Fremsat den 29. oktober 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 29. oktober 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to
personer af samme køn)
Social- og Indenrigsministeriet
§ 1
I myndighedsloven, som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 306 af 14. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel 2 ophæves.
2. §§ 33-35 ophæves.
3. § 63, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4. § 63, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ophæves.
5. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår », forældremyndig-
hed og samværsret«.
§ 2
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger foretages
følgende ændring:
1. I § 1 indsættes som nr. 20:
»20. Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:
»§ 64 Bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer
af samme køn.
Stk. 2. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.««
Justitsministeriet
§ 3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012 og lov
nr. 740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 279, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbindelse
med dom til separation eller skilsmisse eller i forbindelse
med dom om forældremyndighed over barnet eller om bar-
nets bopæl.«
2. § 280, nr. 2-6, affattes således:
»2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,«
3. I § 283, stk. 2, indsættes efter »forældremyndighed«: »,
barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til ud-
landsrejse«.
4. I § 284, stk. 1, indsættes efter »Sag«: »om ægteskab«.
5. I § 284 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Sag om forældremyndighed, barnets bopæl, sam-
vær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse anlægges
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2015-16
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-6196
CJ000100
ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet
ikke bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende an-
vendelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6. I § 286 ændres »eller forældremyndighed« til: », foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller
tilladelse til udlandsrejse«.
7. § 287, 1. pkt., affattes således:
»Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må
overvære en samtale med et barn, der skal finde sted efter
forældreansvarsloven.«
8. I § 290, stk. 1, ændres »eller forældremyndighed« til: »,
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt
eller tilladelse til udlandsrejse«.
9. I § 598, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller
godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsom-
budsmand, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der
er indgået over for retten, statsforvaltningen eller en
rigsombudsmand, samt aftaler om barnets bopæl eller
samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
10. I § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »nr. 5« til:
»nr. 6«.
11. I § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 4-7«
til: »nr. 5-8«.
12. § 599, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Aftaler og afgørelser om forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær, jf. § 598, stk. 1, nr. 1-4, kan fuldbyr-
des straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.«
13. I § 631, stk. 1, 1. pkt., ændres »og udøvelse af samværs-
ret« til: », barnets bopæl og samvær«.
14. I § 631, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuld-
byrdes ved anvendelse af tvangsbøder.«
15. I § 631, stk. 2, 2. pkt., ændres »samværsrettens« til:
»samværets«.
16. I § 631, stk. 3, 2. pkt., ændres to steder »samværsret« til:
»samvær«.
17. I § 631 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et barn, som har den fornødne alder og moden-
hed, skal under en samtale have mulighed for at give udtryk
for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 287
finder tilsvarende anvendelse.«
18. I § 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6, indsættes efter
»forældremyndighed«: », barnets bopæl«.
§ 4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 76 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet
ud af riget.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 6
Domstolene færdigbehandler alle sager om aftaler om for-
ældremyndighed, der er anlagt inden den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
2.3. Grønlands Landsting
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. (forældreansvarsloven)
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
3.1.1. Forældremyndighed
3.1.2. Samvær
3.1.3. Samtale med barnet
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
3.1.5. Arbejdsaftaler
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for Grønland
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
3.3.6. Sagsbehandling
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.4. Børnebortførelsesloven
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
5.2. Regeringens overvejelser
5.3. Den foreslåede ordning
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
6.2. Regeringens overvejelser
6.3. Den foreslåede ordning
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.3. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
7.4. Den foreslåede ordning
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
12. Miljømæssige konsekvenser
13. Forholdet til EU-retten
3
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
15. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslaget L 122
(fremsat den 28. januar 2015), der blev 1. behandlet af Fol-
ketinget 26. maj 2015. Lovforslaget L 122 bortfaldt på
grund af udskrivelsen af Folketingsvalg, der blev afholdt
den 18. juni 2015.
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige
lovgivning for Grønland ajourføres. Som et led i denne
ajourføring sættes forældreansvarslovgivningen i kraft for
Grønland. Denne lovgivning sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Ikraftsættelsen af forældreansvarslov-
givningen forudsætter imidlertid, at der foretages enkelte
ændringer af lovgivningen for Grønland, navnlig af retsple-
jelov for Grønland. Dette lovforslag indeholder disse lovæn-
dringer.
Som led i ajourføringen sættes endvidere lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft for Grøn-
land. Denne lovgivning sættes i kraft for Grønland ved kon-
gelig anordning. Ikraftsættelsen af lovgivningen forudsætter
imidlertid, at der foretages ændring af lov om ikrafttræden
for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger. Dette
lovforslag indeholder denne lovændring.
Grønlands Landsting accepterede i maj 2015 udkast til nær-
værende lovforslag og udkast til anordninger om ikraftsæt-
telse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og om
ikrafttræden af lovgivningen om ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn. Ved accepten opfordrede Landstinget
den danske regering til at foretage enkelte ændringer i udka-
stet til forældreansvarsanordning, jf. punkt 2.3.
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær
findes i lov om umyndighed og værgemål (myndighedslo-
ven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af
14. maj 1993 (herefter myndighedsanordningen). Reglerne i
anordningen suppleres af reglerne i retsplejelov for Grøn-
land, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, navnlig kapitel 27 om
sager om ægteskab og forældremyndighed.
Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for
Grønland sættes følgende love i kraft for Grønland ved kon-
gelig anordning:
– Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007,
som ændret ved lov nr. 494 af 12. juni 2009 og lov nr.
600 af 18. juni 2012 (herefter forældreansvarsanordnin-
gen).
– Lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuld-
byrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (interna-
tionale børnebortførelser), som ændret ved lov nr. 387 af
28. maj 2003, lov nr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 500
af 6. juni 2007 (herefter børnebortførelsesloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
– Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen.
Samtidig sættes følgende konventioner i kraft for Grønland:
– Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilret-
lige aspekter af internationale børnebortførelser (herefter
Haagerkonventionen af 1980).
– Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om aner-
kendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser om forældre-
myndighed (herefter Europarådskonventionen af 1980).
– Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompeten-
ce, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be-
skyttelse af børn (herefter Haagerbørnebeskyttelseskon-
ventionen).
Som en konsekvens af ikraftsættelsen af disse love og kon-
ventioner foreslås det ved dette lovforslag, at reglerne om
forældremyndighed og samvær i myndighedsanordningen
ophæves (forslagets § 1), og at reglerne om domstolenes be-
handling af sager om forældremyndighed og samvær i rets-
plejelov for Grønland ændres, således at de passer til regle-
rne i forældreansvarsloven m.v. (forslagets § 3). Samtidig
foreslås det, at der foretages en enkelt ændring af kriminal-
lov for Grønland (forslagets § 4).
Endelig sættes enkelte ændringer af lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning (herefter ægteskabsloven), som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993
(herefter ægteskabsanordningen), i kraft for Grønland ved
kongelig anordning, således at der i overensstemmelse med
forældreansvarsanordningen ikke længere skal tages stilling
til forældremyndighed ved separation og skilsmisse.
Det overordnede formål med ajourføringen af forældrean-
svarslovgivningen for Grønland er at forbedre retsstillingen
for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, sam-
vær m.v. Ajourføringen indeholder følgende hovedelemen-
ter:
– Barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til
barnet skal være det bærende element for alle afgørelser
om forældreansvar, og afgørelserne skal træffes ud fra,
hvad der er bedst for barnet. Uanset alder skal barnet
inddrages i sagen, så dets perspektiv kan belyses.
– Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndig-
hed, der kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for
4
at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets
forhold til barnets bedste.
– Forældres adgang til at anvende visse former for legem-
lig afstraffelse over for deres børn afskaffes (afskaffelse
af »revselsesretten«).
– En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får
ret til orientering om barnets forhold fra daginstitution,
skole, social- og sundhedsvæsen m.v.
– Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær
med den forælder, det ikke bor hos, og for transporten i
forbindelse med samvær. Samvær kan fastsættes sådan,
at barnet er lige meget hos begge forældre (deleordning),
og samvær kan begrænses eller ophæves, hvis det er
bedst for barnet.
– Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at barnet har ret til
samvær med andre end dets forældre, f.eks. med bedste-
forældre eller med den oprindelige slægt, hvis barnet er
bortadopteret.
– Reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes be-
handling af sager om forældreansvar m.v. tilpasses til
reglerne i forældreansvarsloven, som den sættes i kraft
for Grønland, herunder med henblik på styrkelse af ind-
dragelsen af barnet i sagsbehandlingen og belysning af
barnets perspektiv.
– Grønland indgår fremover i det internationale samarbej-
de om forældreansvar, herunder om internationale bør-
nebortførelser. I den forbindelse ændres kriminalloven
sådan, at den, der ulovligt fører et barn ud af riget, kan
dømmes.
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
På Efterårssamlingen 2010 vedtog Grønlands Landsting en-
stemmigt et beslutningsforslag, der pålagde Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre) at rette henvendelse til den danske
regering med henblik på, at der i Folketinget fremsættes for-
slag til ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
for Grønland, således at der kan skabes et lovgrundlag for
kirkelige vielser af homoseksuelle par.
Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets rets-
virkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om re-
gistreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af sam-
me køn) fik to personer af samme køn mulighed for at indgå
ægteskab med hinanden. Ægteskabet, der kan indgås borger-
ligt eller kirkeligt, har samme retsvirkninger som et ægte-
skab mellem to personer af forskelligt køn, idet dog bestem-
melser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om
den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke fin-
der anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme
køn. Loven gælder ikke for Grønland.
Ved lovforslaget foretages de ændringer af lovgivningen for
Grønland, der er nødvendige for at sætte reglerne om ægte-
skab mellem to personer af samme køn i kraft for Grønland.
Det drejer sig om ændring af lov om ikrafttræden for Grøn-
land af lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter retsvirk-
ningsloven for Grønland), jf. forslagets § 2. De øvrige dele
af loven sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Ved ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægte-
skab mellem to personer af samme køn vil et ægteskab mel-
lem to personer af samme køn kunne indgås ved kirkelig el-
ler borgerlig vielse i Grønland.
2.3. Grønlands Landsting
Grønlands Landsting vedtog i maj 2015 tre beslutningsfor-
slag om accept af udkast til nærværende lovforslag og ud-
kast til anordninger om ikraftsættelse for Grønland af foræl-
dreansvarslovgivningen og om ikrafttræden af lovgivningen
om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Ved vedtagelsen af beslutningsforslagene opfordrede Lands-
tinget den danske regering til at foretage enkelte ændringer i
udkastet til forældreansvarsanordning. Det drejer sig navnlig
om følgende:
– Justering af reglerne om fælles forældremyndighed i for-
hold til reglerne i Danmark, således at forældre med fæl-
les forældremyndighed skal være enige om, hvor i Grøn-
land et barn skal have bopæl. I Danmark er det ved fæl-
les forældremyndighed bopælsforælderen, der bestem-
mer, hvor i Danmark barnet skal have bopæl.
– Overvejelser om ikraftsættelse af reglerne om tilbud om
børnesagkyndig rådgivning: Ved udarbejdelsen af an-
ordningsudkastet blev det lagt til grund, at det grønland-
ske samfund ikke vil kunne stille sådan rådgivning til rå-
dighed i fornødent omfang, hvorfor reglerne om børne-
sagkyndig rådgivning ikke blev medtaget i udkastet.
Landstinget har anmodet om, at det overvejes at sætte
reglerne i kraft, eventuelt tillempet forholdene i Grøn-
land.
Social- og Indenrigsministeriet har fuldt ud imødekommet
den første opfordring og delvist imødekommet den anden
opfordring. Der henvises til punkt 3.3. Departementet for
Natur, Miljø og Justitsområdet har erklæret sig indforstået
med Social- og Indenrigsministeriets tilretning af foræl-
dreansvarsanordningen.
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.
(forældreansvarsloven)
I det følgende beskrives reglerne om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær m.v. i myndighedsanordningen og i
det udkast til forældreansvarsanordning, som social- og in-
denrigsministeren har udarbejdet, og som dele af dette lov-
forslag følger op på.
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær
findes i myndighedsanordningen. Anordningen indeholder
ikke regler om barnets bopæl, anden kontakt med barnet,
orientering om barnet og tilladelse til udlandsrejse.
5
3.1.1. Forældremyndighed
Det følger af anordningen, at barnets forældre har fælles for-
ældremyndighed, hvis de er gift med hinanden ved barnets
fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret
ved barnets fødsel, har moren dog forældremyndigheden
alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne genopta-
ges. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren foræl-
dremyndigheden alene. Forældre, der ikke er gift med hi-
nanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndig-
hed.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke
sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan enh-
ver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal op-
høre. Forældrene kan med kredsrettens godkendelse aftale,
hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene.
Hvis forældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af de-
res aftale, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er
bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have foræl-
dremyndigheden alene.
Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til,
hvem forældremyndigheden skal tilkomme. Forældrene kan
med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse af-
tale, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller
at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Er for-
ældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, hvem af dem, der skal have forældre-
myndigheden alene.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kreds-
dommeren overføres til den af forældrene, der ikke har for-
ældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, med-
mindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed,
kan kredsretten overføre forældremyndigheden fra moderen
til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved af-
gørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med
barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene,
forbliver forældremyndigheden hos den anden forælder. Bor
barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en an-
den i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få forældre-
myndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at for-
ældremyndigheden forbliver hos den anden forælder. Har en
af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, el-
ler bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyn-
digheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder
den anden forælder om forældremyndigheden, imødekom-
mes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er
bedst for barnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af
kredsretten.
3.1.2. Samvær
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved,
at den, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til
samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kreds-
retten, der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en af-
gørelse eller aftale om samvær, hvis hensynet til, hvad der er
bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig
hensyn til samværsforælderens hidtidige forbindelse med
barnet.
3.1.3. Samtale med barnet
Er et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en
samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse i en sag
om forældremyndighed eller samvær.
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om
forældremyndighed og samvær
Kredsdommerens afgørelser om forældremyndighed og
samvær træffes som udgangspunkt ved dom, der efter rets-
plejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret.
Midlertidige afgørelser og afgørelser om afslag på at god-
kende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved
dom, men sådanne afgørelser kan alligevel indbringes for
landsdommeren.
3.1.5. Arbejdsaftaler
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgø-
relse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse
og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale
om eget arbejde. En mindreårig, der har indgået ægteskab,
træffer således selv bestemmelse om indgåelse og ophævel-
se af arbejdsaftale.
Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsind-
ehaveren på egen hånd har påtaget sig et arbejde, hvorved
denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan den
mindreårige, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv op-
hæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art, medmin-
dre andet bestemmes af forældremyndighedens indehaver.
Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaf-
tale, som en mindreårig på egen hånd har indgået, såfremt
hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræ-
ver det.
Endelig gælder reglerne om arbejdsaftaler i myndighedsan-
ordningen ikke, i det omfang andet følger af særlige regler
om lærlingeforhold.
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed
og samvær
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med
andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets
regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten
finder anvendelse i Grønland efter bekendtgørelse i Lovti-
6
dende. Endvidere kan social- og indenrigsministeren fast-
sætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske
regler om forældremyndighed og samværsret.
3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Myndighedslovens bestemmelser om forældremyndighed og
samvær blev ophævet for Danmark ved ikrafttrædelsen af
lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og sam-
vær den 1. januar 1996. Lov om forældremyndighed og
samvær, der ikke er blevet sat i kraft for Grønland, blev op-
hævet ved ikraftsættelsen den 1. oktober 2007 af foræl-
dreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007.
Til afløsning af bestemmelserne om forældremyndighed og
samvær m.v. i myndighedsanordningen sættes forældrean-
svarsloven i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Be-
stemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i
myndighedsanordningen foreslås derfor ophævet (forslagets
§ 1).
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven fore-
slås retsplejelov for Grønland ændret, jf. forslagets § 3. End-
videre foreslås ægteskabsanordningen ændret, således at der
i overensstemmelse med forældreansvarsloven ikke længere
skal tages stilling til forældremyndighed ved separation og
skilsmisse Denne ændring gennemføres ved kongelig anord-
ning.
Indholdet af forældreansvarsloven, som den sættes i kraft
for Grønland ved kongelig anordning, gennemgås i det føl-
gende.
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for
Grønland
Social- og indenrigsministeren har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarsloven. Loven
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger. Det drejer sig navnlig om følgende:
– Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i
Grønland, der afgør tvister om forældremyndighed og
samvær, opretholdes. Der henvises til § 55 i retsplejelov
for Grønland, hvorefter det er kredsretten, der er 1. in-
stans for disse sager. Ordningen udvides dog, således at
domstolenes kompetence også omfatter sager om barnets
bopæl, anden kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Sam-
tidig udvides Rigsombudsmandens kompetence til at be-
handle sager om aftaler om forældremyndighed til at
omfatte alle aftalesituationer, herunder også overførsel
af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere får
Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om
fratagelse af orienteringsretten. Denne kompetencefor-
deling mellem domstolene i Grønland og Rigsombuds-
manden medfører, at bestemmelserne i forældreansvars-
loven om, at alle sager om forældreansvar skal starte hos
en administrativ myndighed – statsforvaltningen – ikke
sættes i kraft for Grønland.
– Beslutning om, hvor i Grønland et barn skal have bopæl,
kræver enighed mellem forældre med fælles forældre-
myndighed. I Danmark er det ved fælles forældremyn-
dighed bopælsforælderen, der bestemmer, hvor i Dan-
mark barnet skal have bopæl. (Imødekommelse af
Landstingets første opfordring vedrørende forældrean-
svarsanordningen, jf. punkt 2.3.).
– Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved
en »omsorgs- og ansvarserklæring« i forbindelse med
anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i
kraft på nuværende tidspunkt, da erklæringen anvendes i
forbindelse med registrering af faderskab efter børnelo-
ven (lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014 med
senere ændringer), der endnu ikke er sat i kraft for Grøn-
land.
– Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men
ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning el-
ler konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandske
samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at
gøre tilbuddet obligatorisk.
– Reglerne om barnets adgang til at anmode statsforvalt-
ningen om at indkalde forældrene til et møde om foræl-
dremyndigheden, barnets bopæl eller samvær sættes li-
geledes på grund af mangel på børnesagkyndig kompe-
tence ikke i kraft på nuværende tidspunkt. Derimod sæt-
tes bestemmelsen om, at den forælder, som barnet bor
hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den
anden forælder til et møde om samværet, i kraft. (Delvis
imødekommelse af Landstingets anden opfordring ve-
drørende forældreansvarsanordningen, jf. punkt 2.3.).
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed,
medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for bar-
net og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra
barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og
tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og
må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden kræn-
kende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at
anvende visse former for legemlig afstraffelse over for deres
børn i Grønland, ligesom det skete i Danmark ved lov nr.
416 af 10. juni 1997. Forældre vil herefter ikke have nogen
adgang til at anvende legemlig afstraffelse over for deres
børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter krimi-
nallov for Grønland. Det fremgår således af lovens § 88, 1.
pkt., at for vold dømmes den, som forsætligt beskadiger el-
ler krænker en andens legeme.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige
beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem
forældrene. Dette gælder også en beslutning om, hvor i
Grønland barnet skal bo.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om
forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at bar-
net forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Fæ-
7
røerne, eller til, at barnets ophold i udlandet, i Danmark eller
på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets
bopæl eller om tilladelse til udlandsrejse.
Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er
bedst for barnet, og i alle forhold vedrørende barnet skal der
tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og
modenhed.
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller ind-
går de senere ægteskab, har de fælles forældremyndighed.
Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen
forældremyndigheden alene, medmindre den separerede
mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far.
Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste
10 måneder før barnets fødsel, har de fælles forældremyn-
dighed.
Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen foræl-
dremyndigheden alene, medmindre de har indgået aftale om
fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har for-
ældrene automatisk fælles forældremyndighed, når en mand
anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvis
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse in-
den for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene
ophæver samlivet eller bliver separeret eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndig-
hed, og forældre, der har fælles forældremyndighed, og som
ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have foræl-
dremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at for-
ældremyndigheden skal overføres fra den ene forælder til
den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombuds-
manden for at være gyldige. Er en sag om forældremyndig-
hed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke
lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, afgør
retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, el-
ler om en af dem skal have forældremyndigheden alene.
Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis der
er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samar-
bejde om barnets forhold til barnets bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles
forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til
denne.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsom-
budsmanden overføres til andre end forældre. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af
retten.
Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene for-
ælder, forbliver forældremyndigheden hos den anden foræl-
der. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den anden
forælder, kan en anden person i forbindelse med dødsfaldet
anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. An-
modningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad
der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden
forbliver hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet
bopæl hos den anden forælder, og har denne forvoldt den
anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden
person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgø-
rende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndighe-
den ikke forbliver hos den anden forælder.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne,
eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyn-
digheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er
bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden.
Anmoder den anden forælder om forældremyndigheden,
imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad
der er bedst for barnet, taler imod det.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne
forvoldt den anden forælders død, kan en anden person an-
mode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmod-
ningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende be-
tydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke
forbliver hos den anden forælder.
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige
om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, afgøres dette
af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have
bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i ud-
landet eller i Danmark eller på Færøerne.
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl, skal un-
derrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytnin-
gen. Manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke
sanktioneres, men vil kunne indgå som et element i afgørel-
sen af en sag om forældremyndighed m.v.
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering
m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved,
at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke
har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet
har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Begge forældrene har derfor et fælles ansvar for transporten
af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i
særlige tilfælde kan fastsætte vilkår om fordelingen af foræl-
drenes ansvar for transporten.
Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en foræl-
der ukendt, kan retten efter anmodning fastsætte samvær
8
med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til.
Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær
med den forælder, barnet ikke bor hos, kan retten efter an-
modning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårøren-
de, som barnet er knyttet til.
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter
anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsætte sam-
vær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af tele-
fonsamtaler m.v., jf. nedenfor) med disse, hvis barnet forud
for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt
med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Be-
stod der ved adoptionen nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets
forældre, indeholder bestemmelsen en særregel, hvorefter
retten i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprinde-
lige slægtninge kan fastsætte samvær eller anden form for
kontakt med disse. Denne regel er navnlig møntet på de så-
kaldte »gavebørn«. Baggrunden for dette er, at familieadop-
tioner i Grønland adskiller sig væsentligt fra familieadoptio-
ner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at overdra-
ge nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan
få børn. Disse børn kaldes »gavebørn«. Sådanne »gavebørn-
sadoptioner« er »åbne« adoptioner, hvor barnet gennem sin
opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre og
deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventu-
elle øvrige børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes en ny
bestemmelse, hvorefter der i situationer, hvor der ved adop-
tionen bestod nært slægtskab eller andet særligt tilknyt-
ningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets foræl-
dre (såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter an-
modning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes
samvær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af
telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse. Det følger af
reglen, at der kun kan fastsættes samvær m.v. i »særlige til-
fælde«. Udover at fastsættelse af samvær skal være bedst for
barnet (se punkt 3.1.), indebærer dette navnlig, at der nor-
malt kun fastsættes samvær m.v., når barnet og ansøgeren
har haft en kontakt med hinanden – før eller efter adoptio-
nen – og denne kontakt er blevet afbrudt, og opretholdelse
af kontakten er vigtig for barnet. Bestemmelsen hindrer ik-
ke, at barnet har samvær med flere slægtninge, men det skal
overvejes, om det er bedst for barnet at have flere sideløben-
de samværsordninger.
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan
retten efter anmodning træffe afgørelse herom og fastsætte
de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samvæ-
ret fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold,
herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning til
samværet samt samværsforælderens og barnets hidtidige
kontakt. I praksis fastsættes der weekend- og hverdagssam-
vær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nyt-
år samt andre kulturelle og religiøse begivenheder. Der kan
fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå
under overvågning el.lign.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæ-
ve en aftale eller afgørelse om samvær. Afslag på samvær
kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat
barnet for vold eller anden grænseoverskridende adfærd, der
er et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller samvær-
sforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske proble-
mer. Navnlig til brug for afgørelser om afslag på eller ophæ-
velse af samvær kan det være relevant at få foretaget en bør-
nesagkyndig undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden
kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling,
elektronisk post, fotografier el.lign.
Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne her-
om i den sociale lovgivning, finder bestemmelserne om
samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem
forældre, der har fælles forældremyndighed, kan retten træf-
fe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn,
har ret til orientering om barnets forhold fra skoler, børnein-
stitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehu-
se, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder
har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets
forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.
Uanset denne orienteringsret må der ikke udleveres fortroli-
ge oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkre-
te oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold,
hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse
herom kan påklages til Det Sociale Ankenævn i Grønland.
Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning
fra forældremyndighedsindehaveren eller fra en af de om-
handlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til
at få orientering om og få udleveret dokumenter om barnets
forhold.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
Under en sag om forældremyndighed kan retten efter an-
modning bestemme, hvem forældremyndigheden midlerti-
digt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet
midlertidigt skal have bopæl. Under en sag om barnets bo-
pæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem af for-
ældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan
retten under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gæl-
der, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse,
som kan fuldbyrdes.
9
Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for,
at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og derved
foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan social-
og indenrigsministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene foræl-
dremyndigheden alene.
Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndig-
heden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets person-
lige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme, så længe forhindringen varer.
3.3.6. Sagsbehandling
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved ue-
nighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær,
og de kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle
synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samta-
ler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på an-
den måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælder ikke,
hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis
det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles
ansvar for transport af barnet i forbindelse med samvær kan
retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske op-
lysninger om en part hos skatteforvaltningen. Bestemmelsen
herom sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da
det endnu ikke er muligt at etablere en sådan terminalad-
gang.
En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær eller anden kontakt kan som udgangspunkt
afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. For-
målet med dette er at undgå, at der konstant verserer sager
om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade for
barnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.
Rigsombudsmandens afgørelser om aftaler om forældre-
myndighed kan påklages til social- og indenrigsministeren.
Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om behandlingen af
sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.
Et barn, der er fyldt 10 år, får mulighed for at anmode Rigs-
ombudsmanden om at kontakte forældrene med henblik på
drøftelse af forældremyndigheden, barnets bopæl eller sam-
vær. I disse situationer lægges der vægt på, at barnet får mu-
lighed for at tale med en børnesagkyndig, eventuelt blot te-
lefonisk. Bestemmelsen sættes dog ikke i kraft for Grønland
på nuværende tidspunkt, hvor det grønlandske samfund – og
dermed Rigsombudsmanden – ikke indeholder de fornødne
kompetencer til at tilbyde børn at tale med en børnesagkyn-
dig. Denne mulighed for at tale med en børnesagkyndig vur-
deres således at være vigtigt for børn, der henvender sig til
en offentlig myndighed med spørgsmål om forældremyndig-
hed m.v..
Derimod sættes bestemmelsen om, at den forælder, som bar-
net bor hos, kan anmode statsforvaltningen (i Grønland
Rigsombudsmanden) om at kontakte den anden forælder
med henblik på drøftelse af samværet, når der ikke eller kun
i yderst begrænset omfang er samvær, i kraft.
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
Myndighedsanordningens bestemmelser om arbejdsaftaler
og internationale overenskomster (se punkt 3.1.5 og 3.1.6)
svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne om
arbejdsaftaler og internationale overenskomster i foræl-
dreansvarsanordningen.
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar,
internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det ef-
ter § 448 f i den danske retsplejelov, om en sag om foræl-
dremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grøn-
land). Efter denne bestemmelse – herunder dens henvisning
i stk. 4 til internationale overenskomster, navnlig Haager-
børnebeskyttelseskonventionen (se punkt 4.2.3. og 4.2.5.) –
er barnets tilknytning til riget afgørende for domstolenes in-
ternationale kompetence. Sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl kan således som udgangspunkt anlægges her i
riget, hvis barnet har bopæl her, eller i visse tilfælde hvis
barnet har ophold her, medmindre barnets bopæl eller op-
hold her er etableret ved en ulovlig bortførelse eller tilbage-
holdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndig-
hed endvidere anlægges her i riget, hvis barnet ulovligt er
ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet umiddelbart
inden havde bopæl her.
Efter lovens § 598, stk. 1, nr. 8, kan tvangsfuldbyrdelse bl.a.
ske på grundlag af retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den
øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre internati-
onale forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der
kan fuldbyrdes i Danmark efter Haagerkonventionen af
1980, Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerbørne-
beskyttelseskonventionen også kan fuldbyrdes i Grønland på
grundlag af disse konventioner. Dette medfører dog ikke, at
de øvrige dele af konventionerne finder anvendelse i Grøn-
land, og afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kan
derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater på grundlag
af konventionerne.
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen
af 1980 og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af
1980 trådte i kraft i forhold til Danmark i 1991 i forbindelse
med børnebortførelseslovens ikrafttræden, mens Haagerbør-
nebeskyttelseskonventionen trådte i kraft ved ikraftsættelsen
af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i 2011.
10
Ved tiltrædelsen af disse konventioner tog Danmark forbe-
hold for, at de ikke skulle gælde for Grønland.
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning
for Grønland sættes børnebortførelsesloven og lov om Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Samtidig sættes de tre tilknyttede kon-
ventioner i kraft for Grønland ved tilbagekaldelse af de terri-
toriale forbehold vedrørende Grønland.
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddel-
bar tilbagegivelse af børn, som er ulovligt bortført til eller
tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at foræl-
dremyndighed og samvær i en kontraherende stat bliver ef-
fektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,
stk. 1). Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for
ulovlig, hvis den strider mod de rettigheder, som tilkommer
en person, en institution eller en anden myndighed som for-
ældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor bar-
net havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbage-
holdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes »bortførelse«
som samlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdel-
se af et barn.). Konventionen gælder kun for børn, der ikke
er fyldt 16 år.
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Cen-
tralmyndighederne samarbejder indbyrdes og fremmer sam-
arbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respek-
tive stater for at opnå konventionens formål (artikel 6 og 7).
Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne
bl.a. undersøge, hvor et bortført barn befinder sig, sikre fri-
villig tilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligs-
mæssig løsning, indlede retlige eller administrative skridt
for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til at
gennemføre og sikre en reel udøvelse af samvær samt tilve-
jebringe eller gøre det lettere at opnå retshjælp og anden ju-
ridisk bistand.
Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev
indledt i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, er
gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted,
skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet straks
skal tilbagegives. Selvom etårsfristen er overskredet, skal
den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilba-
gegives, medmindre barnet er faldet til i sine nye omgivelser
(artikel 12).
Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en
alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for
fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbage-
givelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenheds-
grad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvis
tilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grund-
læggende principper i den anmodede stat til beskyttelse af
menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).
Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat,
hvortil barnet er blevet bortført, har fået meddelelse om, at
der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe af-
gørelse i en sag om forældremyndigheden m.v. over barnet,
før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives, medmin-
dre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for
en rimelig tid efter modtagelsen af meddelelsen om den
ulovlige bortførelse (artikel 16).
En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med
et barn, der bor i en anden stat, kan indgives til centralmyn-
digheden. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at aner-
kende og fuldbyrde en afgørelse om samvær, der er truffet i
en anden kontraherende stat, men forpligter alene myndig-
hederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle
en anmodning om fastsættelse af samvær, når anmodningen
fremsættes gennem det administrative samarbejde.
Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bo-
pæl i disse stater, skal i sager vedrørende anvendelsen af
konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i
enhver anden kontraherende stat på samme vilkår, som hvis
de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat (arti-
kel 25).
Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende
stater, herunder territoriale enheder, for så vidt angår ulovli-
ge bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter
dens ikrafttræden i de pågældende stater henholdsvis territo-
riale enheder (artikel 35).
Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af
de stater, der var medlemmer af Haagerkonferencen om In-
ternational Privatret på tidspunktet for dens 14. samling.
Dette indebærer, at disse stater umiddelbart kan tiltræde
konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til
at samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventio-
nen kan herudover tiltrædes af »enhver anden stat« (artikel
38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i for-
holdet mellem den stat, som har tiltrådt konventionen, og de
kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer at acceptere
tiltrædelsen.
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
Europarådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre,
at afgørelser om forældremyndighed og samvær anerkendes
og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det
internationale samarbejde om sådanne sager.
Konventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som
ikke har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo ifølge loven
i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller
ifølge loven i modtagerstaten (artikel 1, litra a).
I konventionen omfatter begrebet »afgørelse om forældre-
myndighed« en afgørelse, der er truffet af en myndighed, i
det omfang den angår omsorgen for barnets person, herun-
der retten til at bestemme hvor barnet skal bo, eller om sam-
11
vær med barnet. Begrebet »myndighed« omfatter både judi-
cielle og administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).
Begrebet »ulovlig bortførelse« omfatter bortførelse af et
barn i strid med en afgørelse om forældremyndighed over
barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontrahe-
rende stat. Begrebet »ulovlig bortførelse« omfatter også
undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden for udøvelse af
samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Cen-
tralmyndighederne samarbejder indbyrdes og fremmer sam-
arbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respek-
tive stater. Som et led i dette samarbejde skal centralmyn-
dighederne bl.a. modtage og videresende anmodninger efter
konventionen (artikel 3).
En afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kon-
traherende stat, skal anerkendes og, hvis den kan fuldbyrdes
i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat
(artikel 7).
I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden
straks tage skridt til, at barnet tilbagegives til forældremyn-
dighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og
dets forældre på det tidspunkt, da sagen blev indledt i den
stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunktet for den
ulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var stats-
borgere i den pågældende stat, og barnet havde sin bopæl på
statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmod-
ningen om tilbagegivelse er indgivet til en centralmyndig-
hed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse (arti-
kel 8).
Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en an-
den person foreligger en samværsaftale, som er officielt be-
kræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har
truffet en samværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet
ført til udlandet, ikke gives tilbage til forældremyndigheds-
indehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet
efter artikel 8 tilbagegives til denne.
I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodnin-
gen er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder
efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyr-
delse kun nægtes i nogle nærmere angivne situationer (arti-
kel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en »udeblivel-
sesdom«, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen el-
ler modtaget et tilsvarende dokument, uden at dette er be-
grundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller
hvis afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældre-
myndigheden, som kunne fuldbyrdes i modtagerstaten inden
bortførelsen.
Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte
anerkendelse og fuldbyrdelse:
– Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige
med grundlæggende principper i modtagerstaten for fa-
miliers og børns retsforhold.
– Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold
ikke længere forenelige med, hvad der er bedst for bar-
net.
– Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten, var barnet
statsborger i modtagerstaten eller havde bopæl der og
havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsessta-
ten, eller barnet var statsborger i både oprindelsesstaten
og modtagerstaten og havde bopæl i modtagerstaten.
– Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet
i modtagerstaten, eller som kan fuldbyrdes i denne stat.
Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser.
Den kompetente myndighed i modtagerstaten kan dog træffe
bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (arti-
kel 11).
En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en for-
ældremyndighedsafgørelse i en anden kontraherende stat
skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af
afgørelsen og dokumentation for forkyndelse af stævning
m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom (artikel 13).
Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som ud-
gangspunkt høre barnet, hvis der skal træffes afgørelse om,
hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under
henvisning til, at afgørelsens virkninger ikke længere er for-
enelige med, hvad der er bedst for barnet på grund af ændre-
de forhold (artikel 15).
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at styr-
ke beskyttelsen af et barns person eller formue i internatio-
nale situationer, herunder sikre, at børn med tilknytning til
flere lande er ligeså effektivt beskyttede som børn, der kun
har tilknytning til ét land. Konventionen finder anvendelse
på følgende sagsområder:
– Forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær m.v.).
– Værgemål.
– Anbringelse af børn uden for hjemmet.
På disse sagsområder indeholder konventionen navnlig reg-
ler om følgende:
– International kompetence.
– Lovvalg – fastlæggelse af hvilken lov der skal anvendes
ved afgørelsen af sager, der er omfattet af konventionen.
– Fastlæggelse af efter hvilken lov forældreansvar »efter
loven« skal vurderes.
– Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (beskyttel-
sesforanstaltninger).
– Samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende
stater gennem centralmyndigheder m.v.
Konventionen, der beskrives nærmere i det følgende, finder
anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18 år.
Udgangspunktet for konventionens regler om international
kompetence er, at myndighederne i den kontraherende stat,
hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence
12
til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af barnets person
(artikel 5). Endvidere har myndighederne i den kontraheren-
de stat, hvor flygtningebørn m.v. befinder sig, kompetencen
til at træffe beskyttelsesforanstaltninger (artikel 6).
I tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et
barn bevarer myndighederne i den kontraherende stat, hvor
barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før
bortførelsen eller tilbageholdelsen, kompetencen. Dette gæl-
der dog ikke, hvis barnet har fået sædvanligt opholdssted i
en anden stat, og alle forældremyndighedsindehavere ud-
trykkeligt eller stiltiende har affundet sig med bortførelsen
eller tilbageholdelsen (artikel 7).
Konventionen giver ikke parterne i en sag om beskyttelse af
et barns person mulighed for at indgå aftale om kompetence,
men kompetencen til at behandle en sådan sag kan i visse si-
tuationer overføres fra en kompetent myndighed i en kontra-
herende stat til en myndighed i en anden kontraherende stat
(artikel 8 og 9).
I hastetilfælde har myndighederne i den kontraherende stat,
hvor barnet befinder sig, kompetence til at træffe alle nød-
vendige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 7 og 11).
En myndighed i en kontraherende stat, der behandler en æg-
teskabssag (typisk en separations- eller skilsmissesag), kan i
visse situationer træffe foranstaltninger til beskyttelse af æg-
tefællernes fælles barn, selvom barnet ikke har sædvanligt
opholdssted i den pågældende stat (artikel 10). Dette forud-
sætter dog bl.a., at der er hjemmel hertil i national ret – hvil-
ket der ikke er efter lovgivningen for Grønland.
De kontraherende staters myndigheder anvender ved afgø-
relsen af sager, der er omfattet af konventionen, som ud-
gangspunkt loven i deres egen stat (artikel 15).
Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af lo-
ven er undergivet loven i barnets sædvanlige opholdsstat,
også selvom dette ikke er en kontraherende stat (artikel 16
og 20). Dette forældreansvar bevares, selvom barnet flytter
til en anden stat. Anvendelsen af den udpegne lov kan kun
afvises, hvis anvendelse af denne lov åbenbart ville stride
mod grundlæggende retsprincipper under hensyntagen til
barnets bedste (artikel 22).
En kontraherende stat skal anerkende foranstaltninger, der er
omfattet af konventionen, og som er truffet i en anden kon-
traherende stat. En foranstaltning til beskyttelse af et barns
person vil typisk være en afgørelse (artikel 23). Anerkendel-
se kan dog bl.a. afslås, hvis foranstaltningen er truffet af en
myndighed, der ikke havde kompetence til at træffe foran-
staltningen, foranstaltningen blev truffet, uden at barnet hav-
de haft mulighed for at blive hørt, eller anerkendelsen åben-
bart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den stat,
som anmodningen rettes til, under hensyntagen til barnets
bedste.
En foranstaltning, der efter artikel 23 skal anerkendes, skal
erklæres eksigibel i en kontraherende stat med henblik på
fuldbyrdelse i den pågældende stat, medmindre de oven-
nævnte betingelser for at afslå at anerkende foranstaltningen
er opfyldt. Fuldbyrdelsen af en eksigibel foranstaltning sker
efter loven i den anmodede stat (artikel 26 og 28).
De kontraherende stater skal udpege en centralmyndighed til
at varetage de opgaver, som konventionen pålægger central-
myndighederne. Har staten flere selvstyrende territoriale en-
heder, kan der udpeges mere end én centralmyndighed (arti-
kel 29). Centralmyndighederne samarbejder indbyrdes og
fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i
deres respektive stater (artikel 30). Centralmyndighederne
skal endvidere fremme mindelige aftaler om beskyttelse af
et barn, yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befin-
der sig, når der er tegn på, at barnet har behov for beskyttel-
se, samt modtage og videresende anmodninger m.v. efter
konventionen (artikel 31).
Som et led i dette administrative samarbejde indeholder
konventionen regler om udveksling af oplysninger. Der må
dog ikke udveksles oplysninger, hvis dette vil kunne bringe
barnets person eller formue i fare eller udgøre en alvorlig
trussel mod et af barnets familiemedlemmer. Udveksling af
oplysninger er herudover undergivet national ret (artikel
34-37).
Myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet har sit
sædvanlige opholdssted, eller hvor der er truffet en beskyt-
telsesforanstaltning, kan efter anmodning fra forældremyn-
dighedsindehaveren m.v. udstede en attest, der angiver, i
hvilken egenskab den pågældende har ret til at handle, og
hvilke beføjelser der er tillagt den pågældende (artikel 40).
Konventionen finder kun anvendelse på foranstaltninger, der
er truffet i en stat, efter at konventionen er trådt i kraft i for-
hold til den pågældende stat, og på anerkendelse og fuldbyr-
delse af foranstaltninger, der er truffet efter dens ikrafttræ-
den i forholdet mellem den stat, hvor foranstaltningen er
truffet, og den stat, som anmodningen rettes til (artikel 53).
Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var
medlemmer af Haagerkonferencen om International Priva-
tret på tidspunktet for dens 18. samling. Bestemmelsen inde-
bærer, at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen,
hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til at samarbejde
med hinanden efter konventionen (artikel 57). Konventionen
kan herudover tiltrædes af »enhver anden stat« (artikel 58).
En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet
mellem den tiltrædende stat og de kontraherende stater, som
ikke har gjort indsigelse mod denne tiltrædelse inden seks
måneder efter modtagelsen af depositarens meddelelse om
tiltrædelsen (artikel 63, litra b).
4.2.4. Børnebortførelsesloven
Social- og indenrigsministeren har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af børnebortførelsesloven, hvor-
ved børnebortførelsesloven sættes i kraft med de ændringer,
der følger af følgende ændringslove:
13
– Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om inter-
national fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til
danske statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i
børnebortførelsessager m.v.).
– Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen.
– Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige
lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven
(Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Børnebortførelsesanordningen finder anvendelse på sager
om anerkendelse og fuldbyrdelse i Grønland af afgørelser
om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om
samvær, der er truffet i en stat, der er omfattet af Grønlands
samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980. Anord-
ningen finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegi-
velse af børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt
tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilba-
geholdelsen boede i en stat, der er omfattet af Grønlands
samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Efter anordningens § 3 skal der udpeges en centralmyndig-
hed, der navnlig skal modtage og formidle henvendelser i
henhold til de to konventioner, herunder videresende an-
modninger fra udlandet til domstolene eller den kompetente
administrative myndighed. Herudover skal centralmyndig-
heden samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige
kontraherende stater. Social- og Indenrigsministeriet er ud-
peget som centralmyndighed for konventionen for Danmark,
og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som cen-
tralmyndighed for Grønland.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af uden-
landske afgørelser og for tilbagegivelse af bortførte børn er
indarbejdet i anordningsudkastet. Der henvises til artikel
7-12 i Europarådskonventionen af 1980 (se oven for) og ar-
tikel 11, 12 og 20 i Haagerkonventionen af 1980 (se oven
for).
Efter anordningens § 18 behandles sager, der er omfattet af
de to konventioner, som udgangspunkt efter reglerne i kapi-
tel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. som foreslået
ændret ved forslagets § 3. Anordningen indeholder nogle
bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter
konventionen, der supplerer disse bestemmelser.
En anmodning, der er omfattet af konventionerne, indgives
til Retten i Grønland, der træffer afgørelse om anerkendelse
af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingel-
serne for anerkendelse eller tilbagegivelse opfyldt, videres-
ender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf. § 597,
stk. 3, i retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en sam-
tale med barnet efter reglerne herom i retsplejelov for Grøn-
land (se den foreslåede nye bestemmelse i § 631, stk. 4, jf.
forslagets § 3, nr. 17), og kredsretten kan – efter forelæggel-
se fra fogeden – bestemme, at barnet skal anbringes hos en
af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndig-
heders foranstaltning, når dette findes påkrævet (§§ 16 og
17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har
indgivet anmodningen. Afgørelse om salær m.v. til den be-
skikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der
er meddelt fri proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grøn-
land (§ 18).
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn,
kan der ikke i Grønland træffes afgørelse i en sag om foræl-
dremyndighed eller barnets bopæl, før anmodningen er be-
handlet (§ 19). Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse
om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af central-
myndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i
Grønland, uden at der er indgivet anmodning om tilbagegi-
velse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været ri-
melig tid til at fremsætte en sådan anmodning.
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grøn-
land, og som er bortført til udlandet eller tilbageholdt der,
kan indgives til centralmyndigheden, der videresender an-
modningen til centralmyndigheden i den konventionsstat,
hvor barnet opholder sig. Spørgsmålet om tilbagegivelse af
barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980, Europa-
rådskonventionen af 1980 eller Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen samt efter lovgivningen i det pågældende
land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samar-
bejder med efter disse konventioner, varetages sagen om til-
bagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilba-
geholdt i udlandet, herunder et land der ikke er omfattet af
konventionssamarbejdet, kan social- og indenrigsministeren
træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig, under en sag
om ophør af fælles forældremyndighed træffes afgørelse
herom dog af domstolene (§ 20).
Social- og indenrigsministeren kan yde retshjælp til indeha-
veren af forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er
ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i
udlandet, til dækning af omkostninger i forbindelse med
handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik på
tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige
tilfælde yde retshjælp til dækning af omkostninger i forbin-
delse med handlinger af retlig karakter, der foretages med
henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingel-
ser ikke er opfyldt (§ 20 a). Retshjælpen dækker navnlig ud-
gifter til advokat, rejse og oversættelse samt sagsomkostnin-
ger, som parten pålægges at betale til modparten i udlandet
(§ 20 b).
14
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsæt-
ninger, under hvilke den er givet, viser sig ikke at være til
stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Social- og indenrigsministeren udpeger et antal rettergangs-
fuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndig-
hedsindehaveren at benytte i sager om børnebortførelse (§
20 d).
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den
dagældende myndighedslov indsat en bestemmelse, hvoref-
ter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader
landet, hvis de har fælles forældremyndighed og er uenige
om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i
forældreansvarsloven, og bestemmelsen er indeholdt i foræl-
dreansvarsanordningen.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvide-
re straffelovens § 215 ændret, således at det blev gjort straf-
bart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende be-
stemmelse foreslås indsat i kriminallov for Grønland, jf. for-
slagets § 4.
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Social- og indenrigsministeren har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen, hvorved loven sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Efter § 1, stk. 1, i anordningen gælder bestemmelserne i
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i Grønland. Konven-
tionens bestemmelser bliver herved en del af lovgivningen i
Grønland. Dette medfører, at i en sag, der er omfattet af
konventionen, og som har den fornødne tilknytning til en
anden konventionsstat, skal spørgsmål i relation til internati-
onal kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdel-
se af afgørelser afgøres efter konventionens bestemmelser.
Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det
indbyrdes forhold mellem Grønland og Færøerne henholds-
vis Grønland og Danmark.
Efter § 2 udpeger social- og indenrigsministeren en central-
myndighed, der navnlig skal samarbejde med andre central-
myndigheder samt modtage og videresende anmodninger
m.v., der er omfattet af konventionen. Der henvises til kon-
ventionens artikel 29-32, jf. oven for. Social- og indenrigs-
ministeren kan fastsætte regler for centralmyndighedens
virksomhed, og – i samråd med vedkommende medlem af
Naalakkersuisut (anbringelse af børn uden for hjemmet) el-
ler vedkommende danske minister (justitsministeren i relati-
on til værgemålssager) – om at overlade dele af centralmyn-
dighedens opgaver til andre myndigheder. Social- og Inden-
rigsministeriet er udpeget som centralmyndighed for kon-
ventionen for Danmark, der ikke har overladt centralmyn-
dighedsopgaver til andre. Ministeriet forventes ligeledes ud-
peget som centralmyndighed for Grønland.
Anvendelsesområdet for anordningen svarer principielt til
anvendelsesområdet for konventionen (se punkt 4.2.3.), men
i praksis forventes anordningen hovedsageligt anvendt på
sager om forældreansvar (forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær m.v.).
Sager om forældreansvar, der er omfattet af konventionen,
behandles som udgangspunkt af domstolene efter reglerne i
kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som foreslået
ændret ved forslagets § 3. Udkastet indeholder nogle be-
stemmelser om domstolenes behandling af sager efter kon-
ventionen, der supplerer disse regler:
Efter udkastet træffer domstolene ved beslutning afgørelse
om overførsel af kompetence efter konventionens artikel 8
og 9 (§ 3).
Det er Retten i Grønland, der ved beslutning træffer afgørel-
se om anerkendelse af en foranstaltning, der er truffet i en
anden kontraherende stat. Det er også Retten i Grønland, der
træffer afgørelse om at erklære en sådan afgørelse eksigibel
(dvs. at afgørelsen kan fuldbyrdes). Finder Retten i Grøn-
land, at det ikke er muligt at behandle en sådan sag på for-
svarlig måde, uden at en part har juridisk bistand, kan retten
beskikke en rettergangsfuldmægtig for den pågældende.
Hvis parten ikke opfylder betingelserne for fri proces i §
254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i retsplejelov for Grønland, på-
lægger retten parten at erstatte statskassen udgifterne i for-
bindelse med beskikkelsen (§§ 4 og 5). En anmodning om at
anerkende en afgørelse eller om at erklære en afgørelse eksi-
gibel skal være skriftlig og ledsaget af en udskrift af afgørel-
sen (§ 6).
Når en afgørelse er blevet erklæret for eksigibel, kan den
fuldbyrdes efter de almindelige regler om tvangsfuldbyrdel-
se i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som fore-
slået ændret ved lovforslagets § 3.
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
Efter § 54, nr. 6, i retsplejelov for Grønland hører bl.a. for-
ældremyndighedssager i Grønland under domstolene. Efter
myndighedsanordningen behandles sager om forældremyn-
dighed og samvær af kredsretten. I forbindelse med Rigsom-
budsmandens behandling af sager separation eller skilsmisse
tager Rigsombudsmanden dog stilling til godkendelse af en
aftale mellem forældrene om fortsat fælles forældremyndig-
hed eller om, hvem af dem forældremyndigheden skal til-
komme.
Bidrag til et barn fastsættes i medfør af lovens § 279 af ret-
ten, når det sker i forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem
der skal have forældremyndigheden over børnene ved ophæ-
velse af samlivet. I andre tilfælde fastsættes bidrag til et
barn af kredsdommeren.
15
Reglerne om behandlingen af bl.a. sager om forældremyn-
dighed og samvær ved de grønlandske domstole fremgår af
kapitel 27 (§§ 280-291) i retsplejelov for Grønland. Regle-
rne skal ses i sammenhæng med myndighedsanordningens
regler om forældremyndighed og samvær.
Lovens § 280 indeholder nærmere bestemmelser om, hvilke
sagstyper der skal behandles efter reglerne i kapitel 27. Be-
stemmelsens nr. 2-6 vedrører forskellige sager om forældre-
myndighed og samværsret.
Ifølge lovens § 283, stk. 2, afgøres det efter § 448 f i den
danske retsplejelov, om en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl kan anlægges her i riget (Danmark og Grøn-
land). Det fremgår i den forbindelse af § 448 f i den danske
retsplejelov, at barnets tilknytning til riget er afgørende for
domstolenes internationale kompetence. Sag om forældre-
myndighed m.v. kan således som udgangspunkt anlægges
her i riget, hvis barnet har bopæl her eller i visse tilfælde,
hvis barnet har ophold her, medmindre barnets bopæl eller
ophold her er etableret ved en ulovlig bortførelse eller tilba-
geholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndig-
hed m.v. endvidere anlægges her i riget, hvis barnet ulovligt
er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet umiddelbart
inden havde bopæl her. Bestemmelserne i § 448 f kan fravi-
ges ved overenskomst med fremmed stat. Dette er sket ved
lov om Haagerbørnebeskytelseskonventionsloven og Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. punkt 4.2.3. og 4.2.5.
Sag om bl.a. forældremyndighed anlægges ved sagsøgtes
hjemting, jf. § 284, stk. 1, i retsplejelov for Grønland. Har
sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sags-
øgerens hjemting, jf. stk. 2. Har ingen af parterne hjemting
her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministe-
ren bestemmer, jf. stk. 3.
Det følger endvidere af lovens § 286, at omstændigheder,
som er eller kunne være gjort gældende i en tidligere sag om
bl.a. forældremyndighed, der er pådømt i realiteten, ikke kan
benyttes som grundlag for at anlægge en ny sag.
Herudover kan retten efter lovens § 287 bestemme, at en el-
ler begge parter ikke må overvære den samtale med et barn,
der skal finde sted efter myndighedslovens § 25, som sat i
kraft for Grønland ved myndighedsanordningen. Efter denne
bestemmelse skal der som udgangspunkt, inden der træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samværsret,
finde en samtale sted med barnet herom, hvis barnet er fyldt
12 år. Samtalen kan undlades, hvis den må antages at være
til skade for barnet eller uden nogen betydning for afgørel-
sen.
Det fremgår endelig af lovens § 290, stk. 1, at bl.a. en sag
om forældremyndighed ikke kan anlægges efter en parts
død. Dør en af parterne, inden dommen afsiges, hæves sag-
en, jf. stk. 2.
§ 598 i retsplejelov for Grønland fastslår, at tvangsfuldbyr-
delse bl.a. kan ske på grundlag af:
– domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole
eller andre myndigheder i Grønland, hvis afgørelse efter
lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes (§ 598, stk. 1, nr. 1),
og forlig indgået for de pågældende myndigheder (§
598, stk. 1, nr. 2, 1. led),
– domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet af
domstole eller andre myndigheder i den øvrige del af ri-
get, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig
indgået for de pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1,
nr. 3), og
– retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af ri-
get i henhold til traktater eller andre internationale for-
pligtelser (§ 598, stk. 1, nr. 8).
Endvidere følger det af lovens § 599, stk. 5, at bestemmelser
om forældremyndighed eller samværsret, der er truffet ved
dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller
en rigsombudsmand kan fuldbyrdes straks, medmindre an-
det er bestemt i den afgørelse, som søges fuldbyrdet.
Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse af sam-
værsret kan endvidere i medfør af lovens § 631, stk. 1, fuld-
byrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar
magtanvendelse. Fogeden er ikke ved valget af fuldbyrdel-
sesmåden bundet af rekvirentens anmodning. Fuldbyrdelse
kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed
derved udsættes for alvorlig fare. I tvivlstilfælde kan foged-
en udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig er-
klæring.
Det følger endvidere af lovens § 631, stk. 2, at fogeden kan
tilkalde en uvildig person, eventuelt en repræsentant for
kommunen, til at varetage barnets tarv under sagen. Foged-
en kan efter omstændighederne give en kortere udsættelse af
tidspunktet for barnets udlevering eller samværsrettens udø-
velse.
Endelig fremgår det af lovens § 632, stk. 2, 1. pkt., at foræl-
dremyndighed, værgemål og det sociale udvalgs beslutnin-
ger vedrørende børns ophold kan håndhæves af fogeden
uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den be-
rettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit
krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker efter § 631.
Sager om bl.a. forældremyndighed i Grønland er afgiftsfrie,
jf. § 716, nr. 3, i retsplejelov for Grønland. Tilsvarende gæl-
der for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og
samvær, jf. lovens § 723, nr. 6.
5.2. Regeringens overvejelser
Som nævnt ovenfor under punkt 2.1. ajourføres forældrean-
svarslovgivningen i Grønland for at forbedre retsstillingen
for børn i sager om forældremyndighed og samvær, herun-
der ved at sætte forældreansvarsloven i kraft og ophæve ka-
pitel 2 om forældremyndighed og samvær i myndighedsan-
ordningen.
Forældreansvarsloven indeholder bestemmelser om en ræk-
ke sagstyper, som i dag ikke kendes i Grønland, og som der-
16
for ikke er omfattet af reglerne i kapitel 27 i retsplejelov for
Grønland. Endvidere er der i udkastet til forældreansvarsan-
ordning lagt op til, at behandlingen i de fleste af de omhand-
lede sagstyper henlægges til domstolene, jf. punkt 3.3. Som
en konsekvens heraf bør reglerne i retsplejelov for Grønland
om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed
m.v. samt om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser og aftaler om
forældremyndighed m.v. ændres.
Endvidere bør bestemmelsen i § 284 i retsplejelov for Grøn-
land om domstolenes stedlige kompetence i bl.a. sager om
forældremyndighed ændres, således at der – i lighed med
hvad der gælder for domstolenes internationale kompetence
– tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i forældrenes.
Reglerne om domstolenes stedlige kompetence i retsplejelov
for Grønland vil på den måde også komme til at svare til
reglerne i den danske retsplejelov.
5.3. Den foreslåede ordning
Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, i retsplejelov
for Grønland må antages at omfatte samtlige typer af sager
nævnt i overskriften til lovens kapitel 27, dvs. sager om æg-
teskab og forældremyndighed, jf. den nærmere opregning af
forskellige sagstyper i lovens § 280, nr. 1-9. Bestemmelser-
ne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, må således også antages at
komme til at omfatte de nye sagstyper, der med lovforslaget
foreslås tilføjet sager om forældremyndighed. På den bag-
grund foreslås bestemmelserne ikke ændret.
Derimod foreslås det, at lovens § 279 og § 723, nr. 6, æn-
dres, således at bestemmelserne fremover kommer til at om-
fatte ikke kun sager om forældremyndighed og samvær,
men også sager om barnets bopæl.
Det foreslås endvidere, at en række af bestemmelserne i ka-
pitel 27 i retsplejelov for Grønland om behandlingen af bl.a.
sager om forældremyndighed og samvær ved domstolene i
Grønland ændres, således at disse regler fremover kommer
til at gælde ikke kun for sager om forældremyndighed og
samvær, men også for sager om barnets bopæl, anden kon-
takt end samvær og tilladelse til udlandsrejse.
Herudover foreslås det, at der i lovens § 284 indsættes en ny
bestemmelse (som stk. 2) om domstolenes stedlige kompe-
tence i disse sager, således at sager om forældremyndighed
m.v. som udgangspunkt skal anlægges ved retten i den rets-
kreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke har bopæl her
i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gælden-
de regler. Sagen anlægges i så fald ved sagsøgtes hjemting.
Har sagsøgte heller ikke hjemting her i riget, anlægges sag-
en ved sagsøgerens hjemting. Hvis ingen af parterne har
hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justits-
ministeren bestemmer. Reglerne om stedlig kompetence for
sager om ægteskab foreslås ikke ændret.
Udkastet til forældreansvarsanordningen giver mulighed for
at fastsætte samvær med andre end barnets forældre. I for-
hold til tvangsfuldbyrdelse foreslås, at et sådant samvær kun
skal kunne fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, og ik-
ke ved umiddelbar magtanvendelse.
Endelig foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at frem-
gå af retsplejelov for Grønland, at barnet i overensstemmel-
se med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder (Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grøn-
land med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne give ud-
tryk for sine synspunkter i forbindelse med en sag om
tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller aftale om forældre-
myndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til
§ 537, stk. 2, 1. og 2. pkt., i den danske retsplejelov, indebæ-
rer, at et barn, som har den fornødne alder og modenhed, un-
der en samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine
egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Af-
holdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesag-
kyndig eller en repræsentant for kommunen. Der henvises i
den forbindelse også til punkt 3.3.1. Samtalen forudsættes
afholdt på tilsvarende måde som samtaler under sager om
forældremyndighed m.v. med de tilpasninger, der eventuelt
måtte være foranlediget af, at samtalen afholdes som led i
tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for
Grønland, som foreslås ændret ved forslagets § 3, nr. 7, fin-
der tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette indebæ-
rer, at fogeden kan bestemme, at en eller begge parter ikke
må overvære samtalen, og at fogeden, inden sagen afgøres,
skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, med-
mindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til ude-
lukkelsen.
Det foreslås endelig, at bestemmelserne i retsplejelov for
Grønland om tvangsfuldbyrdelse ændres, således at reglerne
fremover også kommer til at gælde for afgørelser og aftaler
om barnets bopæl.
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
Den grønlandske kriminallov indeholder i kapitel 17 (§§
73-76) bestemmelser om forbrydelser i familieforhold.
Kriminallovens § 76 angår unddragelse af forældremyndig-
hed. Bestemmelsen fastsætter, at for unddragelse af foræl-
dremyndighed dømmes den, som unddrager en person under
18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed
eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende unddrager
sig sådan myndighed eller forsorg.
Efter bestemmelsen er det kriminelt for personer, som ikke
indehaver nogen myndighed over barnet, at unddrage dette
fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed
eller forsorg. Foretages unddragelsen af den ene af barnets
forældre, kan bestemmelsen således kun finde anvendelse,
hvis den anden forælder har forældremyndigheden alene,
herunder midlertidigt. Bestemmelsen kan derimod ikke fin-
de anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles
forældremyndighed, heller ikke selvom forældrene måtte
være uenige om forældremyndigheden.
17
Unddragelse af forældremyndighed vil kunne foreligge
f.eks., hvis barnet uden forældremyndighedsindehaverens
samtykke flyttes eller fjernes fra dets hidtidige opholdssted,
eller hvis barnet ikke bringes tilbage til et aftalt tidspunkt.
Dette gælder, uanset om barnet frivilligt eller ufrivilligt und-
drages denne myndighed.
Den danske straffelov indeholder i § 215, stk. 1, en bestem-
melse, der svarer til den grønlandske kriminallovs § 76.
Herudover kriminaliserer § 215, stk. 2, i den danske straffe-
lov den, der ulovligt fører et barn ud af landet. Den grøn-
landske kriminallov indeholder ikke en bestemmelse, der
svarer til § 215, stk. 2, i den danske straffelov.
6.2. Regeringens overvejelser
Med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven
vil reglerne i lovens § 3 om fælles forældremyndighed frem-
over også finde anvendelse i Grønland. Som beskrevet
ovenfor i punkt 3.3.3. indebærer dette bl.a., at hvis forældre-
ne har fælles forældremyndighed og er uenige om forældre-
myndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forla-
der landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne,
medmindre der foreligger en afgørelse om, at barnets kan
have bopæl i eller rejse til udlandet, Danmark eller Færøer-
ne. Der skal også foreligge samtykke til, at barnets ophold i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over
det aftalte, forudsatte eller fastsatte.
En forælders overtrædelse af denne forpligtelse til at indhen-
te den anden forælders samtykke til, at barnet forlader lan-
det, herunder udrejser fra Grønland til Danmark eller Fæ-
røerne, vil ikke være kriminelt efter den gældende bestem-
melse i kriminallovens § 76, idet denne bestemmelse som
nævnt i punkt 6.1 ovenfor ikke finder anvendelse over for
forældre, som har del i forældremyndigheden.
Der bør imidlertid også være mulighed for at anvende krimi-
nallovens foranstaltninger over for forældre, som i strid med
samtykkereglen i forældreansvarsanordningen bringer et
barn til udlandet. Der er herved navnlig lagt vægt på hensy-
net til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og at
de regler, der gælder for løsning af uenigheder om forældre-
myndighed, søges omgået herved.
Det bør derimod ikke være kriminelt i strid med samtykke-
reglen i forældreansvarsanordningen ulovligt at bringe et
barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne. I sådanne si-
tuationer vil det være tilstrækkeligt, at overtrædelsen af
samtykkereglen i forældreansvarsanordningen kan imødegås
civilretligt.
6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i kriminalloven indsættes en ny bestem-
melse, som kriminaliserer, at et barn ulovligt føres ud af ri-
get.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kriminelt,
hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles
forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden,
rejser fra Grønland til udlandet med barnet, uden at den an-
den forælder har samtykket heri, eller der foreligger en afgø-
relse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse
til udlandet. Kortere ferieophold i udlandet vil også være
omfattet af bestemmelsen. Det vil derimod ikke være krimi-
nelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden,
tager barnet med til Danmark eller Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte situationer,
hvor en forælder, der har del i forældremyndigheden, for-
længer barnets ophold i udlandet ud over det aftalte, forud-
satte eller fastsatte. Den danske straffelovs § 215, stk. 2, om-
fatter heller ikke sådanne situationer.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
Reglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i
anordning nr. 320 af 26. april 1996 om ikrafttræden for
Grønland af lov om registreret partnerskab som ændret ved
anordning nr. 375 af 15. maj 2009 om ikrafttræden for
Grønland af lov om ændring af lov om registreret partner-
skab m.v. (herefter partnerskabsanordningen).
Efter anordningen kan to personer af samme køn lade deres
partnerskab registrere. Et registreret partnerskab har som ud-
gangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og be-
stemmelser i lovgivningen, som omhandler ægteskab og æg-
tefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab
og registrerede partnere. Dog finder reglerne om ægtefæller
i adoptionsloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 410 af 21. april 2010 (herefter adoptionsanordningen),
ikke anvendelse på registreret partnerskab bortset fra, at en
registreret partner kan adoptere den anden partners barn
(stedbarnsadoption), medmindre der er tale om et adoptiv-
barn fra et andet land.
Endvidere finder reglerne i myndighedsanordningen om fæl-
les forældremyndighed for ægtepar ikke anvendelse på regi-
streret partnerskab. Endelig finder bestemmelser i lovgiv-
ningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et
ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på regi-
streret partnerskab, ligesom bestemmelser i internationale
traktater ikke finder anvendelse på registreret partnerskab,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen
finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab,
bortset fra reglerne om kirkelig vielse. Det er dog også en
betingelse for at indgå registreret partnerskab i Grønland, at
mindst en af parterne har tilknytning til Grønland eller Dan-
mark (bopæl i Grønland eller Danmark eller dansk statsbor-
gerskab m.v.).
Reglerne om separation og skilsmisse m.v. i ægteskabsan-
ordningen og i retsplejelov for Grønland finder tilsvarende
18
anvendelse på opløsning af registreret partnerskab. Registre-
ret partnerskab indgået i Grønland kan dog under visse be-
tingelser opløses i Grønland, selvom ingen af partnerne bor i
Grønland.
Ved overenskomst med fremmed stat eller af social- og in-
denrigsministeren kan der fastsættes regler om forholdet
mellem grønlandsk og anden stats lovgivning om registreret
partnerskab.
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
Mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af
samme køn blev indført i Danmark ved lov nr. 532 af 12. ju-
ni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven
og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægte-
skab mellem to personer af samme køn), der også fastlægger
retsvirkningerne af sådanne ægteskaber. Loven trådte i kraft
den 15. juni 2012.
Ægteskab mellem to personer af samme køn blev gennem-
ført ved ændring af ægteskabsloven, lov om ægteskabets
retsvirkninger (herefter retsvirkningsloven) og retsplejelo-
ven samt ved ophævelse af partnerskabsloven.
I ægteskabsloven blev der indsat en ny § 1, der fastlægger,
at loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer
af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn. Der
blev endvidere foretaget enkelte konsekvensændringer af lo-
ven, og det blev fastlagt, at bestemmelser i internationale
overenskomster ikke finder anvendelse på ægteskab mellem
to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne
tilslutter sig dette.
I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvoref-
ter bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer
af samme køn. Endvidere finder bestemmelser i internatio-
nale traktater ikke anvendelse på ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter
sig dette.
Samtidig blev retsplejelovens bestemmelser i § 448 c om in-
ternational kompetence til at behandle sager om separation
og skilsmisse suppleret med en bestemmelse, hvorefter sag
om ægteskab mellem to personer af samme køn kan behand-
les her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen af æg-
tefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab
mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.
Endvidere blev lov om registreret partnerskab ophævet, dog
således at den fortsat finder anvendelse på partnerskaber,
som er registreret før den 15. juni 2012.
Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der
er indgået efter lov om registreret partnerskab, efter parter-
nes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbesty-
relsen.
Med loven fik par af samme køn mulighed for at indgå æg-
teskab i stedet for registreret partnerskab på lige fod og med
tilsvarende samme retsvirkninger som ægteskab mellem to
personer af forskelligt køn, herunder kirkeligt eller borger-
ligt.
Loven gælder ikke for Grønland, men bortset fra ændringen
af retsplejeloven kan den ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Samtidig med loven om ægteskab mellem to personer af
samme køn blev lov om medlemskab af folkekirken, kirke-
lig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 622 af 19. juni 2012, ændret, således at en folkekirke-
præst kan undlade at vie to personer af samme køn og kan
undlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mel-
lem to personer af samme køn. Der henvises til lov nr. 531
af 12. juni 2012 om ændring af lov om medlemskab af fol-
kekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters
ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).
Denne lov trådte også i kraft for Danmark den 15. juni 2012.
Loven gælder ikke for Grønland, og den kan ikke sættes i
kraft for Grønland, da Grønlands Selvstyre har overtaget
sagsområdet »Folkekirken og de fra folkekirken afvigende
trossamfund«.
7.3. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Som led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for
Grønland og til opfyldelse af Landstingsbeslutningen fra
2010 foreslås det, at lovgivningen om ægteskab mellem to
personer af samme køn sættes i kraft for Grønland. Loven
om ægteskab mellem to personer af samme køn sættes i
kraft ved kongelig anordning. Der er dog ikke hjemmel til at
sætte ændringerne af retsvirkningsloven og retsplejeloven i
kraft for Grønland. Det foreslås derfor, at de ændringer af
retsvirkningsloven for Grønland, der er nødvendige for at
indføre mulighed for ægteskab mellem to personer af sam-
me køn i Grønland, gennemføres ved dette lovforslag.
I relation til ændringen retsplejelovens § 448 c om internati-
onal kompetence til at behandle sager om separation og skil-
smisse bemærkes, at det ikke er nødvendigt at foretage en
tilsvarende ændring af retsplejelov for Grønland. Dette skyl-
des, at efter § 283, stk. 1, i retsplejelov for Grønland afgøres
det efter § 448 c i den danske retsplejelov, om en sag om
ægteskab kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland).
Det bemærkes, at Grønlands Landsting på Efterårssamlin-
gen 2013 enstemmigt har vedtaget et forslag om ændring af
kirkeloven for Grønland, der bl.a. giver præster m.v. mulig-
hed for at blive fritaget for kirkelige handlinger, der strider
imod den enkelte præsts teologiske forståelse. I Landstingets
betænkning over forslaget er det bl.a. anført, at der med for-
slaget »tages hånd om de nødvendige forhold i kirken i
Grønland således, at par af samme køn kan få adgang til en
kirkelig vielse.«
7.4. Den foreslåede ordning
19
Det foreslås, at der i retsvirkningsloven for Grønland ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i lovgivnin-
gen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægte-
skab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse på æg-
teskab mellem to personer af samme køn. Dette vedrører
navnlig bestemmelserne om faderskab i lov nr. 197 af 16.
juni 1962 for Grønland om børns retsstilling. I loven indsæt-
tes endvidere en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i in-
ternationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab
mellem to personer af samme køn, medmindre medkontra-
henterne tilslutter sig dette. I forhold til partnerskabsanord-
ningen indebærer indsættelsen af disse to bestemmelser
bl.a., at reglerne om ægtefæller i adoptionsanordningen og
forældreansvarsanordningen fuldt ud finder anvendelse på
ægteskab mellem to personer af samme køn.
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det overordnede formål med ajourføringen af forældrean-
svarslovgivningen for Grønland er at forbedre retsstillingen
for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, sam-
vær m.v. Dette indebærer bl.a., at det bærende element i
sager om forældreansvar skal være barnets ret til begge for-
ældre og ikke forældrenes ret til barnet, uanset om forældre-
ne er eller har været gift med hinanden, og om de har boet
sammen.
Med ajourføringen får ugifte forældre, der bor sammen,
automatisk fælles forældremyndighed over barnet, og ugifte
ikke-samlevende forældre får lettere ved at aftale fælles for-
ældremyndighed. I tvistsager bliver udgangspunktet, at for-
ældrene har fælles forældremyndighed, og dette udgangs-
punkt kan kun fraviges, hvis forældrene ikke kan samarbej-
de om barnets forhold til barnets bedste.
Endvidere får barnet ret til kontakt med begge forældre,
uanset om forældrene har været gift med hinanden eller boet
sammen, og uanset at barnet ikke tidligere har haft kontakt
med den pågældende forælder.
Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for
Grønland øges ligestillingen mellem mænd og kvinder og
mellem gifte og ugifte forældre med hensyn til forældre-
myndighed og samvær.
Med forslaget om ægteskab mellem to personer af samme
køn gennemføres en næsten fuldstændig ligestilling af ægte-
par uanset køn.
Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive li-
gestillingsmæssige konsekvenser.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Ikraftsættelse af forældreansvarslovgivningen for Grønland
medfører merudgifter for domstolene i Grønland på 100.000
kr. årligt samt en engangsudgifter til overgangsordning på
100.000 kr. Den samlede udgift afholdes på Social- og In-
denrigsministeriets ramme.
Ikraftsættelse af lovgivningen om ægteskab mellem to per-
soner af samme køn medfører ikke merudgifter.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
Ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland
forenkler behandlingen af forældres aftaler om forældre-
myndighed. Endvidere giver ajourføringen forældre bedre
muligheder for at etablere og bevare fælles forældremyndig-
hed. Samtidig giver ajourføringen forældre, der ikke har del
i forældremyndigheden, mulighed for at få orientering om
barnet.
Endelig får par af samme køn mulighed for at indgå ægte-
skab i stedet for registreret partnerskab på lige fod med og
med tilsvarende retsvirkninger som ægteskab mellem to per-
soner af forskelligt køn.
12. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. novem-
ber 2013 til den 16. december 2013 været sendt i høring hos
Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Bi-
skop, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Landsret,
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dom-
merforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/
Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, SIK, Po-
litimesteren i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening,
Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grøn-
landske Advokater), Danske FAMILIEadvokater, Forenin-
gen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettig-
heder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT
Danmark, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-
kår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for Men-
neskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Forenin-
gen Far til Støtte for Børn og Forældre, Familiens Forening,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center for Fami-
lieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu og Daspcan –
Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og
Omsorgssvigt.
20
15. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen For domstolene i Grønland medfø-
rer ikraftsættelse af forældrean-
svarslovgivningen en merudgift på
100.000 kr. årligt samt en engangs-
udgifter til overgangsordning på
100.000 kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forenklet behandling af aftaler om foræl-
dremyndighed.
Mulighed for at etablere og bevare fælles
forældremyndighed.
Forældre, der ikke har del i forældremyn-
digheden, får mulighed for at få oriente-
ring om barnet.
Par af samme køn får mulighed for at ind-
gå ægteskab i stedet for registreret partner-
skab på lige fod og med tilsvarende sam-
me retsvirkninger som ægteskab mellem to
personer af forskelligt køn.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Social- og Indenrigsministeriet
Til § 1
Til nr. 1
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der
bl.a. indeholder bestemmelser om behandlingen og afgørel-
sen af sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
og anden kontakt ophæves de gældende bestemmelser for
Grønland om forældremyndighed og samvær m.v. i kapitel 2
i myndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. og
3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der
bl.a. indeholder bestemmelser om børns indgåelse af ar-
bejdsaftaler m.v. ophæves de gældende bestemmelser for
Grønland herom i §§ 33-35 i myndighedsanordningen, der
er beskrevet i punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3 og 4
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven og de
deraf følgende ændringer af retsplejelov for Grønland (for-
slagets § 3) der bl.a. indeholder bestemmelser om domstole-
nes behandling af sager om forældremyndighed, barnets bo-
pæl, samvær og anden kontakt ophæves de gældende be-
stemmelser om kredsdommerens behandling af sager om
forældremyndighed og samvær m.v. i § 63 i myndighedsan-
ordningen. Der henvises til punkt 3.1., 3.3. og 5 i de almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der
bl.a. indeholder bestemmelser om indgåelse af internationale
overenskomster om forældremyndighed, bopæl, samvær og
anden kontakt ændres den gældende bestemmelse for Grøn-
land om internationale overenskomster i § 68 i myndigheds-
anordningen, således at den ikke længere omfatter forældre-
myndighed og samvær. Der henvises til punkt 3.1. og 3.3. i
de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
21
Da et ægteskab mellem to personer af samme køn efter for-
slaget skal have samme retsvirkninger som et registreret
partnerskab, er det nødvendigt at videreføre de gældende be-
stemmelser herom i forhold til ægteskaber mellem to perso-
ner af samme køn. Disse bestemmelser findes i dag i § 4 i
partnerskabsanordningen. Efter anordningens § 4, stk. 3, fin-
der bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, ikke anvendelse på registreret partnerskab, og efter § 4,
stk. 4, finder bestemmelser i internationale traktater ikke an-
vendelse på registreret partnerskab, medmindre medkontra-
henterne tilslutter sig dette. Det foreslås, at disse bestemmel-
ser videreføres i relation til ægteskab mellem to personer af
samme køn ved, at der i retsvirkningsloven for Grønland
indsættes en bestemmelse (§ 64), hvorefter bestemmelser i
lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part
i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendel-
se på ægteskab mellem to personer af samme køn, og at be-
stemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse
på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Efter bestemmelserne i partnerskabsanordningens § 4, stk. 1
og 2, gælder reglerne om adoption og forældremyndighed
ikke fuldt ud for registrerede partnere. Da disse regler skal
gælde fuldt ud for ægteskab mellem to personer af samme
køn, foreslås de to bestemmelser ikke videreført.
Det henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 279 fastsættes bidrag til
et barn af retten, når det sker i forbindelse med dom til sepa-
ration eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse
om, hvem der skal have forældremyndighed over børnene
ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde fastsættes bidrag
til et barn af kredsdommeren.
Det følger af forældreansvarsanordningens kapitel 2, at ud-
gangspunktet i fremtiden er, at forældre har fælles forældre-
myndighed uanset samlivsophævelse, separation eller skil-
smisse. Endvidere vil der i fremtiden kunne være særskilte
sager om barnets bopæl efter anordningens § 17.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 279 om
fastsættelse af bidrag til barnet også skal finde anvendelse i
sager om barnets bopæl. Herudover indeholder nyaffattelsen
af bestemmelsen ændringer af sproglig karakter.
Efter den foreslåede bestemmelse kan retten som hidtil i for-
bindelse med dom til separation eller skilsmisse eller i for-
bindelse med dom om forældremyndighed over barnet træf-
fe afgørelse om bidrag til et barn, og denne beføjelse udvi-
des til også at omfatte de fremtidige afgørelser om barnets
bopæl.
Der henvises til punkt 3.3.1., 5 og 5.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 280 fastlægger, hvilke sager
der behandles efter reglerne i lovens kapitel 27 om sager om
ægteskab eller forældremyndighed. Det omfatter ifølge be-
stemmelsen bl.a. sager om ophør af fælles forældremyndig-
hed (nr. 2), sager om overførelse af forældremyndigheden
fra moderen til faderen alene i tilfælde, hvor forældrene ikke
har fælles forældremyndighed (nr. 3), sager om afgørelser
om forældremyndighed ved en indehavers død (nr. 4), sager
om ændring af en aftale eller afgørelse om forældremyndig-
hed (nr. 5) og sager om samværsret for den af forældrene,
der ikke har forældremyndighed (nr. 6).
Det foreslås, at lovens § 280, stk. 1, nr. 2-6, affattes således,
at sager om forældremyndighed (nr. 2), sager om barnets
bopæl (nr. 3), sager om samvær (nr. 4), sager om anden kon-
takt (nr. 5) og sager om tilladelse til udlandsrejse (nr. 6)
fremover behandles efter reglerne i lovens kapitel 27 om
sager om ægteskab og forældremyndighed.
Der er dels tale om ændringer af sproglig karakter i forhold
til de gældende bestemmelser om forældremyndighed. Her-
udover er der tale om ændringer som følge af, at reglerne i
forældreansvarsanordningen indfører en række nye sagsty-
per. Domstolene skal således i fremtiden også behandle sær-
skilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og
tilladelse til udlandsrejse efter reglerne i forældreansvarsan-
ordningen. De processuelle regler om forældremyndigheds-
sager udvides som en konsekvens heraf til også at gælde dis-
se sagstyper.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 283, stk. 2, er en konsekvens
af, at domstolene som følge af reglerne i forældreansvarsan-
ordningen i fremtiden skal behandle særskilte sager om bar-
nets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til ud-
landsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelsen.
Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager om
samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en ud-
tømmende opregning af de typer af sager, som er omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 284, stk. 1, er en konsekvens af
forslaget i § 3, nr. 5, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 284
om stedlig kompetence i sager om forældremyndighed, bar-
nets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til ud-
landsrejse. Stk. 1 vil fremover fortsat være udgangspunktet i
22
sager om ægteskab, som skal anlægges ved sagsøgtes hjem-
ting, hvorimod det i sager om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrej-
se, fremover vil være lovens udgangspunkt, at sagen skal
anlægges der, hvor barnet har bopæl. Der henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 3, nr. 5 (§ 284, stk. 2).
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 284 skal sager om forældremyndighed
som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der i
sager om forældremyndighed m.v. skal tages udgangspunkt
i barnets bopæl og ikke i forældrenes bopæl. Reglerne om
domstolenes stedlige kompetence i sager om forældremyn-
dighed m.v. foreslås reguleret i et nyt stk. 2, hvorefter disse
sager som udgangspunkt skal anlægges ved retten i den rets-
kreds, hvor barnet har bopæl.
Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, bestemmes den sted-
lige kompetence efter de gældende regler, dvs. § 284, stk. 1,
som ikke foreslås ændret indholdsmæssigt (se § 3, nr. 4), og
som fortsat er udgangspunktet i sager om ægteskab, og §
284, stk. 2 og 3, som foreslås videreført uden ændringer i
stk. 3 og 4. Sagen anlægges i så fald ved sagsøgtes hjemting.
Har sagsøgte heller ikke hjemting her i riget, anlægges sag-
en ved sagsøgerens hjemting, og hvis ingen af parterne har
hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justits-
ministeren bestemmer.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 4, (§ 284,
stk. 1).
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 286 er en konsekvens af, at
domstolene i fremtiden skal behandle særskilte sager om
barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til
udlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmel-
sen. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager
om samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en
udtømmende opregning af de sagstyper, som er omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 287, 1. pkt., kan retten
bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den
samtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedslo-
vens § 25.
Den foreslåede ændring af § 287, 1. pkt., er en konsekvens
af, at reglerne om forældremyndighed og samvær i myndig-
hedsanordningen, der satte myndighedslovens § 25 i kraft
for Grønland, ophæves som følge af ikraftsættelsen af foræl-
dreansvarsloven. Samtaler med barnet i forbindelse med
sager om forældremyndighed m.v. vil således fremover
skulle afholdes efter forældreansvarsanordningen og ikke
myndighedsanordningen.
Det følger af forældreansvarsanordningen, at barnet skal
inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bo-
pæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk. Dette kan bl.a. ske ved sam-
taler med barnet. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte
i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages at være til ska-
de for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Der henvises til punkt 3.3.6., 5 og 5.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 290, stk. 1, er en konsekvens
af, at domstolene i fremtiden skal behandle særskilte sager
om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse
til udlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestem-
melserne. Samtidig foreslås bestemmelserne ændret, så også
sager om samvær nævnes.
Dette medfører, at der efter en parts død heller ikke kan an-
lægges en sag om barnets bopæl, samvær, anden kontakt el-
ler tilladelse til udlandsrejse.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
§ 598 angiver, på hvilket grundlag tvangsfuldbyrdelse kan
ske.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 4) i § 598, stk. 1.
Forslaget er for det første en konsekvens af, at der fremover
vil kunne indgås aftaler om barnets bopæl. For det andet
indføres der med det foreslåede nye nr. 4 udtrykkelig hjem-
mel til, at aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær kan tvangsfuldbyrdes.
Aftaler om forældremyndighed vil efter den foreslåede be-
stemmelse kunne tvangsfuldbyrdes, hvis de er anmeldt til el-
ler godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsom-
budsmand. Endvidere vil aftaler om barnets bopæl eller
samvær kunne tvangsfuldbyrdes, hvis de er indgået over for
retten, statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, eller når
det udtrykkeligt i en aftale er bestemt, at den kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse.
Med henvisningen til statsforvaltningen og anvendelsen af
betegnelsen »en rigsombudsmand« sikres det, at aftaler om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan tvangs-
fuldbyrdes uanset, om de er indgået i Danmark eller Grøn-
land eller på Færøerne.
23
Loven tilsigter ikke nogen ændring af, at retternes, statsfor-
valtningens og en rigsombudsmands afgørelser om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær (fortsat) vil kunne
tvangsfuldbyrdes i medfør af § 598, stk. 1, nr. 1-3, der ikke
foreslås ændret, jf. hertil også § 599, stk. 5, som affattet ved
forslagets § 3, nr. 12.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 11-14 og 18,
(§ 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 631, stk. 1, 1. § 632, stk.
2, 1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 10
I relation til § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, er der tale
om konsekvensændring som følge af forslaget om, at der
indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse,
jf. forslagets § 3, nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9, 12-14 og
18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632,
stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 11
I relation til § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt., er der tale
om konsekvensændring som følge af forslaget om, at der
indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse,
jf. forslagets § 3, nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9, 12-14 og
18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632,
stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 599, stk. 5, at
bestemmelser om forældremyndighed eller samværsret, der
er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsfor-
valtningen eller en rigsombudsmand, kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søges fuld-
byrdet.
Efter forældreansvarsanordningen kan forældre indgå aftaler
om barnets bopæl, som ikke skal godkendes af retten, en
statsforvaltning eller en rigsombudsmand. Den foreslåede
ændring af § 599, stk. 5, er en konsekvens af, at der frem-
over vil være særskilte aftaler og afgørelser om barnets bo-
pæl, hvorfor disse aftaler bør nævnes i bestemmelsen. Sam-
tidig bør det nævnes i bestemmelsen, at der med forældrean-
svarsanordningen fremover vil være afgørelser om barnets
bopæl.
Med den foreslåede ændring vil også aftaler og afgørelser
om barnets bopæl kunne fuldbyrdes straks, medmindre an-
det er aftalt eller bestemt.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9, 11, 13, 14
og 18 (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4, 1. pkt.,
§ 631, stk. 1, og § 723, nr. 6).
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af § 631, stk. 1, 1. pkt., er en konse-
kvens af, at der fremover vil være særskilte afgørelser om
barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herunder
ved foretagelse af umiddelbare fogedforretninger. Bestem-
melsernes ordlyd foreslås derfor ændret, således at den også
omfatter afgørelser om barnets bopæl.
Den foreslåede ændring indebærer, at særskilte afgørelser
om barnets bopæl fremover vil kunne tvangsfuldbyrdes efter
de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og
samvær (§ 631, stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedfor-
retninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretninger vedrørende
afgørelser om barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i
lighed med, hvad der gælder for afgørelser om forældre-
myndighed og samvær. Der foreslås herudover ændringer af
redaktionel karakter.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige be-
mærkninger samt til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9,
11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4
og 5, § 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 14
Det foreslåede nye 3. pkt. i § 631, stk. 1, hænger sammen
med, at der fremover vil være mulighed for at fastsætte sam-
vær med andre end barnets forældre. Der henvises til foræl-
dreansvarsanordningens §§ 20 og 20 a. Ifølge den foreslåede
bestemmelse kan et sådant samvær kun fyldbyrdes ved an-
vendelse af tvangsbøder, men ikke ved umiddelbar magtan-
vendelse. Dette svarer til reglerne i § 536, stk. 2, i den dan-
ske retsplejelov.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige be-
mærkninger samt til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9,
11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4
og 5, § 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 15
De foreslåede ændringer af § 631, stk. 2, 2. pkt., er af redak-
tionel karakter.
Til nr. 16
De foreslåede ændringer af § 631, stk. 3, 2. pkt., er af redak-
tionel karakter.
Til nr. 17
Med den foreslåede ny bestemmelse i § 631, stk. 4, kommer
det udtrykkeligt til at fremgå af loven, at barnet i overens-
stemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om
Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), som er tiltrådt af
Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne gi-
ve udtryk for sine synspunkter under en sag om tvangsfuld-
24
byrdelse af en afgørelse eller en aftale om forældremyndig-
hed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537,
stk. 2, 1. og 2. pkt., i den danske retsplejelov, indebærer, at
et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en
samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne
synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Reglen
skal ses i sammenhæng med forældreansvarsanordningens
§§ 5 og 33 om samtaler med børn. Afholdes en samtale med
barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræ-
sentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også
til punkt 3.3.6. i de almindelige bemærkninger.
Samtalen forudsættes afholdt på samme måde som samtaler
under sager om forældremyndighed m.v. med de tilpasnin-
ger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen af-
holdes som led i tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i
retsplejelov for Grønland, som foreslås ændret ved forsla-
gets § 3, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samta-
ler. Dette indebærer, at fogeden kan bestemme, at en eller
begge parter ikke må overvære samtalen, og at fogeden, in-
den sagen afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet
af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der
har ført til udelukkelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 7, (§ 287, 1.
pkt.).
Til nr. 18
Efter § 632, stk. 2, 1. pkt., kan forældremyndighed, værge-
mål og det sociale udvalgs beslutninger vedrørende børns
ophold håndhæves af fogeden uden sædvanligt tvangsfuld-
byrdelsesgrundlag, hvis den berettigede kan godtgøre eller
sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse
sker efter § 631. Efter § 723, nr. 6, er fogedforretninger ve-
drørende forældremyndighed og samvær afgiftsfrie.
De foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser er en
konsekvens af, at der fremover vil være særskilte afgørelser
om barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herun-
der ved foretagelse af umiddelbare fogedforretninger. Be-
stemmelsernes ordlyd skal derfor ændres, således at de
fremover også vil omfatte afgørelser om barnets bopæl.
De foreslåede ændringer indebærer, at afgørelser om barnets
bopæl fremover vil kunne tvangsfuldbyrdes efter de samme
regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§
631, stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§
632, stk. 2), og at fogedforretninger vedrørende barnets bo-
pæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gæl-
der for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og
samvær.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærknin-
ger samt til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9 og
11-14, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4 og
5, og § 631, stk. 1).
Til § 4
Til nr. 1
Efter den grønlandske kriminallovs § 76 dømmes for und-
dragelse af forældremyndighed den, som unddrager en per-
son under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes
myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende
unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.
Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person,
som ikke har nogen myndighed over barnet, unddrager dette
fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed
eller forsorg. Hvis unddragelsen foretages af den ene foræl-
der, er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at
den anden forælder har forældremyndigheden alene, herun-
der midlertidigt. Bestemmelsen finder således ikke anven-
delse over for barnets forældre, hvis de har fælles forældre-
myndighed, heller ikke selvom forældrene er uenige om for-
ældremyndigheden.
Det foreslås, at der i bestemmelsen om unddragelse af foræl-
dremyndighed indsættes et nyt stk. 2, som fastsætter, at lige-
ledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.
Efter bestemmelsen vil det være kriminelt at føre et barn ud
af riget, hvis dette er ulovligt efter lovgivningen om foræl-
dres og anden rette vedkommendes myndighed over perso-
ner under 18 år.
Det betyder, at det med ikraftsættelsen for Grønland af for-
ældreansvarsloven vil være kriminelt at tage et barn med til
udlandet, hvis dette er ulovligt efter forældreansvarslovens §
3. Det vil således være kriminelt, hvis en forælder i en situa-
tion, hvor forældrene har fælles forældremyndighed og er
uenige om forældremyndigheden, rejser til udlandet med
barnet, uden at den anden forælder har samtykket hertil, el-
ler uden at der foreligger en afgørelse om, at barnet kan ha-
ve bopæl i eller rejse til udlandet. Det vil derimod ikke være
kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndighe-
den, i strid med forældreansvarslovens § 3 forlænger barnets
ophold i udlandet ud over det aftalte, forudsatte eller fastsat-
te.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse ikke alene i til-
fælde, hvor en forælder bosætter eller opholder sig i udlan-
det med barnet i en længere periode, men også i tilfælde,
hvor barnet tages med på ferie eller et andet korterevarende
ophold i udlandet, hvis dette er ulovligt efter lovgivningen
om forældres og anden rette vedkommendes myndighed
over personer under 18 år.
Det foreslåedes stk. 2 omfatter ikke, at et barn ulovligt føres
fra Grønland til Danmark eller Færøerne. Det vil derfor ikke
være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyn-
digheden, ulovligt fører barnet til Danmark eller Færøerne.
Der henvises til punkt 3.3.1. og 6 i de almindelige bemærk-
ninger.
25
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at de lovændringer, der vedrører
ægteskab mellem to personer af samme køn (ændringen af
retsvirkningsloven for Grønland, § 2) sættes i kraft den 1.
april 2016.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at de lovændringer, der vedrører
forældreansvar, træder i kraft den 1. juli 2016. Det drejer sig
om ophævelsen af bestemmelserne om forældremyndighed
og samvær i myndighedsanordningen (§ 1) samt ændringer-
ne af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(§§ 3 og 4). Samtidig sættes forældreansvarsloven, børne-
bortførelsesloven og lov om Haagerbørnebeskyttelseskon-
ventionen med tilhørende konventioner i kraft for Grønland
ved kongelig anordning. Dette indebærer navnlig, at foræl-
dreansvarsanordningen også vil finde anvendelse på børn,
der er født før dens ikrafttræden, og at anordningen og æn-
dringerne af retsplejelov for Grønland (forslagets § 3) også
vil finde anvendelse på verserende sager om forældremyn-
dighed og samvær.
To bestemmelser om forældremyndighed i forældreansvars-
anordningen finder dog kun anvendelse på børn, der fødes
den 1. juli 2016 eller senere. Det drejer sig om automatisk
etablering af fælles forældremyndighed, hvis forældrene har
været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før
barnets fødsel, eller hvis en mand anses for far til barnet
ifølge anerkendelse eller dom, og forældrene har eller har
haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måne-
der før barnets fødsel.
Med hensyn til forslagets § 5 om ændring af kriminallov for
Grønland bemærkes, at det følger af kriminallovens § 3, at
loven finder anvendelse på alle handlinger, som pådømmes
efter dens ikrafttræden, men at for handlinger begået før lo-
vens ikrafttræden, må afgørelsen dog ikke blive mere indgri-
bende end efter den tidligere retstilstand. Det betyder, at der
kun kan fastsættes foranstaltninger efter kriminalloven for
overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i kriminal-
lovens § 76, stk. 2, når overtrædelsen er begået efter lovens
ikrafttræden.
Til § 6
Som beskrevet i punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger
opretholdes myndighedsstrukturen på forældreansvarsområ-
det i Grønland, idet dog Rigsombudsmandens kompetence
til at behandle sager om aftaler om forældremyndighed ud-
vides til at omfatte alle situationer, herunder også overførsel
af forældremyndighed til tredjemand. Det foreslås derfor i §
6, at retten færdigbehandler alle verserende sager om aftaler
om forældremyndighed, der er indbragt for retten inden den
1. juli 2016. Disse sagerne behandles og afgøres efter foræl-
dreansvarsanordningen og efter retsplejelov for Grønland
som ændret ved forslagets § 3.
26
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I myndighedsloven, der er sat i kraft for Grønland ved an-
ordning nr. 306 af 14. maj 1993, foretages følgende ændrin-
ger:
Kapitel 2
Forældremyndighed
§ 5. Børn og unge under 18 år er under forældremyndig-
hed, medmindre de har indgået ægteskab.
1. Kapitel 2 ophæves.
Forældremyndighedens indhold
§ 6. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg
for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige for-
hold ud fra barnets interesse og behov.
Stk. 2. Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte
barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende be-
handling.
Stk. 3. Forældrene kan anvende barnets indtægter til dets
underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres
og barnets stilling.
Indehavere af forældremyndighed
§ 7. Er forældrene gift med hinanden ved barnets fødsel,
eller indgår de senere ægteskab, har de fælles forældremyn-
dighed. Er forældrene separeret ved barnets fødsel, har mo-
deren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet
mellem ægtefællerne genoptages.
Stk. 2. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moderen
forældremyndigheden alene.
Aftale om fælles forældremyndighed
§ 8. Forældre, der ikke er gift med hinanden eller er sepa-
rerede, kan med kredsdommerens godkendelse aftale, at de
skal have fælles forældremyndighed. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Ophør af fælles forældremyndighed
§ 9. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ik-
ke sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan
enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal
ophøre.
Stk. 2. Forældrene kan med kredsdommerens godkendelse
aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden ale-
ne. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad
der er bedst for barnet.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af
deres aftale, afgør kredsretten under særligt hensyn til, hvad
27
der er bedst for barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Separation og skilsmisse
§ 10. Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling
til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, medmindre
der tidligere er truffet aftale eller afgørelse herom.
Stk. 2. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller
kredsrettens godkendelse aftale, at de fortsat skal have fæl-
les forældremyndighed, eller at en af dem skal have foræl-
dremyndigheden alene. Aftalen godkendes, medmindre den
strider mod, hvad der er bedst for barnet. Godkendelsen
foretages af Rigsombudsmanden, hvis separationen eller
skilsmissen sker ved bevilling, og ellers af retten.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af
deres aftale, afgør kredsretten under særligt hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Genoptagelse af samlivet
§ 11. Er der truffet aftale eller afgørelse efter § 9 eller § 10
om, at en af forældrene skal have forældremyndigheden ale-
ne, genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis gifte,
herunder separerede, forældre genoptager eller fortsætter
samlivet. Er forældrene ugifte eller fraskilte, får de ikke på
ny fælles forældremyndighed, medmindre de indgår aftale
herom efter § 8.
Overførelse af forældremyndighed ved aftale
§ 12. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af
kredsdommeren overføres til den af forældrene, der ikke har
forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening,
herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle.
Overførelse af forældremyndighed ved dom
§ 13. Har ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndig-
hed, jf. § 7, stk. 2, kan kredsretten overføre forældremyndig-
heden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst
for barnet. Ved afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidi-
ge forbindelse med barnet.
Forældremyndigheden efter dødsfald
§ 14. Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør
den ene, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Bor
barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en an-
den i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt for-
ældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,
hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende.
Stk. 2. Har en af forældrene forældremyndigheden alene,
og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndig-
28
heden. Anmoder den efterlevende af forældrene om foræl-
dremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i
forening, herunder den efterlevende af forældrene og dennes
ægtefælle.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes af kredsretten.
§ 15. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegi-
ve, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyn-
digheden. Tilkendegivelsen følges, medmindre hensynet til,
hvad der er bedst for barnet, taler derimod. Den efterleven-
des fortrinsstilling efter § 14 gælder dog uanset en modsat
tilkendegivelse.
Ændring af forældremyndighedsaftaler og -afgørelser
§ 16. Er forældremyndigheden ved aftale eller dom tillagt
en af forældrene alene, kan kredsretten overføre forældre-
myndigheden til den anden, hvis det er påkrævet under hen-
syn til, hvad der er bedst for barnet, navnlig på grund af væ-
sentligt forandrede forhold.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke har fået med-
hold under en sag efter § 13.
Stk. 3. Aftale efter § 12 eller afgørelse efter § 14 kan æn-
dres af kredsretten efter samme betingelser som nævnt i stk.
1.
Midlertidige afgørelser om forældremyndigheden
§ 17. Er der anlagt retssag om forældremyndigheden, kan
kredsretten efter anmodning bestemme, hvem forældremyn-
digheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen træffes un-
der hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen. Af-
gørelsen gælder, indtil der foreligger en dom, der kan fuld-
byrdes, og bortfader, hvis sagen hæves eller afvises.
§ 18. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er der
risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af riget og
derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan
Rigsombudsmanden midlertidigt tillægge den anden af for-
ældrene forældremyndigheden alene.
§ 19. Under en sag ved kredsretten om forældremyndig-
hed efter en indehavers død, jf. § 14, kan retten bestemme,
hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Af-
gørelsen gælder, indtil der foreligger en afgørelse om foræl-
dremyndigheden, der kan fuldbyrdes.
§ 20. Er indehaveren eller begge indehavere af forældre-
myndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets
personlige forhold, kan kredsretten afgøre, hvem forældre-
myndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
§ 21. Midlertidig afgørelse efter §§ 17-20 kan ændres,
hvis det er bedst for barnet.
Samværsret
29
§ 22. Barnets forbindelse med begge forældre søges beva-
ret ved, at den, der ikke har del i forældremyndigheden, har
ret til samvær med barnet.
§ 23. Kredsretten træffer efter anmodning afgørelse om
omfanget og udøvelsen af samværsretten og kan fastsætte de
nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.
Stk. 2. Kredsretten kan afslå at fastsætte samværsret og
kan ændre eller ophæve en afgørelse eller aftale om sam-
værsret, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler
derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til den pågæl-
dendes hidtidige forbindelse med barnet.
§ 24. Behandles en sag om forældremyndighed ved kreds-
retten, træffer kredsretten efter anmodning afgørelse om
midlertidig samværsret under sagen for en indehaver af for-
ældremyndigheden efter reglerne i § 23. Afgørelsen gælder,
indtil der foreligger en afgørelse eller aftale om forældre-
myndigheden, der kan fuldbyrdes.
Sagsbehandling
§ 25. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgø-
relse i en sag om forældremyndighed eller samværsret, finde
en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undla-
des, hvis den må antages at være til skade for barnet eller
uden nogen betydning for afgørelsen
§ 26. Kredsretten skal indhente erklæring fra den af foræl-
drene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der
træffes afgørelse efter § 12 eller § 14, stk. 2, medmindre det-
te kan være til væsentlig skade for barnet eller medføre ufor-
holdsmæssig forsinkelse af sagen.
§ 33. En mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer selv
bestemmelse om indgåelse og ophævelse af aftale om tjene-
ste eller andet personligt arbejde.
Stk. 2. Har en mindreårig med tilladelse af forældremyn-
dighedens indehaver på egen hånd påtaget sig tjeneste eller
andet personligt arbejde, hvorved denne er blevet i stand til
selv at sørge for sit underhold, kan den mindreårige, for så
vidt denne er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen og påtage sig
arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af for-
ældremyndighedens indehaver.
2. §§ 33-35 ophæves.
§ 34. Aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde,
som en mindreårig på egen hånd har truffet, kan forældre-
myndighedens indehaver ophæve, såfremt hensynet til den
mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det. Ophævel-
sen skal dog så vidt muligt ske med rimeligt varsel, og hvor
billighed taler derfor, kan der tillægges den anden part en
passende erstatning.
§ 35. Det har sit forblivende ved lovgivningens særlige
regler om lærlingeforhold.
30
§ 63. Kredsdommeren afgørelser efter § 9, stk. 3, § 10,
stk. 3, § 13, § 14, § 16 og § 23 træffes ved dom.
Stk. 2. Hvis kredsdommeren nægter at godkende en aftale
efter § 8 eller § 12, kan sagen indbringes for landsdomme-
ren. Kredsrettens afgørelser efter § 17, § 19, § 20 og § 24
kan ligeledes indbringes for landsdommeren. Kredsdomme-
rens afgørelse om fratagelse af værgemål efter § 31, stk. 1, §
55 og § 59, jf. § 31, stk. 1, kan indbringes for landsdomme-
ren. Fristen for indbringelse for landsretten eller landsdom-
meren er 2 uger.
3. § 63, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4. § 63, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ophæves.
§ 68. Regeringen kan indgå overenskomst med andre sta-
ter om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om
umyndighed og værgemål, forældremyndighed og samværs-
ret. Overenskomsten finder anvendelse i Grønland efter be-
kendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om
forholdet mellem danske og andre nordiske regler om umyn-
dighed og værgemål, forældremyndighed og samværsret.
5. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår: », forældremyndig-
hed og samværsret«.
§ 2
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grøn-
land af lov om ægteskabets retsvirkninger foretages følgen-
de ændring:
1. I § 1 indsættes som nr. 20:
»20. Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:
»§ 64. Bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer
af samme køn.
Stk. 2. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke an-
vendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.««
§ 3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012 og lov
nr. 740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 279. Bidrag til et barn fastsættes af retten, når det sker i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse eller i
forbindelse med bestemmelse om, hvem der skal have foræl-
dremyndigheden over børnene ved ophævelse af samlivet. I
andre tilfælde fastsættes bidrag til et barn af kredsdomme-
ren.
Stk. 2. Kredsdommeren kan til enhver tid ændre et bidrag
efter anmodning fra den bidragsberettigede eller den bi-
dragspligtige.
1. § 279, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbindelse med
dom til separation eller skilsmisse eller i forbindelse med
dom om forældremyndighed over barnet eller om barnets
bopæl.«
§ 280. Efter reglerne i dette afsnit behandles
1) sager om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægte-
skab,
2) sager om ophør af fælles forældremyndighed,
2. § 280, nr. 2-6, affattes således:
»2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
31
3) sager om overførelse af forældremyndigheden fra mode-
ren til faderen alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har
fælles forældremyndighed,
4) sager om afgørelser om forældremyndighed ved en inde-
havers død,
5) sager om ændring af aftale eller afgørelse om forældre-
myndighed,
6) sager om samværsret for den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden,
7) sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af
vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse eller
anfægtelse af aftaler om fordeling af formuen, der er ind-
gået med henblik på separation, skilsmisse eller omstø-
delse,
8) sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation
består eller er bortfaldet, og
9) sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæl-
ler.
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,«
§ 283. Det afgøres efter § 448 c i den danske retsplejelov,
om en sag om ægteskab kan anlægges her i riget (Danmark
og Grønland).
Stk. 2. Det afgøres efter § 448 f i den danske retsplejelov,
om en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget
(Danmark og Grønland).
3. I § 283, stk. 2, indsættes efter »forældremyndighed«: »,
barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til ud-
landsrejse«.
§ 284. Sag anlægges ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 2. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges
sagen ved sagsøgerens hjemting.
Stk. 3. Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges
sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer.
4. I § 284, stk. 1, indsættes efter »Sag«: »om ægteskab«.
5. I § 284 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse anlægges ved
retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke
bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendel-
se.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 286. Omstændigheder, som er eller kunne være gjort
gældende i en tidligere sag om ægteskab eller forældremyn-
dighed, der er pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som
grundlag for at anlægge en ny sag.
6. I § 286 ændres »eller forældremyndighed« til: », foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller
tilladelse til udlandsrejse«.
§ 287. Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke
må overvære den samtale med et barn, der skal finde sted ef-
ter myndighedslovens § 25. Inden sagen afgøres, skal parter-
ne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
7. § 287, 1. pkt., affattes således:
»Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må
overvære en samtale med et barn, der skal finde sted efter
forældreansvarsloven.«
§ 290. Sag om ægteskab eller forældremyndighed kan ik-
ke anlægges efter en parts død.
Stk. 2. Dør en af parterne, inden dommen afsiges, hæves
sagen.
8. I § 290, stk. 1, ændres »eller forældremyndighed« til: »,
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt
eller tilladelse til udlandsrejse«.
§ 598. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole el-
ler andre myndigheder i Grønland, hvis afgørelse efter
lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
9. I § 598, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller
godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsombuds-
mand, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået
over for retten, statsforvaltningen eller en rigsombudsmand,
32
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder og
forlig indgået under vilkårsforhandling i henhold til lov
for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet af
domstole eller andre myndigheder i den øvrige del af ri-
get, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig
indgået for de pågældende myndigheder,
4) pantebreve, for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløs-
breve dog kun, når gældens størrelse og forfaldstidens
indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af
omstændighederne,
5) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det ud-
trykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,
samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtryk-
keligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for
fuldbyrdelse,«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
6) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 5, når det udtryk-
keligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,
7) veksler, for så vidt angår vekselretlige krav, og checks,
for så vidt angår regreskrav, og
10. I § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »nr. 5« til:
»nr. 6«.
8) retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget
i henhold til traktater eller andre internationale forpligtel-
ser.
Stk. 2. Tvangsfuldbyrdelse kan endvidere ske for følgende
pengekrav:
1) Krav på tilbagebetaling af lån eller renter af lån ydet af
det offentlige mod sikkerhed i fast ejendom eller løsøre.
2) Det offentliges krav på betaling af leje af husrum og beta-
ling af varme, el, vand og renovation.
3) Skatter og afgifter til det offentlige i henhold til lands-
tingslov eller landstingsforordning.
4) Krav på betaling af underholdsbidrag, der er fastsat af en
myndighed i Grønland.
5) Bidragskrav, der er fastsat af statsforvaltningen i Dan-
mark eller af Rigsombudsmanden på Færøerne.
6) Skatte- og afgiftskrav, der kan tvangsfuldbyrdes i den øv-
rige del af riget.
7) Erstatningsbeløb efter § 627.
8) Krav opstået i medfør af afgørelser truffet af myndighe-
der uden for Grønland, hvis Grønlands Hjemmestyre ef-
ter gensidig overenskomst med en udenlandsk myndig-
hed er forpligtet til at yde sådan bistand.
Stk. 3. Et pengekrav kan desuden tvangsfuldbyrdes, når
dette for sagsområder, der hører under hjemmestyret, er fast-
sat ved landstingslov eller landstingsforordning.
Stk. 4. Udlæg kan endvidere ske for krav, som er stiftet i
den øvrige del af riget, og som i henhold til den der gælden-
de lovgivning er tillagt udpantningsret.
Stk. 5. Retten til tvangsfuldbyrdelse tilkommer også den,
der har håndpant i en fordring.
Stk. 6. I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse
foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet
har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller
pantsætter.
11. I § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 4-7«
til: »nr. 5-8«.
§ 599. Domme kan fuldbyrdes, når ankefristen, jf. § 496,
er udløbet, uden at anke har fundet sted, medmindre den ret,
33
som har afsagt dommen, eller landsretten i en anket sag har
bestemt andet. Søges anke af en dom tilladt efter ankefri-
stens udløb, kan landsretten bestemme, at fuldbyrdelsen skal
udsættes.
Stk. 2. Beslutninger kan fuldbyrdes straks, medmindre an-
det er bestemt i beslutningen.
Stk. 3. De forlig, der er nævnt i § 598, stk. 1, nr. 2, kan
fuldbyrdes, når kravet er forfaldet, medmindre andet er be-
stemt i forliget.
Stk. 4. Fristen for fuldbyrdelse på grundlag af de i § 598,
stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter er 14 dage efter den dag,
da ydelsen kunne kræves betalt, medmindre andet er bestemt
i dokumentet. Kortere fuldbyrdelsesfrist end 4 hverdage kan
dog ikke aftales.
Stk. 5. Bestemmelser om forældremyndighed eller samværs-
ret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand kan fuldbyrdes
straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som sø-
ges fuldbyrdet.
Stk. 6. For krav, som kan fuldbyrdes i medfør af § 598, stk. 2
eller 3, er fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter underretning om
fogedsagen, jf. § 604.
12. § 599, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Aftaler og afgørelser om forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær, jf. § 598, stk. 1, nr. 1-4, kan fuldbyr-
des straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.«
§ 631. Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse
af samværsret kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder
eller ved umiddelbar magtanvendelse. Fogeden er ikke ved
valget af fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens anmod-
ning. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller
legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. I tvivl-
stilfælde kan fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse
af en sagkyndig erklæring.
13. I § 631, stk. 1, 1. pkt., ændres »og udøvelse af samværs-
ret« til: », barnets bopæl og samvær«.
14. I § 631, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyr-
des ved anvendelse af tvangsbøder.«
Stk. 2. Fogeden kan tilkalde en uvildig person, eventuelt
en repræsentant for kommunen, til at varetage barnets tarv
under sagen. Fogeden kan efter omstændighederne give en
kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværsrettens udøvelse.
15. I § 631, stk. 2, 2. pkt., ændres »samværsrettens« til:
»samværets«.
Stk. 3. Skal tvangsbøder anvendes, forelægges sagen for
kredsretten, der fastsætter daglige eller ugentlige bøder, der
løber, indtil barnet udleveres. Ved fuldbyrdelse af bestem-
melser om udøvelse af samværsret kan dog fastsættes en en-
kelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af
samværsret på et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkom-
mes.
16. I § 631, stk. 3, 2. pkt., ændres to steder »samværsret« til:
»samvær«.
17. I § 631 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et barn, som har den fornødne alder og modenhed,
skal under en samtale have mulighed for at give udtryk for
sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for bar-
net. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 287
finder tilsvarende anvendelse.«
34
§ 632. Besiddelseskrav som nævnt i § 628 kan gennem-
tvinges af fogeden ved en umiddelbar fogedforretning uden
sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den berettige-
de i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav
mod den forpligtede.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når fogedens
bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed
og værgemål samt til håndhævelse af det sociale udvalgs be-
slutninger vedrørende børns ophold. Fuldbyrdelse sker efter
§ 631.
18. I § 632, stk. 2, og § 723, nr. 6, indsættes efter »forældre-
myndighed«: », barnets bopæl«.
§ 723. Afgiftsfri er fogedforretninger vedrørende
1) bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i krimi-
nalsager, der inddrives af det offentlige,
2) afgifter og sagsomkostninger, som det påhviler domstole-
ne at indkræve,
3) krav tilkommende en part, der har fri proces,
4) krav tillagt en statstjenestemand under en af den pågæl-
dende efter ordre anlagt sag,
5) borgerlige krav fastsat under en offentlig kriminalsag,
6) forældremyndighed og samvær og
7) udstedelse af tvangssalgsskøde.
§ 4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
foretages følgende ændring:
§ 76. For unddragelse af forældremyndighed dømmes den,
som unddrager en person under 18 år forældres eller anden
rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager
til, at den pågældende unddrager sig sådan myndighed eller
forsorg.
1. I § 76 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud
af riget.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 6
Domstolene færdigbehandler alle sager om aftaler om for-
ældremyndighed, der er anlagt inden den 1. juli 2016.
35