
fornødne midler til at udføre deres opgaver, og at de afgrænser investeringsinstituttets aktiver.
(21) Når en værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/20149), eller en tredjelandsværdipapircentral leverer følgende tjenester:
drift af et værdipapirafviklingssystem og mindst enten første registrering af værdipapirer i et posterings-
system gennem indledende kreditering eller tilvejebringelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A i bilaget til nævnte forordning, bør denne værdipapircentrals levering af
disse tjenester vedrørende investeringsinstituttets værdipapirer, som oprindeligt er registreret i et poste-
ringssystem gennem denne værdipapircentrals indledende kreditering, ikke anses for at være delegering af
opbevaringsfunktioner. Det bør dog anses for at være delegering af opbevaringsfunktioner at overdrage
opbevaringen af investeringsinstituttets værdipapirer til enhver CSD eller til enhver tredjelands CSD.
(22) En tredjemand, til hvem opbevaring af aktiver delegeres, bør være i stand til at føre en samlekonto i
form af en fælles, separat konto for flere investeringsinstitutter.
(23) Hvis opbevaringen i depot delegeres til tredjemand, er det også nødvendigt at sikre, at tredjemanden
er omfattet af særlige krav vedrørende effektive tilsynsregler og løbende tilsyn. Desuden bør der for at
sikre, at de finansielle instrumenter er i den tredjemands besiddelse, til hvem opbevaringen er delegeret,
gennemføres periodiske eksterne revisioner.
(24) For at sikre konsekvent høj investorbeskyttelse bør bestemmelser om adfærd og om forvaltning af
interessekonflikter vedtages og gælde i alle situationer, herunder i tilfælde, hvor opbevaringsopgaverne er
blevet delegeret. Disse bestemmelser bør navnlig sikre, at der er en klar adskillelse af opgaver og funktio-
ner mellem depositaren, investeringsinstituttet og administrationsselskabet eller investeringsselskabet.
(25) For at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau samt tilsynsregler og løbende kontrol på tilstrækkeligt
højt niveau er det nødvendigt at udarbejde en udtømmende liste over enheder, der kan fungere som depo-
sitarer. Disse enheder bør være begrænset til nationale centralbanker, kreditinstitutter og andre juridiske
enheder, som i henhold til medlemsstaternes ret er bemyndiget til at udøve depositaraktiviteter i henhold
til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilsyn og tilstrækkeligt kapitalgrundlag, ikke mindre end
de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller
317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201310), skal i alle tilfælde have en egenka-
pital på ikke under startkapitalen i henhold til artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU11) og skal have deres hjemsted eller en filial i investeringsinstituttets hjemland.
(26) Det er nødvendigt at definere og præcisere det ansvar, der påhviler depositaren for investeringsinsti-
tuttet i tilfælde af, at et finansielt instrument, som opbevares af denne, går tabt. Hvis et finansielt instru-
ment, som opbevares i depot, går tabt, bør depositaren være pligtig til at yde en erstatning til investerings-
instituttet i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende beløb. Der bør ikke findes
nogen fritagelse for ansvar i tilfælde af, at aktiver går tabt, undtagen hvis depositaren kan godtgøre, at
tabet skyldes en »ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol
over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimeli-
ge forholdsregler«. I den forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom
en medarbejders svigagtige handling, for at frigøre sig fra sit ansvar.
(27) Når depositaren delegerer opbevaringsopgaver, og de finansielle instrumenter, der opbevares i depot
af tredjemand, går tabt, bør depositaren være ansvarlig. I tilfælde af, at et instrument, der opbevares i de-
pot, går tabt, bør depositaren være forpligtet til at yde en erstatning i form af et finansielt instrument af
OMTRYK
160
samme type eller det tilsvarende beløb, selv om tabet er sket hos en tredjepart, som opbevaringsopgaver
er delegeret til. Depositaren bør kun fritages for ansvaret, hvis det kan godtgøres, at tabet skyldes eksterne
hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekven-
ser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler. I den
forbindelse bør depositaren ikke kunne påberåbe sig interne hændelser, såsom en medarbejders svigagtige
handling, for at frigøre sig fra sit ansvar. Der bør ikke være mulighed for fritagelse for ansvar, hverken på
grundlag af lovgivning eller aftaler, i tilfælde af at aktiver går tabt hos en depositar eller en tredjepart,
som opbevaringsopgaver er delegeret til.
(28) Alle investorer i investeringsinstitutter bør kunne gøre krav gældende vedrørende depositarers an-
svar, direkte eller indirekte, gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet. Muligheden for
at gøre krav gældende mod depositaren bør ikke afhænge af, hvilken retlig form et investeringsinstitut har
(aftalebaseret eller selskabsbaseret), eller af arten af det retlige forhold mellem depositaren, administrati-
onsselskabet og deltagerne. Deltagernes ret til at gøre krav gældende vedrørende depositarens ansvar bør
ikke føre til dobbelt godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.
(29) Med forbehold af dette direktiv bør en depositar ikke forhindres i at træffe foranstaltninger til dækn-
ing af skader og tab, der påføres investeringsinstituttet eller investeringsinstituttets deltagere. De pågæl-
dende foranstaltninger bør navnlig ikke fritage depositaren for ansvar, føre til en overførsel af eller en
ændring i depositarens ansvar, og de bør heller ikke berøre investorernes rettigheder, herunder retten til
godtgørelse.
(30) Den 12. juli 2010 fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF12) for at give et højt beskyttelsesniveau for investorer i investeringsinstitutter, hvis en de-
positar ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette forslag suppleres med en præcisering af de forpligtelser
og det ansvar, der påhviler depositaren og en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, i nær-
værende direktiv.
(31) Kommissionen opfordres til at analysere, i hvilke situationer, hvor et investeringsinstituts depositar
eller en tredjepart, som opbevaringsopgaver er delegeret til, har misligholdt, det vil kunne føre til tab for
deltagerne i investeringsinstituttet, som ikke kan dækkes i henhold til nærværende direktiv, til at analyse-
re nærmere, hvilken form for foranstaltninger der kunne være egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau
for investorerne, uanset formidlingskæden mellem investor og de værdipapirer, der er berørt af mislighol-
delsen, og til at forelægge sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at det er de samme krav, der gælder depositarer, uanset hvilken retlig
form et investeringsinstitut har. Ensartede krav bør fremme retssikkerheden, højne investorbeskyttelsen
og bidrage til at skabe ensartede markedsvilkår. Kommissionen har ikke modtaget meddelelse om, at no-
get investeringsselskab har gjort brug af undtagelsen fra den generelle pligt til at lade en depositar opbe-
vare aktiver. Kravene fastsat i direktiv 2009/65/EF om depositaren for et investeringsselskab bør derfor
anses for at være overflødige.
(33) Selv om dette direktiv fastsætter de minimumsbeføjelser, som de kompetente myndigheder bør have,
skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national ret, som sikrer respekt for de grund-
læggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Med hensyn til udøvelsen af disse beføjelser,
der kan udgøre en alvorlig indgriben i retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikati-
on, bør medlemsstaterne iværksætte tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod ethvert misbrug, herunder
om nødvendigt forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats retlige myndigheder. Medlems-
staterne bør tillade, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang,
OMTRYK
161
det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler
til at reelt at opnå samme resultat.
(34) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra et investeringsinstitut, administrationssel-
skaber, investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, og eksi-
sterende oplysninger om telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og
undertiden det eneste bevismateriale til at afsløre og bevise overtrædelser af den nationale ret til gennem-
førelse af dette direktiv og undersøge, om investeringsinstituttet, administrationsselskaberne, investe-
ringsselskaberne, depositarerne eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, efterlever krav om
investorbeskyttelse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der
er vedtaget i henhold hertil. De kompetente myndigheder bør derfor kunne forlange at få udleveret eksi-
sterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af et in-
vesteringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositaren eller andre enheder, der er
reguleret ved dette direktiv.
Det er nødvendigt at have adgang til telefonsamtaler og datatrafik for at kunne afsløre og pålægge sankti-
oner for overtrædelser af kravene i dette direktiv eller gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at indfø-
re lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de oplysninger om telefontrafik og eksisterende datatra-
fik, der opbevares af teleoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
national ret kunne forlange at få udleveret eksisterende oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbeva-
res af teleoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og de eksisterende opta-
gelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber,
investeringsselskaber, depositarer eller andre enheder, der er reguleret ved dette direktiv, når der er be-
grundet mistanke om, at de pågældende oplysninger vedrører genstanden for kontrollen eller undersøgel-
sen, kan være relevante for at bevise overtrædelser af kravene fastsat i dette direktiv eller gennemførelses-
foranstaltninger hertil. Adgangen til de oplysninger om telefon- og datatrafik, der opbevares af en teleo-
peratør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
(35) Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på so-
lide tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. Til dette formål bør de kompetente myndigheder have
tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger ind
over for overtrædelser af dette direktiv. Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser indeholder en gennemgang af de eksister-
ende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens mellem
sanktioner i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør have be-
føjelse til at pålægge bøder, som er tilstrækkelig store til at være effektive, har afskrækkende virkning og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på at modsvare det forventede udbytte af adfærd,
som udgør overtrædelser af kravene i dette direktiv.
(36) Selv om der ikke er noget til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrati-
ve sanktioner og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at
de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner om overtrædelser af dette direktiv, hvor disse er
omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret bør medlemsstaterne ikke iværksætte
både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis
deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige frem for administrative sanktio-
ner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente
myndigheders mulighed for i henhold til dette direktiv rettidigt at samarbejde med andre medlemsstaters
kompetente myndigheder, få adgang til eller udveksle oplysninger med disse kompetente myndigheder,
OMTRYK
162
heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndighe-
der med henblik på strafferetlig forfølgning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet. Medlemssta-
ternes mulighed for at iværksætte strafferetlige sanktioner frem for eller i tillæg til administrative sanktio-
ner bør ikke udnyttes til at omgå sanktionsordningen i dette direktiv.
(37) For at sikre en konsekvent anvendelse i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at deres kom-
petente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse
af niveauet for de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(38) For at styrke deres afskrækkende virkning over for offentligheden og for at oplyse denne om over-
trædelser af reglerne, som kan være skadelige for investorbeskyttelsen, bør sanktionerne offentliggøres,
bortset fra i særlige veldefinerede tilfælde. For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør
sanktionerne offentliggøres i anonymiseret form, hvis offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
(39) For at gøre det muligt for ESMA at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne yderligere i overens-
stemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør alle offentliggjorte sanktioner samtidig indberettes til
ESMA, som også bør offentliggøre en årsberetning om alle pålagte sanktioner.
(40) De kompetente myndigheder bør tillægges de nødvendige undersøgelsesbeføjelser, og de bør fast-
lægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Oplys-
ninger om potentielle og faktiske overtrædelser bør også bidrage til en effektiv udførelse af ESMA's op-
gaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør derfor også etablere kommuni-
kationskanaler til at indberette de pågældende potentielle og faktiske overtrædelser. De oplysninger om
potentielle og faktiske overtrædelser, der fremsendes til ESMA, bør kun anvendes til at udføre ESMA's
opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
(41) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i charteret
som fastsat i TEUF.
(42) For at sikre, at målene med dette direktiv nås, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i standardaftalen mellem
depositaren og administrationsselskabet eller investeringsselskabet, betingelserne for at udføre depositar-
funktionerne, herunder typen af finansielle instrumenter, som bør indgå i depositarens opbevaringsopga-
ver, betingelserne for depositarens udførelse af sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar, og betingelserne for depositarens sikre opbevaring af
de finansielle instrumenter, som er udstedt personligt og registreret hos en udsteder eller en registrator,
depositarernes forpligtelse til at udvise rettidig omhu, forpligtelsen til adskillelse, betingelserne hvorpå og
de omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot, bør anses for at være tabt,
og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truf-
fet alle rimelige forholdsregler. Omfanget af den investorbeskyttelse, som de pågældende delegerede rets-
akter giver, bør være mindst lige så stort som det, der gives af delegerede retsakter, som er vedtaget i
henhold til direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
OMTRYK
163
(43) Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan direktiv 2009/65/EF fungerer, gen-
nemgår den under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201213) de
grænser for store engagementer med modparten, der gælder for derivattransaktioner, og tager højde for
behovet for at fastsætte passende kategorier for de pågældende grænser, så derivater med samme risikoka-
rakteristika behandles ens.
(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(45) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre investorernes tillid til investeringsinstitutter ved at
skærpe kravene vedrørende depositarernes opgaver og ansvar og administrationsselskabers og investe-
ringsselskabers aflønningspolitik og ved at indføre fælles standarder for sanktioner for de vigtigste over-
trædelser af dette direktiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200115) og har afgivet en udtalelse den 23. november
201216).
(47) Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
»s) »ledelsesorgan«: organet med de øverste beslutningsbeføjelser i et administrationsselskab, et investe-
ringsselskab eller en depositar, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner, eller kun ledelsesfunktionen, hvis
de to funktioner er adskilt. Hvis administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren i hen-
hold til national ret har etableret forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene fastsat i
dette direktiv til »ledelsesorganet« eller »ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende« også eller i ste-
det for anvendelse på de medlemmer af administrationsselskabets, investeringsselskabets eller deposita-
rens andre organer, som gældende national ret tildeler det respektive ansvar.
t) »finansielle instrumenter«: finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU17).
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 14a
OMTRYK
164
1. Medlemsstaterne pålægger administrationsselskaber at fastlægge og anvende aflønningspolitikker og -
praksisser, der er forenelige med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, og som hverken til-
skynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de inve-
steringsinstitutter, som de administrerer, eller forhindrer administrationsselskabet i at overholde sin pligt
til at handle i investeringsinstituttets interesse.
2. Aflønningspolitikker og -praksisser skal omfatte faste og variable aflønningskomponenter og skøns-
mæssige pensioner.
3. Aflønningspolitikker og -praksisser finder anvendelse på disse medarbejderkategorier, herunder den
øverste ledelse, risikotagere, kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for
samme lønramme som den øverste ledelse, samt risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
administrationsselskabernes risikoprofil eller risikoprofilerne for de investeringsinstitutter, som de admi-
nistrerer.
4. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder ESMA retningslinjer til
kompetente myndigheder eller til deltagere på det finansielle marked om de personer, der er omhandlet i
stk. 3 i nærværende artikel, og anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14b. I retningslinjerne
tages der hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens
henstilling 2009/384/EF18), administrationsselskabets størrelse og de administrerede investeringsinstitut-
ters størrelse samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Ved udarbejdelsen af retningslinjerne arbejder ESMA tæt sammen med Den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/201019), for at sikre overensstemmelse med de krav, der er udarbejdet for andre
sektorer inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Artikel 14b
1. Når administrationsselskaber udformer og anvender aflønningspolitikker som omhandlet i artikel 14a,
skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:
a) Aflønningspolitikkerne er forenelige med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og tilskynder
ikke til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne for de investe-
ringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer.
b) Aflønningspolitikkerne er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne
og interesserne hos administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer, og hos
investorerne i disse investeringsinstitutter og indeholder foranstaltninger til undgåelse af interessekonflik-
ter.
c) Aflønningspolitikkerne vedtages af administrationsselskabets ledelsesorgan i dets egenskab af tilsyns-
førende, og dette organ vedtager og gennemgår mindst en gang årligt de generelle principper for afløn-
ningspolitikkerne og er ansvarligt for og overvåger gennemførelsen heraf. Opgaverne i dette litra udføres
kun af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktioner i det pågældende admi-
nistrationsselskab, og som har ekspertise i risikostyring og aflønning.
d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikkerne en central og uafhængig
intern kontrol for at fastslå, om den aflønningspolitik, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende har
fastlagt, og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.
OMTRYK
165
e) Medarbejdere med kontrolfunktioner aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner,
uafhængigt af de forretningsmæssige resultater på de områder, som de kontrollerer.
f) Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyrings- og compliancefunktioner overvåges direkte
af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg.
g) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en samlet vurde-
ring dels af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings eller det pågældende investeringsinsti-
tuts resultater, dels af deres risici og af administrationsselskabets samlede resultater, under hensyntagen til
såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater.
h) Vurderingen af resultaterne sker inden for en flerårig ramme, der passer til den ihændehaverperiode,
der anbefales for investorerne for de investeringsinstitutter, som administrationsselskabet administrerer,
for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på investeringsinstituttets resultater set over en længere perio-
de og dets investeringsrisici, og at udbetalingen af resultatdelen af aflønningen spredes over den samme
periode.
i) Garanteret variabel aflønning er en undtagelse og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye
medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.
j) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, og den faste aflønnings-
komponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til at gøre det muligt at føre
en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade
at udbetale variable aflønningskomponenter.
k) Udbetalinger i forbindelse med kontraktophør i utide afspejler resultaterne over tid og er udformet på
en sådan måde, at misligholdelse ikke belønnes.
l) Målingen af de resultater, der danner grundlag for beregningen af de variable aflønningskomponenter
eller puljer af variable aflønningskomponenter, indeholder en omfattende justeringsmekanisme, der tager
hensyn til alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici.
m) Med forbehold af investeringsinstituttets retlige struktur og dets fondsregler eller vedtægter består en
væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent af an-
dele i det pågældende investeringsinstitut, lignende ejerskabsinteresser eller instrumenter knyttet til kapi-
talandele eller tilsvarende ikkekontante instrumenter med lige så effektive incitamenter som enhver af de i
dette litra omhandlede incitamenter, medmindre administrationen af investeringsinstitutkonti udgør min-
dre end 50 % af den samlede portefølje, som administrationsselskabet administrerer, i hvilket fald mini-
mumskravet på 50 % ikke finder anvendelse.
De i dette litra omhandlede instrumenter er underlagt en passende tilbageholdelsespolitik, der sigter på at
afstemme incitamenterne med interesserne for administrationsselskabet, de investeringsinstitutter, som
det administrerer, og disse investeringsinstitutters investorer. Medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af sådanne instrumenter
eller om nødvendigt helt forbyde visse af dem. Dette litra gælder både for den del af den variable afløn-
ningskomponent, der udskydes i henhold til litra n), og den del af den variable aflønningskomponent, der
ikke udskydes.
n) En væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 40 % af den variable aflønningskomponent ud-
skydes i en passende periode under hensyntagen til den ihændehaverperiode, der anbefales for investorer-
ne for de pågældende investeringsinstitutter, og tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet
med de pågældende investeringsinstitutter.
OMTRYK
166
Den i dette litra omhandlede periode skal være på mindst tre år; aflønning, der skal udbetales i henhold til
en udskydelsesordning, kan ikke forfalde hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønnings-
komponent udgør et meget stort beløb, udskydes mindst 60 % af beløbet.
o) Den variable del af aflønningen, herunder den andel, der udskydes, udbetales eller forfalder kun, hvis
den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for administrationsselskabet som helhed og er be-
grundet i afdelingens, investeringsinstituttets og den pågældende medarbejders resultater.
Den samlede variable aflønning bliver normalt betydeligt mindre, når der er tale om vigende eller negati-
ve økonomiske resultater for det pågældende administrationsselskab eller det pågældende investeringsin-
stitut med hensyn til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbetalingen af tidligere indtjente
beløb, herunder i form af bonustab- eller tilbagebetalingsordninger.
p) Pensionspolitikken er i overensstemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og de
langsigtede interesser for administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det administrerer.
Hvis medarbejderen forlader administrationsselskabet før pensionsalderen, tilbageholder administrations-
selskabet de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som om-
handlet i litra m). Når en medarbejder når pensionsalderen, udbetales de skønsmæssigt fastsatte pensions-
bidrag til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra m), efter en femårig tilbageholdel-
sesperiode.
q) Medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsre-
laterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønnings-
vilkår
r) Variabel løn udbetales ikke gennem instrumenter eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene fast-
sat i dette direktiv.
2. ESMA kan i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 anmode om oplysnin-
ger fra de kompetente myndigheder om aflønningspolitikker og -praksisser som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 14a.
ESMA redegør i tæt samarbejde med EBA i sine retningslinjer om aflønningspolitikker for, hvordan for-
skellige sektorielle aflønningsprincipper som f.eks. de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU20) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU21) fastsatte skal anvendes, når
medarbejdere eller andre kategorier af ansatte leverer ydelser i henhold til forskellige sektorielle afløn-
ningsprincipper.
3. Principperne fastsat i stk. 1 finder anvendelse på alle former for aflønning, der udbetales af administra-
tionsselskabet, på ethvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder resultatafhængi-
ge gebyrer, og på alle overførsler af andele eller aktier i investeringsinstituttet til de kategorier af medar-
bejdere, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver med-
arbejder med en samlet løn, der ligger inden for samme lønramme som for den øverste ledelse og risikota-
gere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de investeringsin-
stitutter, som de administrerer.
4. Administrationsselskaber, der er betydelige i kraft af deres størrelse eller størrelsen af de investerings-
institutter, som de administrerer, deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det
bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis-
ser og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring.
OMTRYK
167
Aflønningsudvalget, der i givet fald nedsættes i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer omhandlet
i artikel 14a, stk. 4, har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af le-
delsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det
pågældende administrationsselskabs eller det pågældende investeringsinstituts risici og risikostyring. Af-
lønningsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det
pågældende administrationsselskab. Aflønningsudvalgets medlemmer er medlemmer af ledelsesorganet,
som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende administrationsselskab.
Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, deltager en eller flere repræ-
sentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når aflønningsudvalget forbereder sine afgørelser, tager
det højde for investorernes og andre interessenters langsigtede interesser samt offentlighedens interesse.
3) Artikel 20 stk. 1, litra a), affattes således:
»a) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i artikel 22, stk. 2«.
4) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
1. Et investeringsselskab og, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab sikrer, at der udpeges en enkelt depositar i henhold til dette kapitel.
2. Udpegelsen af depositaren godtgøres ved en skriftlig aftale.
Aftalen skal bl.a. regulere den informationsudveksling, der betragtes som værende nødvendig, for at de-
positaren kan udføre sine opgaver for det investeringsinstitut, vedkommende er udpeget som depositar
for, som fastsat i dette direktiv og andre relevante love, regler og administrative bestemmelser.
3. Depositaren:
a) sikrer, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele i investeringsinstituttet fin-
der sted i overensstemmelse med gældende national ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
b) sikrer, at værdien af andelene i investeringsinstituttet beregnes i overensstemmelse med gældende nati-
onal ret og investeringsinstituttets regler eller vedtægter
c) udfører administrationsselskabets eller et investeringsselskabs instrukser, medmindre disse strider mod
gældende national ret, eller investeringsinstituttets regler eller investeringsinstituttets vedtægter
d) sikrer, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører investeringsinstituttets aktiver, til-
sendes investeringsinstituttet inden for sædvanlige frister
e) sikrer, at investeringsinstituttets udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national ret og
investeringsinstituttets regler eller vedtægter.
4. Depositaren sikrer, at investeringsinstituttets pengestrømme overvåges behørigt, og navnlig, at alle be-
talinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele i investeringsinstitut-
tet er modtaget, og at alle kontanter i investeringsinstituttet er bogført på kontantkonti, der er:
a) oprettet i investeringsinstituttets navn, i det administrationsselskabs navn, der handler på vegne af inve-
steringsinstituttet, eller i den depositars navn, der handler på vegne af investeringsinstituttet.
OMTRYK
168
b) oprettet hos en af de enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i Kommissionens
direktiv 2006/73/EF22), og
c) føres i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.
Er kontantkontiene oprettet i den depositars navn, der handler på investeringsinstituttets vegne, må ingen
kontanter fra den enhed, der er nævnt i første afsnit, litra b), og ingen af depositarens egne kontanter bog-
føres på sådanne konti.
5. Investeringsinstituttets aktiver overdrages til depositaren til opbevaring i henhold til følgende:
a) For så vidt angår finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, skal depositaren:
i) opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, og alle finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til depo-
sitaren
ii) sikre, at alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som
er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskabsbøger på separate konti i
overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF, og at kontiene er oprettet i
investeringsinstituttets navn eller i det administrationsselskabs navn, der handler på investeringsinstitut-
tets vegne, således at de tydeligt kan identificeres som tilhørende investeringsinstituttet i overensstemmel-
se med den til enhver tid gældende ret.
b) For så vidt angår andre aktiver skal depositaren:
i) kontrollere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på investeringsinsti-
tuttets vegne, ejer disse aktiver, ved på grundlag af oplysninger eller dokumenter, der stilles til rådighed
af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet, og på grundlag af ekstern dokumentation, hvis en
sådan findes, at vurdere, om investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der handler på vegne
af investeringsinstituttet, har ejendomsretten
ii) føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at investeringsinstituttet eller administrations-
selskabet på vegne af investeringsinstituttet har ejendomsretten, og holde registeret ajourført.
6. Depositaren giver med jævne mellemrum administrationsselskabet eller investeringsselskabet en samlet
oversigt over alle investeringsinstituttets aktiver.
7. De aktiver, der opbevares i depot af depositaren, bør ikke genanvendes af depositaren eller af en tredje-
mand, som har fået delegeret depotfunktionen for egen regning. Genanvendelse omfatter enhver transakti-
on med aktiver i depot, herunder, men ikke begrænset til, overførsel, pantsætning, salg og lån.
De aktiver, som opbevares i depot af depositaren, må kun genanvendes hvis:
a) genanvendelsen af aktiverne sker for investeringsinstituttets regning
b) depositaren udfører administrationsselskabets instruktioner på vegne af investeringsinstituttet
c) genanvendelsen er til gavn for investeringsinstituttet og i deltagernes interesse
d) transaktionen er dækket af likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som investeringsinstituttet har
modtaget i henhold til en ordning om overdragelse af ejendomsret.
OMTRYK
169
Sikkerhedsstillelsens markedsværdi skal til enhver tid mindst udgøre markedsværdien af de genanvendte
aktiver med tillæg af en præmie.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot, i tilfælde af deposita-
rens insolvens og/eller insolvens hos enhver tredjemand, der er etableret i Unionen, og til hvem opbeva-
ring af investeringsinstituttets aktiver er delegeret, ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for den
pågældende depositars og/eller den pågældende tredjemands kreditorer.
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 22a
1. Depositaren må ikke delegere de i artikel 22, stk. 3 og 4, omhandlede funktioner til tredjemand.
2. Depositaren må kun delegere de funktioner, der er omtalt i artikel 22, stk. 5, til tredjemand, hvis:
a) opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene fastsat i dette direktiv
b) depositaren kan påvise, at der foreligger en objektiv begrundelse for delegeringen
c) depositaren har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og ud-
pegelsen af enhver tredjemand, som depositaren agter at delegere visse af sine opgaver til, og udviser
fortsat passende dygtighed, omhu og grundighed ved den regelmæssige kontrol med og løbende overvåg-
ning af enhver tredjemand, som den har delegeret visse af sine opgaver til, og af de arrangementer, som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver.
3. Depositaren må kun delegere de i artikel 22, stk. 5, omhandlede funktioner til tredjemand, der til enh-
ver tid i forbindelse med udførelsen af de delegerede opgaver:
a) har strukturer og ekspertise, der er tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten
af de aktiver, som investeringsinstituttet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet
har overdraget til vedkommende
b) for så vidt angår de i artikel 22, stk. 5, litra a), omhandlede opbevaringsopgaver er underlagt
i) effektive tilsynsregler, herunder minimumskapitalkrav, og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og
ii) en ekstern periodisk revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i vedkommendes besiddelse
c) holder depositarens kunders aktiver adskilt fra sine egne aktiver og fra depositarens aktiver på en sådan
måde, at de til enhver tid klart kan identificeres som tilhørende en given depositars kunder
d) træffer alle de nødvendige skridt til at sikre, at et investeringsinstituts aktiver, der opbevares i depot
hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes til eller realiseres til fordel for
tredjemandens kreditorer, og
e) overholder de generelle forpligtelser og forbud, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, 5 og 7, og i artikel 25.
Uanset første afsnit, litra b), nr. i), må depositaren, når et tredjelands ret kræver, at visse finansielle instru-
menter opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delege-
ringskravene i nævnte litra, kun delegere sine funktioner til en sådan lokal enhed i det omfang, tredjelan-
dets ret kræver det, og kun så længe der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene,
og kun hvis:
OMTRYK
170
a) Investorerne i det relevante investeringsinstitut forud for deres investering behørigt underrettes om det
forhold, at denne delegering er påkrævet på grund af juridiske begrænsninger i tredjelandets ret, om de
omstændigheder, der retfærdiggør delegeringen, og om de risici, der er forbundet med den pågældende
delegering
b) Investeringsselskabet eller administrationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet har pålagt depo-
sitaren at delegere opbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til en sådan lokal enhed.
Tredjemanden kan for sin del videredelegere disse funktioner, under forudsætning af at de samme krav er
opfyldt. I så fald finder artikel 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de relevante parter.
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes leveringen af ydelser som defineret i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF23) via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, og
leveringen af tilsvarende ydelser via tredjelandsværdipapirafviklingssystemer ikke som delegering af op-
bevaringsfunktioner.
6) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 2-4 affattes således:
»2. Depositaren skal være:
a) en national centralbank
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, eller
c) en anden juridisk enhed, som i henhold til medlemsstatens ret har tilladelse fra den kompetente myn-
dighed til at udøve depositaraktiviteter i henhold til dette direktiv, og som er undergivet krav om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, der ikke er mindre end de krav, der er beregnet afhængigt af den valgte frem-
gangsmåde i overensstemmelse med artikel 315 eller 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/201324), og som har en egenkapital, der ikke er mindre end startkapitalen i henhold til artikel
28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
En juridisk enhed som omhandlet i første afsnit, litra c), skal være underkastet tilsynsregler og løbende
tilsyn og skal opfylde følgende minimumskrav:
a) den skal have den nødvendige infrastruktur til at opbevare finansielle instrumenter, der kan registreres
på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger
b) den skal opstille regler og procedurer, som er tilstrækkelige til sikring af, at enheden, herunder dens
ledere og ansatte, overholder enhedens forpligtelser i henhold til dette direktiv
c) den skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive
procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området
d) den skal opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på
at træffe alle rimelige foranstaltninger, der har til formål at forhindre interessekonflikter
e) den skal sørge for, at der opbevares oplysninger om alle dens tjenesteydelser, aktiviteter og transaktio-
ner, som er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed kan udføre sine tilsynsopgaver og udføre
håndhævelsesforanstaltningerne fastsat i dette direktiv
OMTRYK
171
f) den skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed i
udøvelsen af sine depositarfunktioner ved at anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede sy-
stemer, ressourcer og procedurer, herunder til at udøve sine depositaraktiviteter
g) alle medlemmer af dens ledelsesorgan og øverste ledelse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme, tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
h) dens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå depositarens aktiviteter, herunder de største risici
i) hvert medlem af dens ledelsesorgan og den øverste ledelse skal udvise hæderlighed og integritet.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke af disse kategorier af institutioner omhandlet i stk. 2, første afsnit,
der er berettigede til at være depositarer.
4. Investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der handler på vegne af det investeringsinstitut,
som de administrerer, som inden 18. marts 2016 som depositar har udpeget et institut, der ikke opfylder
kravene fastsat i stk. 2, skal udpege en depositar, der opfylder kravene, inden 18. marts 2018.
b) Stk. 5 og 6 udgår.
7) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren over for investeringsinstituttet og deltagerne i investeringsinsti-
tuttet er ansvarlig for tab, som er forårsaget af depositaren eller af en tredjemand, som opbevaringen af
finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 22, stk. 5, litra a), er delegeret til.
I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot sikrer medlemsstaterne, at depositaren uden
unødig forsinkelse yder en erstatning til investeringsinstituttet eller det administrationsselskab, der hand-
ler på vegne af investeringsinstituttet, i form af et finansielt instrument af samme type eller det tilsvarende
beløb. Depositaren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hæn-
delse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser
ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.
Medlemsstaterne sikrer, at depositaren også er ansvarlig over for investeringsinstituttet og investeringsin-
stituttets investorer for ethvert andet tab, disse måtte lide som følge af, at depositaren uagtsomt eller for-
sætligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
2. Depositarens ansvar omhandlet i stk. 1 berøres ikke af en eventuel delegering som omhandlet i artikel
22a.
3. Depositarens ansvar, jf. stk. 1, kan ikke udelukkes eller begrænses ved aftale.
4. Aftaler i strid med stk. 3 er ugyldige.
5. Deltagere i investeringsinstituttet kan gøre krav gældende over for depositaren enten direkte eller indi-
rekte gennem administrationsselskabet eller investeringsselskabet, forudsat at dette ikke fører til dobbelt
godtgørelse eller til ulige behandling af deltagerne.«
8) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
OMTRYK
172
1. Virksomhed som både administrationsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab. Virk-
somhed som både investeringsselskab og depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive opgaver handle ær-
ligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets og investeringsinstitut-
tets investorers interesse. Investeringsselskabet og depositaren skal under udførelsen af deres respektive
opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i investeringsinstituttets inve-
storers interesse.
Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til investeringsinstituttet eller administrationsselska-
bet på vegne af investeringsinstituttet, som kan skabe interessekonflikter mellem investeringsinstituttet,
investorerne i investeringsinstituttet, administrationsselskabet og depositaren selv, medmindre deposita-
ren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver,
der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende på-
vist, styret, overvåget og oplyst til investeringsinstituttets investorer.«
9) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
1. Det skal ved lov eller i investeringsfondens fondsregler fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.
2. Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af
administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en så-
dan udskiftning.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 26a
Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger til rådighed for sine kompetente myndigheder, som
den har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for dens kompetente
myndigheder eller for investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Hvis investeringsinstituttets eller administrationsselskabets kompetente myndigheder er forskellige fra de-
positarens, udveksler depositarens kompetente myndigheder straks de modtagne oplysninger med investe-
ringsinstituttets og administrationsselskabets kompetente myndigheder.
Artikel 26b
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
112a, som præciserer:
a) de oplysninger, der skal indgå i den i artikel 22, stk. 2, omhandlede skriftlige aftale
b) betingelserne for at udføre depositarfunktionerne i medfør af artikel 22, stk. 3, 4 og 5, herunder:
i) arterne af finansielle instrumenter, der skal indgå i anvendelsesområdet for depositarens opbevaringsop-
gaver i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra a)
ii) betingelserne, hvorpå depositaren udøver sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instru-
menter, som er registreret hos en central depositar
OMTRYK
173
iii) betingelserne, hvorpå depositaren skal opbevare de finansielle instrumenter, som er udstedt på navn
og registreret hos en udsteder eller en registrator, sikkert i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra
b)
c) depositarernes forpligtelse til rettidig omhu i medfør af artikel 22a, stk. 2, litra c)
d) forpligtelsen til adskillelse i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra c)
e) de skridt, som tredjemand skal tage i medfør af artikel 22a, stk. 3, litra d)
f) de betingelser hvorpå og omstændigheder hvorunder finansielle instrumenter, der opbevares i depot,
skal anses for at være tabt, jf. artikel 24
g) hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at
have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde
truffet alle rimelige forholdsregler, jf. artikel 24, stk. 1
h) betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i artikel 25, stk. 2.«
11) Artikel 30, stk. 1, affattes således:
»Artikel 13-14b finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har udpeget et admini-
strationsselskab i henhold til dette direktiv.«
12) Kapitel V, afdeling 3, udgår.
13) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Prospektet skal indeholde enten:
a) oplysninger om den ajourførte aflønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af,
hvordan løn og goder beregnes, identiteten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder,
herunder sammensætningen af aflønningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, eller
b) et resumé af aflønningspolitikken og en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte aflønnings-
politik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, identiteten på
de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af aflønningsudval-
get, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted med angivelse af det pågældende
websted, og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Årsberetningen skal også omfatte:
a) den samlede lønsum i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af administrationssel-
skabet og af investeringsselskabet til arbejdstagerne, samt antal modtagere og, hvor det er relevant, et-
hvert beløb, der udbetales direkte af investeringsinstituttet, herunder ethvert resultatafhængigt gebyr
b) den samlede lønsum fordelt på kategorier af medarbejdere eller andre kategorier af ansatte, jf. artikel
14a, stk. 3
c) en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes
OMTRYK
174
d) resultatet af gennemgangen i artikel 14b, stk. 1, litra c) og d), herunder eventuelle uregelmæssigheder,
der har fundet sted
e) væsentlige ændringer af den fastlagte aflønningspolitik.«
14) Artikel 78 ændres således:
a) Stk. 3, litra a), affattes således:
»a) identifikation af investeringsinstituttet og af investeringsinstituttets kompetente myndighed«.
b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Central investorinformation skal også omfatte en erklæring om, at oplysningerne om den ajourførte af-
lønningspolitik, herunder, men ikke begrænset til, en beskrivelse af, hvordan løn og goder beregnes, iden-
titeten på de personer, der er ansvarlige for at tildele løn og goder, herunder sammensætningen af afløn-
ningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, er tilgængelige via et websted (med angivelse af det på-
gældende websted), og at der efter anmodning gratis stilles en trykt udgave til rådighed.«
15) Artikel 98, stk. 2, litra d), affattes således:
»d) at forlange
i) i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, oplysninger om datatrafik, som opbevares af
en teleoperatør, hvis der foreligger begrundet mistanke om en overtrædelse, og hvis de pågældende oplys-
ninger kan være af relevans for en undersøgelse af overtrædelser af dette direktiv
ii) eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, som
opbevares af et investeringsinstitut, administrationsselskaber, investeringsselskaber, depositarer eller an-
dre enheder, der er reguleret ved dette direktiv«
16) Artikel 99 affattes således:
»Artikel 99
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 98 og
medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reg-
ler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der skal pålægges virksomhe-
der og personer for overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer
alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres.
Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtræ-
delser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige be-
stemmelser.
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest 18. marts 2016 Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og admi-
nistrative bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige be-
stemmelser. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle se-
nere ændringer heraf.
OMTRYK
175
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædel-
ser af de bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltnin-
ger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de
retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager vedrørende mulige overtrædelser af dette di-
rektiv og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, med henblik
på at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af
dette direktiv.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
3. Som led i Kommissionens overordnede vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, gennemgår den
senest 18. september 2017 anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, særlig behovet
for en yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene
fastsat i dette direktiv.
4. En kompetent myndighed kan kun afvise en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at sam-
arbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, nemlig når:
a) kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare,
navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet
b) imødekommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne un-
dersøgelses- eller håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning
c) der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved den pågældende medlemsstats myndigheder, eller
d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne finder anvendelse på investeringsinstitutter, administra-
tionsselskaber, investeringsselskaber eller depositarer, kan der i tilfælde af en overtrædelse af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, anvendes administrative sanktioner eller andre administra-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret over for medlemmerne af ledelsesorganet og
over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
6. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som kan anvendes i alle de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter føl-
gende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at af-
holde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) hvis der er tale om et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, suspension eller tilbagekaldel-
se af godkendelsen af investeringsinstituttet eller administrationsselskabet
d) pålæggelse af et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud
mod varetagelse af ledelsesfunktioner i dette eller i andre selskaber over for et medlem af administrations-
selskabets eller investeringsselskabets ledelsesorgan eller over for en hvilken som helst anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig
OMTRYK
176
e) hvis der er tale om en juridisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014 eller 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnska-
ber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab
af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU25), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsom-
sætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante EU-ret på regnskabs-
området ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har
godkendt
f) hvis der er tale om en fysisk person, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. september
2014, eller
g) som alternativ til litra e) og f), administrative maksimumbøder på op til mindst det dobbelte af den
fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette over-
stiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
7. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret give de kompetente myndigheder beføjelse til at
pålægge former for sanktioner ud over de i stk. 6 nævnte eller til at pålægge bøder, der overstiger de i stk.
6, litra e), f) og g), nævnte beløb.
17) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 99a
Medlemsstaterne sikrer, at deres love eller administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
fastsætter sanktioner, særlig når:
a) der drives virksomhed som investeringsinstitut uden godkendelse, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 5
b) der drives virksomhed som administrationsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 6
c) der drives virksomhed som investeringsselskab uden forudgående godkendelse, hvorved der sker en
overtrædelse af artikel 27
d) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab erhverves, direkte eller indirekte, eller en sådan
kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab forøges, således at den pågældendes andel af stemme-
rettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at administra-
tionsselskabet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte er-
hvervelse«), uden skriftlig underretning af de kompetente myndigheder for det administrationsselskab,
hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvorved der sker en overtrædelse af
artikel 11, stk. 1
e) en kvalificeret deltagelse i et administrationsselskab afhændes, direkte eller indirekte, eller reduceres,
således at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved falder til under 20 %,
30 % eller 50 %, eller således at administrationsselskabet ophører med at være et datterselskab, uden
skriftlig underretning af de kompetente myndigheder, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk.
1
OMTRYK
177
f) et administrationsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulov-
lig vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 7, stk. 5, litra b)
g) et investeringsselskab har opnået godkendelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig
vis, hvorved der sker en overtrædelse af artikel 29, stk. 4, litra b)
h) et administrationsselskab ikke, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af be-
siddelser af kapital i selskabet, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder til under en af de
tærskler, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, underretter de kompetente myndig-
heder om disse erhvervelser eller afhændelser, hvorved der sker en overtrædelse af nærværende direktivs
artikel 11, stk. 1
i) et administrationsselskab ikke mindst en gang om året meddeler den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse samt dennes størrelse,
hvorved der sker en overtrædelse af artikel 11, stk. 1
j) et administrationsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a)
k) et administrationsselskab ikke overholder strukturelle og organisatoriske krav, der er fastsat i overens-
stemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra b)
l) et investeringsselskab ikke overholder de procedurer og ordninger, der er fastsat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 31
m) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke opfylder krav vedrørende delegering af dets
opgaver til tredjemand, som er fastsat i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemfø-
relse af artikel 13 og 30
n) et administrationsselskab eller et investeringsselskab ikke overholder en adfærdskodeks, der er fastsat i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og 30
o) en depositar ikke udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennem-
førelse af artikel 22, stk. 3-7
p) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser vedrørende investeringsinstitutters investering-
spolitikker fastsat i nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII
q) et administrationsselskab eller et investeringsselskab undlader at anvende en risikostyringsproces eller
en proces for nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne fastsat i nationale bestem-
melser til gennemførelse af artikel 51, stk. 1
r) et investeringsselskab eller, for hver af de investeringsfonde, som det administrerer, et administrations-
selskab gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser til at afgive oplysninger til investorer fastsat i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 68 til 82
s) et administrationsselskab eller et investeringsselskab, der markedsfører andele i investeringsinstitutter,
som det administrerer i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, undlader at opfylde
anmeldelseskravet fastsat i artikel 93, stk. 1.
Artikel 99b
OMTRYK
178
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle af-
gørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for over-
trædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den per-
son, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal
mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er an-
svarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæs-
sig karakter.
Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysi-
ske personers personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proporti-
onaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse, skal medlemsstaterne dog sikre, at
de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der over-
holder national ret, hvis sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger, eller
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
fastsat i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges,
men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne for-
bindelse og resultatet af sådanne klager. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager
oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og
videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til
den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kom-
petente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de
kompetente myndigheder indberetter.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver af-
gørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres
også.
4. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i of-
fentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødven-
digt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
OMTRYK
179
Artikel 99c
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner
eller foranstaltninger og fastsættelse af niveauet af de administrative bøder sørger for, at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og tager højde for alle relevante
omstændigheder, herunder, når det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar
c) den finansielle styrke hos den for overtrædelsen ansvarlige person med udgangspunkt, f.eks., i den
samlede årsomsætning i tilfælde af en juridisk person eller årsindkomsten, i tilfælde af en fysisk person
d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, den skade, der er påført andre
personer, og i givet fald den skade, der er påført markedernes funktion eller økonomien som helhed, så-
fremt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
f) overtrædelser, som den for overtrædelsen ansvarlige person tidligere har begået
g) foranstaltninger truffet af den for overtrædelsen ansvarlige person efter overtrædelsen for at hindre
gentagelse heraf.
2. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge sanktioner i henhold til artikel
99, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administra-
tive sanktioner giver de tilstræbte resultater i overensstemmelse med dette direktiv. De skal også koordi-
nere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelse til at føre
tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger i grænseover-
skridende sager i overensstemmelse med artikel 101.
Artikel 99d
1. Medlemsstaterne indfører effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle
eller faktiske overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, til de kompe-
tente myndigheder, herunder sikre kommunikationskanaler til at indberette de pågældende overtrædelser.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og depositarer, som
indberetter overtrædelser begået hos disse enheder, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og
andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, der indberetter overtrædelserne, og den
fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 95/46/EF26)
d) klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter en overtrædelse, til enhver tid garanteres fortrolig-
hed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgen-
de retssager.
OMTRYK
180
3. ESMA stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed til indberetning af overtrædelser
af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. ESMA sikrer, at disse kommunikations-
kanaler overholder stk. 2, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne påser, at det forhold, at ansatte i investeringsselskaber, administrationsselskaber og
depositarer som omhandlet i stk. 1 og 3, foretager indberetning, ikke betragtes som værende en overtræ-
delse af den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser,
og ikke påfører de personer, der foretager indberetning, nogen form for ansvar i forbindelse med denne
indberetning.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administrationsselskaber, investeringsselskaber og depositarer har
passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem
en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 99e
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 99. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig
rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner eller foranstaltninger, under-
retter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger. Vedrører en offent-
liggjort sanktion eller foranstaltning et administrationsselskab eller investeringsselskab, tilføjer ESMA en
henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i den fortegnelse over administrationssel-
skaber, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 1.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne for og formularerne til fremsendelse af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
18. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 104a
1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger, der foretages i med-
lemsstaterne i medfør af dette direktiv.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200127) finder anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der foretages af ESMA i medfør af dette direktiv.
19) I artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 51, stk. 4, artikel 60, stk. 6, artikel 61,
stk. 3, artikel 62, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 75, stk. 4, artikel 78, stk. 7, artikel 81, stk. 2, artikel 95,
stk. 1, og artikel 111, ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, 3 og 4, og med forbe-
hold af betingelserne i artikel 112a og 112b« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
20) I artikel 50a ændres ordene: »i overensstemmelse med artikel 112a og med forbehold af betingelserne
i artikel 112b og 112c« til: »i overensstemmelse med artikel 112a«.
OMTRYK
181
21) I artikel 52, stk. 4, tredje afsnit, ændres henvisningen til »artikel 112, stk. 1« til en henvisning »artikel
112«.
22) Artikel 112 affattes således
Artikel 112
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28).
23) Artikel 112a affattes således:
»Artikel 112a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede beføjelser, jf. artikel 12, 14, 43, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og
111, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 4. januar 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26b, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 17. september 2014.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50a, tillægges Kommissionen for en periode på
fire år fra den 21. juli 2011.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 51, tillægges Kommissionen for en periode på fire
år fra den 20. juni 2013.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varig-
hed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95 og 111 omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 14, 26b, 43, 50a, 51, 60, 61, 62, 64, 75, 78, 81, 95
and 111, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.«
(24) Artikel 112b udgår.
25) Skema A, punkt 2, i bilag I affattes således:
OMTRYK
182
»2. Oplysninger om depositaren:
2.1. Angivelse af investeringsinstituttets depositar og en beskrivelse af vedkommendes opgaver og af in-
teressekonflikter, som måtte opstå.
2.2. En beskrivelse af eventuelle opbevaringsopgaver, som depositaren har delegeret, listen over delegere-
de og underdelegerede og eventuelle interessekonflikter, som måtte opstå som følge af delegeringen.
2.3. En erklæring om, at ajourførte oplysninger om punkt 2.1 og 2.2 vil blive stillet til rådighed for inve-
storerne efter anmodning.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. marts 2016 de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
De anvender de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 18. marts 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
OMTRYK
183
1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18
2) Europa-Parlamentets holdning af 15. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23. juli 2014.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
4) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
8) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 236/2012 (se side 1 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
16) EUT C 100 af 6.4.2013, s. 12.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).«
18) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).«
22) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).«
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).«
24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).«
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«
26) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).«
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).«
OMTRYK
184
Bilag 3
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
OMTRYK
185
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
OMTRYK
186
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
OMTRYK
187
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
OMTRYK
188
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
OMTRYK
189
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
OMTRYK
190
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
OMTRYK
191
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
192
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
OMTRYK
193
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
OMTRYK
194
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
OMTRYK
195
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
OMTRYK
196
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
OMTRYK
197
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS' muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
OMTRYK
198
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS' udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
OMTRYK
199
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
OMTRYK
200
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
OMTRYK
201
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU's finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
OMTRYK
202
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
OMTRYK
203
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
OMTRYK
204
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
OMTRYK
205
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
OMTRYK
206
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
OMTRYK
207
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
OMTRYK
208
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
OMTRYK
209
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
OMTRYK
210
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd's
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
OMTRYK
211
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
OMTRYK
212
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
OMTRYK
213
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
OMTRYK
214
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
OMTRYK
215
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
OMTRYK
216
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
OMTRYK
217
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
OMTRYK
218
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
OMTRYK
219
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
OMTRYK
220
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
OMTRYK
221
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
OMTRYK
222
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
OMTRYK
223
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
OMTRYK
224
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
OMTRYK
225
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
OMTRYK
226
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
OMTRYK
227
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
OMTRYK
228
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
OMTRYK
229
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
OMTRYK
230
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
OMTRYK
231
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
OMTRYK
232
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
OMTRYK
233
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
OMTRYK
234
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
235
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
OMTRYK
236
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
OMTRYK
237
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
OMTRYK
238
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
OMTRYK
239
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
OMTRYK
240
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
241
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
OMTRYK
242
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
OMTRYK
243
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
OMTRYK
244
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
OMTRYK
245
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
OMTRYK
246
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
OMTRYK
247
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
OMTRYK
248
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
OMTRYK
249
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
OMTRYK
250
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
OMTRYK
251
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
OMTRYK
252
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
OMTRYK
253
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
OMTRYK
254
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
OMTRYK
255
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
OMTRYK
256
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
OMTRYK
257
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
OMTRYK
258
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
OMTRYK
259
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
OMTRYK
260
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
OMTRYK
261
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
OMTRYK
262
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
OMTRYK
263
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
OMTRYK
264
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
OMTRYK
265
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
OMTRYK
266
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
OMTRYK
267
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
OMTRYK
268
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
OMTRYK
269
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
OMTRYK
270
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med
kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra
n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
OMTRYK
271
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
OMTRYK
272
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
OMTRYK
273
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i over-
ensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala
med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med an-
vendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
OMTRYK
274
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
OMTRYK
275
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
OMTRYK
276
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
OMTRYK
277
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
OMTRYK
278
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
OMTRYK
279
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
OMTRYK
280
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
OMTRYK
281
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
OMTRYK
282
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
OMTRYK
283
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
OMTRYK
284
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
OMTRYK
285
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
OMTRYK
286
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
287
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd's skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
OMTRYK
288
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
OMTRYK
289
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
OMTRYK
290
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
OMTRYK
291
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
OMTRYK
292
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
OMTRYK
293
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
OMTRYK
294
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
OMTRYK
295
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
OMTRYK
296
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
OMTRYK
297
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
OMTRYK
298
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
OMTRYK
299
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
OMTRYK
300
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
OMTRYK
301
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
OMTRYK
302
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
OMTRYK
303
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
OMTRYK
304
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
OMTRYK
305
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
OMTRYK
306
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
OMTRYK
307
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
OMTRYK
308
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
OMTRYK
309
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
OMTRYK
310
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
OMTRYK
311
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
OMTRYK
312
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
OMTRYK
313
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
OMTRYK
314
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
OMTRYK
315
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
OMTRYK
316
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
OMTRYK
317
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
OMTRYK
318
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
OMTRYK
319
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
OMTRYK
320
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
OMTRYK
321
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
OMTRYK
322
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
OMTRYK
323
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
OMTRYK
324
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
OMTRYK
325
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
OMTRYK
326
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
OMTRYK
327
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
OMTRYK
328
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
OMTRYK
329
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
OMTRYK
330
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndighe-
der.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
OMTRYK
331
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
OMTRYK
332
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
OMTRYK
333
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
OMTRYK
334
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
OMTRYK
335
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
OMTRYK
336
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
OMTRYK
337
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
OMTRYK
338
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
OMTRYK
339
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
OMTRYK
340
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
OMTRYK
341
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
OMTRYK
342
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
OMTRYK
343
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
OMTRYK
344
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
OMTRYK
345
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
OMTRYK
346
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
OMTRYK
347
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
OMTRYK
348
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
OMTRYK
349
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
OMTRYK
350
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
OMTRYK
351
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
OMTRYK
352
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
OMTRYK
353
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
OMTRYK
354
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
OMTRYK
355
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
OMTRYK
356
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
OMTRYK
357
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
OMTRYK
358
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
OMTRYK
359
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
OMTRYK
360
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
OMTRYK
361
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
OMTRYK
362
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
OMTRYK
363
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
OMTRYK
364
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
OMTRYK
365
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
OMTRYK
366
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
OMTRYK
367
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
OMTRYK
368
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
OMTRYK
369
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
OMTRYK
370
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
OMTRYK
371
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
OMTRYK
372
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
OMTRYK
373
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
OMTRYK
374
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
OMTRYK
375
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
OMTRYK
376
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
OMTRYK
377
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
OMTRYK
378
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
OMTRYK
379
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
OMTRYK
380
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
OMTRYK
381
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
OMTRYK
382
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
OMTRYK
383
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
OMTRYK
384
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
OMTRYK
385
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
OMTRYK
386
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
OMTRYK
387
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
OMTRYK
388
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
OMTRYK
389
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
OMTRYK
390
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
OMTRYK
391
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
OMTRYK
392
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
OMTRYK
393
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
OMTRYK
394
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
OMTRYK
395
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
OMTRYK
396
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
OMTRYK
397
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
OMTRYK
398
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
OMTRYK
399
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
OMTRYK
400
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
OMTRYK
401
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
OMTRYK
402
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
OMTRYK
403
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
OMTRYK
404
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
OMTRYK
405
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
OMTRYK
406
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
OMTRYK
407
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
OMTRYK
408
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/50/EU
af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF4) skulle Kommissionen aflæg-
ge beretning om anvendelsen af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigts-
mæssige i at bringe fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30, stk. 4, fore-
skrevne tiårsperiode, og om de mulige konsekvenser af anvendelsen af direktivet for Europas finansielle
markeder.
(2) Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF, hvori
der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Beretningen vi-
ser navnlig, at der er behov for at forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulere-
de markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i Unionen. Desuden bør
effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning forbedres, navnlig hvad angår offentliggørel-
se af oplysninger om virksomheders ejerforhold.
(3) I sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid — Sammen om fornyet vækst« påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt
at gennemgå direktiv 2004/109/EF med henblik på at gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore
virksomheder mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse.
(4) Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens meddelelse bør den administrative byrde ved for-
pligtelserne i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked reduceres for små og mellemsto-
re udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at offentliggøre foreløbige ledel-
OMTRYK
409
seserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en stor byrde for mange små og mellemstore udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttel-
sen. Disse forpligtelser tilskynder desuden til kortsigtede resultater og modvirker langtidsinvesteringer.
For at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det væsentligt at reduce-
re det kortsigtede pres på udstedere og give investorer et incitament til at anlægge et mere langsigtet per-
spektiv. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes.
(5) Medlemsstaterne bør ikke have mulighed for i deres nationale lovgivning at pålægge et krav om at
offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end årsrapporter og halvårsrapporter. Med-
lemsstaterne bør imidlertid kunne stille krav om, at udstederne offentliggør yderligere periodiske finan-
sielle oplysninger, hvis et sådant krav ikke udgør nogen væsentlig økonomisk byrde, og hvis de krævede
yderligere oplysninger står i et rimeligt forhold til de faktorer, der bidrager til investorbeslutninger. Dette
direktiv berører ikke yderligere oplysninger, som kræves i EU-sektorlovgivning, og navnlig kan med-
lemsstaterne kræve, at finansielle institutioner offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Endvidere kan et reguleret marked kræve, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel herpå, of-
fentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger i alle eller nogle af dette markeds segmenter.
(6) For at skabe yderligere fleksibilitet og dermed mindske de administrative byrder bør tidsfristen for
offentliggørelse af halvårsrapporter forlænges til tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Da den
periode, hvor udstederne kan offentliggøre deres halvårsrapporter, udvides, må det forventes, at markeds-
deltagerne er mere opmærksomme på små og mellemstore udstederes rapporter, hvorved disse udstedere
bliver mere synlige.
(7) For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalinger til myndigheder bør udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien
eller i virksomheder inden for skovning af primærskove, hvert år i en særskilt beretning offentliggøre de
betalinger, der er foretaget til myndigheder i de lande, hvor de driver virksomhed. Beretningen bør inde-
holde tilsvarende typer af betalinger som dem, der offentliggøres i forbindelse med gennemsigtighedsini-
tiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)). Offentliggørelsen
af betalinger til myndigheder bør stille oplysninger til rådighed for civilsamfundet og investorer med hen-
blik på at holde myndigheder i lande med mange naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyt-
telsen af disse ressourcer. Initiativet er også et supplement til EU-handlingsplanen for retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (EU FLEGT) og bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksom-
heder, der bringer træ og træprodukter i omsætning5), som stiller krav til forhandlere af træ og træproduk-
ter om at udøve behørig omhu for at forhindre, at træ og træprodukter fra ulovlig skovhugst i at får ad-
gang til EU-markedet. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemmerne af virksomhedens ansvarlige organer,
der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning, har ansvar for efter
bedste overbevisning og evne at sikre, at beretninger om betalinger til myndigheder udarbejdes i overens-
stemmelse med kravene i dette direktiv. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhøren-
de beretninger for visse virksomhedsformer6).
(8) For at fremme gennemsigtighed og investorbeskyttelse bør medlemsstaterne kræve, at følgende prin-
cipper finder anvendelse på indberetning af betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i direktiv 2013/34/EU: væsentlighed (der er ikke krav om, at en betaling, hvad enten den foretages som en
enkelt betaling eller en række med hinanden forbundne betalinger, tages i betragtning i beretningen, hvis
den er på under 100 000 EUR inden for et regnskabsår); indberetning for hver myndighed og projekt for
projekt (indberetning om betalinger til myndigheder bør foretages for hver myndighed og projekt for pro-
OMTRYK
410
jekt); universalitet (der gøres ingen undtagelser, f.eks. for udstedere, der er aktive i visse lande, som har
forvridende virkning og gør det muligt for udstederne at udnytte lemfældige gennemsigtighedskrav); fuld-
stændighed (alle relevante betalinger og indtægter, som betales til myndigheder, skal indberettes i over-
ensstemmelse med kapitel 10 i direktiv 2013/34/EU og dertil hørende betragtninger).
(9) Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer
investorer økonomisk over for selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i selskaber,
hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk og misvisende billede af ejerforholdene i børsnotere-
de selskaber. For at sikre at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabs-
struktur, bør definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle instrumenter med ens-
artede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier.
(10) Finansielle instrumenter, hvis økonomiske virkninger svarer til besiddelser af aktier og besiddelser af
rettigheder til at erhverve aktier, som kræver kontant afregning, bør beregnes på »deltajusteret« grundlag
ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Delta angiver, hvor
meget et finansielt instruments teoretiske værdi varierer i tilfælde af kursudsving i det underliggende in-
strument, og giver et nøjagtigt billede af eksponeringen for indehaverens underliggende instrument. Den-
ne tilgang er valgt for at sikre, at oplysningerne om det samlede antal stemmerettigheder, der er til rådig-
hed for investor, er så nøjagtigt som muligt.
(11) For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af
finansielle instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier, og de samlede besiddelser af stemmerettighe-
der, der er knyttet til de underliggende aktier, overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den
samlede procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at offentliggøre æn-
dringen i besiddelsernes karakter.
(12) En harmoniseret ordning for anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hen-
syn til sammenlægningen af aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at for-
bedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde for grænseoverskri-
dende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne indføre strengere regler end dem, der er fastsat i
direktiv 2004/109/EF, med hensyn til beregningen af anmeldelsestærskler, sammenlægning af besiddelser
af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, med besiddelser af stemmerettigheder, der er knyttet til fi-
nansielle instrumenter, og undtagelser fra anmeldelseskravene. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, og de selskabsretlige forskelle i Unionen, som fører til, at det samle-
de antal aktier adskiller sig fra det samlede antal stemmerettigheder for nogle udstederes vedkommende,
bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at fastsætte både lavere og yderligere tærskler for an-
meldelse af besiddelser af stemmerettigheder og for at kræve tilsvarende anmeldelser i forbindelse med
tærskler baseret på kapitalbesiddelser. Endvidere bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at fast-
sætte strengere forpligtelser end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med hensyn til indholdet (af
f.eks. oplysninger om aktionærernes hensigter), proceduren og tidspunktet for anmeldelse og for at kræve
yderligere oplysninger om større besiddelser, som direktiv 2004/109/EF ikke indeholder bestemmelser
om. Navnlig bør medlemsstaterne også fortsat kunne anvende love eller administrative bestemmelser, der
er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, som påvirker ejer-
skabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud7), som indebærer strengere krav til offentliggørelse end kravene i direktiv 2004/109/EF.
(13) Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af ordningen for anmeldelse af større besiddel-
ser og en passende grad af gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade Den Euro-
OMTRYK
411
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/20108), få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør
vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder med henblik på at præcisere
betingelserne for anvendelse af de eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser
af stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, fastlægge undtagelsestilfælde og i
den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan misbruges til at omgå anmeldelseskravene.
(14) For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) for at specificere indholdet af anmeldelser af større besiddelser af finansielle instrumenter. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herun-
der også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af dele-
gerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(15) For at fremme grænseoverskridende investeringer bør investorer have ubesværet adgang til regulere-
de oplysninger om alle børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af officielt udpegede natio-
nale mekanismer for den centrale opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid ikke nemt at
finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre grænseoverskridende adgang til oplysnin-
gerne og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikations-
teknologiske område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmel-
se med artikel 290 i TEUF med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse af regule-
rede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og mekanismerne for den centrale opbe-
varing af regulerede oplysninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til med bistand fra ESMA at
træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af officielt udpegede nationale
opbevaringsmekanismer fungerer, og til at udarbejde tekniske kriterier for adgang til regulerede oplysnin-
ger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af regulerede oplysnin-
ger på EU-plan. ESMA bør udvikle og drive en webportal, der kan fungere som en europæisk elektronisk
adgangsportal (»adgangsportalen«).
(16) For at forbedre overholdelsen af kravene i direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissio-
nens meddelelse af 9. december 2010, »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjene-
steydelser«, bør beføjelserne til at pålægge sanktioner styrkes, og de bør opfylde visse væsentlige krav
vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sankti-
on eller foranstaltning, de vigtigste beføjelser til at pålægge sanktioner og størrelsen af de administrative
bøder. Disse beføjelser til at pålægge sanktioner bør mindst kunne anvendes ved overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. Medlemsstaterne bør også kunne udøve dem i andre tilfælde. Med-
lemsstaterne bør navnlig sikre, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, der kan anvendes, gi-
ver mulighed for at pålægge bøder, som er tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. I tilfælde
af overtrædelser begået af juridiske enheder bør medlemsstaterne kunne sørge for, at der indføres sanktio-
ner over for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsor-
ganer eller andre, som kan drages til ansvar for de pågældende overtrædelser på de betingelser, der er
fastsat i national ret. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte bestemmelser om suspension af eller om
muligheden for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle in-
strumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at suspension
af stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser. Direktiv 2004/109/EF bør hen-
vise til både administrative sanktioner og administrative foranstaltninger for at omfatte alle tilfælde af
OMTRYK
412
manglende overholdelse, uanset om de i national ret betegnes som en sanktion eller en foranstaltning, og
det bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret om strafferetlige sanktioner.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte bestemmelser om yderligere sanktioner eller foranstaltninger og
større administrative bøder end dem, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, da ordentlige og gennemsigtige
markeder kræver sanktioner med tilstrækkeligt afskrækkende virkning. Bestemmelserne vedrørende sank-
tioner og dem vedrørende offentliggørelsen af administrative sanktioner danner ikke præcedens for anden
EU-lovgivning, særlig ikke for grovere lovovertrædelser.
(17) For at sikre at beslutninger, der pålægger en administrativ foranstaltning eller sanktion, virker af-
skrækkende på offentligheden som helhed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelse af beslutninger
er også et vigtigt middel til at oplyse markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en over-
trædelse af direktiv 2004/109/EF, og til at fremme god opførsel blandt markedsdeltagerne. Hvis offentlig-
gørelsen af en afgørelse ville være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning eller, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede in-
stitutter eller enkeltpersoner uforholdsmæssig stor skade, eller hvis offentliggørelsen af personoplysnin-
ger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportiona-
liteten af en sådan offentliggørelse viser sig at være ude af proportioner, bør den kompetente myndighed
dog kunne beslutte at udsætte sådan offentliggørelse eller at offentliggøre oplysningerne anonymt.
(18) For at tydeliggøre behandlingen af ikkebørsnoterede værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater,
som er optaget til handel på et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør defini-
tionen af »udsteder« specificeres yderligere, så den også omfatter udstedere af ikkebørsnoterede værdipa-
pirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af
»udsteder« bør desuden ændres for at tage hensyn til det forhold, at udstedere af værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, i nogle medlemsstater kan være fysiske personer.
(19) Efter direktiv 2004/109/EF er udstederens hjemland for så vidt angår tredjelandsudstedere af gælds-
beviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, den medlemsstat, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF9). For at
præcisere og forenkle fastlæggelsen af sådanne tredjelandsudstederes hjemland bør definitionen heraf æn-
dres, så det fastlægges, at hjemlandet skal være den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
(20) Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Unionen, bør være
underlagt tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres forplig-
telser. Udstedere, som efter direktiv 2004/109/EF skal vælge hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå
tilsyn fra en kompetent myndighed i Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget valg af hjemland in-
den for en frist på tre måneder. I sådanne tilfælde bør hjemlandet være den medlemsstat, hvor udstederens
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis værdipapirerne er optaget til handel på et
reguleret marked i mere end én medlemsstat, er alle disse medlemsstater hjemlande, indtil udstederen
vælger og oplyser om et enkelt hjemland. Dette ville tilskynde disse udstedere til at vælge hjemland og
oplyse de relevante kompetente myndigheder om valget, og i mellemtiden ville de kompetente myndighe-
der ikke længere mangle de fornødne beføjelser til at gribe ind, indtil en udsteder har oplyst om sit valg af
hjemland.
(21) Efter direktiv 2004/109/EF gælder udstederens valg af hjemland i tre år for så vidt angår udstedere af
gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er 1 000 EUR eller derover. Når en udsteders værdipapirer
ikke længere er optaget til handel på det regulerede marked i udstederens hjemland og forbliver optaget til
OMTRYK
413
handel i et eller flere værtslande, har den pågældende udsteder imidlertid ikke nogen forbindelse med det
oprindeligt valgte hjemland, når det ikke er den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted. En sådan udsteder bør kunne vælge et af sine værtslande eller den medlemsstat, hvor udstede-
ren har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som sit nye hjemland inden udløbet af fristen på tre år. Den samme
mulighed for at vælge et nyt hjemland vil også gælde en tredjelandsudsteder af gældsbeviser, hvis påly-
dende værdi pr. enhed er under 1 000 EUR, eller af aktier, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til
handel på det regulerede marked i udstederens hjemland, men fortsat er optaget til handel i et eller flere
værtslande.
(22) Der bør være overensstemmelse mellem direktiv 2004/109/EF og direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går definitionen af hjemland. For at sikre at det er den mest relevante medlemsstat, der fører tilsyn, bør
direktiv 2003/71/EF ændres, så der er mulighed for større fleksibilitet i situationer, hvor værdipapirer til-
hørende en udsteder, der er registreret i et tredjeland, ikke længere er optaget til handel på det regulerede
marked i dennes hjemland, men derimod er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater.
(23) Kommissionens direktiv 2007/14/EF10) indeholder især regler om anmeldelse af udstederens valg af
hjemland. Disse regler bør indføjes i direktiv 2004/109/EF. For at sikre at de kompetente myndigheder i
værtslandet eller værtslandene og den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
hvis denne medlemsstat hverken er hjemland eller værtsland, underrettes om udstederens valg af hjem-
land, bør alle udstedere pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i de-
res hjemland, de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er en anden end deres hjemland.
Reglerne om anmeldelse af valg af hjemland bør ændres i overensstemmelse hermed.
(24) Kravet efter direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse af nye udstedelser af lån har ført til mange
praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at være kompliceret at anvende. Desuden overlapper det-
te krav delvist kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)11)
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. Derfor og for at fjerne unødvendige administrati-
ve byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(25) Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de
kompetente myndigheder i hjemlandet overlapper det lignende krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber12),
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. Derfor og for at fjerne unødvendige admi-
nistrative byrder for udstederne bør dette krav afskaffes.
(26) Et harmoniseret elektronisk format for rapportering vil være til stor gavn for udstedere, investorer og
kompetente myndigheder, da det vil gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og
sammenligneligheden af årsrapporterne. Derfor bør det fra den 1. januar 2020 være obligatorisk at udar-
bejde årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat, forudsat at ESMA har foretaget en cost-be-
nefit-analyse. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissio-
nen kan vedtage, med henblik på nærmere at beskrive det elektroniske rapporteringsformat med behørig
henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder, som f.eks. eXtensible Business Repor-
ting Language (XBRL). ESMA bør, når den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der, foretage åbne offentlige høringer af alle berørte aktører, foretage en grundig vurdering af de mulige
virkninger af vedtagelsen af de forskellige teknologiske muligheder og gennemføre passende afprøvnin-
ger i medlemsstaterne, som den aflægger rapport om til Kommissionen, når den forelægger udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Når ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de formater, der skal anvendes for banker og finansielle formidlere og forsikringsselskaber,
OMTRYK
414
bør den samarbejde regelmæssigt og tæt med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201013),
og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201014), for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved disse sektorer, sikre tværsektoriel sammen-
hæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne gøre indsigelse
mod de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1095/2010, i hvilket tilfælde disse standarder ikke bør træde i kraft.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger15)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger16) finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlin-
gen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.
(28) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, og det skal gennemfø-
res i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(29) Målet for dette direktiv, nemlig at harmonisere gennemsigtighedskravene vedrørende oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang eller virkninger bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter17) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2004/109/EF, 2003/71/EF og 2007/14/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra d) affattes således:
»d) »udsteder« en fysisk person eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
OMTRYK
415
I tilfælde af aktiecertifikater, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udstederen den, der har
udstedt de værdipapirer, som aktiecertifikaterne repræsenterer, uanset om disse værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked eller ej«.
ii) I litra i) foretages følgende ændringer:
i) Nr. i), andet led, affattes således:
»– når udstederen er registreret i et tredjeland, den medlemsstat, som udstederen har valgt blandt de med-
lemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Valget af hjem-
land er fortsat gældende, medmindre udstederen har valgt et nyt hjemland i henhold til nr. iii) og har
oplyst om valget i overensstemmelse med andet afsnit i dette litra«.
ii) Nr. ii) affattes således:
»ii) for så vidt angår udstedere, der ikke er omfattet af nr. i), den medlemsstat, udstederen har valgt blandt
den medlemsstat, hvor vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvor det er relevant, og de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen
må kun vælge én medlemsstat som hjemland. Dette valg gælder i mindst tre år, medmindre udstede-
rens værdipapirer ikke længere er optaget til handel på noget reguleret marked i Unionen, eller med-
mindre udstederen bliver omfattet af nr. i) eller iii) i løbet af treårsperioden«.
iii) Følgende nummer tilføjes:
»iii) for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-
ked i udstederens hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii), men i stedet er optaget til han-
del i en eller flere andre medlemsstater, et sådant nyt hjemland, som udstederen kan vælge blandt de
medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og, hvor det
er relevant, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted«.
iv) Følgende afsnit tilføjes:
»En udsteder skal offentliggøre sit hjemland, jf. nr. i), ii) eller iii), i overensstemmelse med artikel 20 og
21. Endvidere skal en udsteder oplyse om sit hjemland til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndighed i
hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.
Hvis udstederen undlader at offentliggøre sit hjemland som defineret i nr. i), andet led, eller nr. ii) inden
for en frist på tre måneder fra den dato, hvor udstederens værdipapirer første gang optages til handel på et
reguleret marked, er hjemlandet den medlemsstat, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked. Når udstederens værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder, der er
beliggende i eller udøver virksomhed i mere end én medlemsstat, er disse medlemsstater udstederens
hjemlande, indtil udstederen har truffet valg om et enkelt hjemland og har offentliggjort dette.
For en udsteder, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis valg af
hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), ikke er blevet offentliggjort inden den 27. november 2015, be-
gynder fristen på tre måneder den 27. november 2015.
En udsteder, der har foretaget valg af hjemland, jf. nr. i), andet led, eller nr. ii), og har meddelt dette
valg til de kompetente myndigheder i hjemlandet inden den 27. november 2015, er undtaget fra kravet
efter andet afsnit i dette litra, medmindre denne udsteder vælger et andet hjemland efter den 27. november
2015.«
iii) Følgende litra tilføjes:
»q) »formel aftale« en aftale, som er bindende i henhold til de gældende retsregler.«
OMTRYK
416
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Alle henvisninger til juridiske enheder i dette direktiv forstås som omfattende registrerede virk-
somhedssammenslutninger uden status som juridisk person og truster.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hjemlandet kan stille strengere krav til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, idet det dog
ikke kan stille krav om, at udstedere skal offentliggøre periodiske finansielle oplysninger hyppigere end
de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset stk. 1 kan hjemlandene kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske finansielle
oplysninger hyppigere end de i artikel 4 omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårs-
rapporter, når følgende betingelser er opfyldt:
– de yderligere periodiske finansielle oplysninger udgør ikke nogen uforholdsmæssig stor økonomisk byr-
de i den pågældende medlemsstat, især ikke for de berørte små og mellemstore udstedere, og
– indholdet af de krævede yderligere periodiske finansielle oplysninger står i et rimeligt forhold til de fak-
torer, der bidrager til investeringsbeslutninger, som investorerne i den pågældende medlemsstat træf-
fer.
Før medlemsstaterne træffer beslutning om at kræve, at udstedere offentliggør yderligere periodiske fi-
nansielle oplysninger, vurderer de både, om disse supplerende krav kan føre til, at der fokuseres for meget
på udstedernes kortsigtede resultater, og om de kan få negativ indvirkning på små og mellemstore ud-
stederes mulighed for at få adgang til de regulerede markeder.
Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at udstedere, som er finansielle institutio-
ner, offentliggør yderligere periodiske finansielle oplysninger.
Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske per-
soner eller juridiske enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen når:
i) der fastsættes lavere eller yderligere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, og
der kræves tilsvarende anmeldelser i forbindelse med tærskler baseret på kapitalbesiddelser
ii) der gælder strengere krav end dem, der er fastsat i artikel 12, eller
iii) der anvendes love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud,
fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber,
under tilsyn fra de af medlemsstaterne udpegede myndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud18).
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Udstederen offentliggør årsrapporten senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
sikrer, at den forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Med virkning fra den 1. januar 2020 udarbejdes alle årsrapporter i et fælles elektronisk rapporte-
ringsformat, forudsat at Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 201019), har foretaget en cost-benefit-analyse.
OMTRYK
417
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske
rapporteringsformat med behørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden
vedtagelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurde-
ring af mulige elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ES-
MA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.
december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. En udsteder af aktier eller gældsbeviser offentliggør så hurtigt som muligt efter udløbet af den rele-
vante periode, dog senest tre måneder herefter, en halvårsrapport for regnskabsårets første seks måneder.
Udstederen sørger for, at halvårsrapporten forbliver offentligt tilgængelig i mindst ti år.«
5) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Beretning om betalinger til myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at udstedere inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove
som defineret i artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer20) hvert år udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med kapitel 10
i nævnte direktiv. Beretningen skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabs-
år og forblive offentligt tilgængelig i mindst ti år. Betalinger til myndigheder indberettes på koncernni-
veau.
6) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
a) stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som
mindst én medlemsstat er medlem af, Den Europæiske Centralbank (ECB), den europæiske finansiel-
le stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet ved EFSF-rammeaftalen og andre mekanismer oprettet med hen-
blik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig
finansiel bistand til de medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstaternes nationale cen-
tralbanker, uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, og
b) udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålyden-
de værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta
end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Uanset denne artikels stk. 1, litra b), finder artikel 4 og 5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke an-
vendelse på udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst
50 000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvis værdien af pålyden-
det pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel
på et reguleret marked i Unionen inden den 31. december 2010.«
OMTRYK
418
7) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6 affattes således:
»6. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringssel-
skabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF
af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag21), forudsat at:
a) stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og
b) stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
b) Følgende stykker indsættes:
»6a. Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabi-
liseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december
2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbage-
købsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter22), forudsat at stemmerettigheder, der er knyt-
tet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
6b. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i
stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8) I artikel 12, stk. 2, affattes indledningen således:
»Anmeldelse til udstederen skal ske omgående, dog senest fire handelsdage efter den dato, hvor aktio-
næren eller den fysiske person eller juridiske person som omhandlet i artikel 10«.
9) I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Anmeldelseskravene i artikel 9 finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder,
som direkte eller indirekte besidder:
a) finansielle instrumenter, der i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhver-
ve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede udstedte aktier med stemmerettighe-
der fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
b) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), men som er baseret på de aktier, der er om-
handlet i litra a), og som har økonomiske virkning, der ligner virkningen af de i litra a) omhandlede
finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej.
Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten af de finansielle instrumenter, der besiddes i over-
ensstemmelse med første afsnits litra a), og finansielle instrumenter, der besiddes i overensstemmelse
med første afsnits litra b), idet der skelnes mellem finansielle instrumenter, som giver ret til fysisk over-
dragelse, og finansielle instrumenter, som giver ret til kontant afregning.«
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Antallet af stemmerettigheder beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger
til grund for det finansielle instrument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed
OMTRYK
419
for kontant afregning, beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere
det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og
anmelder indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange po-
sitioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med
korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) den metode, der skal anvendes til beregning af det i første afsnit omhandlede antal stemmerettighe-
der, når der er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og
b) metoderne til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finan-
sielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
1b. I forbindelse med stk. 1 anses følgende for at være finansielle instrumenter, forudsat at de opfylder
en eller flere af betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) eller b):
a) værdipapirer
b) optioner
c) futures
d) swaps
e) fremtidige renteaftaler
f) differenceaftaler, og
g) alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller
afregnes kontant.
ESMA opretter og ajourfører periodisk en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er under-
lagt anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle
markeder.«
c) Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperio-
den, og hvem der skal modtage anmeldelsen som omhandlet i stk. 1.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på anmeldelseskravene i denne artikel.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i
hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører kundeordrer eller imødekommer
kundeanmodninger om at udføre handler på et andet grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der
er resultatet af sådanne handler.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
OMTRYK
420
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Sammenlægning
1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13 finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk
enhed, hvis det antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan person eller en-
hed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal stemmerettigheder, der er knyttet til finansiel-
le instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1.
Den i dette stykkes første afsnit krævede anmeldelse skal indeholde en opdeling i antal stemmerettighe-
der, der er knyttet til aktier, som besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder,
som er knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13.
2. Stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstem-
melse med artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed har erhvervet de
underliggende aktier og erhvervelsen medfører, at det samlede antal stemmerettigheder knyttet til aktier,
som er udstedt af samme udsteder, når op på eller overstiger tærsklerne fastsat i artikel 9, stk. 1.«
11) Artikel 16, stk. 3, udgår.
12) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, udgår.
13) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
»4. Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med ar-
tikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foran-
staltninger med henblik på at fastsætte følgende:
a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, jf. stk. 1
b) minimumsstandarder for den centrale opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2
c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationsteknologier, som de i
stk. 2 omhandlede mekanismer anvender, og for adgang til de deri omhandlede regulerede oplysnin-
ger på EU-plan.
Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til
offentligheden.«
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 21a
Europæisk elektronisk adgangsportal
1. Der oprettes en webportal, der fungerer som en europæisk elektronisk adgangsportal (»adgangsporta-
len«) senest den 1. januar 2018. ESMA udvikler og driver adgangsportalen.
2. Systemet til sammenkobling af de officielt udpegede mekanismer skal bestå af:
– de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
– den portal, der fungerer som den europæiske elektroniske adgangsportal.
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til deres centrale lagringsmekanismer via adgangsportalen.«
OMTRYK
421
15) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og
præcisere følgende tekniske krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan:
a) de tekniske krav vedrørende den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede
mekanismer anvender
b) de tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-
plan
c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder
d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers levering af regulerede oplysnin-
ger
e) den fælles klassificering af regulerede oplysninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer
og den fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger.
2. Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de
tekniske krav til systemet til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 201223).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 27. november 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede re-
guleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
16) I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, registreres i overensstemmelse med artikel 19
og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 20 og 21.«
17) I artikel 24 indsættes følgende stykker:
»4a. Med forbehold af stk. 4 tillægges de kompetente myndigheder alle de undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at de kan varetage deres funktioner. Disse beføjelser udøves i henhold til national ret.
4b. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse
med dette direktiv og med national ret på én af følgende måder:
– direkte
– i samarbejde med andre myndigheder
– på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
– ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.«
18) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»De kompetente myndigheder samarbejder ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner
og deres undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virk-
ninger, og koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.«
OMTRYK
422
19) Efter artikel 27b indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIA
SANKTIONER OG FORANSTALTNINGER«.
20) Artikel 28 affattes således:
»Artikel 28
Administrative foranstaltninger og sanktioner
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 24 og medlemssta-
ternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser
om administrative foranstaltninger og sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af,
at de gennemføres. Disse administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af artikel 7 sikrer medlemsstaterne, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
vedrørende juridiske enheder kan indføres sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over
for medlemmerne af den pågældende juridiske enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller
over for andre fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelsen i henhold til national ret.«
21) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 28a
Overtrædelser
Artikel 28b finder som minimum anvendelse på følgende overtrædelser:
a) udstederen har ikke inden for den fastsatte tidsfrist offentliggjort de oplysninger, der kræves i henhold
til de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af artikel 4, 5, 6, 14 og 16
b) den fysiske eller juridiske person har ikke inden for den fastsatte tidsfrist anmeldt erhvervelsen eller
afhændelsen af større besiddelser i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedtaget til
gennemførelse af artikel 9, 10, 12, 13 og 13a.
Artikel 28b
Beføjelser til at pålægge sanktioner
1. I tilfælde af de i artikel 28a omhandlede overtrædelser har de kompetente myndigheder beføjelse til
mindst at pålægge følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe den
udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) administrative bøder på
i) for juridiske enheder
– op til 10 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige
årsregnskab, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske enhed er et moderselskab eller
et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
OMTRYK
423
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede omsætning den samlede årsomsætning eller den
tilsvarende type indkomst i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge det senest tilgæn-
gelige konsoliderede årsregnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt,
eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes
alt efter, hvilket beløb der er størst
ii) for fysiske personer:
– op til 2 000 000 EUR, eller
– op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af
overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes alt efter, hvilket beløb der er størst.
I medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den værdi, der i national valuta sva-
rer til euro, på grundlag af den officielle valutakurs på ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF24).
2. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser efter artikel 24 og medlemsstaternes ret
til at pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres love eller administrative bestem-
melser giver mulighed for at suspendere udøvelsen af stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, i tilfæl-
de af overtrædelser som omhandlet i artikel 28a, litra b). Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af
stemmerettigheder kun finder anvendelse på de groveste overtrædelser.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere niveauer for ad-
ministrative bøder end dem, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 28c
Udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten og fastsættelsen af størrel-
sen af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, her-
under hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den
ansvarlige juridiske enheds samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse be-
løb kan beregnes
e) tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at samarbejde med den kompetente myn-
dighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed tidligere har begået.
2. Behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet med henblik på udøvelse af tilsyns- og undersø-
gelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forord-
ning (EF) nr. 45/2001, når det er relevant.
OMTRYK
424
22) Før artikel 29 indsættes følgende overskrift:
»KAPITEL VIB
OFFENTLIGGØRELSE AF BESLUTNINGER«.
23) Artikel 29 affattes således:
»Artikel 29
Offentliggørelse af beslutninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt offentliggør alle beslut-
ninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af dette direktiv, herunder som
minimum oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de fysiske personer eller juridiske enheder,
som er ansvarlige for overtrædelsen.
De kompetente myndigheder kan dog udsætte offentliggørelsen af en beslutning eller offentliggøre be-
slutningen anonymt på en måde, som er i overensstemmelse med national ret under en af følgende om-
stændigheder:
a) hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person, ved en
obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse anses for at være
ude af proportioner
b) hvis offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod det finansielle systems stabilitet eller en igang-
værende officiel efterforskning
c) hvis offentliggørelsen i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller
enkeltpersoner uforholdsmæssig stor og alvorlig skade.
2. Hvis der indgives klage over en beslutning, som er offentliggjort efter stk. 1, er den kompetente myn-
dighed forpligtet til enten at medtage oplysninger herom i offentliggørelsen på offentliggørelsestidspunk-
tet eller at ændre offentliggørelsen, hvis klagen er indgivet efter den første offentliggørelse.«
24) Artikel 31, stk. 2, affattes således:
»2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 eller 3,
eller artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltnin-
ger.«
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2003/71/EF
I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:
I artikel 2, stk. 1, litra m), affattes nr. iii) således:
»iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den med-
lemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter da-
toen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-
tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens
direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF25),
OMTRYK
425
eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af ef-
terfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, i følgende tilfælde:
– hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg, eller
– i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked26).
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/14/EF
I direktiv 2007/14/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 udgår.
2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår.
3) Artikel 16 udgår.
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv inden for et tidsrum på 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Revision
Senest den 27. november 2015 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette direktiv til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om dets indvirkning på små og mellemstore udstedere, og om an-
vendelsen af sanktioner, navnlig hvorvidt de er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning, og vurderer, hvordan den valgte metode til beregning af antallet af stemmerettig-
heder i forbindelse med de i artikel 13, stk. 1a, første afsnit, i direktiv 2004/109/EF, omhandlede finan-
sielle instrumenter fungerer, og om den er effektiv.
Beretningen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 6
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
OMTRYK
426
Artikel 7
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. LEŠKEVIČIUS
Formand
OMTRYK
427
1) EUT C 93 af 30.3.2012, s. 2.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 78.
3) Europa-Parlamentets holdning af 12.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.10.2013.
4) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
5) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
6) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
8) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
9) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
10) EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27.
11) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
12) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
13) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
14) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
15) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
16) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
18) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
20) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
22) EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33.
23) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
24) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
25) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13.
26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
OMTRYK
428