Henvendelse af 28/10-15 fra Dan Automater Struer A/S
Tilhører sager:
Aktører:
Skatteudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L15/bilag/3/1561083.pdf
Medlem af: Dan Automater Struer A/S, Kjeldsmarkvej 3-9, DK 7600 Struer Tlf: +45 9684 2163 – Fax: +45 9785 4412 – Mail: info@dan-automater.dk www.dan-automater.dk Skatteudvalget Struer, november 2015. Kommentar til Lovforslag L15 vedr. spil Dan Automater Struer A/S har med interesse fulgt med i debatten vedr. ovennævnte forslag, og vi har bl.a. undret os over forslaget om, at spilleautomater ikke må bruges mellem kl. 24.00 og 07.00. Forslaget skulle være fremsat for at beskytte befolkningen bedre mod Ludomani. Vi synes arbejdet for beskyttelse mod Ludomani er vigtigt, men vil i den anledning henlede Skatteudvalgtes opmærksomhed på følgende forhold vedr. fysiske spilleautomater: For at spille på de fysiske spilleautomater skal man fysisk opsøge det sted hvor spilleautomaterne er opstillet. Man har et loft over både indsats og gevinst på de fysiske spilleautomater (p.t. 50 øre pr. spil og maksimum gevinst på 300 kr. En del af Lovforslag L 15 fordobler dog disse satser) Fysiske spillehaller skal som minimum udbetale 74 % Helt modsat forholder det sig vedr. spil på Internettet: Man kan spille 24/7 uden at forlade sit hjem, på vej på arbejde eller kort sagt alle steder, hvor man har adgang til Internettet. Der findes ingen loft over hverken indsats eller gevinst. Der findes ingen minimums udbetalings procent. Lovforslag L15 vil altså forbyde spil på fysiske spilleautomater, som der kun er begrænset adgang til, hvorimod man ikke vil blande sig i spil på Internettet, som er uden begrænsninger! Dertil kommer, at de fysiske spilleautomater, som man nu vil kræve lukket mellem 24.00 og 07.00 betaler minimum 41 % i afgift, hvorimod spil på Internettet, som er åben 24/7 kun betaler 20 % i afgift. Staten vil altså tabe provenu ved at lukke for de fysiske spilleautomater om natten. Man får, på grund af den voldsomme adgang til spil på Internettet, formentlig ikke begrænset Ludomani, men kun mindre penge i statskassen. Spilleautomater har været en redning for mange kiosker som blev hårdt ramt af liberaliseringen af Lukkeloven. De kan nemlig ikke længere sælge dagligvarer i konkurrence med de store lavpriskæder. Liberaliseringen af lukkeloven gælder nu ikke længere for en del af deres forretning, for de skal slukke spilleautomaterne mellem 24.00 og 07.00. En kiosk der åbner kl. 06.00 kan den første time godt sælge tobak, Skatteudvalget 2015-16 L 15 Bilag 3 Offentligt Medlem af: Dan Automater Struer A/S, Kjeldsmarkvej 3-9, DK 7600 Struer Tlf: +45 9684 2163 – Fax: +45 9785 4412 – Mail: info@dan-automater.dk www.dan-automater.dk alkohol, sports væddemål, Lotto, Tips og Trav (uden loft over indsatsen), men kan ikke tænde for spilleautomaterne. Det er jo langt fra sund fornuft. Center for Ludomani skriver bl.a. på deres hjemmeside: Hvorfor spilles der mere og mere? De seneste ti år har spilleområdet ændret sig markant, og der er kommet nye fristelser, bekymringer og faldgruber. Udbredelsen af internettet har øget tilgangen til et meget stort udbud af spil, der er tilgængeligt døgnet rundt. I 2012 blev markedet for pengespil liberaliseret, og der er kommet en række nye, lovlige udbydere på spillemarkedet. De første tre måneder af 2012 blev der brugt mere end 270 mio. kr. på spilreklamer. Samt: Farlige spil på nettet Der er forskel på spil. Jo hurtigere et spil er – dvs. jo kortere tid der går fra indsats til tilbagemelding om tab og gevinst – des større risiko for afhængighed. Eksempler på hurtige spil er sportsvæddemål og poker. Med internettet er disse spil blevet mere tilgængelige, og der er kommet nye hurtige varianter af spillene. Det er blevet muligt at deltage i mange spil ad gangen, og der er stort set døgnåbent. Samtidig er det lettere at skjule sit spil, og pengene føles ofte uvirkelige, når man sidder foran computeren og spiller. Man glemmer tid og sted, og så er det ofte nemmere at spille gevinsten op end at få den udbetalt. Det udgør en farlig kombination af fristelser og muligheder. Ovenstående viser helt tydeligt, at Center for Ludomani er bekymret for den store tilgængelighed der er til spil på Internettet, men det er vores fysiske spilleautomater man vil begrænse tilgængeligheden til. Med udgangspunkt i ovenstående, er der så nogen i Skatteudvalget der kan forklare os det fornuftige, og rimelige, i den begrænsede åbningstid? Med venlig hilsen Gunnar Sørensen souschef