Aktstk. 156 - svar på spm. 7 om, hvorledes kommunerne kan komme ud af SKI-aftalen, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om kapitalindskud i Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) (§ 7 Spørgsmål 7)
Aktører:
Fremsendelsesbrev - FIU spm 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/aktstykke/Aktstk.156/pgf/7/spm/7/svar/1273690/1561463.pdf
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E fm@fm.dk • www.fm.dk Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 29. oktober 2015 Svar på spørgsmål nr. 7 (§7) af 2. oktober 2015 (aktstykke 156) stillet af Finansudvalget. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for proceduren for, hvorledes kommunerne kan komme ud af SKI-aftalen, hvis de ønsker det, herunder om kommunerne kan komme delvist ud af SKI-aftalen? Svar: Kommunerne beslutter selv, om de vil tilmelde sig de fælleskommunale, forplig- tende aftaler, som SKI udbyder på vegne af kommunerne. Når en kommune har tilmeldt sig en forpligtende aftale, vil kommunen være for- pligtet til at købe ind på aftalen, i det omfang aftalen opfylder kommunens behov. På de fleste af de forpligtende aftaler er en tilmeldt kommune forpligtet af aftalen i de første 18 måneder. Herefter har kommunen mulighed for at opsige aftalen med 6 måneders varsel. En forpligtende aftaler har en typisk levetid på 3 eller 4 år. På andre aftaler kan kommunen være fuldt forpligtet i hele aftalens levetid. I disse tilfælde vil aftalen typisk indebære større investeringsomkostninger for leverandø- ren, hvorfor den fulde kommunale forpligtigelse vil afspejle sig i de bedst mulige priser for kommunerne. De frivillige aftaler kan kommunerne anvende, når de ønsker det, uden at de på forhånd har tilmeldt sig. Et abonnement, som giver adgang til SKI’s aftaler, kan opsiges til enhver tid (dog senest 14 dage før udgangen af et kalenderår). Kundens opsigelse af et abonne- ment vil have virkning fra det næste kalenderår. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansudvalget 2014-15 (2. samling) Aktstk. 156 endeligt svar på § 7 spørgsmål 7 Offentligt