Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Oversigt over hørte myndigheder, organisationer mv.
Advokatrådet (Advokatsamfundet)
American Express
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
CO-Industri
Coop Danmark
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR)
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Nationalbank
Danmarks Restauranter & Cafeer
Dansk Annoncørforening
Dansk Detail
Dansk Kreditråd - DKR
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk It
Dansk Taxi Råd
Danske Andelsselskaber og Landbrugsrådet
Danske Biludlejere
Danske regioner
De Samvirkende Købmænd
Det Kriminalpræventive Råd
Diners Club
Energi- og Olieforum
Finansforbundet
Finansministeriet
Finans og leasing
Finansrådet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Forbrugsforeningen
Foreningen for Dansk Internethandel
Forsikring og Pension
Fælles Faglig forbund
HK Danmark
HORESTA
Dato: 19. august 2015
Sag: POL-15/07575
Sagsbehandler: /MSI
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38 Bilag 1
Offentligt
2
Huset Markedsføring
Håndværksrådet
It-Brancheforeningen
KL
Landsorganisationen i Danmark
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
MasterCard
Miljø- og Fødevareministeriet
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Nets
Nærbutikkernes Landsforening
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Realkreditrådet
Sammenslutningen af Danske Andelskasser
Skatteministeriet
Swedbank
SEB Bank
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Valitor
Visa


NOTAT
Høringsnotat ad L 38 Forslag til Lov om ændring af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over interbankgebyrer,
tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.)
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at tilpasse betalingstjenesteloven, så den
bringes i overensstemmelse med EU’s forordning nr. 2015/751 om
interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i
kraft den 8. juni 2015 (herefter benævnt forordningen). Flere af
forordningens bestemmelser har dog et senere ikrafttrædelsestidspunkt.
Forordningens regler vedrørende lofter for interbankgebyrer træder først i
kraft den 9. december 2015.
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som en
udbyder må tilbyde eller kræve i forbindelse med gennemførsel af en
indenlands forbrugerrelateret debetkorttransaktion. Det er hensigten, at
erhvervs- og vækstministeren vil benytte sig af denne nye bemyndigelse
til i bekendtgørelsesform at tillade udbydere at anvende et gennemsnitligt
interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige
transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hvert enkelt
betalingskortsystem.
Herudover foreslås, som følge af forordningen, en række tekniske
ændringer af loven i forhold til blandt andet tilsyn, klageadgang,
sanktionering, m.v.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 19. august til den 16.
september 2015. Der er modtaget 9 høringssvar til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Finansrådet støtter overordnet lovforslaget, men har enkelte
bemærkninger til forordningens definitioner, og til hvorledes tilsynet
forventes at blive varetaget.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, som har afgivet et fælles
høringssvar, er positive over for visse bestemmelser i forordningen, men
har også bemærkninger til interbankgebyrlofternes størrelser.
28. oktober 2015
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38 Bilag 1
Offentligt
2/7
MasterCard forholder sig positivt til lovforslaget, men påpeger blandt
andet nogle forhold vedrørende niveauet for interbankgebyrer.
Visa Danmark og Visa Europe støtter enkelte elementer i lovforslaget,
men forholder sig kritisk til flere af bestemmelserne i forordningen.
Diners Club, American Express og Finans og Leasing mener overordnet,
at lovforslaget bør udbygges med supplerende ændringer og specificerer
disse.
Kommentar
Overordnet er lovforslagets formål at tilpasse betalingstjenesteloven, så
den bringes i overensstemmelse med forordningen. Som angivet i
bemærkningerne til forslaget, gælder forordninger umiddelbart i
medlemsstaterne og skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning.
Lovforslaget ændrer således ikke på forordningens bestemmelser, men
vedrører alene de forhold, hvor der er mulighed for fleksibilitet i relation
til medlemsstaters anvendelse af reglerne.
3. Særlige bemærkninger
3.1. Bemærkninger til gennemførelsen af forordningens artikel 1, stk.
5, i Danmark
3.2. Bemærkninger til fastsættelsen af loft over interbankgebyrer
3.3. Forslag om ny bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
3.4. Overvæltning af gebyrer (surcharge) på forbrugerne
3.5. Bemærkninger til forordningen
3.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
3.1. Bemærkninger til gennemførelsen af forordningens artikel 1, stk.
5, i Danmark
MasterCard støtter, at lovforslaget ikke fritager visse treparts-
kortordninger, der har en anden forretningsmodel end de mere gængse
internationale kortordninger, fra forordningens bestemmelser om
interbankgebyrlofter. Dette skaber ifølge MasterCard lige behandling af
kortordninger og sikrer, at konkurrencen udfolder sig på lige vilkår.
Diners Club og American Express anfører omvendt, at en undtagelse af
disse kortordninger kan medvirke til at bibeholde den nuværende
konkurrencesituation og dermed sikre den største bredde i udbuddet af
betalingsmidler. Selskaberne påpeger også, at der er brug for tid til at
tilpasse sin licensstruktur og forretningsmodel for at opfylde og
imødekomme de nye krav i forordningen. American Express vurderer, at
dette vil skabe mere innovation og øge valgfrihed mellem kort for
forbrugere og forretninger. Diners Club bemærker i den forbindelse, at
3/7
der i Sverige og England lægges op til, at der indføres en sådan
undtagelsesregel.
Finans og Leasing foreslår, at Danmark gør brug muligheden for at
fritage visse treparts-kortordninger fra forordningens bestemmelser om
interbankgebyrlofter, med henblik på at mindre aktører får tilstrækkelig
tid til at indrette sig på forordningen. Det vil efter Finans og Leasings
opfattelse også stemme bedst overens med regeringens strategi om i
videst mulige omfang at undgå administrative byrder for danske
virksomheder.
Kommentar:
I medfør af forordningens artikel 1, stk. 5, kan medlemsstater beslutte, at
visse kortordninger, som fx American Express og Diners, der har en
anden forretningsmodel end de mere gængse internationale
kortordninger, som fx MasterCard og Visa, undtages forordningens lofter
for interbankgebyrer. Undtagelsesmuligheden udnyttes ikke i dette
ændringsforslag.
Det er den umiddelbare vurdering, at det alene er kortordningerne
American Express og Diners Club, der vil blive omfattet af en eventuel
undtagelsesregel. Disse vil i så fald kunne tilbyde højere
interbankgebyrer til bankerne og derved have en konkurrencemæssig
fordel i forhold til eksempelvis Dankort, MasterCard og Visa, som ikke
kan blive omfattet af undtagelsen. Konkurrencefordelen ville bestå i at
bankerne får større incitament til at udstede eksempelvis American
Express fremfor andre betalingskort.
Det er vurderingen, at der i videst muligt omfang bør gælde ens regler
for alle kortordninger, så disse kan konkurrere på lige vilkår. Det
bemærkes, at Sverige og England, hvor der efter det oplyste lægges op til
at indføre en undtagelse, ikke har velfungerende og billige nationale
debetkort, der er sammenlignelige med Dankortet.
Med henblik på at bidrage til et mere konkurrencepræget og
velfungerende betalingskortmarked vurderes det således hensigtsmæssigt
ikke at undtage visse kortordninger fra reguleringen af interbankgebyrer.
Samtidig er det vurderingen, at treparts-kortordningers eventuelle
mulighed for at tilbyde højere interbankgebyrer til bankerne kan medføre
et højere omkostningsniveau, som i sidste ende risikerer at blive pålagt
forbrugerne, enten direkte i form af kortgebyrer eller ved et generelt
højere prisniveau i butikkerne. Der er således en risiko for et
forbrugervelfærdstab, som ikke umiddelbart synes at kunne opvejes af de
eventuelle fordele ved indførslen af særregulering for visse særlige
kortordninger.
4/7
3.2 Bemærkninger til fastsættelsen af loft over interbankgebyrer
Hvad angår hensigten om, at erhvervs- og vækstministeren tillader
udbydere at anvende et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af
den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi ved debetkorttransaktioner,
støtter Finansrådet og Visa Europe op om denne løsning. Begge finder
det positivt, at der ikke fastsættes et lavere loft end de 0,20 pct., som
fremgår af forordningens artikel 3, stk. 1.
MasterCard finder det mere hensigtsmæssigt, at der anvendes et fast loft
på 0,2 pct., der beregnes på baggrund af hver enkelt transaktion, i stedet
for at være baseret på et gennemsnit.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ønsker lavere interbankgebyrer,
end de forslåede 0,20 og 0,30 pct. for henholdsvis debet- og
kredittransaktioner. Det anføres i den forbindelse, at der som minimum
bør indføres ens lofter for debet- og kreditkorttransaktioner, for derved at
sikre at udstedende banker ikke fortsat tilskyndes til at fremme brugen af
kreditkort.
Kommentar:
Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget, er baggrunden for at lade
udbydere anvende et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct., at
denne løsning umiddelbart vil skabe større fleksibilitet i forhold til
gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked, herunder i forhold til
gebyrstrukturen på Dankortet.
Hvad angår forskellen mellem lofterne på 0,20 og 0,30 pct. ved
henholdsvis debet- og kredittransaktioner, kan denne relateres til
bankernes omkostninger ved at yde kredit, når der anvendes kreditkort.
Det højere loft er således et resultat af reelle højere omkostninger
forbundet med kredittransaktioner. Der henvises i øvrigt til forordningens
præampel, hvor den nærmere baggrund for lofterne er beskrevet.
3.3. Overvæltning af gebyrer (surcharge) på forbrugerne
Diners Club mener, at man i forbindelse med den planlagte ændring af
betalingstjenesteloven burde benytte lejligheden til at indføre et generelt
forbud mod, at forretninger overvælter gebyrer på forbrugerne. Diners
Club anfører til støtte for et forbud helt overordnet, at de nuværende
muligheder for overvæltning ikke kommer forbrugerne til gavn i form af
fx lavere priser. Derimod er det Diners Clubs vurdering, at de nuværende
regler blandt andet giver mulighed for en lang række misbrusager,
ligesom det begrænser betalingsmodtagerne incitament til forhandle sig
frem til lavere priser hos deres indløser, da udgiften i sidste ende kan
pålægges forbrugeren.
5/7
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv har modsat anført, det efter deres
opfattelse vil være meget uhensigtsmæssigt at indføre et generelt forbud
mod overvæltning af gebyrer, da det vil stride direkte imod intentionen
med de nye regler om at skærpe priskonkurrencen og øge
gennemsigtigheden på markedet.
Kommentar
Det bemærkes at lovforslaget ikke ændrer ved de nugældende regler for
overvæltning af gebyrer. EU-Kommissionen har dog fremsat forslag til et
nyt betalingstjenestedirektiv, der blandt andet indeholder et forbud mod
overvæltning af gebyrer. Forslaget forventes endeligt vedtaget i
indeværende år, og med implementeringen af direktivet vil det inden for
en kortere årrække ikke længere være muligt for forretninger at
overvælte gebyrer på forbrugerne, ved brug af betalingskort omfattet af
reguleringen af interbankgebyrer.
3.5. Bemærkninger til forordningen
Visa Danmark påpeger, at forordningens definition af ”firmakort” vil
have konsekvenser for såvel medarbejdere (firmakortholdere) og
virksomheder, da kort vil skulle udskiftes, og konti/aftaler mellem
virksomhed og kortudsteder ændres. Visa Danmark anbefaler derfor, at
definitionen af firmakort kommer til at omfatte alle kort, der i henhold til
kontrakt- og kortbestemmelser kun må anvendes til arbejdsrelateret
udgifter uanset hæftelsesforhold og kontoejerskab.
Visa Danmark påpeger ydermere en række praktiske/tekniske
udfordringer i forhold til efterlevelse af forordningens artikel 10, og
anbefaler at denne først implementeres senere. Reglerne indeholder
blandt andet et krav om, at det skal være muligt for forbrugeren selv at
vælge, hvilken del af et ”co-branded” kort, forbrugeren ønsker at betale
med. Har forbrugeren fx et Visa/Dankort skal det således være muligt for
forbrugeren at betale med Visa-delen i danske forretninger, hvis det
ønskes.
Finansrådet påpeger, at der efter deres opfattelse udestår en del
fortolkningsspørgsmål i relation til forordningens definitioner og regler,
som besværligøre deres medlemmers mulighed for at leve op til
forordningens krav. Finansrådet tilkendegiver i den forbindelse, at de
gerne indgår i dialog med Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen om disse
udeståender.
Kommentar
Forordningen har direkte virkning i Danmark og skal derfor ikke
implementeres i dansk ret. Kun i forhold til enkelte af bestemmelserne i
forordningen gives medlemsstaterne en valgfrihed. Der er fra dansk side
6/7
ikke mulighed for at ændre forordningens definitioner eller udskyde
ikrafttrædelsestidspunkterne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derimod løbende bidrage til en
nærmere forståelse af forordningens bestemmelser.
3.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det samlet set ikke
vurderes at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Finansrådet bemærker, at der for de virksomheder, som er omfattet af
forordningen, vil være økonomiske og administrative konsekvenser
forbundet med at overholde reglerne.
Ligeledes påpeger Visa Danmark, at lovforslaget efter deres opfattelse
synes at have en række konsekvenser, som også på det danske marked vil
give såvel praktiske som tekniske og økonomiske udfordringer for ikke
mindst de danske kortudstedere, men også kortholdere og detailhandlere.
Kommentar
Det anerkendes, at forordningen kan have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forordningen har imidlertid direkte
virkning i Danmark, og skal med enkelte undtagelser ikke implementeres
national lovgivning. Det vurderes ikke, at lovforslaget i sig selv har
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v., udover konsekvenserne forbundet med selve
forordningen.
4. Oversigt over hørte organisationer
Advokatrådet (Advokatsamfundet), American Express,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, Coop Danmark,
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR) Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter &
Cafeer, Dansk Annoncørforening, Dansk Detail, Dansk Kreditråd – DKR,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk It, Dansk Taxi Råd, Danske
Andelsselskaber og Landbrugsrådet, Danske Biludlejere, Danske
regioner, De Samvirkende Købmænd, Det Kriminalpræventive Råd,
Diners Club, Energi- og Olieforum, Finansforbundet, Finansministeriet,
Finans og leasing, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forbrugsforeningen,
Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pension, Fælles
Faglig forbund, HK Danmark, HORESTA, Huset Markedsføring,
7/7
Håndværksrådet, It-Brancheforeningen, KL, Landsorganisationen i
Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, MasterCard,
Miljø- og Fødevareministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Nets, Nærbutikkernes Landsforening Oliebranchens
Fællesrepræsentation,, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske
Andelskasser, Skatteministeriet, Swedbank,, SEB Bank, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Valitor, Visa.


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
29. oktober 2015
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og
høringssvar ad L 38 Forslag til lov om ændring af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over interbankgebyrer,
tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.).
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 09 24 85
evm@evm.dk
www.oem.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38 Bilag 1
Offentligt


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38 Bilag 1
Offentligt
Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
28. oktober 2015
Til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att.: Morten Simonsen (fremsendt pr. mail)
Udkast til forslag om ændring af betalingstjenesteloven
Finans og Leasing har modtaget styrelsens brev af 19. aug. 2015 med anmodning om
bemærkninger til ovennævnte lovudkast.
Finans og Leasing har bemærket, at EU´s forordning om interbankgebyrer indeholder
mulighed for, at Danmark i en 3-års periode kan undtage mindre aktører med en
markedsandel under 3 pct. fra forordningens kapitel II. Vi har endvidere bemærket, at det
svenske lovforslag om samme emne indeholder en sådan undtagelse. For at understøtte
konkurrence på området, foreslår vi, at Danmark også gør brug af denne undtagelse, med
henblik på at mindre aktører får tilstrækkelig tid til at indrette sig på forordningen. Det vil
efter vores opfattelse også stemme bedst med regeringens strategi om i videst mulige omfang
at undgå administrative byrder for danske virksomheder.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, Finans og Leasing
Torveporten 2, 4. sal
2500 Valby
Mobil +45 40 38 29 87
chb@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
1
Jeanette Nielsen
Fra: David D Courtnage <David.D.Coutnage@aexp.com>
Sendt: 14. september 2015 12:14
Til: 1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse
Cc: Richard J Lomas; Helena E Forsgardh Alstrup
Emne: American Express - Comments on Interchange Fees Regulation
Thank you for the opportunity to submit written comments on the Interchange Fees Regulation.
American Express strongly encourages the government to implement the exemption from price caps for
three-party schemes with licensees (Article 1, paragraph 5):
“When a three party payment card scheme licenses other payment service providers for the
issuance of card-based payment instruments or the acquiring of card-based payment transactions,
or both, or issues card-based payment instruments with a co-branding partner or through an agent,
it is considered to be a four party payment card scheme. However, until 9 December 2018 in
relation to domestic payment transactions, such a three party payment card scheme may be
exempted from the obligations under Chapter II, provided that the card-based payment
transactions made in a Member State under such a three party payment card scheme do not
exceed on a yearly basis 3% of the value of all card-based payment transactions made in
that Member State.”
This exemption recognises the disproportionate impact of the price caps on smaller players, who should
not be subject to the same rules as the dominant players, at least for a transitional period. These smaller
players, such as American Express, operate unique business models, and make a positive contribution to
competition and consumer choice. Unlike the dominant four-party networks, they have no previous record
of competition law violations in Europe or of dealing with the consequences that such violations bring in
terms of pricing commitments. In short, in the interest of competition and fair play, these schemes need a
transition period.
The exemption would allow three-party schemes, such as American Express, to negotiate with partners, so
that they can continue to compete effectively and challenge the dominant players during this transitional
period. It would also allow them time to prepare for the new regulatory environment set out in the
legislation. Indeed, the ability of the much smaller three-party schemes to work with partners is an
important commercial freedom enabling them to compete with the dominant networks. This is particularly
important given the ubiquity of the four-party schemes, and the fact that they work with thousands of banks
with broader banking relationships and branch networks, which provide the four-party schemes with far
greater distribution channels. Invoking the exemption would therefore ultimately increase competition and
provide more innovation and choice for consumers and merchants, which are among the overriding
objectives of the legislation.
It is critical that three-party schemes retain the ability to work with partners where they do not do so today.
For example, Denmark is an extremely important country in our European operations, although American
Express currently only operates a proprietary business here. However, if American Express were free to
negotiate a commercial relationship with a financial partner in Denmark, this would increase cardholder and
merchant choice. This is a strategy we have been able to deploy in other member states, such as the U.K.
for example, where we have a licensing presence that provides an alternative to the dominant players.
Invoking the exemption would mean we could also compete more effectively in Denmark. This is especially
important in the payments sector, which has suffered from the overwhelming duopoly power of the
dominant networks for decades.
We understand there is a view that by invoking the exemption, the Government would be handing three-
party schemes an unfair advantage. In fact, far from granting an unfair advantage, the exemption explicitly
recognises that smaller players should not be subject to the same rules as the dominant schemes – a point
which has already been extensively debated at European level.
2
Importantly, invoking the exemption would not have any impact on our merchant pricing. This is because
the direct relationships we have with merchant customers with whom we negotiate the cost of card
acceptance are completely separate to our licensing relationships. At the same time, American Express
would in any event be indirectly impacted by the price caps set out in the Regulation, as our merchant
pricing is always subject to commercial negotiation, and merchants only work with American Express
based on the value we deliver, relative to our competitors.
In addition, in its ruling against MasterCard in May 2012, the European General Court expressly rejected
MasterCard's argument that regulation of its multilateral interchange fees would unfairly harm its business
in favour of three-party schemes.[1]
We are also aware of concerns that granting the exemption could create an opportunity for our competitors
to circumvent the pricing caps. In reality, with many thousands of member banks, inter-bank schemes
would not be able to negotiate and manage bilateral arrangements with each and every member bank.
We therefore urge the government to exempt three-party schemes with licensees from price regulation, as
permitted in Article 1, paragraph 5.
We would welcome the opportunity to discuss this topic with you at your convenience.
With kind regards
David Courtnage
[1]
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=123081&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1192532
________________________________________________________________________________
David Courtnage
International Government Affairs
American Express, 76 Buckingham Palace Road, London, SW1W 9AX
44-1273 216669 | David.D.Courtnage@aexp.com
[1]
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=123081&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1192532
H Ø R I N G
16. september 2015
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
mail@finansraadet.dk
www.finansraadet.dk
Kontakt Louise Fjord
Direkte +45 3370 1193
lfj@finansraadet.dk
Journalnr. 111/28
Dok. nr. 542461-v1
Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring
af betalingstjenesteloven (loft over interbankgebyrer,
tilsyn mv.)
Finansrådet har den 19. august 2015 modtaget udkast til forslag om æn-
dring af betalingstjenesteloven i høring. Finansrådet værdsætter mulighe-
den for at kunne kommentere på lovforslaget.
Finansrådet kan støtte erhvervs- og vækstministerens hensigt om ved be-
kendtgørelse at benytte sig af muligheden for i en periode på 5 år og 6 må-
neder fra forordningens ikrafttrædelse at lade udbydere anvende et gen-
nemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige
transaktionsværdi af indenlandske debetkorttransaktioner inden for hvert
enkelt betalingskortsystem.
Finansrådet finder det i den forbindelse positivt, at der med lovforslaget ikke
er fastsat et procentloft for interbankgebyret pr. transaktion, der er lavere
end de 0,2 pct., som fremgår af forordningens artikel 3, stk. 1.
Det fremgår af lovforslaget, at selve forslaget ikke har økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Finansrådet skal dog be-
mærke, at der for de virksomheder, som er omfattet af forordningen, vil
være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med at over-
holde reglerne.
Tilsynet med forordningens bestemmelser om interbankgebyrer placeres i
henhold til forslaget i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Finansrådet skal
i den sammenhæng foreslå, at det undersøges, om tilsynet med overholdel-
sen af forordningens lofter for interbankgebyrer primært rettes mod beta-
lingskortordningerne og deres regler. Hvis det sikres, at betalingskortord-
ningernes regler overholder forordningens regler om størrelsen af inter-
bankgebyret, kan det undgås, at hver enkel udsteder og indløser pålægges
en større indberetningsforpligtelse.
Forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne og skal derfor ikke im-
plementeres i national lovgivning. Det er dog Finansrådets opfattelse, at der
fortsat udestår en del fortolkningsspørgsmål i relation til forordningens defi-
nitioner og regler. I sagens natur besværliggør dette Finansrådets medlem-
mers mulighed for at leve op til forordningens krav og bestemmelser. Fi-
nansrådet indgår derfor gerne i dialog med Konkurrence- og Forbrugersty-
Side 2
Journalnr. 111/28
Dok. nr. 542461-v1
relsen om dette. Da centrale dele af forordningen træder i kraft i december
2015 skal Finansrådet opfordre til, at der snarest tages initiativ til dette.
Med venlig hilsen
Louise Fjord
Direkte +45 3370 1193
lfj@finansraadet.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Att. Morten Simonsen
Den 14. september 2015
Høring over udkast til forslag om ændring af betalingstjenesteloven
Generelle kommentarer
Betalingskortmarkedet har længe været præget af manglende konkurrence, hvilket har ført til højere priser for
både detailhandlen såvel som for forbrugere. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ønsker et
betalingsmarked kendetegnet ved en højere grad af konkurrence og transparens til gavn for
betalingsmodtagere og i sidste ende forbrugerne i form af lavere priser og øget grad af innovation.
Den såkaldte ”Betalingspakke” fra EU er med reguleringen af lofter over interbankgebyrer i kombination med
den kommende revision af betalingstjenestedirektivet et skridt mod et mere reguleret og effektivt europæisk
betalingsmarked. På den baggrund hilser Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv forslaget om at fastsætte et
loft over interbankgebyrer for debet- såvel som kreditkorttransaktioner velkommen. Vi ser ligeledes meget
positivt på, at den såkaldte ”Honour all cards”-regel (HACR) ophæves, samt på bestemmelserne om
betalingsmodtageres mulighed for at tilskynde forbrugeren til at benytte et bestemt betalingsinstrument.
Eftersom transparens på de europæiske betalingsmarkeder har været afgørende i forbindelse med
formuleringen af den nye lovgivning på området, mener vi, at det er meget uhensigtsmæssigt, at overvæltning
af gebyrer (surcharging) ved betaling med dyre og omkostningsineffektive kort forbydes i forbindelse med
fastsættelsen af et loft over interbankgebyrer. Det strider direkte imod intentionen med de nye regler om at
skærpe priskonkurrencen og øge gennemsigtigheden på markedet. Konsekvensen kan i værste fald blive et
mindre gennemsigtigt og dyrere dansk betalingskortmarked end det nuværende, da flere forbrugere forventes
at skifte til betaling med dyrere kreditkort og debetkort tilknyttet diverse bonusordninger o.l., da
omkostningerne hertil vil være skjult for den enkelte. Hertil kommer, at det regulerede loft kun dækker en del
af det samlede gebyr, som betalingsmodtager betaler til indløser. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv,
havde foretrukket et loft over det samlede gebyr forretningerne betaler for en betalingskorttransaktion (MSC)
og mener ikke, at de nuværende lofter kan erstatte incitamentsstrukturen i ”Splitmodellen”.
Specifikke kommentarer
Det er afgørende for et sundt og omkostningseffektivt dansk betalingsmarked, at de nye regler ikke fremmer
brugen af ineffektive betalingsinstrumenter frem for billigere alternativer. De foreslåede differentierede
maksimum lofter for debet- og kreditkort kan medføre at kortudstedende banker fortsat vil fremme brugen af
ineffektive betalingskort på bekostning af eksempelvis Dankort. På den baggrund er det Forbrugerrådet Tænks
og Dansk Erhvervs opfattelse, at lofterne over interbankgebyrer skal nedsættes yderligere, for at undgå en
skævvridning af konkurrencen til skade for dankortsystemet.
Forbrugerrådet og Dansk Erhverv mener at:
• Det er meget positivt, at der langt om længe gøres op med HACR og indføres fri mulighed for
betalingsmodtageren til at tilskynde forbrugeren til at vælge omkostningseffektive kort.
• De danske maksimum lofter over interbankgebyrer skal nedsættes yderligere end de foreslåede 0,2
pct. og 0,3 pct.
• At der som minimum indføres ens loft over danske interbankgebyrer for debet- og kreditkort for at
sikre udstedende banker ikke fortsat tilskyndes til at fremme brugen af de dyrere kreditkort.
• At det fælles loft for interbankgebyrer nedsættes til det niveau, der gælder for de tilsvarende betalinger
i dankortsystemet.
Art. 3 og 4
Med de nye regler fastholdes differentieringen af interbankgebyrer til den kortudstedende bank for hhv.
forbrugerrelaterede betalinger med debetkort (0,20 pct.) og forbrugerrelaterede betalinger med kreditkort
(0,30 pct.). Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv finder denne differentiering uhensigtsmæssig, da
udstedende banker dermed fortsat har et incitament til at fremme brugen af dyrere kreditkort på bekostning
af billigere kort.
Derudover mener vi, at lofterne skal sænkes yderligere, for at få reel effekt på det danske betalingskortmarked,
der er kendetegnet ved lave interbankgebyrer i forhold til resten af EU. Niveauet for interbankgebyrer i
dankortsystemet er ikke tilgængeligt, men det vurderes, at det er på mindre end halvdelen af loftet på 0,20 pct.
for debetkort. Det betyder, at udstedende banker fortsat har en stor økonomisk interesse i at fremme
ineffektive kort på trods af implementeringen af de nye regler i Danmark.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Henrik Hyltoft
Forbrugerrådet TÆNK Dansk Erhverv
Høring over udkast til forslag om ændring af betalingstjenesteloven
Visa Europe welcomes this opportunity to comment on the proposed changes to the Danish Payment
Act (Lov om Betalingstjenester) in order to implement certain aspects of the Interchange Fee
Regulation (Regulation (EU) 2015/751).
Visa Europe takes note of the intention to grant the powers to the Minister for Business and Growth to
apply the exemptions for domestic debit rates in Denmark as set out in article 3 of the Interchange Fee
Regulation. Visa Europe warmly welcomes the articulated intention for the Minister to allow the use of
a weighted average for domestic debit transactions for a period of 5 years and 6 months. It is of
utmost importance that such exemption should apply to all debit schemes operating in Denmark in
order to ensure a level playing field. We would urge the Minister to use such powers to allow the of
use a weighted average for all Danish domestic debit card transactions, as quickly as possible, in order
to provide sufficient time for market participants to make any necessary changes.
Visa Europe believes that the weighted average approach need not be complicated and notes that it
has been monitoring weighted average rates for over a decade. The calculation of the average rate is
straightforward, put simply, a scheme (and/or processor) needs to total all the interchange fees
paid/received and divide this by the total of the transaction value at merchants.
If you need further information please contact Peter Møller Jensen jensenp@visa.com.
About Visa Europe:
Visa Europe is a leading European payment card system and the only European member-owned,
Europe-wide payment system open to all regulated institutions. As a membership association Visa
Europe is owned and governed by its European members which issue Visa cards and acquire Visa
transactions. Visa Europe is independent of Visa Inc, a publicly traded US company, from which it has
an exclusive, irrevocable and perpetual licence to operate in Europe. As a dedicated European payment
system Visa Europe is able to respond quickly to the specific market needs of European banks and
their customers - cardholders and retailers - and to meet the European Commission’s objective to
create a true internal market for payments.
MasterCard - Consultation response, Interchange Fee Regulation
1
Konkurrence & Forbrugerstyrelsen Interchange
Fee Regulation: Consultation Response
MASTERCARD
MasterCard Worldwide ('MasterCard') is a public-listed, global payments technology company that
connects billions of consumers, thousands of financial institutions, millions of merchants,
governments and businesses in more than 210 countries and territories around the world.
We own a family of well-known brands, including MasterCard®, Maestro® and Cirrus® and licence
financial services providers to use those brands in conducting payment transactions. MasterCard
operates the world’s fastest payments network to facilitate the processing of payment transactions in
more than 150 currencies, including authorisation, clearing and settlement. Our ‘open’ system delivers
solutions for consumers, businesses and governments who seek faster, more secure and smarter
payment methods for the widest possible range of goods and services.
PROTECTING DENMARK’S ECOMMERCE AND PAYMENTS SECTOR
MasterCard welcomes the opportunity to share its views with Konkurrence & Forbrugerstyrelsen
regarding the future regulatory and supervisory regime, and the areas of permitted national discretion
associated with the Interchange Fee Regulation ('IFR'). In our view, this provides an opportunity for
the government to protect the thriving Danish cards industry and the consumers and businesses it
serves by limiting the negative impacts of the IFR and to avoid unintended adverse consequences.
SUMMARY POINTS
 Regulatory and supervisory regime: The design of the overarching Danish regulatory and
supervisory regime does not pose concerns for MasterCard. However, the regulatory regime
in Denmark should mitigate concerns associated with implementation of specific articles in the
IFR.
 Domestic debit interchange level: MasterCard acknowledges that the Erhvervs- &
Vaextsministeren will be given the competence the set the domestically applicable debit
interchange, and welcomes the information that the Minister is likely to set it at 20bps.
 Weighted average rather than absolute cap for domestic debit: MasterCard is of the
opinion that a weighted average for domestic debit transactions is not in the best interest of
the Danish market and therefore would suggest to set an absolute cap of 20 bps for domestic
Danish debit transactions.
 Domestic credit interchange level: MasterCard welcomes the decision not to set the
domestic credit interchange level below the 30bps indicated in the Interchange Regulation.
 Third party schemes exemption: MasterCard welcomes the Danish stance in favour of
equal treatment by not exempting three party schemes that behave as four party schemes for
a time period of three years. This decision provides a framework that will further competition
on equal terms.
DOMESTIC DEBIT INTERCHANGE FEES
MasterCard is supportive of a flat rate of domestic debit Interchange fee: We believe that a flat
0.2 percent domestic debit interchange fee cap provides the best means to maximise card usage and
acceptance, and minimise cash usage in Denmark, as well as providing certainty and parity for
merchants.
Enabling simple compliance and monitoring, and cost management: Under the right conditions a
weighted average can be the best approach for a given market. That said a weighted average can be
MasterCard - Consultation response, Interchange Fee Regulation
2
cumbersome to enforce from a compliance perspective. For instance, there is the questions of who
will monitor the overall blend of transactions across the EU and how to deal with fluctuations of the
blend (i.e. if the mix between low- and high-value transactions changes). A hard cap will enable
straight-forward monitoring and compliance, and will provide merchants with the certainty to plan
ahead for associated business costs.
Card products with a weighted average are already present in the UK market (Visa Europe applying a
0.20 percent + £0.01, capped at £0.50 per transaction). This brings higher interchange fees for low
value transactions. Therefore, this model would penalise low value transactions and fail to create
certainty and parity for merchants which is contrary to the objectives set out above.
Based on these experiences from the UK, MasterCard support a flat 0.2 percent domestic
interchange fee cap in Denmark. This will enable the delivery of the objectives outlined above by
encouraging card acceptance regardless of payment value and will ensure that no merchant is
arbitrarily penalised as they are today under the existing Visa weighted average model.
DOMESTIC CREDIT INTERCHANGE FEES
The detrimental effect of the IFR. The impact on issuer revenue as a result of capping credit
interchange at 0.3 percent will be substantial. MasterCard therefore strongly supports the
government's proposal not to implement domestic consumer credit interchange fees at a cap below
0.3 percent.
By setting interchange fees at the appropriate levels, MasterCard is able to achieve a balance that
delivers maximum value to consumers and merchants at the lowest costs possible to each party. The
IFR will fundamentally alter the economics behind card payments. Like any valuable service with
advanced technology behind it, and where innovation and development is vital, flexibility in fees is
essential to ensure the service keeps pace with the needs of all stakeholders. The IFR has essentially
removed this flexibility and the impact on schemes, participants and end-users is likely to be profound
and highly detrimental to the payments sector as a whole.
THIRD PARTY SCHEME EXEMPTION
Creation of a level playing field: MasterCard welcomes that Konkurrence & Forbrugerstyrelsen is
not proposing to implement the optional exemption under Article 1(5) of the IFR for certain three-party
card schemes that would otherwise be subject to the interchange fee caps under the regulation.
All card types should be included in any market threshold calculations: In the few Member
States that are currently considering to provide an exemption under Article 1(5), it is crucial that the
three percent threshold is applied accurately in accordance with the text of the IFR. The three percent
threshold, as prescribed by the IFR, accounts for market share of transactions across all card types.
Therefore also all transactions within a three-party scheme that qualify as a de facto four-party
scheme should be included in the calculation. This includes any domestic transactions involving
licensees, co-branding partners and agents together with all other domestic transactions under the
relevant three-party scheme.
All American Express cards operating under a ‘de-facto four-party scheme’ should be subject
to the IFR regulation: To avoid creating further market distortion and detriment to end-users and the
real economy, American Express should not be granted an exemption from the interchange fee caps.