Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
29. oktober 2015
J.nr. 20150034102
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes eksterne høringssvar, høringsnotat samt ligestillingsvurdering ved-
rørende forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (Risikobaseret tilsyn, of-
fentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen
og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter
m.v.).
De modtagne høringssvar har givet anledning til en række ændringer i lovforslaget,
primært på følgende punkter:
 Der er foretaget enkelte ændringer af ordensmæssig karakter til den del af lov-
forslaget, der vedrører risikobaseret tilsyn.
 I forhold til forslaget om offentliggørelse af navne på virksomheder under
skærpet tilsyn er lovforslaget justeret for at imødekomme ønsket om at lovbe-
mærkningerne i større omfang ligner aftaleteksten.
 I den del af lovforslaget, der vedrører ændring af straffebestemmelserne, er det
præciseret i lovbemærkningerne, at gentagelsesvirkning vil finde anvendelse i
sager, hvor både den hidtidige afgjorte straffesag og den aktuelle overtrædelse,
der er til påbedømmelse, omhandler grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-
ningen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 1
Offentligt


NO T AT
30. september 2015
J.nr. 20150034102
MV, SBT, KUI
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (Risikobase-
ret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder un-
der skærpet tilsyn, skærpelse af straffen m.v. og bemyn-
digelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter)
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-
svar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret
tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af
straffen m.v. og bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter).
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommer-
forening, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklage-
nævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Modernise-
ringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere, Det Faglige Hus og Producentforeningen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer (kursiv = ingen bemærknin-
ger):
Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Kommunernes Landsforening (KL),
Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Lederne, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Akademikerne (AC), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-
re (GLS-A), Advokatsamfundet, Moderniseringsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret og Østre Landsret og Vestre Landsret.
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-
get.
1. Generelle bemærkninger
Arbejdsmiljørådet, AC, DA, Lederne, GLS-A oplyser, at man grundlæggende kan
tilslutte sig de foreslåede ændringer af arbejdsmiljøloven.
1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.
2. Risikobaseret tilsyn
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 1
Offentligt
2
Lederne, Erhvervsstyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet, og Advokatsamfundet
har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
2.1 Generelle bemærkninger til risikobaseret tilsyn
Arbejdsmiljørådet, DA, LO, Lederne, AC og Moderniseringsstyrelsen er tilfred-
se med, at indsatsen nu skal målrettes endnu mere mod de virksomheder, hvor ar-
bejdsmiljøproblemerne er størst.
AC er tilfredse med, at der er igangsat et arbejde med at forbedre indeksmodellen,
som ligger til grund for udvælgelsen af de virksomheder, der udtages til det risikoba-
serede tilsyn.
GLS-A støtter særligt initiativet om fokuseret indsats på de virksomheder, som har
de største problemer, og initiativer som letter den administrative koordinering og
gennemførelse af tilsynsindsatsen.
Danske Regioner finder det positivt, at det risikobaserede tilsyn tilrettelægges sådan,
at en større andel af virksomhederne udtages på baggrund af indeksmodellen med
henblik på at fokusere på virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer.
KL ser positivt på, at Arbejdstilsynet udvælgelse af virksomheder til risikobaseret
tilsyn i højere grad end hidtil baseres på en vurdering af, om virksomhederne antages
at have problemer med arbejdsmiljøet.
KL lægger afgørende vægt på, at udvælgelsen af virksomheder til risikobaseret tilsyn
sigter mod at identificere og afhjælpe mulige problemer i arbejdsmiljøet, mens det
ikke bør være et mål i sig selv at udstede påbud.
Moderniseringsstyrelsen finder, at det er positivt, at tilrettelæggelsen af det risiko-
baserede tilsyn fremover bliver mere fleksibelt med henblik på en mere ressourceop-
timal planlægning. Moderniseringsstyrelsen det samtidig væsentligt, at det risiko-
baserede tilsyn varsles i så god tid som muligt, samt at virksomhederne gøres op-
mærksom på, hvad der måtte kunne forbedres, afdækkes mv. inden Arbejdstilsynets
besøg.
2.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af høringssvarene, at der er generel tilslutning til den del af lovforsla-
get, som handler om, at det risikobaserede tilsyn målrettes yderligere, så det bliver
muligt at føre flere tilsyn med virksomheder, der har størst risiko for arbejdsmiljø-
problemer.
Når Arbejdstilsynets tilsynsførende gennemfører risikobaseret tilsyn gennemgås hele
virksomhedens arbejdsmiljø med fokus på de væsentlige problemer, der er relevante
for branchen. Formålet er at afdække, om virksomheden overtræder arbejdsmiljølo-
ven. I tilfælde af overtrædelser giver de tilsynsførende virksomheden en afgørelse, fx
i form af påbud, med henblik på at problemerne rettes op. Det er ikke et mål i sig selv
at give påbud mv. til virksomhederne.
3
Virksomhederne vil på samme måde som i dag blive varslet minimum en måned, før
tilsynet gennemføres. På den måde vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for
selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.3 Brug af data om anmeldte arbejdsskader
AC er tilfredse med, at det undersøges, hvordan anmeldte arbejdsskader og erhvervs-
sygdomme kan indgå i grundlaget for udvælgelse af virksomheder risikobaseret til-
syn. AC finder, at dette har stor betydning for at kunne udvælge virksomheder med
dårligt psykisk arbejdsmiljø.
KL og Danske Regioner er bekymrede for, at data om anmeldelser af ulykker og
erhvervssygdomme tænkes anvendt som en del af grundlaget for at udvælge virk-
somheder til risikobaseret tilsyn. KL peger på, at disse data har foreløbig karakter
indtil de er afgjort, og at der er risiko for, at anvendelsen af anmeldelsesdata kan få
indvirkning på sagsbehandlingen i arbejdsskadesager. KL påpeger også, at der er
mange usikkerhedsmomenter i forhold til anvendelsen af anmeldelsesdata, fx fordi
erhvervssygdomme kan hidrøre fra påvirkninger fra flere forskellige arbejdspladser,
og fordi nogle sygdomme udvikler sig over lang tid. Danske Regioner finder, at op-
lysninger om anmeldte erhvervssygdomme ikke bør indgå i indeksmodellen.
2.4 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at anvendelse af data om anmeldte arbejdsulyk-
ker og erhvervssygdomme ikke er behandlet i lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet
bemærker desuden, at det fremgår af den politiske aftale om styrket arbejdsmiljøind-
sats, at anmeldte erhvervssygdomme efter konkret vurdering kan anvendes til manu-
elt at udtage virksomheder til risikobaseret tilsyn. Desuden fremgår det af aftalen, at
det skal undersøges, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme via en automatiseret risikobasering kan indgå i udvælgelsen af virksom-
heder til risikobaseret tilsyn. Undersøgelsen vil bl.a. tage højde for, at erhvervssyg-
domme kan henføres til påvirkninger fra flere forskellige arbejdspladser, og at nogle
erhvervssygdomme udvikler sig over lang tid.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at der allerede i dag indgår oplys-
ninger om anmeldte og anerkendte arbejdsulykker ved udvælgelsen af virksomheder
til risikobaseret tilsyn. Baggrunden for at bruge oplysningen om anmeldte arbejds-
ulykker er, at analyser har vist, at virksomheder, der har anmeldt arbejdsulykker, har
en forøget risiko for arbejdsmiljøproblemer. Oplysningen er derfor velegnet til at ud-
vælge de rigtige virksomheder. Som led i den undersøgelse, der skal gennemføres, vil
det blive belyst, om dette også er tilfældet, når det drejer sig om fx anmeldte og aner-
kendte erhvervssygdomme.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at selve udtagelsen af en virksomhed til risiko-
baseret tilsyn ikke har indflydelse på vurderingen af, hvorvidt konkrete hændelser el-
ler arbejdsbelastninger i konkrete sager kan anerkendes som arbejdsskader
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4
2.5 Digital varsling af virksomhederne
DA foreslår, at der laves en justering i afsnittet om lovforslagets udformning og ind-
hold, sådan at det fremgår, at når virksomhederne fremover varsles digitalt, så vil det
indebære administrative fordele – ikke bare for virksomhederne, men også for Ar-
bejdstilsynet. På den måde bliver teksten bragt i overensstemmelse med teksten i
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2.6 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
En del af lovforslaget handler om, at virksomhederne skal varsles digitalt i stedet for
elektronisk. Det vil indebære administrative fordele for både Arbejdstilsynet og virk-
somhederne.
På baggrund af høringssvaret er lovforslaget justeret sådan, at det i afsnittet om lov-
forslagets udformning fremgår, at den digitale varsling vil indebære administrative
fordele for Arbejdstilsynet og for virksomheden.
2.7 Forsøg med anmeldte tilsyn
LO ønsker, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne, at forsøget med at anmelde
risikobaseret tilsyn på 2.-3.000 virksomheder ikke omfatter virksomheder med mid-
lertidige eller skiftende arbejdssteder. På den led vil der være overensstemmelse mel-
lem bemærkningerne og den politiske om styrket arbejdsmiljøindsats.
2.8 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Med lovforslaget åbnes op for, at der gennemføres et forsøg med at anmelde risiko-
baseret tilsyn på 2.-3.000 virksomheder. På baggrund af høringssvaret er lovforsla-
get justeret således, at det fremgår, at virksomheder med midlertidige eller skiftende
arbejdssteder ikke indgår i forsøget. Hermed opnås bedre overensstemmelse med
den politiske aftaletekst.
3. Offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn
DA ønsker en omformulering af de to første linjer i afsnit 2.2.3 om ”Lovforslagets
indhold”, således at lovbemærkningerne holder sig tættere til aftaleteksten, hvorved
det også undgås, at lovbemærkningerne kan give det indtryk, at der bliver skabt
hjemmel til en helt ny liste på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Lederne er af den opfattelse, at der ikke er overensstemmelse mellem formulerin-
gerne i lovbemærkningerne til ”Lovforslagets indhold” og ”Bemærkninger til lov-
forslagets enkelte bestemmelser” idet teksten i afsnittet med ”Bemærkninger til lov-
forslagets enkelte dele” efter Ledernes opfattelse er mere præcis end teksten i afsnit-
tet om ”Lovforslagets indhold”.
GLS-A påpeger, at der i lovteksten står, at offentliggørelse kan ske ved Arbejdstilsy-
nets afgørelser, mens der i bemærkningerne står, at offentliggørelse kan ske ved Ar-
bejdstilsynets forbud, og ønsker en afklaring af dette. Endvidere ønsker GLS-A at det
bliver præciseret, at offentliggørelse ikke kan ske før udløbet af en klagefrist eller
endelig afgørelse af en klage.
5
Moderniseringsstyrelsen bakker op om, at virksomheder skal motiveres til at øge
deres forebyggelsesindsats. Moderniseringsstyrelsen og Danske Regioner påpeger,
at det ikke nærmere fremgår, hvad tidsrammen for eksponeringen er.
KL er enig i, at alvorlige overtrædelser skal følges hurtigere op og at en måde at føl-
ge op på kan være at offentliggøre navnene på virksomheder, der undergives skærpet
tilsyn. KL er imidlertid usikker på, om der ligger andet og mere i en reaktionsform
som skærpet tilsyn og at det bør præciseres.
3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Forslaget er justeret således, at DA imødekommes med hensyn til deres ønske om, at
ordlyden i afsnittet bliver tættere på aftaleteksten. Det er således præciseret, at den
foreslåede ordning vil indebære, at kan udarbejdes lister over virksomheder under
skærpet tilsyn. Det vil ske på samme måde som i dag, hvor enhver kan udtrække li-
ster på Arbejdstilsynet hjemmeside over, hvilke virksomheder der har henholdsvis
grøn, gul og rød smiley. Beskæftigelsesministeriet betragter også Ledernes bemærk-
ning som imødekommet ved denne løsning.
Ordet ”afgørelser” i lovteksten er ikke nyt, men en del af den eksisterende tekst. At
ændre ordvalget her til ”forbud” vil ændre på den eksisterende smiley-ordningen,
som ikke er en del af den politiske aftale.
Arbejdstilsynets forbud bliver afgivet på stedet og afgives ved akutte situationer, hvor
der er konkret og overhængende fare, hvilket udløser det skærpede tilsyn. Det er en
del af den politiske aftale, at det skærpede tilsyn skal gennemføres dage eller uger ef-
ter overtrædelsen, der medfører et forbud, er konstateret. Det vil derfor ikke være
foreneligt med hensynet bag offentliggørelsen af virksomhedernes navne at afvente at
klagesagsfristen er udløbet.
Tidsrummet for den periode, hvor virksomheder et tilgængelige på listen over virk-
somheder under skærpet tilsyn, vil blive reguleret i bekendtgørelsesarbejdet, som
lovændringen hjemler. Bekendtgørelsen vil blive behandlet i regeludvalg under Ar-
bejdsmiljørådet.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at ’skærpet tilsyn’ ikke betragtes som en reak-
tionsform men som en tilsynsform. Lovforslaget udmønter den del af initiativet, som
omhandler offentliggørelse af virksomheders navne, som er under skærpet tilsyn –
tilsynsformen udmøntes som en del af Arbejdstilsynets administrative procedurer.
4. Ændring i straffebestemmelserne
Det er DAs opfattelse, at lovbemærkningerne om gentagelsesvirkning er i strid med
det politisk aftalte, idet der i den politiske aftale står ”tidligere er idømt en bøde for
grov/alvorlig overtrædelse”, mens der i lovbemærkningerne står ”enhver tidligere
straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven”. Det er DAs opfattelse, at aftaletekstens
ordvalg skal anvendes. Endvidere ønsker DA, at det tydeliggøres, at den hidtidige
anvendte procentvise forhøjelse af bøden i gentagelsestilfælde bortfalder. Endelig
ønsker DA en præcisering af, at bødeniveauet er 10.000 kr. ”ved skærpende omstæn-
6
digheder” i stedet for 10.000 kr. ”pr. skærpende omstændighed”. DA har efterfølgen-
de trukket denne del af høringssvaret. Dette under hensyn til, at bøde efter gældende
praksis forhøjes pr. skærpende omstændighed, og at det handler om et begrænset an-
tal sager.
GLS-A finder, at differentiering af bøden efter antallet af ansatte understøtter en
skævvridning af strafudmålingen, da effekten af den økonomiske straf (bøde) ingen
sammenhæng har med antallet af ansatte. Endvidere påpeger GLS-A, at differentie-
ringen rammer sæsonvirksomheder tilfældigt, da det er antallet af ansatte på overtræ-
delsestidspunktet, der er gældende for strafudmålingen. GLS-A finder, at det er nega-
tiv forskelsbehandling af sæsonvirksomheder, da disse virksomheder sidestilles med
virksomheder, der kontinuerligt har over 100 ansatte, og derfor opfylder lovforslaget
ikke formålet med lovændringen, da virksomheder ikke bliver ramt ensartet. Endelig
foreslår GLS-A, at differentieringskategorierne ændres, således at gruppen med 75%
stigning i bøden undlades.
Moderniseringsstyrelsen gør opmærksom på, at de juridiske enheder på statens om-
råde kan bestå af flere underliggende institutioner/ansættelsesområder, der i flere til-
fælde kan være geografisk spredte. En tidligere bøde vil fremover tillægges gentagel-
sesvirkning og betragtes som en skærpende omstændighed uden hensynstagen til den
juridiske enheds karakter, samt hvilke forhold bøderne vedrører. Moderniseringssty-
relsen ønsker, at evalueringen af initiativet om gentagelsesvirkning inddrager, om
initiativet har den ønskede præventive effekt over for større juridiske enheder.
Advokatsamfundet finder det både i forhold til almindelig præventive betragtninger
– men også lovteknisk – problematisk, at man i særlovgivningen afviger fra de al-
mindelige anvendte strafferetlige grundprincipper, idet forslaget om, at enhver tidli-
gere straffesag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, ikke er i overensstem-
melse med strafferettens almindelige bestemmelser om gentagelsesvirkning, hvoref-
ter alene ligeartet kriminalitet tillægges gentagelsesvirkning.
KL tager til efterretning, at der er et politisk ønske om at skærpe bødeniveauet, men
vurderer, at for at opnå den ønskede præventive virkning bør der være større gen-
nemskuelighed i, hvilken straf en virksomhed risikerer ved at overtræde arbejdsmil-
jøloven. KL finder det navnlig betænkeligt, at virksomhedens størrelse i sig selv til-
lægges en skærpende betydning. Endvidere er KL også betænkelig ved, at en tidlige-
re bøde tillægges gentagelsesvirkning og betragtes som en særlig skærpende om-
stændighed uden hensyn til, hvilke forhold bøden vedrører. Til sammen medfører de
to momenter, at kommuner har en større risiko for at blive ramt af de forhøjede bø-
deniveau.
4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovbemærkningerne er ændret, således at det fremgår, at gentagelsesvirkning finder
anvendelse i de tilfælde, hvor både den hidtidige afgjorte straffesag og den aktuelle
overtrædelse, der er til påbedømmelse, omhandler grove/alvorlige overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen.
7
Forslaget er justeret for at imødekomme DAs ønske om at tydeliggøre, at den eksi-
sterende procentvise forhøjelse af bøden ikke blot forudsættes at bortfalde, men fore-
slås bortfaldet.
I forhold til de høringssvar, der ønsker ændringer i modellen for differentiering af
bøden efter virksomhedens størrelse (dvs. antal ansatte), så er den foreslåede § 82,
stk. 6, en videreførelse af den gældende § 82, stk. 4. Det er ikke en del af den politi-
ske aftale, at modellen for differentiering af bøden skal ændres i forhold til, hvad der
er gældende.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig Moderniseringsstyrelsens bemærkning om gen-
tagelsesvirkning ved større juridiske enheder og ønske til evaluering af initiativet om
gentagelsesvirkning større juridiske enheder.
Det er Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at alle overtrædelser af arbejdsmiljølov-
givningen må betragtes som ligeartet kriminalitet, idet der er tale om overtrædelse af
det samme regelsæt, der har til hensigt at skabe sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarlige arbejdspladser. Det er således ikke Beskæftigelsesministeriets vur-
dering, at der sker en fravigelse af de sædvanlige strafferetlige principper herom.
Desuden er det en del af aftalen, at der igangsættes en evaluering af de ændrede bø-
deniveaer.
5. Bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejdspladsvur-
dering vedrørende elektromagnetiske felter
LO deler ikke vurderingen af, at behovet for offentliggørelse kan afgrænses til inte-
resserede naboer eller nabovirksomheder i samme ejendom. Det er LO’s opfattelse,
at flere aktører har interesse i ElektroMagnetiske Felter (EMF) fra sendere, dels ejere
af bygningen og nabobygninger og dels de udførende firmaer og deres ansatte. Inte-
ressen for at anmode om APV om EMF vedrører således ikke kun naboer. Også virk-
somheder, der udfører arbejde nær senderen, kan have behov for at modtage oplys-
ninger fra ejeren af senderen og bygherren. Det må forudses, at også bygningsejere
samt arbejdsgivere og deres ansatte vil anmode om virksomheders APV. En bygge-
virksomheds EMF-APV kan således være til gavn for andre byggevirksomheder
samt andre aktører.
DA oplyser at forslaget er en implementering af EU direktivet om minimumsforskrif-
ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici
på grund af elektromagnetiske felter. Ifølge direktivet kan arbejdsgiverens vurdering
på anmodning offentliggøres i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.
I lovforslaget står der, at arbejdsgiveren har pligt til, efter anmodning, at offentliggø-
re virksomhedens vurdering. Formuleringen bør efter DA’s opfattelse være i over-
ensstemmelse med den tekst, der anvendes i direktivet.
5.1.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Forholdene, som beskrives i en virksomheds arbejdspladsvurdering vedrørende
EMF, vil typisk vedrøre eksponering i umiddelbar nærhed af apparater og andet ud-
styr, som udsender elektromagnetiske felter. Det er Beskæftigelsesministeriets opfat-
8
telse, at man normalt ikke vil kunne anvende oplysninger i arbejdspladsvurderingen
til at forudsige eksponeringsforholdene i virksomhedens omgivelser. Derfor vil of-
fentliggørelse af oplysningerne i arbejdspladsvurderingen normalt kun være af prak-
tisk relevans for naboer, som befinder sig lige så tæt på virksomhedens apparater og
udstyr som virksomhedens egne medarbejdere. Beskæftigelsesministeriet er dog enig
i, at særlige forhold kan gøre sig gældende omkring større sendeantenner og el-
distributionsanlæg. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at antallet af disse antenner
og anlæg er begrænsede.
Baggrunden for forslagets ordlyd er, at det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at artikel 4 i EMF-direktivet ikke angiver en valgmulighed for virksomheden i for-
hold til at offentliggøre arbejdspladsvurderingen vedrørende EMF efter anmodning.
Virksomheden kan alene afslå at offentliggøre arbejdspladsvurderingen, hvis ar-
bejdspladsvurderingen indeholder oplysninger af personfølsom karakter eller hvis
videregivelse vil skade beskyttelsen af arbejdsgiveres forretningsmæssige interesser.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet
GLS-A anfører, at forslaget er en konsekvens af, at SALA (Sammenslutningen Af
Landbrugets Arbejdsgivere) blev opløst i 2012. GLS-A oplyser, at GLS-A udgjorde
en stor del af det tidligere SALA, og at GLS-A organiserer virksomheder inden for
det grønne område: Landbrug, Gartneri og Skovbrug. GLS-A bemærker, at man er
den eneste arbejdsgiverforening, som har overenskomster med LO-forbund inden for
disse områder. GLS-A oplyser videre, at Dansk Arbejdsgiverforening ingen med-
lemsorganisationer har med overenskomst på landbrugsområdet, og at Dansk Ar-
bejdsgiverforening i forvejen er godt repræsenteret i både Arbejdsmiljørådet og Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
GLS-A finder derfor, at loven bør ændres, så det fremgår, at GLS-A og Landbrug og
Fødevarer i fællesskab indstiller et medlem til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
DA har ingen bemærkninger til forslaget.
Arbejdsmiljørådet har ingen bemærkninger til denne del af forslaget, men henviser
til de enkelte organisationers høringssvar for så vidt angår de konkrete dele af lov-
forslaget.
Arbejdsmiljøklagenævnet har oplyst, at sekretariatet har noteret sig ændringen, som
er i overensstemmelse med nævnets nuværende sammensætning.
6.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at det medlem af Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøkla-
genævnet, der tidligere blev indstillet af SALA og Landbrug og Fødevarer i fælles-
skab, fremover skal indstilles af DA og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.
9
Baggrunden for, at det er DA, der fremover skal indstille det pågældende medlem (i
fællesskab med Landbrug og Fødevarer) er, at SALA fra 1. juli 2012 lod sine aktivi-
teter fortsætte i regi af Dansk Arbejdsgiverforening.
Efter SALA’s opløsning i 2012 har det i praksis været DA og Landbrug og Fødeva-
rer, der i fællesskab har udpeget det pågældende medlem.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
7. Administrative og økonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) kan tilslutte sig, at forslaget ik-
ke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
KL kan tilslutte sig, at forslaget ikke giver anledning til økonomiske konsekvenser
for kommunerne.
KL påpeger, at forslagets gennemførelse i forhold til risikobaseret tilsyn og skærpet
tilsyn bør følges nøje, så det sikres, at der ikke sker nogen skærpelse i håndhævelses-
niveauet med mulige økonomiske konsekvenser til følge.
7.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.


Beskæftigelsesudvalget
2015-16
L
31
Bilag
1
Offentligt


LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
Oktober 2015
J.nr. 20150031311
SBT/MV
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på
virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af
straffen og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering
vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
Myndighed/Afsender Arbejdstilsynet
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson Sofie Bisbjerg / Inger-Marie Conradsen
Telefon 72208795 /7220 8692
E-mail sbi@at.dk/imc@at.dk
Baggrund for loven
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 26. marts 2015 mellem den daværende
regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) samt Venstre, Dansk Folkepar-
ti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats, som forudsæt-
ter ændringer af arbejdsmiljøloven.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om en bemyndigelse for beskæftigel-
sesministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter efter anmodning (gennemfø-
relse af direktiv om elektromagnetiske felter). Endelig indeholder lovforslaget for-
slag om to mindre ordensmæssige ændringer.
Lovforslagets formål
Partierne bag aftalen er enige om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så flere menne-
sker får et godt og langt arbejdsliv. Arbejdsmiljøindsatsen skal målrettes de virk-
somheder, der har størst problemer, og det skal sikres, at dårligt arbejdsmiljø aldrig
bliver et konkurrenceparameter.
Derfor ændres bestemmelsen om gennemførelse af risikobaseret tilsyn, så det bli-
ver muligt i højere grad at målrette tilsyn mod virksomheder med de største ar-
bejdsmiljøproblemer, at varsle tilsyn digitalt samt at gennemføre forsøg med at
anmelde tilsyn.
Endvidere indføres mulighed for at offentliggøre navne på virksomheder, som groft
overtræder reglerne, på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Herudover ændres straffebestemmelserne, således at tillægsbøder ved skærpende
og særligt skærpende omstændigheder fordobles, herunder i forbindelse med gen-
tagelsestilfælde. Endvidere er det fremover den samlede forhøjet bøde efter tillæg
ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skal differentieres efter
virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 1
Offentligt
2
Endelig indføres en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte reg-
ler om, at en arbejdsgiver efter anmodning skaloffentliggøre virksomhedens ar-
bejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter (gennemførelse af direk-
tiv om elektromagnetiske felter).
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslagets bestemmelse om risikobaseret tilsyn retter sig mod virksomheder
med ansatte, og den primære målgruppe er derfor arbejdsgivere, arbejdsledere og
ansatte.
Lovforslagets bestemmelse om offentliggørelse af navne på virksomheder, der
groft overtræder reglerne, retter sig mod alle virksomheder, og den primære mål-
gruppe er derfor arbejdsgivere.
Forslaget om ændring af straffebestemmelserne retter sig mod alle virksomheder,
og den primære målgruppe er derfor arbejdsgivere.
Lovforslagets bestemmelse om bemyndigelse for at kunne gennemføre direktivet
om elektromagnetiske felter har betydning for virksomheder med ansatte, hvor der
er arbejde af den omhandlede karakter. Den primære målgruppe er derfor arbejds-
givere inden for dette felt, der skal offentliggøre de dele af arbejdspladsvurderin-
gen, som indeholder elektromagnetiske felter. Reglen har især interesse for naboer
til virksomheder med elektromagnetiske felter, og som derfor kan være interesseret
i at anmode om offentliggørelse.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om risikobaseret tilsyn er
arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v., som har en interesse i
at kende de nye regler, som gælder for virksomhederne.
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om offentliggørelse af nav-
ne på virksomheder, der groft overtræder reglerne, er ansatte, arbejdsledere, projek-
terende, bygherrer, arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v.,
som har en interesse i at vide, om en pågældende virksomhed groft har overtrådt
arbejdsmiljøloven.
En sekundær målgruppe for forslaget om en ændring af straffebestemmelserne er
arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v., som har en interesse i
at kende de nye regler som gælder for virksomhederne.
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om bemyndigelse for at
kunne gennemføre direktivet om elektromagnetiske felter kan være diverse græs-
rodsorganisationer inden for fx økologi, sundhed og miljø, som fx foreningen af
Elektro Hyper Sensitive (el-overfølsomme), som kan have en interesse i at benytte
de nye regler.
3
Samlet vurdering
For så vidt angår bestemmelsen om risikobaseret tilsyn, så sker udvælgelsen af
virksomheder til risikobaseret tilsyn på baggrund af hhv. en indeksmodel og en
stikprøve. Den digitale varsling af tilsyn er rettet mod virksomheder, som er udta-
get til risikobaseret tilsyn efter ovenstående metode. Udvælgelse af virksomheder
til forsøget med at anmelde tilsyn vil ske med udgangspunkt i arbejdsmiljørelevan-
te indikatorer.
Arbejdstilsynet har udført en illustrativ beregning af, hvordan udtaget ville have
været i 2015, hvis man havde anvendt de nye principper, hvor 80% udvælges efter
risikovurdering, sammenlignet med det faktiske udtag i 2015 efter de hidtidige
principper, hvor kun 55% udtages med indeksmodellens risikovurdering.
Den illustrative beregning viser, at de største branchemæssige konsekvenser som
følge af den nye model sker for byggebrancherne (plus 1900 tilsyn), kontorer (mi-
nus 2100) og butikker (minus 1400), engros (minus 300), metal og maskinindustri
(plus 250) og døgninstitutioner (plus 250). Alle andre forskelle i den illustrative be-
regning er mindre og derfor alt for usikre til at bruge til videre vurderinger.
I nedenstående tabel ses det, at de helt store forskydninger indebærer flere tilsyn i
byggebrancherne med meget lav kvindeandel i beskæftigelsen, og færre tilsyn i to
branchegrupper med ret ligelig kønsfordeling. Beregningen viser derfor, at der vil
ske en vis forskydning i retning af visse brancher, hvor der primært er mænd be-
skæftiget.
Tabel 1: Beregnede brancheforskydning i 2015 og kvinders andel af beskæfti-
gelsen i branchegruppen (RAS-data november 2013)
Branchegruppe Beregning ændring Kvindeandel i branchens
beskæftigelse
Bygge/anlægsbrancher + 1900 9%
Butikker -1400 52%
Engros -300 33%
Metal og maskinindustri +250 19%
Kontor -2100 48%
Døgninstitutioner +250 83%
Både den eksisterende og den nye model for udtag af virksomheder til risikobaseret
tilsyn er designet sådan, at man ikke kan forudsige, hvor mange virksomheder i
hver branche, der vil blive udtaget til risikobaseret flere år fremover. Derimod kan
man med større sikkerhed antage, at branchegrupperne kontor og butik vil få færre
besøg fremover. Det er branchegrupper med kvindeandel af beskæftigelse tæt på
fordelingen på hele arbejdsmarkedet efter RAS-opgørelsen (kvindeandel 47%).
Denne del af lovforslaget indebærer således, at der kan ske en vis forskydning af
tilsyn i retning af visse brancher, hvor der primært er mænd beskæftiget. De bran-
cher, som med størst sikkerhed vil få færre besøg, er dog brancher med en ligelig
kønsfordeling.
4
Det vurderes samlet, at ændringen af bestemmelsen om risikobaseret tilsyn vil have
mindre ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslagets bestemmelser vedrørende offentliggørelse af navne på virksomheder,
der groft overtræder reglerne, forhøjelse af bødeniveauet samt gennemførelsen af
direktivet om elektromagnetiske felter vurderes ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser.