Henvendelse af 29/10-15 fra Poul Drews, Helsingør
Tilhører sager:
Aktører:
Poul Drews.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/1/1561641.pdf
Fra: poul drews [mailto:pouldrewwws@yahoo.dk] Sendt: 29. oktober 2015 14:11 Emne: mail til videresendelse til Transport- og Bygningsudvalget Som jeg oplyste i telefon har jeg vanskeligt ved at vedhæfte filer i "kontakt udvalget" og siger derfor tak for at jeg må skrive til dig i stedet for. Jeg henvender mig vedr. forslag B 14 (ophævelse af arealreservationer i Ring 5 transportkorridoren). Af forslaget fremgår det, at arealreservationerne fra Køge til Kokkedal ønskes ophævet. Idet transportkorridoren går helt til Helsingør, undrer jeg mig over, hvorfor arealreservationerne i Helsingør ikke ønskes ophævet. Umiddelbart antager jeg, at der er tale om fejl. Jeg bor selv i et område i Helsingør, som er udlagt til transportkorridor - nærmere bestemt i Julianelund. Specifikt vil jeg gøre udvalget opmærksom på, at den nordlige arealreservation ender blindt i Højstrup lige nord for Helsingør. Den nordlige del er fra motorvejens ophør og resten af vejen til Højstrup. På den modsatte side af Øresund har Helsingborg forlængst ophævet arealreservationerne, og området er nu bebygget. En evt. bro/tunnel er derfor kun mulig syd for Helsingør. Arealreservationerne nord for Helsingør er således ikke længere anvendelige til en evt. bro/tunnel til Sverige. Jeg vedlægger bilaget "interview med kommunerne vedr. transportkorridoren" fra 2013, hvor Helsingørs daværende borgmester Johannes Hecht-Nielsen er blevet interviewet og har givet udtryk for ovenstående (se siderne 25-27). Mit håb er således at gøre udvalgsmedlemmerne opmærksomme på "den glemte tekst" vedr. ophævelse af arealreservationerne mellem Kokkedal og Helsingør, og under alle omstændigheder gøre opmærksom på den nordlige arealreservation, som ikke længere har noget formål (trafikalt). Med venlig hilsen Poul Drews Julianelund 37 3000 Helsingør Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 1 Offentligt
interview med kommuner vedr. transportkorridor.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/1/1561642.pdf