Skriftlig fremsættelse (29. oktober 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    CH71

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L33/20151_L33_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. oktober 2015)
    Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Fri adgang
    til og fra ankomst- og afgangsterminaler, trafikledelsesord-
    ninger på flyvepladsernes områder og opkrævning af be-
    talinger)
    (Lovforslag nr. L 33)
    Formålet med lovforslaget er at give fri adgang for trans-
    port af personer til og fra ankomst- og afgangsterminaler på
    flyvepladser med offentlig adgang.
    Flyvepladser udgør vigtige komponenter af den centrale
    infrastruktur. Antallet af flypassagerer, som benytter Dan-
    marks største flyvepladser, har i de senere år været stigende.
    Flyvepladserne ventes derfor at skulle håndtere flere private
    biler, taxier og busser, der afsætter og opsamler flypassage-
    rer ved ankomst- og afgangsterminalerne.
    Samspillet mellem private biler, taxier og busser og sam-
    spillet mellem de private former for transport og den kollek-
    tive trafik omkring de store flyvepladser bliver samtidig me-
    re komplekst. Det risikerer at give anledning til trafikale
    problemstillinger.
    Den eksisterende lovgivning tager ikke et tilstrækkeligt
    hensyn til på den ene side at afbalancere behovet for at sikre
    et fortsat bredt udbud af muligheder for transport af perso-
    ner til og fra flyvepladsernes terminalfaciliteter, og på den
    anden side flyvepladsernes behov for at etablere trafikledel-
    sesordninger med henblik på at forbedre udnyttelsen af fly-
    vepladsens adgangsveje, opholdsarealer, faciliteter til parke-
    ring m.v.
    Med lovforslaget foreslås det derfor for det første at give
    fri adgang for transport af personer til og fra ankomst- og af-
    gangsterminaler på flyvepladser med offentlig adgang, her-
    under vederlagsfri parkering for køretøjer i mindst 15 minut-
    ter på arealer i umiddelbar tilknytning hertil.
    Det foreslås for det andet, at flyvepladserne fortsat har
    mulighed for at organisere adgangen til og fra terminalerne,
    men der indsættes med den foreslåede bestemmelse en
    hjemmel til, at transport- og bygningsministeren skal god-
    kende trafikledelsesordninger, når de f.eks. indebærer til-
    melding og betaling fra brugerne. Godkendelse er betinget
    af, at det primære formål med sådanne ordninger er at for-
    bedre opsamlingen og afsætningen af passagerer og udnyt-
    telsen af flyvepladsens adgangsveje, opholdsarealer, facilite-
    ter til parkering m.v.
    Det foreslås for det tredje, at flyvepladserne bevarer mu-
    ligheden for at opkræve betaling fra virksomheder, der udfø-
    rer erhvervsmæssig personbefordring, og som er omfattet af
    en godkendt trafikledelsesordning efter denne lov. De om-
    fattede virksomheders samlede betalinger må dog ikke over-
    stige flyvepladsens samlede direkte omkostninger til etable-
    ring og drift af en ordning med betaling. Flyvepladsens mu-
    lighed for at opkræve betaling omfatter ikke sygetransport
    og offentlig servicetrafik.
    Endelig foreslås det at indføre en tilsynsordning med fly-
    vepladsernes trafikledelsesordninger for at sikre muligheden
    for at kontrollere og håndhæve de foreslåede regler herom.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2015-16
    CH000071