Fremsat den 29. oktober 2015 af uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen

Fremsat den 29. oktober 2015 af uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen
Forslag
til
Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på:
1) Sager om, hvorvidt en person, der med henblik på etab-
lering ansøger om adgang til udøvelse af et lovreguleret
erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, som er en
forudsætning for adgang til som selvstændig erhvervs-
drivende eller arbejdstager at udøve dette erhverv, når
personen påberåber sig anerkendelse af udenlandske er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
2) Sager, hvor en person som selvstændig erhvervsdriven-
de eller arbejdstager agter midlertidigt og lejlighedsvist
at levere tjenesteydelser indenfor et lovreguleret er-
hverv i Danmark, når personen påberåber sig udenland-
ske erhvervsmæssige kvalifikationer.
3) Sager om personer, som udøver et af de erhverv, der er
nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med
senere ændringer, og som har fået begrænset retten til
at udøve deres erhverv af en offentlig myndighed eller
en domstol.
4) Sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse
af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for
udøvelse af et lovreguleret erhverv har benyttet forfal-
sket dokumentation for disse kvalifikationer.
Stk. 2. Det lovregulerede erhverv, jf. stk. 1, skal i Dan-
mark være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på sager om det europæ-
iske erhvervspas til et erhverv, hvor den person, der ansøger
om europæisk erhvervspas, allerede lovligt er etableret som
erhvervsudøver i Danmark, eller hvor personen har opnået
sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark. 1. pkt. fin-
der anvendelse, uanset om erhvervet er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september
2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
med senere ændringer i Danmark.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Anerkendelsesdirektivet: Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-
Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af di-
rektiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012
om det administrative samarbejde ved hjælp af infor-
mationssystemet for det indre marked (»IMI-forord-
ningen«), EU-tidende 2013, nr. L 354, side 132.
2) Medlemslande: De europæiske medlemsstater, lande i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt
andre lande, som EU har indgået aftale med om ad-
gang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
3) Lovreguleret erhverv: En eller flere former for er-
hvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten di-
rekte eller indirekte ifølge love eller administrative
bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kva-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20.
november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det
administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013 nr. L 354, side 132.
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2015-16
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/024414
CE000327
lifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en
form for udøvelse heraf.
4) Erhvervsmæssige kvalifikationer: Kvalifikationer,
som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbe-
vis og/eller erhvervserfaring.
5) Kompetente myndigheder: Alle myndigheder eller or-
ganer, der er særligt bemyndigede til at udstede og
modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter el-
ler oplysninger og til at modtage ansøgninger og træf-
fe afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv.
6) Europæisk erhvervspas: Et elektronisk certifikat enten
som bevis for, at erhvervsudøveren opfylder alle nød-
vendige betingelser med henblik på midlertidig eller
lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i et værtsland,
eller for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner med henblik på etablering i et værtsland.
7) IMI: Det elektroniske informationssystem for det ind-
re marked, jf. Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde
ved hjælp af informationssystemet for det indre mar-
ked ("IMI-forordningen").
8) Praktikophold: En periode med praktik, der gennem-
føres under opsyn, forudsat at det er en betingelse for
adgang til et lovreguleret erhverv, og som kan finde
sted enten under eller efter afslutningen af en uddan-
nelse, der fører til et eksamensbevis.
9) Fælles uddannelsesrammer: Fælles minimumsviden, -
færdigheder og -kompetencer med henblik på udøvel-
se af et bestemt erhverv.
10) Fælles uddannelsestest: En standardiseret egnetheds-
prøve, som er tilgængelig i alle deltagende medlems-
lande og forbeholdt indehaverne af en bestemt er-
hvervsmæssig kvalifikation.
Kapitel 3
Principper for erhvervsudøvelse
§ 3. Personer, der er statsborgere i et medlemsland, har
adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark og
udøve det på samme vilkår, som gælder for personer med
danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis personerne
opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet, jf. dog §
10.
Stk. 2. En person, der som tjenesteyder midlertidigt og lej-
lighedsvist leverer tjenesteydelser i Danmark, er underlagt
de faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der er
direkte knyttede til erhvervet.
Kapitel 4
Indgivelse af ansøgning og anmeldelse
§ 4. Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifi-
kationer skal indgive ansøgning om adgang til varigt at udø-
ve et lovreguleret erhverv i Danmark (etablering) til den
kompetente myndighed.
Stk. 2. Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvali-
fikationer, der agter midlertidigt og lejlighedsvist at udøve
et lovreguleret erhverv i Danmark, skal inden erhvervsud-
øvelsen ved en anmeldelse underrette den kompetente myn-
dighed, hvis der er fastsat krav om anmeldelse i de regler,
der gælder for erhvervet for den pågældende personkreds.
Anmeldelsen skal fornyes en gang om året.
Stk. 3. Ansøgning om europæisk erhvervspas til brug for
etablering eller anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis
levering af tjenesteydelser i et eller flere medlemslande skal
indgives til den kompetente myndighed ved anvendelse af
den elektroniske løsning i IMI, som myndigheden giver ad-
gang til. En ansøgning om europæisk erhvervspas indgivet
via den elektroniske løsning i IMI anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for den kompetente myndighed
i IMI. Ansøgninger, der ikke indgives via den elektroniske
løsning, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Den kompetente myndighed modtager sager om
europæisk erhvervspas sendt fra andre medlemslandes kom-
petente myndigheder.
Stk. 5. Vedkommende minister kan fastsætte regler om
muligheden for at indgive ansøgning om europæisk er-
hvervspas på anden måde end ved anvendelse af den elek-
troniske løsning efter stk. 3.
Kapitel 5
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og
lejlighedsvis levering af tjenesteydelser
§ 5. Den kompetente myndighed påser, at personer fra et
medlemsland, som har udenlandske erhvervsmæssige kvali-
fikationer, og som søger om adgang til varigt at udøve et
lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, der
er nævnt i § 3, stk. 1, for at udøve erhvervet.
Stk. 2. Den kompetente myndighed påser, at personer
uanset statsborgerskab opfylder de betingelser for udøvelsen
af det lovregulerede erhverv, som fremgår af reglerne for det
enkelte erhverv.
Stk. 3. Den kompetente myndighed, der modtager anmel-
delse fra en tjenesteyder med udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer, påser, at de dokumenter, der efter reglerne
for det enkelte erhverv er påkrævede for anmeldelsen af
midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse, indgår i anmel-
delsen.
Stk. 4. Er der tale om et lovreguleret erhverv, der har kon-
sekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og er der
fastsat krav om forudgående kontrol i reglerne for det på-
gældende erhverv, påser den kompetente myndighed, at de
dokumenter, der efter reglerne for det enkelte erhverv er på-
krævede for anmeldelsen af midlertidig og lejlighedsvis tje-
nesteydelse, jf. stk. 3, indgår i anmeldelsen. Den kompetente
myndighed påser tillige, om tjenesteyderen opfylder betin-
gelserne, jf. stk. 1 og 2, og underretter tjenesteyderen om,
hvorvidt der skal foretages forudgående kontrol af denne.
Kapitel 6
Anerkendelsesprocedure for det europæiske erhvervspas
§ 6. Den kompetente myndighed verificerer, om ansøge-
ren er lovligt etableret samt ægtheden og gyldigheden af de
påkrævede dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om
europæisk erhvervspas indgivet af personer, jf. § 1, stk. 3,
2
med henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis
levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som er omfattet
af forudgående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil
der søges erhvervspas, og videresender ansøgningen til det
berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.
Stk. 2. Den kompetente myndighed verificerer, om ansø-
geren er lovligt etableret, og kontrollerer, at ansøgninger og
de påkrævede dokumenter indgivet af personer, der ansøger
om europæisk erhvervspas, opfylder kravene om ægthed og
gyldighed, og udsteder det europæiske erhvervspas med
henblik på midlertidig og lejlighedsvis levering af tjeneste-
ydelser indenfor erhverv, som ikke er omfattet af forudgåen-
de kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges er-
hvervspas.
Stk. 3. Ønsker indehaveren fortsat at levere tjenesteydel-
ser, der er omfattet af stk. 2, efter udløbet af 18 måneder fra
udstedelsen af det europæiske erhvervspas, skal vedkom-
mende oplyse den kompetente myndighed herom. Ønsker
indehaveren af et europæisk erhvervspas at levere tjeneste-
ydelser i andre medlemslande end dem, der oprindeligt blev
oplyst i ansøgningen efter stk. 2, kan vedkommende søge
den kompetente myndighed om en sådan udvidelse.
Stk. 4. Efter anmodning fra den kompetente myndighed
skal indehaveren af det europæiske erhvervspas i begge til-
fælde, jf. stk. 3, indgive enhver form for oplysninger om væ-
sentlige ændringer i det oprindelige ansøgningsgrundlag til
den kompetente myndighed.
Stk. 5. Den kompetente myndighed sender det opdaterede
europæiske erhvervspas til det pågældende medlemsland.
§ 7. Ansøgning om det europæiske erhvervspas, som er
verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kompetente
myndigheder til den kompetente myndighed i Danmark med
henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis leve-
ring af tjenesteydelser indenfor erhverv, som har konsekven-
ser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som her i
landet er omfattet af forudgående kontrol, behandles af den
kompetente myndighed efter reglerne i § 5, stk. 1, 2 og 4,
med henblik på udstedelse af et europæisk erhvervspas.
Stk. 2. Modtagelsen af det europæiske erhvervspas fra an-
dre medlemslandes kompetente myndigheder til den kompe-
tente myndighed i Danmark udgør en anmeldelse af midler-
tidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor er-
hverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i Dan-
mark og som behandles efter reglerne i § 5, stk. 3. Hvis der
foreligger et europæisk erhvervspas, kan der ikke kræves
yderligere anmeldelse i løbet af de efterfølgende 18 måneder
fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas.
§ 8. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler
om det europæiske erhvervspas, herunder hvilke dokumen-
ter, bekræftede kopier og oversættelser den kompetente
myndighed kan kræve ved ansøgningen om et europæisk er-
hvervspas, procedurer ved eventuelle betalinger m.v.
Kapitel 7
Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse i form af delvis
adgang til erhvervsudøvelse og anerkendelse på baggrund
af fælles uddannelsesprincipper
§ 9. Forudsætter adgang til udøvelse af et lovreguleret er-
hverv i Danmark gennemførelse af et praktikophold, skal
den kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning
om tilladelse til at udøve erhvervet, anerkende praktikop-
hold, der er gennemført
1) i et andet EU-land,
2) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller
3) i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv.
Stk. 2. Praktikophold gennemført i et tredjeland skal tages
i betragtning ved behandling af ansøgninger efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for anerkendelsen af et prak-
tikophold, at praktikopholdet er i overensstemmelse med de
danske offentliggjorte retningslinjer herom.
Stk. 4. Vedkommende minister kan fastsætte regler om
varigheden af den del af praktikopholdet, som kan gennem-
føres i udlandet.
§ 10. Har en person søgt om adgang til udøvelse af et lov-
reguleret erhverv, og kan der ikke gives fuld adgang til udø-
velse af erhvervet, træffer den kompetente myndighed, så-
fremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang til
udøvelse af erhvervet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret i hjemlandet til
at udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges
om delvis adgang til i Danmark.
2) Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der
lovligt udøves i hjemlandet, og det lovregulerede er-
hverv i Danmark er så store, at anvendelsen af udlig-
ningsforanstaltninger vil forudsætte, at ansøgeren gen-
nemfører en fuld uddannelse i Danmark for at opnå
fuld adgang til det lovregulerede erhverv i sin helhed i
Danmark.
3) Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set ud-
skilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af det lov-
regulerede erhverv i Danmark.
Stk. 2. Med henblik på vurderingen i stk. 1, nr. 3, skal den
kompetente myndighed tage hensyn til, hvorvidt erhvervs-
aktiviteten kan udøves selvstændigt i hjemlandet.
Stk. 3. Beslutning om delvis adgang, jf. stk. 1, kan kun
træffes, såfremt samtlige betingelser i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 4. Delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret er-
hverv kan afvises, hvis det er begrundet i tvingende almene
hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt
og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede mål.
Stk. 5. Bestemmelsen, jf. stk. 1-4, finder ikke anvendelse
på erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivets ordninger
for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner.
Stk. 6. Når den kompetente myndighed har truffet afgørel-
se om delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv,
skal udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets titel, og
erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin er-
hvervsmæssige aktivitet for tjenestemodtagerne.
3
Stk. 7. Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at
hjemlandets erhvervsmæssige titel skal oversættes til dansk.
§ 11. Er der for et lovreguleret erhverv vedtaget en fælles
uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest, skal den
kompetente myndighed lægge uddannelsesrammen eller ud-
dannelsestesten til grund for sin behandling af en ansøgning
fra en person, der søger om adgang til udøvelse af det lovre-
gulerede erhverv i Danmark.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt Danmark
fritages fra forpligtelsen til at indføre en fælles uddannelses-
ramme eller en fælles uddannelsestest.
Kapitel 8
Gebyr
§ 12. Ansøgeren kan pålægges et gebyr for afholdelse af
udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller prøvetid
samt i forbindelse med ansøgning om europæisk erhvervs-
pas. Gebyret fastsættes og opkræves af den myndighed, der
forestår gennemførelse af egnethedsprøven eller prøvetiden,
eller som behandler sager om europæisk erhvervspas. Geby-
rets størrelse må ikke overstige de faktiske omkostninger i
forbindelse med gennemførelse af egnethedsprøve eller prø-
vetid eller ansøgning om europæisk erhvervspas.
Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere
regler om gebyret efter stk. 1, herunder om gebyrets størrel-
se, betalingstidspunkt m.v.
Kapitel 9
Pligt til indberetning m.v.
§ 13. De kompetente myndigheder skal én gang årligt ind-
berette statistiske oplysninger til Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet om myndighedernes behandling af ansøg-
ninger om etablering, anmeldelser og ansøgninger om euro-
pæisk erhvervspas.
Stk. 2. På baggrund af oplysningerne indberettet efter stk.
1 kan Uddannelses- og Forskningsministeriet anmode de
kompetente myndigheder om uddybende oplysninger til
brug for den beretning, som uddannelses- og forskningsmi-
nisteren skal afgive til Folketinget, jf. § 11 i lov om vurde-
ring af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., og den
rapport, der skal afgives til Europa-Kommissionen efter arti-
kel 60 i anerkendelsesdirektivet.
Stk. 3. De kompetente myndigheder skal løbende indbe-
rette oplysninger i overensstemmelse med anerkendelsesdi-
rektivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner samt løbende indberette ajourførte oplysninger om reg-
lerne og procedurerne for de ansøgninger og anmeldelser,
der er nævnt i stk. 1, herunder størrelsen på eventuelle geby-
rer, jf. § 12, til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes
efter stk. 1-3, og om indberetningernes form.
§ 14. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan indhente
oplysninger hos offentlige myndigheder og private, når det
har relevans for ministeriets administration af anerkendel-
sesdirektivet og varetagelsen af direktivets koordinatorfunk-
tion og støttecenterfunktion.
Stk. 2. Vedkommende minister skal gennemgå nye regler
eller regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som be-
grænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, og op-
lyse Uddannelses- og Forskningsministeriet herom.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indhentning og indberetning af oplys-
ninger, jf. stk. 1 og 2.
Kapitel 10
Administrativt samarbejde m.v.
§ 15. De kompetente myndigheder i Danmark sender på
forespørgsel fra kompetente myndigheder i de øvrige med-
lemslande gennem IMI oplysninger om de forhold, der
fremgår af følgende bestemmelser i anerkendelsesdirektivet:
1) Artikel 8 om administrativt samarbejde vedrørende tje-
nesteydere.
2) Artikel 50, stk. 2 – 3 a, om dokumentation og formelle
krav vedrørende etablering.
3) Artikel 56, stk. 2, om samarbejde mellem kompetente
myndigheder.
4) Artikel 57 b, stk. 3, om støttecentrenes samarbejde.
Stk. 2. Den kompetente myndighed i Danmark indhenter
på samme måde, jf. stk. 1, oplysninger fra de kompetente
myndigheder i de i andre medlemslande.
§ 16. Har en person, som udøver et af de erhverv, der er
nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i anerkendelsesdirektivet, fået
begrænset retten til at udøve sit erhverv af en offentlig myn-
dighed eller en domstol, skal den kompetente myndighed i
Danmark senest 3 dage efter vedtagelse af den afgørelse el-
ler dom, hvorved den pågældende begrænses i at udøve sit
erhverv, underrette de kompetente myndigheder i alle med-
lemslande om identiteten af denne erhvervsudøver.
Stk. 2. Har en domstol fundet, at en erhvervsudøver har
benyttet forfalsket dokumentation for sine erhvervsmæssige
kvalifikationer i forbindelse med ansøgning om anerkendel-
se af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til anerken-
delsesdirektivet, skal den kompetente myndighed i Danmark
senest 3 dage efter domstolens afgørelse underrette de kom-
petente myndigheder i alle medlemslande om identiteten af
denne erhvervsudøver.
Stk. 3. Samtidig med udsendelse af en advarsel efter stk. 1
og 2 underretter den kompetente myndighed i Danmark
skriftligt den person, der er nævnt i advarslen, om advarslen.
Stk. 4. De kompetente myndigheder i Danmark kan ind-
samle underretninger fra kompetente myndigheder i andre
medlemslande.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 17. Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer
gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet med de kompe-
tente myndigheder.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om anerkendelse af udenlandske uddan-
4
nelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
opfyldelse af direktivet, herunder om rammer og procedurer
for anerkendelse samt støttecenter- og koordinatorfunktio-
nen.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om
1) prøver og attestation af eksamensbeviser for bygnings-
konstruktører,
2) attestation af arkitekters eksamensbeviser og certifika-
ter, og
3) dokumentation for arkitekters erhvervserfaring.
§ 18. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter for-
handling med vedkommende minister bemyndige andre
statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren, og kan
fastsætte regler om udøvelsen af disse beføjelser.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet
i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørel-
serne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Har uddannelses- og forskningsministeren bemyn-
diget en statslig myndighed under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, herunder at afgørelser ikke skal kunne på-
klages.
Kapitel 12
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Dan-
mark, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010, op-
hæves.
Stk. 3. Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af den-
ne lov:
1) Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendel-
se af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
2) Bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om de-
legation af ministeren for videnskab, teknologi og ud-
viklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark.
3) Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om an-
erkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der
er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som
EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et
lovreguleret erhverv.
§ 20. I lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i
det indre marked foretages følgende ændring:
1. Efter § 16 indsættes i kapitel 11:
»§ 16 a. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om elektroniske procedurer med henblik på opfyldel-
se af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer, som
vedrører kvikskranken.«
§ 21. I lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast
ejendom m.v. foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, og i §§ 16-18 ændres »lov om
adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark« til: »lov om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer«.
§ 22. I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 680 af 17. juni 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 36.«
2. Efter § 1 indsættes:
Ȥ 2. Personer, som er lovligt etablerede i andre EU- lan-
de, EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med
om udøvelse af lovregulerede erhverv, kan få meddelt be-
skikkelse til alene at udføre en del af de arbejder, som land-
inspektører med beskikkelse efter lovgivningen har eneret til
at udføre, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret i hjemlandet til
at udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges
om delvis adgang til i Danmark.
2) Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der
lovligt udøves i hjemlandet, og landinspektørvirksom-
hed i Danmark er så store, at anvendelsen af udlig-
ningsforanstaltninger vil forudsætte, at ansøgeren gen-
nemfører en fuld uddannelse i Danmark for at opnå
fuld adgang til landinspektørerhvervet i sin helhed i
Danmark.
3) Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set ud-
skilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af landin-
spektørvirksomhed i Danmark.
Stk. 2. Personer, som meddeles beskikkelse, som nævnt i
stk. 1, er omfattet af lovens bestemmelser som landinspektø-
rer med beskikkelse, jf. dog § 4, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om behandling af ansøgninger om beskikkelse efter
stk. 1.«
3. § 4, stk. 1, affattes således:
»Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende
landinspektører og deres assistenter med landinspektørbe-
5
skikkelse, herunder personer med særlig beskikkelse dertil i
medfør af § 2, jf. dog stk. 2.«
§ 23. I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 16 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere æn-
dringer fastsætter udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren nærmere regler om godkendelse af læreres kvalifika-
tioner opnået i udlandet, herunder om hvilke dokumenter
der skal medsendes en ansøgning m.v.
Stk. 4. Sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikatio-
ner opnået i udlandet behandles af Styrelsen for Videregåen-
de Uddannelser.
Stk. 5. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørel-
ser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bilag A
Det konsoliderede anerkendelsesdirektiv
2005L0036 — DA — 17.01.2014 — 010.003
E
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/36/EF
af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 255, 30.9.2005, p. 22)
Ændret ved:
Tidende
No page date
RÅDETS DIREKTIV 2006/100/EF af 20. november 2006 L 363 141 20.12.2006
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1430/2007 af 5. december
2007
L 320 3 6.12.2007
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 755/2008 af 31. juli 2008 L 205 10 1.8.2008
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr.
1137/2008 af 22. oktober 2008
L 311 1 21.11.2008
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 279/2009 af 6. april 2009 L 93 11 7.4.2009
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 213/2011 af 3. marts 2011 L 59 4 4.3.2011
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 623/2012 af 11. juli 2012 L 180 9 12.7.2012
RÅDETS DIREKTIV 2013/25/EU af 13. maj 2013 L 158 368 10.6.2013
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/55/EU
EØS-relevant tekst af 20. november 2013
L 354 132 28.12.2013
Ændret ved:
Kroatiens tiltrædelsestraktat (2012) L 112 21 24.4.2012
Berigtiget ved:
Berigtigelse, EFT L 271, 16.10.2007, s. 18 (2005/36/EF)
Berigtigelse, EFT L 093, 4.4.2008, s. 28 (2005/36/EF)
Berigtigelse, EFT L 305, 24.10.2014, s. 115 (2005/36/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/36/EF
af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
(EØS-relevant tekst)
7
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 40, artikel 47,
stk. 1, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),
efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til traktatens artikel 3, stk. 1, litra c), er fjernelse af hindringerne for den frie bevæge-
lighed for personer og tjenesteydelser et af Fællesskabets mål. Dette indebærer for medlemssta-
ternes statsborgere, at de bl.a. har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i
en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Endvidere skal der i henhold til traktatens artikel 47, stk. 1, udstedes direktiver om gensidig an-
erkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.
(2)Efter Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 vedtog Kommissionen
meddelelsen »En strategi for tjenester i det indre marked«, som specielt har til formål at gøre den
frie udveksling af tjenesteydelser lige så nem inden for Fællesskabet som inden for de enkelte
medlemsstater. Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse »Nye arbejdsmarkeder i EU,
der er åbne for alle og giver adgang for alle« gav Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og
24. marts 2001 Kommissionen mandat til på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 at forelæg-
ge specifikke forslag til en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning for anerkendelse af
kvalifikationer.
(3)Den garanti, som dette direktiv giver personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifi-
kationer i en medlemsstat, for i en anden medlemsstat at kunne få adgang til samme erhverv og
for at kunne udøve det med samme rettigheder som den anden medlemsstats statsborgere, er ikke
til hinder for, at den migrerende erhvervsudøver skal opfylde eventuelle ikke-diskriminerende
betingelser for erhvervsudøvelsen, som denne anden medlemsstat pålægger, forudsat at betingel-
serne er objektivt begrundede og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(4)For at lette den frie udveksling af tjenesteydelser bør der fastsættes særlige bestemmelser med
henblik på at udvide mulighederne for at udøve erhvervsmæssig virksomhed under den i hjem-
landet erhvervede titel. For informationssamfundstjenester, der leveres som distanceydelser, bør
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked
( 4 ) også finde anvendelse.
(5)På grund af de forskellige ordninger, der er indført for midlertidig og lejlighedsvis grænseover-
skridende udveksling af tjenesteydelser på den ene side og for etablering på den anden side, bør
der foretages en præcisering af kriterierne for sondringen mellem disse to begreber, i tilfælde af
at tjenesteyderen flytter til værtsmedlemsstaten.
(6)Udveksling af tjenesteydelser må lettes under fuld hensyntagen til den offentlige sundhed og sik-
kerhed og beskyttelse af forbrugeren. Der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for regule-
8
rede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed eller sikkerhed, og hvis udøvere
midlertidigt eller lejlighedsvis udfører grænseoverskridende tjenesteydelser.
(7)Værtsmedlemsstaterne kan om nødvendigt og i overensstemmelse med fællesskabsretten fast-
lægge krav vedrørende anmeldelse. Disse krav bør ikke medføre en urimelig byrde for tjenestey-
derne eller være til hinder for eller gøre fri udveksling af tjenesteydelser mindre attraktiv. Beho-
vet for sådanne krav bør periodisk revideres i lyset af de fremskridt, der gøres i forbindelse med
etableringen af en fællesskabsramme for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.
(8)Tjenesteyderen bør være underlagt de af værtsmedlemsstatens disciplinærbestemmelser, som har
en direkte og specifik tilknytning til de erhvervsmæssige kvalifikationer, såsom definitionen af
erhvervet, den virksomhed, der er omfattet af eller er forbeholdt det pågældende erhverv, benyt-
telse af titler eller grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse
og -sikkerhed.
(9)Samtidig med at de gældende principper og garantier vedrørende etableringsfriheden, der findes
under de forskellige anerkendelsesordninger, bibeholdes, bør bestemmelserne om disse ordnin-
ger forbedres i lyset af de indhøstede erfaringer. Desuden er de pågældende direktiver blevet
ændret flere gange, og det er nødvendigt at foretage en omstrukturering og forenkling af bestem-
melserne, idet de principper, der skal anvendes, samtidig gøres ensartede. Det er derfor nødven-
digt at erstatte Rådets direktiv 89/48/EØF ( 5 ) og 92/51/EØF ( 6 ) samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/42/EF ( 7 ) om den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser
og Rådets direktiv 77/452/EØF ( 8 ), 77/453/EØF ( 9 ), 78/686/EØF ( 10 ), 78/687/EØF ( 11 ),
78/1026/EØF ( 12 ), 78/1027/EØF ( 13 ), 80/154/EØF ( 14 ), 80/155/EØF ( 15 ), 85/384/EØF ( 16 ),
85/432/EØF ( 17 ), 85/433/EØF ( 18 ) og 93/16/EØF ( 19 ) om sygeplejersker med ansvar for den
almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læ-
ger, og samle dem i en enkelt tekst.
(10)Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for i henhold til deres egen lovgivning
at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger har erhvervet
uden for Den Europæiske Unions område. Under alle omstændigheder bør de mindstekrav til
uddannelse, der gælder for visse erhverv, altid overholdes ved anerkendelsen.
(11)For erhverv, der er omfattet af den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, i
det følgende benævnt »den generelle ordning«, bør medlemsstaterne fortsat kunne fastsætte mi-
nimumskvalifikationsniveauet med henblik på at sikre kvaliteten af de ydelser, der leveres på
deres områder. I henhold til traktatens artikel 10, 39 og 43 bør de dog ikke pålægge en EF-
statsborger at erhverve kvalifikationer, som de normalt fastsætter ved at henvise til eksamens-
beviser udstedt i deres eget nationale uddannelsessystem, hvis den pågældende allerede har er-
hvervet alle eller en del af disse kvalifikationer i en anden medlemsstat. Det bør derfor bestem-
mes, at de værtsmedlemsstater, i hvilke et bestemt erhverv er lovreguleret, skal tage hensyn til
de kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, og vurdere, om de svarer til de kva-
lifikationer, som landet selv kræver. Denne generelle ordning for anerkendelse er imidlertid ik-
ke til hinder for, at en medlemsstat kan stille specifikke krav til enhver person, der udøver et
erhverv i den pågældende medlemsstat, som er begrundet i anvendelsen af faglige regler, der er
berettiget af hensyn til almenhedens interesse. Disse regler vedrører f.eks. erhvervets organisa-
tion, faglige standarder, herunder vedrørende etik, kontrol og ansvar. Endelig sigtes der med
9
dette direktiv ikke mod indgreb i medlemsstaternes berettigede interesse i at forhindre, at nogle
af deres borgere gennem misbrug søger at unddrage sig deres nationale lovgivning på erhvervs-
området.
(12)Dette direktiv vedrører medlemsstaternes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der
er erhvervet i andre medlemsstater. Det vedrører imidlertid ikke medlemsstaternes anerkendelse
af beslutninger om anerkendelse, der er truffet i andre medlemsstater under henvisning til dette
direktiv. Som følge heraf kan en person, der har fået sine erhvervsmæssige kvalifikationer aner-
kendt i henhold til dette direktiv, ikke henvise til denne anerkendelse med henblik på at opnå
andre rettigheder i hjemlandet end dem, der følger af den erhvervsmæssige kvalifikation, han
har erhvervet i denne medlemsstat, medmindre den pågældende kan godtgøre at have erhvervet
yderligere erhvervsmæssige kvalifikationer i værtslandet.
(13)For at kunne fastlægge ordningen for anerkendelse i henhold til den generelle ordning er det
nødvendigt at inddele de forskellige nationale niveauer for almen uddannelse og erhvervsud-
dannelse i grupper. Disse grupper, som udelukkende fastlægges med henblik på anvendelsen af
den generelle ordning, har ingen indflydelse på de nationale strukturer for almen uddannelse og
erhvervsuddannelse eller på medlemsstaternes beføjelser på dette område.
(14)Den ordning for anerkendelse, der er fastlagt med direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF ændres
ikke. Det indebærer, at indehaveren af et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågælden-
de med positivt resultat har gennemgået et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst et års
varighed, bør have adgang til et lovreguleret erhverv i en medlemsstat, der som adgangsbetin-
gelse forudsætter et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en ud-
dannelse af fire års varighed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt, uanset hvilket
niveau den krævede eksamen i værtslandet befinder sig på. Omvendt bør adgangen i de tilfæl-
de, hvor adgangen til et lovreguleret erhverv forudsætter en uddannelse af mere end fire års va-
righed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt, være forbeholdt indehavere af et eksa-
mensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en uddannelse af mindst tre års
varighed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt.
(15)Da minimumsuddannelseskravene for adgang til erhverv, som er omfattet af den generelle ord-
ning, ikke er harmoniseret, bør værtsmedlemsstaten have mulighed for at indføre en udlignings-
foranstaltning. Denne foranstaltning bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-
pet og bl.a. tage hensyn til ansøgerens erhvervserfaring. Erfaringen viser, at en egnethedsprøve
eller en prøvetid efter migrantens eget valg er tilstrækkelig garanti for så vidt angår ansøgerens
kvalifikationsniveau, og enhver undladelse af at give denne valgmulighed bør i hvert enkelt til-
fælde være begrundet i et tvingende alment hensyn.
(16)For at fremme erhvervsudøveres frie bevægelighed og samtidig sikre et passende kvalifikati-
onsniveau bør de forskellige faglige sammenslutninger og organisationer eller medlemsstater
kunne foreslå fælles platforme på EU-plan. Der bør tages hensyn til disse initiativer på visse
betingelser og til stadighed under iagttagelse af medlemsstaternes kompetence til at fastsætte
kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelsen af erhverv på deres område og ind-
holdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer samt under
overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, idet den mere automatiske
anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Faglige sammen-
slutninger, der kan foreslå fælles platforme, bør være repræsenteret på nationalt og europæisk
10
plan. En fælles platform er en samlet række kriterier, der gør det muligt at bygge bro over så
mange som muligt af de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem kravene til ud-
dannelserne i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lov-
regulerer det pågældende erhverv. Disse kriterier kan f.eks. omfatte krav som supplerende ud-
dannelse, prøvetid under en kvalificeret fagmands ansvar, en egnethedsprøve eller et obligato-
risk minimumsniveau for erhvervserfaring, eller kombinationer heraf.
(17)For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som
ikke er dækket af en særlig ordning, enten fordi det pågældende erhverv ikke er omfattet af en
af disse ordninger, eller fordi ansøgeren, selv om erhvervet er omfattet af en sådan særlig ord-
ning, af en særlig og usædvanlig årsag ikke opfylder betingelserne for at falde ind under den.
(18)Der bør ske en forenkling af de bestemmelser, der giver adgang til visse former for industri-,
handels- og håndværksvirksomhed i medlemsstater, hvor disse erhverv er reguleret, når denne
virksomhed er blevet udøvet i en anden medlemsstat i et rimeligt langt tidsrum, der ikke ligger
for langt tilbage, idet der for disse former for virksomhed fortsat anvendes en ordning med
automatisk anerkendelse, baseret på erhvervserfaringen.
(19)Den frie bevægelighed og den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for læger, syge-
plejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemø-
dre, farmaceuter og arkitekter bør være baseret på det grundlæggende princip om automatisk
anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er harmoniseret. Ad-
gangen i medlemsstaterne til erhvervet som læge, sygeplejerske med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder og farmaceut bør desuden være betin-
get af, at den pågældende har et bestemt uddannelsesbevis, som sikrer, at den pågældende har
fulgt en uddannelse, som opfylder de fastsatte minimumskrav. Denne ordning bør suppleres af
en række erhvervede rettigheder, som de uddannede erhvervsudøvere nyder godt af på visse be-
tingelser.
(20)For at kunne tage højde for det særlige system for lægers og tandlægers erhvervsmæssige kvali-
fikationer og den tilknyttede fællesskabsret på området gensidig anerkendelse bør princippet
om automatisk anerkendelse af læge- og tandlægespecialer, som er fælles for mindst to med-
lemsstater, fortsat finde anvendelse for alle specialer, der er anerkendt på tidspunktet for dette
direktivs ikrafttrædelse. I et forsøg på at forenkle ordningen bør udvidelsen af den automatiske
anerkendelse af nye lægespecialer efter tidspunktet for dette direktivs ikrafttrædelse derimod
begrænses til de specialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Dette di-
rektiv er desuden ikke til hinder for, at medlemsstaterne indbyrdes indfører en automatisk aner-
kendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, og som ikke er omfattet af
automatisk anerkendelse i medfør af dette direktiv, efter deres egne regler.
(21)Automatisk anerkendelse af beviser for medicinsk grunduddannelse bør ikke berøre medlems-
staternes kompetence til at lade dette bevis supplere med erhvervsmæssig virksomhed.
(22)I alle medlemsstater bør tandlægeerhvervet anerkendes som et selvstændigt erhverv, der adskil-
ler sig fra erhvervet som læge med eller uden odontostomatologi som speciale. Medlemsstater-
ne bør sikre, at uddannelsen til tandlæge giver den nødvendige kompetence inden for samtlige
aktiviteter vedrørende forebyggelse, diagnosticering og behandling af misdannelser og sygdom-
11
me i tænderne, munden, kæberne og det omgivende væv. Tandlægeerhvervet bør udøves af in-
dehavere af et uddannelsesbevis som tandlæge som omhandlet i dette direktiv.
(23)Der har ikke været ønske om at fastlægge en ensartet uddannelse af jordemødre i alle medlems-
staterne. Medlemsstaterne bør derimod have så stor frihed som muligt ved tilrettelæggelsen af
jordemoderuddannelsen.
(24)Af hensyn til forenklingen af dette direktiv bør benævnelsen »farmaceut« anvendes for at af-
grænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbe-
viser, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed.
(25)Indehavere af uddannelsesbeviser som farmaceut er specialister på lægemiddelområdet og bør i
princippet i alle medlemsstater have adgang til et minimum af virksomhed på dette område. At
dette minimumsområde er fastsat i dette direktiv, bør ikke indebære nogen begrænsning af de
former for virksomhed, som farmaceuter har adgang til i medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til
biomedicinske analyser, og bør ikke give disse erhvervsudøvere noget monopol, idet indførel-
sen af et eventuelt monopol fortsat henhører under medlemsstaternes enekompetence. Bestem-
melserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille supplerende uddan-
nelseskrav for adgangen til virksomhed, der ikke er omfattet af det samordnede minimumsom-
råde. En værtsmedlemsstat, som stiller sådanne krav, bør således kunne lade disse være gæl-
dende for statsborgere, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som automatisk anerkendes i
henhold til dette direktiv.
(26)Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvel-
se af virksomhed på det farmaceutiske område. Spørgsmål i forbindelse med den geografiske
fordeling af apoteker og medicinudleveringsmonopol bør fortsat henhøre under medlemsstater-
nes kompetence. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fast-
satte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virk-
somhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt.
(27)Bygningsværkers arkitektoniske udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indføjning i om-
givelserne og hensynet til det naturlige miljø og bymiljøet samt til den fælles og private kultur-
arv er af offentlig interesse. Den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser bør derfor være
baseret på kvalitative og kvantitative kriterier, som sikrer, at indehaverne af anerkendte uddan-
nelsesbeviser er i stand til at forstå og omsætte enkeltpersoners, samfundsgruppers og institutio-
ners behov inden for fysisk planlægning, udformning, tilrettelæggelse og opførelse af bygnings-
værker, bevaring og udnyttelse af den bygningshistoriske arv og bevaring af den naturlige lige-
vægt.
(28)De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og bestemmelserne om adgang til erhvervs-
mæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater
udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen ar-
kitekt, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret
på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Disse
former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig
ingeniører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre
dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet »arkitekt« anvendes for at afgrænse anvendel-
sesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på arkitek-
12
turområdet, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virk-
somhed.
(29)Fremsætter en europæisk faglig sammenslutning eller et tilsvarende organ for et lovreguleret
erhverv en begrundet anmodning om specifikke bestemmelser vedrørende anerkendelse af kva-
lifikationer på grundlag af koordinering af minimumsuddannelseskravene, tager Kommissionen
stilling til behovet for at vedtage et forslag om ændring af dette direktiv.
(30)For at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer effektiv bør der fast-
sættes ensartede formkrav og procedureregler for gennemførelsen samt visse bestemmelser for
udøvelsen af erhvervet.
(31)Et samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissio-
nen vil lette gennemførelsen af dette direktiv og overholdelsen af de forpligtelser, som følger af
det. Der bør derfor fastsættes bestemmelser for dette samarbejde.
(32)Indførelse af erhvervspas til fremme af informationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens
værtsmedlemsstat og hjemland udstedt af faglige sammenslutninger og organisationer vil kunne
lette erhvervsudøvernes mobilitet, især ved en hurtigere udveksling af informationer mellem
værtslandet og hjemlandet. Dette erhvervspas bør gøre det muligt at følge med i karriereforlø-
bet for de erhvervsudøvere, som etablerer sig i forskellige medlemsstater. Erhvervspas bør un-
der fuldstændig overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne indeholde oplysninger om er-
hvervsudøverens uddannelse (universitetsuddannelse eller andre afsluttede uddannelsesforløb,
kvalifikationer, erhvervserfaring), hans retmæssige etablering, eventuelle sanktioner, der er
iværksat over for ham, og som vedrører hans erhverv, og detaljerne vedrørende den relevante
kompetente myndighed.
(33)Oprettelsen af et net af kontaktpunkter, der skal informere og bistå borgerne i medlemsstaterne,
vil gøre det muligt at sikre, at anerkendelsesordningen er gennemsigtig. Kontaktpunkterne med-
deler de borgere, der anmoder herom, og Kommissionen alle oplysninger og adresser, der er
nyttige ved anerkendelsesproceduren. Hver medlemsstats udpegelse af et enkelt kontaktpunkt i
dette net berører ikke kompetencefordelingen på nationalt plan. Navnlig forhindrer den ikke, at
der på nationalt plan kan udpeges flere kontorer, idet det kontaktpunkt, der udpeges i oven-
nævnte net, tager sig af koordineringen med de andre kontorer og om nødvendigt oplyser bor-
gerne om det relevante kompetente kontor.
(34)Administrationen af de forskellige anerkendelsesordninger, som er indført ved sektordirektiver-
ne og den generelle ordning, har vist sig at være tung og kompleks. Administrationen og ajour-
føringen af dette direktiv bør derfor forenkles for at tage højde for den videnskabelige og tekno-
logiske udvikling, særlig når minimumsuddannelseskravene samordnes med henblik på auto-
matisk anerkendelse af uddannelsesbeviser. Med henblik herpå bør der nedsættes et enkelt ud-
valg for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og der bør sikres en passende inddra-
gelse af repræsentanter for de faglige organisationer også på europæisk plan.
(35)De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstem-
melse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår
for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 20 ).
13
(36)En periodisk rapport om gennemførelsen af dette direktiv udarbejdet af medlemsstaterne og in-
deholdende statistiske data vil give mulighed for at fastslå virkningen af ordningen for anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
(37)Der bør indføres en passende procedure for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, hvis
anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv indebærer større vanskeligheder i en medlems-
stat.
(38)Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til ind-
retning af deres nationale ordning for social sikring og fastsættelsen af de former for virksom-
hed, der skal udøves som led i denne ordning.
(39)I betragtning af den hurtige teknologiske og videnskabelige udvikling er livslang læring af sær-
lig betydning for en lang række erhverv. Det påhviler i den forbindelse medlemsstaterne at ved-
tage detaljerede bestemmelser for, hvordan erhvervsudøverne gennem passende videreuddan-
nelse kan holde sig orienteret om den tekniske og videnskabelige udvikling.
(40)Målene for dette direktiv, nemlig rationalisering, forenkling og forbedring af bestemmelserne
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(41)Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 i forbindel-
se med erhvervet som notar.
(42)Dette direktiv berører for så vidt angår etableringsret og udveksling af tjenesteydelser ikke an-
dre specifikke retlige bestemmelser vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, f.eks. bestemmelser der er gældende på transportområdet, inden for forsikringsformidling
og for revisorer. Direktivet berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 77/249/EØF af 22.
marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveks-
ling af tjenesteydelser ( 21 ) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar
1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat
end den, hvor beskikkelsen er opnået ( 22 ). Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
for advokater med henblik på omgående etablering under værtsmedlemsstatens advokattitel bør
omfattes af dette direktiv.
(43)Liberale erhverv, hvorved der i dette direktiv forstås erhverv, som udøves af enhver, der på
grundlag af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer personligt, på eget ansvar og erhvervs-
mæssigt leverer intellektuelle ydelser i opdragsgiverens og almenhedens interesse, er omfattet
af dette direktiv, for så vidt de liberale erhverv er lovregulerede. Udøvelsen af et liberalt er-
hverv kan i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten være omfattet af specifikke ju-
ridiske forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning og de autonomt fastsatte fagregler,
som de respektive organisationer har fastlagt inden for rammerne heraf, og som er en garanti
for og videreudvikler professionalisme, kvalitet og det til opdraggiveren bestående tillidsfor-
hold.
14
(44)Dette direktiv anfægter ikke de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt
niveau for sundheds — og forbrugerbeskyttelse —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
I dette direktiv fastsættes de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte er-
hvervsmæssige kvalifikationer for adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv (i det følgende be-
nævnt »værtsmedlemsstaten«), anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er opnået i en eller
flere andre medlemsstater (i det følgende benævnt »hjemlandet«) og som giver indehaveren af de pågæl-
dende kvalifikationer ret til dér at udøve det samme erhverv, med henblik på adgang til og udøvelse af det
pågældende erhverv.
I dette direktiv fastsættes endvidere regler for delvis adgang til et lovreguleret erhverv og anerkendelse af
praktikophold gennemført i en anden medlemsstat.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv gælder for enhver statsborger i en medlemsstat, der ønsker at udøve et lovreguleret er-
hverv som selvstændig eller som arbejdstager, herunder udøvere af et liberalt erhverv, i en anden med-
lemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer.
Dette direktiv finder også anvendelse på enhver statsborger i en medlemsstat, der har gennemført et prak-
tikophold uden for hjemlandet.
2. Enhver medlemsstat kan i henhold til sin egen lovgivning give medlemsstaternes statsborgere, der er
indehavere af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ikke er erhvervet i en medlemsstat, tilladelse til at
udøve et lovreguleret erhverv, som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), på sit område. For de erhverv, der
er omfattet af afsnit III, kapitel III, sker denne første anerkendelse under overholdelse af de i nævnte kapi-
tel omhandlede mindstekrav til uddannelse.
3. Hvis der for et bestemt lovreguleret erhverv er indført andre specifikke ordninger i direkte forbindelse
med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i et særskilt fællesskabsinstrument, finder de tilsva-
rende bestemmelser i dette direktiv ikke anvendelse.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på officielt udnævnte notarer.
Artikel 3
Definitioner
15
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »lovreguleret erhverv«: en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten
direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige
kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf; især vil anvendelsen af en
faglig titel, der ifølge love eller administrative bestemmelser er begrænset til en person, der er i besiddelse
af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation, være en form for udøvelse. Såfremt første punktum i denne
definition ikke finder anvendelse, sidestilles erhverv omhandlet i stk. 2 med et lovreguleret erhverv
b) »erhvervsmæssige kvalifikationer«: kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kur-
susbevis som omhandlet i artikel 11, litra a), nr. i), og/eller erhvervserfaring
c) »uddannelsesbevis«: eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende
uddannelse, der overvejende har fundet sted i Fællesskabet, udstedt af en myndighed udpeget i overens-
stemmelse med love eller administrative bestemmelser i vedkommende medlemsstat. Såfremt første
punktum i denne definition ikke finder anvendelse, sidestilles et uddannelsesbevis efter stk. 3 med et ud-
dannelsesbevis
d) »kompetente myndigheder«: alle myndigheder eller organer, der af en medlemsstat er særligt bemyndi-
get til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage
ansøgninger og træffe de i dette direktiv omhandlede afgørelser
e) »lovreguleret uddannelse«: enhver uddannelse, som er specifikt rettet mod udøvelse af et bestemt er-
hverv, og som består af et uddannelsesforløb, om fornødent suppleret med en erhvervsuddannelse, en
praktisk uddannelse eller erhvervspraktik.
Erhvervsuddannelsens, den praktiske uddannelses og erhvervspraktikkens struktur og niveau fastlægges
ved den pågældende medlemsstats love og administrative bestemmelser eller kontrolleres eller godkendes
af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå
f) »erhvervserfaring«: faktisk og lovmæssig udøvelse af et bestemt erhverv i en medlemsstat på fuld tid
eller på deltid i en periode af tilsvarende varighed
g) »prøvetid«: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtsmedlemsstaten på en kvalificeret
fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af videreuddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse.
Bestemmelserne for prøvetid og bedømmelse heraf samt den indvandrende praktikants status fastsættes af
den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten.
Praktikantens status i værtsmedlemsstaten, navnlig med hensyn til opholdsret, arbejdsmarkedsmæssige og
sociale forpligtelser, rettigheder og goder samt godtgørelser og løn, fastsættes af de kompetente myndig-
heder i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med gældende fællesskabsret
h) »egnethedsprøve«: en kontrol af ansøgerens faglige viden, færdigheder og kompetencer, som foretages
eller anerkendes af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøge-
rens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat.
Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag
af en sammenligning mellem den almene og erhvervsmæssige uddannelse, der kræves i værtsmedlemssta-
ten, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af eksamensbeviset eller andre uddannel-
sesbeviser, som ansøgeren besidder.
16
Ved egnethedsprøven skal der tages hensyn til det forhold, at ansøgeren i hjemlandet eller det land, ansø-
geren kommer fra, er en kvalificeret fagmand. Prøven skal vedrøre fag, som vælges blandt dem, der er
opført på listen, og hvortil kendskab er en væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det pågæl-
dende erhverv i værtsmedlemsstaten. Prøven kan ligeledes dække kendskab til de faglige regler, der gæl-
der for de pågældende former for virksomhed i værtsmedlemsstaten.
De nærmere betingelser for egnethedsprøven og den status, der i værtsmedlemsstaten tilkommer den an-
søger, der ønsker at forberede sig til egnethedsprøven i den pågældende medlemsstat, fastsættes af denne
medlemsstats kompetente myndigheder
i) »virksomhedsleder«: en person, som i en virksomhed inden for det pågældende erhvervsområde har vir-
ket:
i) som leder af en virksomhed eller en filial af en virksomhed, eller
ii) som stedfortræder for indehaveren eller lederen af en virksomhed, såfremt denne stilling er forbundet
med et ansvar svarende til det, der påhviler den indehaver eller leder, som vedkommende er stedfortræder
for, eller
iii) i en ledende stilling med forretningsmæssige og/eller tekniske opgaver og med ansvar for mindst en af
virksomhedens afdelinger.
j) »praktikophold«: med forbehold af artikel 46, stk. 4, en periode med praktik, der gennemføres under
opsyn, forudsat at det er en betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv, som kan finde sted enten
under eller efter afslutningen af en uddannelse, der fører til et eksamensbevis;
k) »europæisk erhvervspas«: et elektronisk certifikat som bevis for, enten at erhvervsudøveren opfylder
alle nødvendige betingelser med henblik på midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i en
værtsmedlemsstat, eller for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på etablering i
en værtsmedlemsstat;
l) »livslang læring«: al almen uddannelse, erhvervsuddannelse, uformel uddannelse og uformel læring,
som man deltager i gennem hele livet, og som resulterer i øget viden og øgede færdigheder og kompeten-
cer, hvilket kan omfatte faglig etik;
m) »tvingende almene hensyn«: årsager, der er anerkendt som sådanne i Den Europæiske Unions Dom-
stols retspraksis;
n) »det europæiske meritoverførselssystem eller ECTS-point«: det meritsystem for højere uddannelse, der
anvendes i det europæiske område for videregående uddannelse.
2. Et erhverv udøvet af medlemmerne af en sammenslutning eller organisation, der er anført i bilag I, si-
destilles med et lovreguleret erhverv.
De sammenslutninger eller organisationer, der er nævnt i første afsnit, har især til formål at fremme og
opretholde et højt niveau inden for den pågældende erhvervsgren. De har med henblik på virkeliggørelsen
af denne målsætning modtaget en anerkendelse i en særlig form fra en medlemsstat, ligesom de udsteder
et uddannelsesbevis til deres medlemmer, sikrer, at de overholder de faglige regler, som sammenslutnin-
gen eller organisationen har fastsat, og giver dem ret til at anvende en titel eller en forkortelse eller at
opnå en stilling svarende til dette uddannelsesbevis.
17
Når en medlemsstat anerkender en sammenslutning eller en organisation, som omhandlet i første afsnit,
underretter den Kommissionen. Kommissionen undersøger, om sammenslutningen eller organisationen
opfylder de i andet afsnit anførte betingelser. Med henblik på at tage behørigt hensyn til den lovgivnings-
mæssige udvikling i medlemsstaterne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsak-
ter i overensstemmelse med artikel 57c for at ajourføre bilag I, hvis betingelserne i andet afsnit er opfyldt.
Hvis de i andet afsnit fastsatte betingelser ikke er opfyldt, vedtager Kommissionen en gennemførelses-
retsakt med henblik på at afvise den ajourføring af bilag I, der er anmodet om.
3. Ethvert uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland sidestilles med et uddannelsesbevis, hvis indehaveren
inden for det pågældende erhverv har en erhvervserfaring af tre års varighed på den medlemsstats områ-
de, som har anerkendt det pågældende bevis i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og den pågældende
medlemsstat har attesteret erhvervserfaringen.
Artikel 4
Anerkendelsens virkninger
1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver de begunstigede ad-
gang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som vedkommende er kvalificeret til i hjemlandet, og
til at udøve det på samme vilkår som landets egne statsborgere.
2. Med henblik på dette direktiv er det erhverv, som ansøgeren ønsker at udøve i værtsmedlemsstaten, det
samme som det, han er kvalificeret til i hjemlandet, hvis det omfatter sammenlignelige former for virk-
somhed.
3. Som en undtagelse fra stk. 1 tildeles der delvis adgang til et erhverv i værtsmedlemsstaten på de i arti-
kel 4f fastsatte betingelser.
Artikel 4a
Europæisk erhvervspas
1. Medlemsstaterne udsteder et europæisk erhvervspas til indehavere af en erhvervsmæssig kvalifikation
på disses anmodning, og på betingelse af at Kommissionen har vedtaget de relevante gennemførelsesrets-
akter, som omhandlet i stk. 7.
2. Når der er blevet indført et europæisk erhvervspas for et bestemt erhverv ved hjælp af relevante gen-
nemførelsesretsakter vedtaget i henhold til stk. 7, kan indehaveren af en omhandlet erhvervsmæssig kvali-
fikation vælge at ansøge om et sådant pas eller at gøre brug af de procedurer, der er fastsat i afsnit II og
III.
3. Medlemsstaterne sikrer, at indehaveren af et europæisk erhvervspas er omfattet af samtlige rettigheder
jf. artikel 4b-4e.
4. Hvis indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation har til hensigt at levere tjenesteydelser i henhold
til afsnit II, som ikke er omfattet af artikel 7, stk. 4, udsteder den kompetente myndighed i hjemlandet et
europæisk erhvervspas i overensstemmelse med artikel 4b og 4c. Det europæiske erhvervspas udgør, hvor
dette er relevant, den i artikel 7 omhandlede anmeldelse.
18
5. Hvis indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation har til hensigt at etablere sig i en anden medlems-
stat jf. kapitel I-IIIa i afsnit III eller levere tjenesteydelser i henhold til artikel 7, stk. 4, foretager den kom-
petente myndighed i hjemlandet alle de forberedende foranstaltninger for så vidt angår ansøgerens indivi-
duelle dossier, som er oprettet inden for informationssystemet for det indre marked (IMI) (IMI-dossieret)
i henhold til artikel 4b og 4d. Den kompetente myndighed i værtslandet udsteder det europæiske er-
hvervspas i overensstemmelse med artikel 4b og 4d.
For så vidt angår etablering skal udstedelsen af et europæisk erhvervspas ikke automatisk give ret til at
praktisere et bestemt erhverv, hvis der allerede eksisterede krav om registrering eller andre kontrolproce-
durer i værtsmedlemsstaten, inden der blev indført et europæisk erhvervspas for det pågældende erhverv.
6. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal behandle IMI-dossierer og udstede
europæiske erhvervspas. Disse myndigheder sørger for en uvildig, objektiv og rettidig behandling af an-
søgninger om et europæisk erhvervspas. De i artikel 57b nævnte støttecentre kan også fungere som kom-
petente myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og støttecentre oplyser bor-
gerne, herunder potentielle ansøgere, om funktionen af og merværdien ved et europæisk erhvervspas for
de erhverv, hvor dette er tilgængeligt.
7. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne foranstaltninger til at sikre
en ensartet anvendelse af bestemmelserne om det europæiske erhvervspas for de erhverv, der opfylder
kravene i dette stykkes andet afsnit, herunder foranstaltninger vedrørende formatet for det europæiske er-
hvervspas, behandlingen af skriftlige ansøgninger, de oversættelser, ansøgeren skal indgive til støtte for
ansøgninger om et europæisk erhvervspas, oplysninger om, hvilke dokumenter der kræves i henhold til
artikel 7, stk. 2 eller bilag VII, for at der foreligger en fuldstændig ansøgning, samt procedurer for at fore-
tage og gennemføre betalinger for et europæisk erhvervspas, idet der tages hensyn til de enkelte erhvervs
særtræk. Kommissionen fastsætter også ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvordan, hvornår og for
hvilke dokumenter kompetente myndigheder kan kræve attesterede kopier i henhold til artikel 4b, stk. 3,
andet afsnit, artikel 4d, stk. 2, og 4d, stk. 3, for de berørte erhverv.
Indførelse af et europæisk erhvervspas for et bestemt erhverv ved hjælp af vedtagelsen af relevante gen-
nemførelsesretsakter, som omhandlet i første afsnit, er underlagt samtlige følgende betingelser:
a) der er en betydelig mobilitet eller potentiale for en betydelig mobilitet inden for det pågældende er-
hverv
b) der har været udtrykt tilstrækkelig interesse fra de berørte interessenter
c) erhvervet eller den uddannelse, der er rettet mod udøvelse af erhvervet, er lovreguleret i et betydeligt
antal medlemsstater.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.
8. De gebyrer, som kan pålægges ansøgerne i forbindelse med de administrative procedurer ved udstedel-
se af et europæisk erhvervspas, skal være rimelige, stå i et rimeligt forhold til samt afspejle de omkostnin-
ger, dette medfører for hjemlandet og værtsmedlemsstaten, og ikke virke hæmmende på ansøgninger om
et europæisk erhvervspas.
Artikel 4b
Ansøgning om et europæisk erhvervspas og oprettelse af et IMI-dossier
1. Hjemlandet giver indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation mulighed for at indgive ansøgning
om et europæisk erhvervspas via et onlineværktøj stillet til rådighed af Kommissionen, der automatisk
19
opretter et IMI-dossier for den pågældende ansøger. Hvis et hjemland også tillader skriftlige ansøgninger,
skal den sørge for alle nødvendige foranstaltninger til oprettelse af IMI-dossieret, for eventuelle oplysnin-
ger, der skal sendes til ansøgeren, og for udstedelsen af det europæiske erhvervspas.
2. Ansøgningerne skal være ledsaget af de dokumenter, der kræves i de gennemførelsesretsakter, der ved-
tages i medfør af artikel 4a, stk. 7.
3. Inden for en uge efter modtagelsen af ansøgningen bekræfter den kompetente myndighed i hjemlandet
modtagelsen af ansøgningen og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter.
Hvor det er relevant, udsteder den kompetente myndighed i hjemlandet eventuelle støttecertifikater, der
kræves efter dette direktiv. Den kompetente myndighed i hjemlandet verificerer, om ansøgeren er lovligt
etableret i hjemlandet, og om alle de nødvendige dokumenter, der er blevet udstedt i hjemlandet, er gyldi-
ge og autentiske. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl konsulterer den kompetente myndighed i hjemlan-
det det relevante organ, ligesom den kan anmode ansøgeren om attesterede kopier af dokumenter. Hvis
der efterfølgende modtages flere ansøgninger fra samme ansøger, kan de kompetente myndigheder i
hjemlandet og værtsmedlemsstaten ikke anmode om genindsendelse af dokumenter, der allerede er inde-
holdt i IMI-dossieret, og som fortsat er gyldige.
4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage tekniske bestemmelser, de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at sikre integriteten, fortroligheden og nøjagtigheden af de oplysninger, som
er indeholdt i det europæiske erhvervspas og i IMI-dossieret og betingelserne og procedurerne for udsted-
else af et europæisk erhvervspas, herunder muligheden for at downloade det eller fremsende opdateringer
til IMI-dossieret. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58,
stk. 2.
Artikel 4c
Europæisk erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er om-
fattet af artikel 7, stk. 4
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet kontrollerer ansøgningen og bilagene i IMI-dossieret og ud-
steder det europæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er
omfattet af artikel 7, stk. 4, inden for tre uger. Denne periode begynder ved modtagelsen af de i artikel 4b,
stk. 3, første afsnit, omhandlede manglende dokumenter, eller, hvis der ikke er blevet anmodet om yderli-
gere dokumenter, ved udgangen af den i nævnte afsnit omhandlede frist på en uge. Den sender straks det
europæiske erhvervspas til den kompetente myndighed i hver enkelt berørt værtsmedlemsstat og underret-
ter ansøgeren herom. Værtsmedlemsstaten kan ikke kræve nogen yderligere anmeldelse i henhold til arti-
kel 7 i løbet af de efterfølgende 18 måneder.
2. Afgørelser truffet af den kompetente myndighed i hjemlandet eller manglende afgørelse inden for pe-
rioden på tre uger, som omhandlet i stk. 1, kan påklages efter national ret.
3. Hvis indehaveren af et europæisk erhvervspas ønsker at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater
end dem, der oprindeligt blev oplyst i den i stk. 1 omhandlede ansøgning, kan vedkommende søge om en
sådan udvidelse. Hvis indehaveren fortsat ønsker at levere tjenesteydelser efter udløbet af den i stk. 1 om-
handlede periode på 18 måneder, skal vedkommende oplyse den kompetente myndighed herom. I begge
tilfælde skal indehaveren også indgive enhver form for oplysninger om væsentlige ændringer i den situa-
tion, der er understøttet i IMI-dossieret, som den kompetente myndighed i hjemlandet kræver i overens-
stemmelse med de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til artikel 4a, stk. 7. Den kompe-
20
tente myndighed i hjemlandet sender det opdaterede europæiske erhvervspas til den pågældende værts-
medlemsstat.
4. Det europæiske erhvervspas forbliver gyldigt på hele den pågældende værtsmedlemsstats område, så
længe indehaveren bevarer retten til at udøve virksomhed på grundlag af de dokumenter og oplysninger,
der er indeholdt i IMI-dossieret.
Artikel 4d
Europæisk erhvervspas for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der
er omhandlet i artikel 7, stk. 4
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet skal inden for en måned verificere ægtheden og gyldigheden
af bilagene i IMI-dossieret med henblik på udstedelse af et europæisk erhvervspas til etablering eller mid-
lertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4. Denne periode be-
gynder ved modtagelsen af de i artikel 4b, stk. 3, første afsnit, omhandlede manglende dokumenter eller,
hvis der ikke er blevet anmodet om yderligere dokumenter, ved udgangen af den frist på en uge, der er
omhandlet i nævnte afsnit. Den fremsender derefter omgående ansøgningen til den kompetente myndig-
hed i værtsmedlemsstaten. Hjemlandet oplyser ansøgeren om status på ansøgningen, samtidig med at den
fremsender ansøgningen til værtsmedlemsstaten.
2. I de tilfælde, der er nævnt i artikel 16, 21, 49a og 49b, træffer værtsmedlemsstaten afgørelse om, hvor-
vidt der skal udstedes et europæisk erhvervspas, jf. stk. 1, senest en måned efter modtagelse af ansøgnin-
gen, som er fremsendt af hjemlandet. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl kan værtsmedlemsstaten an-
mode om yderligere oplysninger fra eller inkludering af en attesteret kopi af et dokument fra hjemlandet,
som sidstnævnte skal fremsende senest to uger efter indgivelsen af anmodningen. Med forbehold af stk. 5,
andet afsnit, finder fristen på en måned anvendelse uanset en sådan anmodning.
3. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, og artikel 14, træffer værtsmedlemsstaten afgørelse
om, hvorvidt der skal udstedes et europæisk erhvervspas, eller om indehaveren af en erhvervsmæssig kva-
lifikation skal pålægges udligningsforanstaltninger inden for to måneder efter modtagelse af ansøgningen,
som er fremsendt af hjemlandet. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl kan værtsmedlemsstaten anmode
om yderligere oplysninger fra eller inkludering af en attesteret kopi af et dokument fra hjemlandet, som
sidstnævnte skal fremsende senest to uger efter indgivelsen af anmodningen. Med forbehold af stk. 5, an-
det afsnit, finder fristen på to måneder anvendelse uanset en sådan anmodning.
4. I tilfælde af at værtsmedlemsstaten ikke modtager de oplysninger, som den kan kræve fra enten hjem-
landet eller ansøgeren i overensstemmelse med dette direktiv, og som er nødvendige for at kunne træffe
beslutning om udstedelse af det europæiske erhvervspas, kan den give afslag på at udstede passet. Er så-
dant afslag skal være behørigt begrundet.
5. Hvis værtsmedlemsstaten ikke træffer afgørelse inden udløbet af tidsfristerne i stk. 2 og 3 i nærværende
artikel eller forsømmer at gennemføre en egnethedsprøve i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, anses
det europæiske erhvervspas for udstedt og sendes automatisk via IMI til indehaveren af den erhvervsmæs-
sige kvalifikation.
Værtsmedlemsstaten skal have mulighed for at forlænge den i stk. 2 og 3 fastsatte tidsfrist for automatisk
udstedelse af det europæiske erhvervspas med to uger. Den skal redegøre for årsagen til forlængelsen og
underretter ansøgeren herom. En sådan forlængelse kan gentages én gang og kun, hvis det er strengt nød-
vendigt, navnlig af hensyn til den offentlige sundhed eller tjenestemodtagernes sikkerhed.
21
6. Disse foranstaltninger, som træffes af hjemlandet i overensstemmelse med stk. 1, erstatter enhver an-
søgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer efter national lovgivning i værtsmedlems-
staten.
7. Afgørelser vedtaget af hjemlandet og værtsmedlemsstaten i henhold til stk. 1-5 eller manglende afgø-
relse fra hjemlandets side kan påklages efter national ret i den pågældende medlemsstat.
Artikel 4e
Behandling af og adgang til oplysninger vedrørende det europæiske erhvervspas
1. Uden at det berører princippet om formodet uskyld, ajourfører de kompetente myndigheder i værts-
medlemsstaten og hjemlandet det pågældende IMI-dossier rettidigt med oplysninger om disciplinære for-
anstaltninger eller strafferetlige sanktioner, som vedrører et forbud eller en begrænsning og som har kon-
sekvenser for indehaveren af et europæisk erhvervspas' udøvelse af en virksomhed efter dette direktiv. De
skal i den forbindelse respektere de regler om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 23 ) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og be-
skyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden
for elektroniske kommunikation) ( 24 ). Disse opdateringer skal omfatte sletning af oplysninger, som ikke
længere er påkrævede. Indehaveren af det europæiske erhvervspas og de kompetente myndigheder, som
har adgang til det pågældende IMI-dossier, underrettes omgående om eventuelle opdateringer. Denne for-
pligtelse berører ikke medlemsstaternes varslingspligt efter artikel 56a.
2. Indholdet af de i stk. 1 omhandlede ajourføringer begrænses til oplysninger om følgende:
a) erhvervsudøverens identitet
b) det berørte erhverv
c) oplysninger om den nationale myndighed eller domstol, som har truffet afgørelse om begrænsning eller
forbud
d) rækkevidden af begrænsningen eller forbuddet samt
e) den periode, hvori begrænsningen eller det forbuddet er gældende.
3. Adgangen til oplysninger i IMI-dossieret er forbeholdt de kompetente myndigheder i hjemlandet og
værtsmedlemsstaten i henhold til direktiv 95/46/EF. De kompetente myndigheder skal underrette indeha-
veren af det europæiske erhvervspas om indholdet af IMI-dossieret på vedkommendes anmodning.
4. Oplysninger indeholdt i det europæiske erhvervspas begrænses til de oplysninger, der er nødvendige
for at vurdere, om pasindehaveren har ret til at udøve det erhverv, for hvilket passet er udstedt, det vil sige
pasindehaverens for- og efternavn, fødselsdato og fødested, erhverv, formel uddannelse og den gældende
ordning, de kompetente myndigheder, erhvervspasnummer, sikkerhedsdetaljer og henvisning til et gyldigt
identitetsbevis. Oplysninger om erhvervsmæssige erfaringer, som indehaveren af et europæisk erhvervs-
pas har erhvervet, eller udligningsforanstaltninger, der er blevet gennemført af vedkommende, skal inklu-
deres i IMI-dossieret.
5. De personoplysninger, der indgår i IMI-dossieret, kan behandles, så længe det er påkrævet med henblik
på anerkendelsesproceduren som sådan og som bevis på anerkendelsen eller fremsendelsen af den efter
artikel 7 krævede erklæring. Medlemsstaterne sikrer, at indehaveren af et europæisk erhvervspas til enh-
22
ver tid og uden omkostninger for indehaveren efter anmodning kan bede om berigtigelse af urigtige eller
ufuldstændige oplysninger, eller om sletning og blokering af det pågældende IMI-dossier. Indehaveren
skal underrettes om denne ret på tidspunktet for det europæiske erhvervspas' udstedelse, og mindes om
denne ret hvert andet år derefter. Påmindelsen sendes automatisk via IMI, hvis den oprindelige ansøgning
om det europæiske erhvervspas blev indsendt online.
I tilfælde af en anmodning om sletning af et IMI-dossier knyttet til et europæisk erhvervspas, der er ud-
stedt med henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i henhold til
artikel 7, stk. 4, udsteder de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten indehaveren af de erhvervs-
mæssige kvalifikationer dokumentation for anerkendelsen af vedkommendes erhvervsmæssige kvalifika-
tioner.
6. Med hensyn til behandlingen af personoplysninger i det europæiske erhvervspas og samtlige IMI-dos-
sierer anses de kompetente myndigheder i medlemsstaterne for registeransvarlige, som omhandlet i artikel
2, litra d), i direktiv 95/46/EF. Med hensyn til Kommissionens ansvar i henhold til stk. 1-4 i nærværende
artikel og behandlingen af personoplysninger i forbindelse hermed betragtes Kommissionen som register-
ansvarlig, som omhandlet i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (
25 ).
7. Med forbehold af stk. 3 sørger værtsmedlemsstaterne for, at arbejdsgivere, kunder, patienter, offentlige
myndigheder og andre interesserede parter kan kontrollere ægtheden og gyldigheden af et europæisk er-
hvervspas, som de har fået forelagt af pasindehaveren.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser vedrørende adgang til IMI-
dossieret og de tekniske metoder og procedurer for kontrol, som er omhandlet i første afsnit. Disse gen-
nemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.
Artikel 4f
Delvis adgang
1. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten træffer beslutninger fra sag til sag om delvis adgang
til erhvervsmæssig virksomhed på dens område og kun hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til i hjemlandet at udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der
søges om delvis adgang til i værtsmedlemsstaten
b) forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der lovligt udøves i hjemlandet, og det lovregulere-
de erhverv i værtsmedlemsstaten er så store, at anvendelsen af udligningsforanstaltninger ville forudsætte,
at ansøgeren gennemfører en fuld uddannelse i værtsmedlemsstaten for at opnå fuld adgang til det lovre-
gulerede erhverv i sin helhed i værtsmedlemsstaten
c) den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set udskilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af
det lovregulerede erhverv i værtsmedlemsstaten.
Med henblik på litra c) skal den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten tage hensyn til, hvorvidt
erhvervsaktiviteten kan udøves uafhængigt i hjemlandet.
2. Anmodning om delvis adgang kan afvises, hvis afvisningen er begrundet i tvingende almene hensyn,
der skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål, og hvis det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå målet.
23
3. Ansøgninger med henblik på etablering i en værtsmedlemsstat behandles i overensstemmelse med ka-
pitel I og IV i afsnit III.
4. Ansøgninger om midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i værtsmedlemsstaten for så
vidt angår erhvervsmæssig virksomhed, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed,
behandles i overensstemmelse med afsnit II.
5. Uanset artikel 7, stk. 4, sjette afsnit, og artikel 52, stk. 1, udøves den erhvervsmæssige virksomhed un-
der den erhvervsmæssige titel i hjemlandet efter tildeling af delvis adgang. Værtsmedlemsstaten kan kræ-
ve anvendelse af den erhvervsmæssige titel på værtsmedlemsstatens sprog. Erhvervsudøvere, der er tildelt
delvis adgang, skal klart angive omfanget af deres erhvervsmæssige aktiviteter for tjenestemodtagerne.
6. Denne artikel finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af automatisk anerkendelse af
deres erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med kapitel II, III og IIIa i afsnit III.
AFSNIT II
FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
Artikel 5
Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser
1. Med forbehold af særlige bestemmelser i fællesskabsretten samt artikel 6 og 7 i dette direktiv må med-
lemsstaterne ikke af grunde, der vedrører erhvervsmæssige kvalifikationer, begrænse den frie udveksling
af tjenesteydelser i en anden medlemsstat,
a) hvis tjenesteyderen er lovligt etableret i en medlemsstat med henblik på at udøve samme erhverv i den-
ne medlemsstat (i det følgende benævnt »etableringsmedlemsstaten«), og
b) hvis tjenesteyderen flytter til en anden medlemsstat og har udøvet dette erhverv i en eller flere med-
lemsstater i mindst et år inden for de sidste ti år, der går forud for leveringen af tjenesteydelsen, når er-
hvervet ikke er lovreguleret i etableringsmedlemsstaten. Kravet om mindst et års erhvervsudøvelse, finder
ikke anvendelse, hvis erhvervet eller uddannelsen til erhvervet er lovreguleret.
2. Bestemmelserne i dette afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor tjenesteyderen flytter til værtsmed-
lemsstatens område for midlertidigt og lejlighedsvis at udøve det erhverv, der er omhandlet i stk. 1.
Tjenesteydelsens midlertidige og lejlighedsvise karakter vurderes fra sag til sag især på baggrund af ydel-
sens varighed, hyppighed, periodicitet og kontinuitet.
3. En tjenesteyder, der flytter til en anden medlemsstat, er underlagt de faglige, fagretlige eller administra-
tive adfærdsregler, der er direkte knyttet til erhvervsmæssige kvalifikationer, såsom definition af erhver-
vet, benyttelse af titler og grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse
og -sikkerhed, samt disciplinærbestemmelser, som gælder i værtsmedlemsstaten for personer, som dér
udøver samme erhverv.
Artikel 6
Fritagelser
24
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, fritager værtsmedlemsstaten de tjenesteydere, der er etableret i
en anden medlemsstat, for at opfylde følgende krav, der stilles til erhvervsudøvere, der er etableret på
værtsmedlemsstatens område:
a) tilladelser fra og registrering eller optagelse i en faglig organisation eller et fagligt organ. For at de
disciplinærbestemmelser, der gælder på medlemsstaternes område, lettere kan anvendes, jf. artikel 5, stk.
3, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om enten midlertidig registrering, der sker automatisk, el-
ler om proforma optagelse i en sådan faglig organisation eller et sådant fagligt organ, forudsat at en sådan
bestemmelse på ingen måde forsinker eller vanskeliggør udførelsen af tjenesteydelsen og ikke medfører
ekstraudgifter for tjenesteyderen. Den kompetente myndighed sender en genpart af den i artikel 7, stk. 1,
omhandlede anmeldelse og i givet fald forlængelse til den relevante faglige organisation eller det relevan-
te faglige organ, hvilket i denne forbindelse betragtes som automatisk midlertidig registrering eller pro-
formaoptagelse; for de erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sikkerhed og sundhed, jf. artikel
7, stk. 4, eller som er omfattet af automatisk anerkendelse, jf. afsnit III, kapitel III, medsendes en genpart
af de dokumenter, der er nævnt i artikel 7, stk. 2
b) optagelse i et offentligretligt socialsikringsorgan for med et forsikringsorgan at afregne tjenesteydelser
udført til fordel for personer, der er omfattet af de sociale sikringsordninger.
Tjenesteyderen underretter dog, forud eller i hastende tilfælde efterfølgende, det i litra b) omhandlede or-
gan om udførelsen af tjenesteydelsen.
Artikel 7
Anmeldelse, der skal indgives forud i tilfælde af tjenesteyderens flytning
1. Når tjenesteyderen første gang flytter fra en medlemsstat til en anden for at udføre tjenesteydelser, kan
medlemsstaterne kræve, at han forud underretter den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten ved en
skriftlig anmeldelse, der omfatter detaljerne vedrørende en eventuel forsikringsaftale eller andre former
for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar. Denne anmeldelse skal fornyes
en gang om året, hvis tjenesteyderen agter at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i den
pågældende medlemsstat i løbet af det pågældende år. Tjenesteyderen kan indgive anmeldelsen på en
hvilken som helst måde.
2. Endvidere kan medlemsstaterne kræve, at anmeldelsen ledsages af følgende dokumenter, når tjenestey-
deren første gang udfører tjenesteydelsen eller hvis der er tale om en væsentlig ændring af situationen,
som er godtgjort i dokumenterne,
a) dokumentation for tjenesteyderens nationalitet
b) en attestation for, at tjenesteyderen er lovligt etableret i en medlemsstat for dér at udøve den pågælden-
de virksomhed, og at det på tidspunktet for udstedelsen af attestationen ikke forbydes ham at udøve denne
virksomhed, heller ikke midlertidigt
c) bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer
d) i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, litra b), en hvilken som helst form for bevis på, at tjeneste-
yderen har udøvet den pågældende virksomhed i mindst et år i løbet af de sidste ti år
e) for erhverv inden for sikkerhedssektoren, sundhedssektoren og erhverv, der vedrører undervisning af
mindreårige, herunder børnepasning og førskoleundervisning, et bevis for, at den pågældende ikke er fra-
25
kendt retten til at udøve denne virksomhed midlertidigt eller endeligt, eller er idømt nogen straffedom,
såfremt medlemsstaten stiller krav herom for sine egne statsborgere
f) for erhverv, som har med konsekvenser for patientsikkerheden, en erklæring om ansøgerens kendskab
til det sprog, der er nødvendigt for at udøve erhvervet i værtsmedlemsstaten
g) for erhverv, der dækker de i artikel 16 omhandlede aktiviteter, og som en medlemsstat har meddelt i
overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, et certifikat vedrørende aktivitetens art og varighed udstedt af
den kompetente myndighed eller det kompetente organ i medlemsstaten, hvor tjenesteyderen er etableret.
2a. Indgivelse af en krævet anmeldelse fra tjenesteyderen side i overensstemmelse med stk. 1, giver den
pågældende tjenesteyders ret til adgang til servicevirksomheden eller til udøvelse af virksomheden på
hele den pågældende medlemsstats område. En medlemsstat kan kræve yderligere oplysninger, jf. stk. 2,
vedrørende tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis:
a) erhvervet er lovreguleret på en anden måde på en del af den pågældende medlemsstats område
b) en sådan regulering også gælder for alle statsborgere i den pågældende medlemsstat
c) forskellene i en sådan regulering er begrundet i tvingende almene hensyn vedrørende den offentlige
sundhed eller tjenestemodtagernes sikkerhed og
d) medlemsstaten ikke har andre måder at indhente sådanne oplysninger på.
3. Tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, når der i denne med-
lemsstat findes en lovreguleret titel for den pågældende erhvervsmæssige virksomhed. Titlen anføres på
etableringsmedlemsstatens officielle sprog eller et af dennes officielle sprog, således at man undgår enh-
ver forveksling med værtsmedlemsstatens titel. Hvis titlen ikke findes i etableringsmedlemsstaten, anfører
tjenesteyderen på denne stats officielle sprog eller et af dennes officielle sprog, hvilket uddannelsesbevis
han har. Undtagelsesvis udføres tjenesteydelsen under værtsmedlemsstatens titel for så vidt angår de til-
fælde, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III.
4. Når tjenesteyderen første gang udfører en tjenesteydelse inden for lovregulerede erhverv, der har kon-
sekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i
henhold til kapitel II eller III eller IIIa i afsnit III, kan den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten
kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang udfører
tjenesteydelsen. Den forudgående kontrol kan kun foretages, når formålet med kontrollen er at undgå al-
vorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende er-
hvervsmæssige kvalifikationer, og når kontrollen ikke er mere omfattende end nødvendigt med henblik
herpå.
Den kompetente myndighed underretter senest en måned efter modtagelsen af anmeldelsen og de i stk. 1
og 2 omhandlede medfølgende dokumenter tjenesteyderen om sin afgørelse om:
a) at undlade at kontrollere vedkommendes erhvervsmæssige kvalifikationer
b) efter at have kontrolleret vedkommendes erhvervsmæssige kvalifikationer:
i) at kræve, at tjenesteyderen gennemfører en egnethedsprøve, eller
ii) at tillade leveringen af tjenesteydelser.
26
I tilfælde af vanskeligheder, der vil medføre en forsinkelse med hensyn til at træffe den i andet afsnit om-
handlede afgørelse, meddeler den kompetente myndighed inden for samme frist tjenesteyderen grunden
til forsinkelsen. Vanskeligheden skal være løst senest en måned efter meddelelsen, og afgørelsen skal væ-
re truffet senest to måneder efter løsning af vanskeligheden.
Hvis der er en væsentlig forskel mellem tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddan-
nelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, og denne forskel kan skade den offentlige sikkerhed eller sund-
hed og ikke kan opvejes af tjenesteyderens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer,
der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af et relevant organ, skal værtsmedlemssta-
ten give tjenesteyderen mulighed for at bevise, navnlig ved hjælp af en egnethedsprøve som omhandlet i
andet afsnit, litra b), at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller de manglende færdigheder
eller kompetencer. Værtsmedlemsstaten træffer afgørelse på denne baggrund om, hvorvidt levering af en
tjenesteydelse skal tillades. Under alle omstændigheder skal udførelsen af tjenesteydelsen kunne begynde
inden en måned efter, at afgørelsen er truffet i henhold til andet afsnit.
Foreligger der ikke svar fra den kompetente myndighed inden for de frister, der er fastsat i andet og tredje
afsnit, kan tjenesteydelsen udføres.
I de tilfælde, hvor de erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet bekræftet i overensstemmelse med dette
stykke, leveres tjenesteydelsen under den faglige titel, der anvendes i værtsmedlemsstaten.
Artikel 8
Administrativt samarbejde
1. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan af de kompetente myndigheder i etablerings-
medlemsstaten i tilfælde af begrundet tvivl kræve relevante oplysninger om, at tjenesteyderen er lovligt
etableret, om redelig adfærd og om, at tjenesteyderen ikke har været idømt faglige disciplinære eller straf-
feretlige sanktioner. I tilfælde af at de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten beslutter at kon-
trollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, kan den anmode de kompetente myndigheder i
etableringsmedlemsstaten om oplysninger vedrørende tjenesteyderens uddannelsesforløb i det omfang,
det er nødvendigt for at vurdere, om der er væsentlige forskelle, som kan skade den offentlige sikkerhed
eller sundhed. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i
overensstemmelse med artikel 56. Ved ikke-lovregulerede erhverv i værtsmedlemsstaten kan de i artikel
57b omhandlede støttecentre også give disse oplysninger.
2. De kompetente myndigheder skal sikre udveksling af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at kla-
ger fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan behandles korrekt. Tjenestemodtageren skal under-
rettes om klagens resultat.
Artikel 9
Oplysninger til tjenestemodtagerne
Hvis tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, eller under tjene-
steyderens uddannelsesbevis, kan værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kræve, at tjenesteyde-
ren, ud over andre oplysningskrav, som er fastlagt i fællesskabsretten, meddeler tjenestemodtageren alle
eller visse af følgende oplysninger:
27
a) hvis tjenesteyderen er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, navnet på det på-
gældende register samt tjenesteyderens registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler, som
findes i dette register
b) navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed, såfremt virksomheden er omfattet af en godken-
delsesordning i etableringsmedlemsstaten
c) faglig sammenslutning eller lignende organ, som tjenesteyderen er optaget i
d) tjenesteyderens faglige titel eller, hvis en sådan titel ikke findes, uddannelsesbeviset og den medlems-
stat, i hvilken det er tildelt
e) hvis tjenesteyderen udøver en momspligtig virksomhed, det registreringsnummer, der er omhandlet i
artikel 22, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemssta-
ternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrund-
lag ( 26 )
f) eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med
erhvervsansvar.
AFSNIT III
ETABLERINGSFRIHED
KAPITEL I
Generel ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser
Artikel 10
Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for alle erhverv, som ikke er omfattet af kapitel II og III i dette afsnit, og i følgende
tilfælde, hvor en ansøger af specifikke og særlige årsager ikke opfylder kravene i disse kapitler:
a) for virksomhed som anført i bilag IV, hvis migranten ikke opfylder kravene i artikel 17, 18 og 19
b) for læger på grunduddannelsesniveau og speciallæger, for sygeplejersker med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje og for tandlæger, specialtandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitek-
ter, hvis migranten ikke opfylder kravene til faktisk og retmæssig erhvervserfaring som omhandlet i arti-
kel 23, 27, 33, 37, 39, 43 og 49
c) for arkitekter, hvis migranten er i besiddelse af et uddannelsesbevis, der ikke er anført i bilag V, punkt
5.7
d) med forbehold af artikel 21, stk. 1, samt artikel 23 og 27 for læger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæ-
ger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, der er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter
gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V, punkt 5.1.1, 5.2.2, 5.3.2,
5.4.2, 5.5.2, 5.6.2 og 5.7.1, og udelukkende med henblik på anerkendelse af det relevante speciale
e) for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og for specialsygeplejersker, der
er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver ad-
gang til en titel anført i bilag V, punkt 5.2.2, hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden med-
28
lemsstat, hvor det relevante erhverv udøves af specialsygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddan-
nelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
f) for sygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden medlemsstat,
hvor det relevante erhverv udøves af sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje,
af specialsygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, eller af specialsygeplejersker, der er i besiddelse af et specialuddan-
nelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V,
punkt 5.2.2
g) for migranter der opfylder kravene i artikel 3, stk. 3.
Artikel 11
Kvalifikationsniveauer
Med henblik på anvendelsen af artikel 13 og artikel 14, stk. 6, placeres de erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner på følgende niveauer:
a) et kursusbevis udstedt af en kompetent myndighed i hjemlandet, udpeget ifølge denne medlemsstats
love eller administrative bestemmelser, for
i) enten en uddannelse, som ikke er omfattet af et certifikat eller et eksamensbevis efter litra b), c), d) eller
e), eller en specifik eksamen uden forudgående uddannelse eller udøvelse af erhvervet i en medlemsstat
på fuld tid i tre på hinanden følgende år eller på deltid i en periode af tilsvarende varighed i løbet af de
forudgående ti år
ii) eller en almen uddannelse på primær- eller sekundærtrinnet, der attesterer, at indehaveren er i besiddel-
se af almene kundskaber.
b) et certifikat for gennemførelsen af et uddannelsesforløb på sekundærtrinnet
i) enten en almen uddannelse suppleret med et andet, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforløb end
dem, der er nævnt i litra c), og/eller med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der kræves
ud over det pågældende uddannelsesforløb
ii) eller en teknisk eller erhvervsfaglig uddannelse i givet fald suppleret med et erhvervsrettet uddannel-
sesforløb som omhandlet i nr. i) og/eller med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der kræ-
ves ud over det pågældende uddannelsesforløb.
c) et eksamensbevis for
i) enten en anden postgymnasial uddannelse end den, der er nævnt i litra d) og e), af mindst et års varig-
hed eller af tilsvarende længde på deltidsbasis, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er
gennemførelse af det uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og hø-
jere læreanstalter, eller gennemførelse af tilsvarende skoleuddannelse på sekundærtrinnet, samt den er-
hvervsmæssige uddannelse, der eventuelt kræves ud over denne postgymnasiale uddannelse
ii) lovreguleret uddannelse eller, hvis det drejer sig om lovregulerede erhverv, erhvervsuddannelse med
særlig struktur, med kompetencer ud over det, der angives på niveau b, svarende til uddannelsesniveauet i
29
nr. i), og som har et tilsvarende fagligt niveau og sætter den pågældende i stand til at opnå en stilling med
tilsvarende ansvar og opgaver, forudsat at eksamensbeviset er ledsaget af en attest fra hjemlandet.
d) et eksamensbevis for gennemførelsen af et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst tre og højst fire
års varighed eller af tilsvarende varighed på deltidsbasis, hvilket også kan være udtrykt ved et tilsvarende
antal ECTS-point, ved et universitet eller en højere læreanstalt eller en anden institution på samme ni-
veau, samt at vedkommende har fuldført den erhvervsuddannelse, der eventuelt kræves ud over dette
postgymnasiale uddannelsesforløb
e) et eksamensbevis for gennemførelsen af et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst fire års varig-
hed eller af tilsvarende varighed på deltidsbasis, hvilket også kan være udtrykt ved et tilsvarende antal
ECTS-point, ved et universitet eller en højere læreanstalt eller en anden institution på samme niveau, samt
at vedkommende har fuldført den erhvervsuddannelse, der eventuelt kræves ud over dette postgymnasiale
uddannelsesforløb.
—————
Artikel 12
Sidestilling af uddannelsesbeviser
Med et uddannelsesbevis, der attesterer en uddannelse, som omhandlet i artikel 11, herunder med hensyn
til det pågældende niveau, sidestilles ethvert uddannelsesbevis eller samtlige sådanne uddannelsesbeviser
under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, hvis der er tale om beviser for en
uddannelse, der har fundet sted i Unionen på fuld tid eller på deltid, inden for eller uden for de formelle
programmer, og som i den pågældende medlemsstat anerkendes som værende på tilsvarende niveau, og
som i denne medlemsstat giver de samme rettigheder vedrørende adgang til og udøvelse af et erhverv,
eller som kvalificerer til udøvelsen af det pågældende erhverv.
Med et sådant uddannelsesbevis sidestilles ligeledes, på samme betingelser som anført i stk. 1, enhver er-
hvervsmæssig kvalifikation, som uden at opfylde kravene i henhold til hjemlandets lovbestemmelser eller
administrativt fastsatte bestemmelser om adgangen til at optage eller udøve et erhverv giver den pågæl-
dende erhvervede rettigheder i henhold til disse bestemmelser. Dette finder især anvendelse, såfremt
hjemlandet stiller krav om et højere niveau for adgang til et erhverv og dets udøvelse, og såfremt en per-
son, der tidligere har gennemført en uddannelse, som ikke opfylder de nye kvalifikationskrav, kan gøre
brug af de erhvervede rettigheder i medfør af nationale love og administrative bestemmelser. I sådanne
tilfælde betragter værtslandet efter artikel 13 den tidligere erhvervede uddannelse som svarende til ni-
veauet for den nye uddannelse.
Artikel 13
Betingelser for anerkendelse
1. Når der i en værtsmedlemsstat kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang til eller
udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal denne medlemsstats kompetente myndighed give ansøgeren mu-
lighed for at få adgang til dette erhverv og udøve det på samme vilkår som dem, der gælder for landets
egne statsborgere, hvis vedkommende er i besiddelse af det kursus- eller uddannelsesbevis, jf. artikel 11,
som i en anden medlemsstat kræves som betingelse for at få adgang til eller for at udøve det samme er-
hverv.
30
Kursus- og uddannelsesbeviser skal være udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er
udpeget i overensstemmelse med denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser.
2. Tilladelse til adgang til eller udøvelse af erhvervet som beskrevet i stk. 1, skal også gives til ansøgere,
der har udøvet det pågældende erhverv på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på
deltidsbasis i løbet af de foregående ti år i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret,
og som er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som er udstedt i en anden med-
lemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret.
Kursus- eller uddannelsesbeviserne skal opfylde følgende betingelser:
a) de er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med
denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser
b) de attesterer, at indehaveren er forberedt til at udøve det pågældende erhverv.
Den i første afsnit omhandlede etårige erhvervsmæssige erfaring kan imidlertid ikke kræves, hvis det ud-
dannelsesbevis, som ansøgeren besidder, attesterer lovreguleret uddannelse.
3. Værtsmedlemsstaten skal acceptere det niveau, der er attesteret efter artikel 11 af hjemlandet, samt det
certifikat, hjemlandet bruger til at attestere, at en uddannelse, som omhandlet i artikel 11, litra c), nr. ii),
svarer til det niveau, der omhandles i artikel 11, litra c), nr. i).
4. Uanset stk. 1 og 2 i nærværende artikel og artikel 14 kan værtsmedlemsstatens kompetente myndighed
nægte personer, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, der er klassificeret under litra a) i artikel 11,
adgang til og ret til udøvelse af erhvervet på dets område, hvis den nationale erhvervsmæssige kvalifikati-
on, som er nødvendig for udøvelse af erhvervet, er klassificeret under litra e) i artikel 11.
Artikel 14
Udligningsforanstaltninger
1. Artikel 13 er ikke til hinder for, at værtsmedlemsstaten kræver, at ansøgeren gennemgår en prøvetid,
der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve, såfremt:
a) den uddannelse, ansøgeren har fået, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem,
der er omfattet af det uddannelsesbevis, som er foreskrevet i værtsmedlemsstaten
b) det lovregulerede erhverv i værtsmedlemsstaten omfatter en eller flere former for lovreguleret er-
hvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i ansøgerens hjemland, og den
uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige
fra dem, der er omfattet af det af ansøgeren fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis.
2. Hvis værtsmedlemsstaten gør brug af den i stk. 1 fastsatte mulighed, skal det give ansøgeren ret til at
vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.
Finder en medlemsstat, at det for så vidt angår et bestemt erhverv er nødvendigt at fravige reglen om, at
ansøgeren har ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve i henhold til første afsnit, underretter
den forud herfor de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den fremlægger passende be-
grundelse for fravigelsen.
31
Finder Kommissionen, at den i andet afsnit omhandlede fravigelse ikke er hensigtsmæssig, eller at den
ikke er i overensstemmelse med EU-retten, vedtager den en gennemførelsesretsakt senest tre måneder ef-
ter modtagelsen af alle nødvendige oplysninger med henblik på at anmode den pågældende medlemsstat
om at undlade at træffe den påtænkte foranstaltning. Har Kommissionen ikke reageret inden udløbet af
denne frist, kan fravigelsen anvendes.
3. For de erhverv, hvis udøvelse kræver et præcist kendskab til den nationale ret, og som i det væsentlige
og til stadighed består i at rådgive og/eller yde bistand vedrørende den nationale ret, kan værtsmedlems-
staten som en undtagelse fra princippet i stk. 2 om, at ansøgeren har ret til at vælge, kræve enten en prø-
vetid eller en egnethedsprøve.
Dette gælder også i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, litra b), c) og d), vedrørende læger og tand-
læger, litra f) hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden medlemsstat, hvor det relevante erhverv
udøves af sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og specialsygeplejersker, der
er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver ad-
gang til en titel anført i bilag V, punkt 5.2.2, og for artikel 10, litra g).
I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, litra a), kan værtsmedlemsstaten kræve en prøvetid eller en
egnethedsprøve, hvis migranten har tænkt sig at udøve erhvervsvirksomhed som selvstændig eller som
leder af en virksomhed, der kræver kendskab til og anvendelse af de specifikke gældende nationale be-
stemmelser, hvis dette kendskab til og denne anvendelse af disse bestemmelser kræves af værtsmedlems-
statens kompetente myndigheder for medlemsstatens egne statsborgeres adgang til dette erhverv.
Uanset princippet om ansøgerens ret til at vælge i overensstemmelse med stk. 2 kan værtsmedlemsstaten
stille krav om enten en prøvetid eller en egnethedsprøve, i tilfælde af:
a) en indehaver af en erhvervsmæssig kvalifikation, som omhandlet i artikel 11, litra a), der ansøger om
anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis den erhvervsmæssige kvalifikation, der kræ-
ves på nationalt plan, er klassificeret under litra c) i artikel 11, eller
b) en indehaver af en erhvervsmæssig kvalifikation, som omhandlet i artikel 11, litra b), der ansøger om
anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis den erhvervsmæssige kvalifikation, der kræ-
ves på nationalt plan, er klassificeret under litra d) eller e) i artikel 11.
I tilfælde af en indehaver af en erhvervsmæssig kvalifikation, som omhandlet i artikel 11, litra a), der an-
søger om anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer, hvor den erhvervsmæssige kvalifikation,
der kræves på nationalt plan, er klassificeret under litra d) i artikel 11, kan værtsmedlemsstaten både på-
lægge vedkommende en prøveperiode og en egnethedsprøve.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 5 forstås ved »fag eller discipliner, der er væsentligt forskelli-
ge«, fag eller discipliner, hvor det er afgørende for udøvelsen af erhvervet at have erhvervet færdigheder
og kompetencer, og med hensyn til hvilke den uddannelse, migranten har fået, udviser væsentlige forskel-
le i indhold i forhold til den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten.
5. Stk. 1 anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Hvis værtsmedlemsstaten således
agter at kræve af ansøgeren, at han gennemgår en prøvetid eller går op til en egnethedsprøve, skal den
forud herfor kontrollere, om den viden og de færdigheder og kompetencer, ansøgeren har erhvervet i løbet
af sin erhvervserfaring eller gennem livslang læring i en medlemsstat eller et tredjeland, og som er for-
melt attesteret af et relevant organ, helt eller delvist dækker de i stk. 4 omhandlede fag eller discipliner,
der er væsentligt forskellige.
32
6. Beslutningen om at kræve prøvetid eller egnethedsprøve skal være behørigt begrundet. Ansøgeren skal
navnlig meddeles følgende oplysninger:
a) det erhvervsmæssige kvalifikationsniveau, der kræves i værtsmedlemsstaten, og ansøgerens erhvervs-
mæssige kvalifikationsniveau i henhold til listen i artikel 11, og
b) de væsentlige forskelle, som omhandlet i stk. 4 og årsagerne til, at der ikke kan kompenseres for disse
forskelle ved kompetencer, der er erhvervet gennem erhvervserfaring eller gennem livslang læring, som
er formelt attesteret af et relevant organ.
7. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har mulighed for at tage den i stk. 1 omhandlede egnethedsprøve
senest seks måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve.
—————
KAPITEL II
Anerkendelse af erhvervserfaring
Artikel 16
Krav vedrørende erhvervserfaring
Hvis adgang til eller udøvelse af en af de i bilag IV anførte former for virksomhed i en medlemsstat er
afhængig af besiddelse af almene, forretningsmæssige eller faglige kundskaber og færdigheder, anerken-
der medlemsstaten som tilstrækkeligt bevis for disse kundskaber og færdigheder den forudgående udøvel-
se af den pågældende virksomhed i en anden medlemsstat. Udøvelsen skal have fundet sted i overens-
stemmelse med artikel 17, 18 og 19.
Artikel 17
Virksomhed opført i liste I i bilag IV
1. For de i liste I i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågæl-
dende virksomhed have fundet sted:
a) i seks på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godt-
gør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde,
afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende
fyldestgørende, eller
c) i fire på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede
godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende er-
hvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ
som værende fyldestgørende, eller
d) i tre på hinanden følgende år som selvstændig, hvis den begunstigede godtgør at have udøvet den på-
gældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller
e) i fem på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf mindst tre år med tekniske opgaver og med
ansvar for mindst en afdeling af virksomheden, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en
33
erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt
eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og d) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end
ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhand-
lede kompetente myndighed.
3. Stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der henhører under ex 855 i ISIC-
nomenklaturen, frisørsaloner.
Artikel 18
Virksomhed opført i liste II i bilag IV
1. For de i liste II i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågæl-
dende virksomhed have fundet sted:
a) i fem på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godt-
gør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde,
afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende
fyldestgørende, eller
c) i fire på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede
godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde på
mindst to år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ
som værende fyldestgørende, eller
d) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godt-
gør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller
e) i fem på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en
forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et
statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, el-
ler
f) i seks på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en
forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et
statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og d) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end
ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhand-
lede kompetente myndighed.
Artikel 19
Virksomhed opført i liste III i bilag IV
1. For de i liste III i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågæl-
dende virksomhed have fundet sted:
a) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
34
b) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godt-
gør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde, afsluttet
med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgø-
rende, eller
c) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godt-
gør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst tre år som arbejdstager, eller
d) i tre på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en
forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt ek-
samensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end
ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhand-
lede kompetente myndighed.
Artikel 20
Tilpasning af listerne over former for virksomhed i bilag IV
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
vedrørende tilpasning af listerne over former for virksomhed i bilag IV, som i medfør af artikel 16 er om-
fattet af anerkendelse af erhvervserfaring, med henblik på ajourføring eller tydeliggørelse af de på listen i
bilag IV opførte former for virksomhed, navnlig med henblik på yderligere at specificere omfanget af dis-
se og tage behørigt hensyn til den seneste udvikling inden for de virksomhedsbaserede nomenklaturer,
forudsat at dette ikke indebærer en begrænsning af virksomheden i de enkelte kategorier, og at der ikke
flyttes virksomhedsformer mellem liste I, II og III i bilag IV.
KAPITEL III
Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 21
Princippet om automatisk anerkendelse
1. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig
virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for farmaceuter og
for arkitekter, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.6.2 og 5.7.1, som er i
overensstemmelse med de mindstekrav til uddannelse, der er omhandlet i henholdsvis artikel 24, 25, 31,
34, 35, 38, 44 og 46, ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de
selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af disse former for erhvervsmæssig virksomhed.
Uddannelsesbeviserne skal være udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder og i givet fald
være ledsaget af det tilhørende certifikat, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3,
5.4.2, 5.6.2 og 5.7.1.
35
Bestemmelserne i første og andet afsnit berører ikke de i artikel 23, 27, 33, 37, 39 og 49 omhandlede
erhvervede rettigheder.
2. Medlemsstaterne anerkender med henblik på udøvelse af virksomhed som alment praktiserende læge
inden for rammerne af deres sociale sikringsordninger de i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevi-
ser, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med
mindstekravene til uddannelse i artikel 28.
Bestemmelserne i første afsnit berører ikke de i artikel 30 omhandlede erhvervede rettigheder.
3. Medlemsstaterne anerkender de i bilag V, punkt 5.5.2, anførte uddannelsesbeviser for jordemødre, der
udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater, som er i overensstemmelse med de
i artikel 40 omhandlede mindstekrav til uddannelse, og som opfylder retningslinjerne i artikel 41, ved at
give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, for så vidt
angår adgang til og udøvelse af denne form for erhvervsmæssig virksomhed. Denne bestemmelse berører
ikke de i artikel 23 og 43 omhandlede erhvervede rettigheder.
4. Med hensyn til apoteksvirksomhed, som ikke er underlagt nogen territorial begrænsning, kan en med-
lemsstat undtagelsesvis beslutte ikke at give et uddannelsesbevis, som omhandlet i punkt 5.6.2 i bilag V,
gyldighed for så vidt angår oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden. I forbindelse med
anvendelsen af dette stykke betragtes apoteker, der har været åbne i mindre end tre år, også som nye apo-
teker.
Denne undtagelse må ikke anvendes for så vidt angår farmaceuter, hvis formelle kvalifikationer allerede
er blevet anerkendt af de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten til andre formål, og som faktisk
og retmæssigt har udøvet erhvervsmæssig virksomhed som farmaceut i mindst tre på hinanden følgende
år i den pågældende medlemsstat.
5. De i bilag V, punkt 5.7.1, anførte uddannelsesbeviser for arkitekter, der anerkendes automatisk i hen-
hold til stk. 1, vedrører en uddannelse, der er påbegyndt tidligst i løbet af det i nævnte bilag anførte aka-
demiske referenceår.
6. Hver enkelt medlemsstat gør adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som læge, sygeple-
jerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder og farmaceut
betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. henholdsvis punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3,
5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2 i bilag V, der attesterer, at den pågældende gennem hele sin uddannelse har erhvervet
den viden og de færdigheder og kompetencer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, artikel 31, stk. 6, arti-
kel 31, stk. 7, artikel 34, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 40, stk. 3, og artikel 44, stk. 3, hvor disse er
relevante.
Med henblik på at tage højde for det almindeligt anerkendte videnskabelige og tekniske fremskridt tillæg-
ges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c for at
ajourføre de i artikel 24, stk. 3, artikel 31, stk. 6, artikel 34, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 40, stk. 3,
artikel 44, stk. 3, og artikel 46, stk. 4, omhandlede kundskaber og færdigheder, for at afspejle udviklingen
i den EU-lovgivning, der direkte berører de pågældende erhvervsudøvere.
Sådanne ajourføringer må ikke medføre en ændring af eksisterende grundlæggende lovgivningsmæssige
principper for erhvervenes struktur i medlemsstaterne, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for
fysiske personer. Sådanne ajourføringer skal respektere medlemsstaternes ansvar for organiseringen af
36
uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF).
—————
Artikel 21a
Underretningsprocedure
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de love og administrative bestemmelser, de vedtager
om udstedelse af uddannelsesbeviser for de erhverv, der er omfattet af dette kapitel.
For så vidt angår uddannelsesbeviser, som omhandlet i afdeling 8, underrettes de øvrige medlemsstater
desuden i overensstemmelse med første afsnit.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte oplysninger om varigheden og indholdet af uddan-
nelsesprogrammerne.
3. Den i stk. 1 omhandlede underretning fremsendes via IMI.
4. Med henblik på at tage behørigt højde for den lovgivningsmæssige og administrative udvikling i med-
lemsstaterne og på betingelse af, at de love og administrative bestemmelser, der underrettes om i overens-
stemmelse med denne artikels stk. 1, er i overensstemmelse med de i disse kapitel fastsatte betingelser,
tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
med henblik på ændring af punkt 5.1.1 til 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2, 5.6.2 og 5.7.1 i bilag V
vedrørende ajourføring af de benævnelser, medlemsstaterne har vedtaget for uddannelsesbeviserne, og,
hvis det er relevant, det organ, der udsteder uddannelsesbeviset, det certifikat, der ledsager beviset, og den
tilsvarende faglige titel.
5. Hvis de love og administrative bestemmelser, der underrettes om i overensstemmelse med stk. 1, ikke
er i overensstemmelse med betingelserne i dette direktiv, vedtager Kommissionen en gennemførelsesrets-
akt med henblik på at afvise den ændring af punkt 5.1.1 til 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2, 5.6.2
eller 5.7.1 i bilag V, der er anmodet om.
Artikel 22
Fælles bestemmelser vedrørende uddannelse
For så vidt angår uddannelser omhandlet i artikel 24, 25, 28, 31, 34, 35, 38, 40, 44 og 46:
a) kan medlemsstaterne give tilladelse til deltidsuddannelse på de af de kompetente myndigheder god-
kendte betingelser; disse myndigheder sikrer, at denne uddannelse med hensyn til den samlede varighed,
niveauet og kvaliteten svarer til heltidsuddannelsen
b) skal medlemsstaterne i overensstemmelse med procedurerne i den enkelte medlemsstat ved at fremme
løbende faglig udvikling sikre, at erhvervsudøvere, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af
kapitel III i dette afsnit, kan ajourføre deres viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at opret-
holde en sikker og effektiv udøvelse af erhvervet og følge med den faglige udvikling.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, litra
b), senest den 18. januar 2016.
37
Artikel 23
Erhvervede rettigheder
1. Når de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på
grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for jordemødre og for farmaceuter, og som
medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, ikke opfylder alle de uddannelseskrav, der er omhandlet
i artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40 og 44, anerkender enhver medlemsstat — med forbehold af særlige
erhvervede rettigheder for disse erhverv — som tilstrækkeligt bevis de uddannelsesbeviser, der er udstedt
af disse medlemsstater, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden de referencedatoer, der er
anført i bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2, hvis de er ledsaget af et certi-
fikat, der bekræfter, at indehaverne i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk
og retmæssigt har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
2. De samme bestemmelser gælder for uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig
virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for jordemødre og
for farmaceuter, og som er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, selv om de
ikke opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er omhandlet i artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40 og
44, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden:
a) den 3. oktober 1990 for så vidt angår læger på grunduddannelsesniveau, sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger på grunduddannelsesniveau og specialtandlæger, dyrlæger,
jordemødre og farmaceuter og
b) den 3. april 1992 for speciallægers vedkommende.
De i første afsnit omhandlede uddannelsesbeviser giver ret til udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed på
hele Tysklands område på samme vilkår som de uddannelsesbeviser, der udstedes af de kompetente tyske
myndigheder, jf. bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2.
3. Med forbehold af artikel 37, stk. 1, anerkender medlemsstaterne de uddannelsesbeviser for læger, der
giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for
sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, og for dyrlæger, jordemødre, farma-
ceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er udstedt af det tidli-
gere Tjekkoslovakiet, eller hvis uddannelsen er påbegyndt, for Den Tjekkiske Republiks eller Slovakiets
vedkommende, inden den 1. januar 1993, når en af de to ovennævnte medlemsstaters myndigheder atte-
sterer, at disse uddannelsesbeviser på deres område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbevi-
ser, de udsteder, og for arkitekter som de uddannelsesbeviser, der for disse medlemsstaters vedkommende
er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på
grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje, og som dyrlæge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i
artikel 45, stk. 2, og som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udø-
velse af disse former for virksomhed.
Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at
disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på de-
res områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
38
4. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig
virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger og specialtandlæger, og for dyrlæger, jordemødre, far-
maceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er udstedt af det
tidligere Sovjetunionen, eller hvis uddannelse er påbegyndt
a) for Estlands vedkommende inden den 20. august 1991
b) for Letlands vedkommende inden den 21. august 1991
c) for Litauens vedkommende inden den 11. marts 1990
når en af de tre ovennævnte medlemsstaters myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres
område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de bevi-
ser, der for disse medlemsstaters vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang
til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejer-
ske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som tandlæge og specialtandlæge, og som dyrlæ-
ge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og
som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former
for virksomhed.
Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at
disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på de-
res områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
For så vidt angår uddannelsesbeviser for dyrlæger, der er udstedt af det tidligere Sovjetunionen, eller hvis
uddannelse for Estlands vedkommende er påbegyndt inden den 20. august 1991, skal den i foregående
afsnit nævnte attestation være ledsaget af et certifikat udstedt af de estiske myndigheder, hvoraf det frem-
går, at disse personer i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt
på Estlands område har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst fem på hinanden følgende
år.
5. Med forbehold af artikel 43b anerkender medlemsstaterne de uddannelsesbeviser for læger, der giver
adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for syge-
plejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger og specialtandlæger, og for
dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og
som er udstedt af det tidligere Jugoslavien, eller hvis uddannelsen er påbegyndt
a) for Sloveniens vedkommende inden den 25. juni 1991 og
b) for Kroatiens vedkommende inden den 8. oktober 1991,
når en af de ovennævnte medlemsstaters myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres
område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de bevi-
ser, der for disse medlemsstaters vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang
til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejer-
ske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som tandlæge og specialtandlæge, og som dyrlæ-
ge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og
som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former
for virksomhed.
39
Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at
disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på de-
res områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
6. Medlemsstaterne anerkender som tilstrækkeligt bevis for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis ud-
dannelsesbeviser for læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger,
dyrlæger, jordemødre og farmaceuter ikke svarer til de benævnelser, der er angivet for den pågældende
medlemsstat i bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2, de uddan-
nelsesbeviser, der er udstedt af disse medlemsstater, og som er ledsaget af et certifikat udstedt af de kom-
petente myndigheder eller organer.
Det i første afsnit omhandlede certifikat attesterer, at de pågældende uddannelsesbeviser er udstedt som
bevis for en uddannelse, der er i overensstemmelse med henholdsvis artikel 24, 25, 28, 31, 34, 35, 38, 40
og 44 i dette direktiv, og at den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestiller dem med dem, der er anført i
bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2.
Artikel 23a
Særlige omstændigheder
1. Uanset dette direktiv kan Bulgarien bemyndige personer, der inden den 31. december 1999 har kvalifi-
ceret sig som »фелдшер« (feldsher) i Bulgarien, og som pr. 1. januar 2000 udøver dette erhverv i henhold
til Bulgariens nationale sociale sikringsordning, til fortsat at udøve erhvervet, selv om dele af deres virk-
somhed er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv for så vidt angår henholdsvis læger og sygeplejer-
sker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
2. Personer, der i Bulgarien har kvalificeret sig som »фелдшер« (feldsher), jf. stk. 1, har ikke ret til at
opnå erhvervsmæssig anerkendelse i henhold til dette direktiv i andre medlemsstater som læger eller sy-
geplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
Afdeling 2
Læge
Artikel 24
Den medicinske grunduddannelse
1. Adgang til den medicinske grunduddannelse forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksa-
mensbevis eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet.
2. Den medicinske grunduddannelse omfatter mindst fem års studier, hvilket også kan være udtrykt i det
tilsvarende antal ECTS-point, hvilket omfatter mindst 5 500 timers teoretisk og praktisk undervisning ved
et universitet eller under tilsyn af et universitet.
For erhvervsudøvere, som påbegyndte deres studier inden den 1. januar 1972, kan den i første afsnit om-
handlede uddannelse omfatte en praktisk heltidsuddannelse på universitetsniveau af seks måneders varig-
hed under tilsyn af de kompetente myndigheder.
40
3. Den medicinske grunduddannelse skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kund-
skaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som lægegerningen bygger på, samt en god forståelse af
videnskabelig metode, herunder principperne for måling af biologiske funktioner, vurdering af videnska-
beligt fastlagte kendsgerninger og bedømmelse af oplysningerne
b) tilstrækkeligt kendskab til raske og syge menneskers anatomi, funktioner og adfærd, samt til sammen-
hængen mellem menneskets sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø
c) fyldestgørende kendskab til kliniske discipliner og behandlinger, som giver den pågældende et sam-
menhængende billede af de mentale og fysiske sygdomme, af lægegerningen set ud fra den profylaktiske,
den diagnostiske og den terapeutiske synsvinkel, og af den menneskelige forplantning
d) passende klinisk erfaring på sygehuse under passende tilsyn.
Artikel 25
Speciallægeuddannelsen
1. Adgang til speciallægeuddannelsen forudsætter gennemførelse og godkendelse af et medicinsk grund-
uddannelsesforløb, som omhandlet i artikel 24, stk. 2, som har ført til erhvervelse af relevante grundlæg-
gende medicinske kundskaber.
2. Speciallægeuddannelsen omfatter teoretisk og praktisk undervisning, der finder sted på et universitet,
på et universitetssygehus eller efter omstændighederne i en anden institution inden for sundhedsområdet,
der er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at varigheden af de i bilag V, punkt 5.1.3, anførte speciallægeuddan-
nelser ikke er mindre end den i samme punkt anførte varighed. Uddannelsen finder sted under tilsyn af de
kompetente myndigheder eller organer. Den omfatter speciallægekandidatens personlige deltagelse i de
pågældende afdelingers virksomhed og ansvar.
3. Uddannelsen gennemføres på heltidsbasis ved bestemte institutioner, der er anerkendt af de kompetente
myndigheder. Den indebærer, at den pågældende læge deltager i samtlige lægelige aktiviteter, herunder
vagter, i den afdeling, hvor uddannelsen foregår, således at han igennem hele arbejdsugen året igennem
anvender hele sin arbejdsindsats på denne praktiske og teoretiske uddannelse på de af de kompetente
myndigheder fastsatte betingelser. Stillingen aflønnes derfor med et passende beløb.
3a) Medlemsstaterne kan i national lovgivning fastsætte bestemmelser, hvorefter der kan gives delvis dis-
pensation for dele af speciallægeuddannelsen, som anført i punkt 5.1.3 i bilag V, hvilket der tages stilling
til i det enkelte tilfælde, hvis disse dele af uddannelsen allerede er gennemført under et andet specialud-
dannelsesforløb, som er nævnt i punkt 5.1.3 i bilag V, og der er tale om kurser, for hvilke erhvervsudøve-
ren allerede har opnået den erhvervsmæssige kvalifikation i en medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer, at
den dispensation, der gives, ikke omfatter mere end halvdelen af minimumsvarigheden af den pågældende
speciallægeuddannelse.
Hver medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om den pågældende nationale
lovgivning for sådanne delvise dispensationer.
41
4. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for speciallægeuddannelsen betinget af besid-
delse af et af de beviser for medicinsk grunduddannelse, der er anført i bilag V, punkt 5.1.1.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
57c vedrørende tilpasninger af uddannelsernes mindstevarighed, som omhandlet i punkt 5.1.3 i bilag V,
til videnskabelige og tekniske fremskridt.
Artikel 26
Benævnelser for speciallægeuddannelser
De i artikel 21 omhandlede uddannelsesbeviser for speciallæger er de beviser, som udstedes af de i bilag
V, punkt 5.1.2, anførte kompetente myndigheder eller organer, og som for den pågældende speciallæge-
uddannelses vedkommende svarer til de benævnelser, der anvendes i de enkelte medlemsstater, og som er
anført i bilag V, punkt 5.1.3.
Med henblik på at tage behørigt højde for ændringer i national lovgivning og med henblik på ajourføring
af dette direktiv tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 57c vedrørende tilføjelse til bilag V, punkt 5.1.3, af nye lægespecialer, som er fælles for
mindst to femtedele af medlemsstaterne.
Artikel 27
Speciallægers særlige erhvervede rettigheder
1. Enhver værtsmedlemsstat kan for speciallæger, hvis speciallægeuddannelse på deltidsbasis er omfattet
af love eller administrative bestemmelser, der var i kraft den 20. juni 1975, og som påbegyndte deres spe-
ciallægeuddannelse senest den 31. december 1983, kræve, at deres uddannelsesbeviser skal være ledsaget
af et certifikat, der bekræfter, at de i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk
og retmæssigt har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
2. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for speciallæger, der er udstedt i Spanien til læger,
der har afsluttet en speciallægeuddannelse inden den 1. januar 1995, selv om uddannelsen ikke opfylder
de i artikel 25 omhandlede mindstekrav til uddannelse, hvis disse beviser er ledsaget af et certifikat ud-
stedt af de kompetente spanske myndigheder, der bekræfter, at de pågældende personer har bestået den
særlige prøve i erhvervsmæssig kompetence, der er afholdt i forbindelse med de i kongeligt dekret
1497/99 fastsatte ekstraordinære reguleringsforanstaltninger med det formål at påvise, at disse personer
har det samme kundskabs- og færdighedsniveau som de læger, der er i besiddelse af et af de uddannelses-
beviser for speciallæger, der er anført i bilag V, punkt 5.1.2 og 5.1.3, for Spanien.
2a. Medlemsstaterne anerkender de kvalifikationer som speciallæger, der er udstedt i Italien og opført på
listen i punkt 5.1.2 og 5.1.3 i bilag V, for læger, der har påbegyndt deres speciallægeuddannelse efter den
31. december 1983 og før den 1. januar 1991, uanset om den pågældende uddannelse ikke lever op til de
uddannelseskrav, der er anført i artikel 25, hvis kvalifikationerne er ledsaget af en attest, der er udstedt af
den kompetente italienske myndighed, og som viser, at den pågældende læge faktisk og retmæssigt har
udøvet erhvervet som speciallæge inden for samme område i Italien i mindst syv på hinanden følgende år
i løbet af de ti år, der går forud for udstedelsen af attesten.
42
3. De medlemsstater, der har ophævet de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om udstedel-
se af de i bilag V, punkt 5.1.2, og 5.1.3, anførte uddannelsesbeviser for speciallæger, og som har truffet
foranstaltninger vedrørende erhvervede rettigheder til fordel for deres egne statsborgere, indrømmer de
øvrige medlemsstaters statsborgere ret til at nyde godt af disse foranstaltninger, hvis deres uddannelsesbe-
viser er udstedt inden det tidspunkt, hvor værtsmedlemsstaten ophørte med at udstede uddannelsesbeviser
for det pågældende speciale.
Datoerne for ophævelse af disse bestemmelser fremgår af bilag V, punkt 5.1.3.
Artikel 28
Uddannelsen til alment praktiserende læge
1. Adgang til den særlige uddannelse til alment praktiserende læge forudsætter gennemførelse og godken-
delse af et medicinsk grunduddannelsesforløb, som omhandlet i artikel 24, stk. 2, som har ført til erhver-
velse af den relevante viden om grundlæggende medicin.
2. Den særlige uddannelse til alment praktiserende læge, der fører til erhvervelse af uddannelsesbeviser,
som udstedes inden den 1. januar 2006, omfatter mindst to års studier på heltidsbasis. For uddannelsesbe-
viser, der udstedes efter denne dato, omfatter uddannelsen mindst tre års studier på heltidsbasis.
Hvis det i artikel 24 omhandlede uddannelsesforløb omfatter en praktisk uddannelse, der finder sted på
godkendte sygehuse, der råder over egnet udstyr og egnede afdelinger inden for almen medicin, eller hos
en godkendt alment praktiserende læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstje-
neste, kan varigheden af denne praktiske uddannelse godskrives, dog højst med ét år, som en del af den
varighed, der er fastsat i første afsnit for uddannelsesbeviser, som udstedes efter den 1. januar 2006.
Kun de medlemsstater, hvor varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge inden 1.
januar 2001 var på to år, kan benytte sig af den i andet afsnit omhandlede mulighed.
3. Den særlige uddannelse til alment praktiserende læge gennemføres på heltidsbasis under tilsyn af de
kompetente myndigheder eller organer. Den er i højere grad praktisk end teoretisk orienteret.
Den praktiske del af uddannelsen finder sted dels i mindst seks måneder på godkendte sygehuse, der råder
over egnet udstyr og egnede afdelinger, dels i mindst seks måneder hos en godkendt alment praktiserende
læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste.
Den praktiske uddannelse foregår i samarbejde med andre institutioner eller organer i sundhedssektoren,
der beskæftiger sig med almen medicin. Med forbehold af de i andet afsnit nævnte minimumsperioder
kan den praktiske uddannelse dog i en periode på højst seks måneder gives i andre godkendte institutioner
eller organer i sundhedssektoren, der beskæftiger sig med almen medicin.
Uddannelsen omfatter lægens personlige deltagelse i de faglige arbejds- og ansvarsopgaver, der påhviler
de personer, som han arbejder sammen med.
4. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for uddannelsen til alment praktiserende læge
betinget af besiddelse af et af de beviser for medicinsk grunduddannelse, der er anført i bilag V, punkt
5.1.1.
5. Medlemsstaterne kan udstede de i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbeviser til en læge, der ikke
har gennemført den i denne artikel omhandlede uddannelse, men som har gennemgået en anden supple-
rende uddannelse, for hvilken de kompetente myndigheder i en medlemsstat har udstedt et uddannelses-
43
bevis. De kan dog kun udstede dette uddannelsesbevis som bevis for kundskaber, der kvalitativt ligger på
samme niveau som dem, der erhverves ved den i denne artikel omhandlede uddannelse.
Medlemsstaterne fastsætter bl.a., i hvilket omfang den supplerende uddannelse, ansøgeren allerede har
gennemgået, og hans erhvervserfaring kan erstatte den i denne artikel omhandlede uddannelse.
Medlemsstaterne kan kun udstede det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevis, hvis ansøgeren har
erhvervet mindst seks måneders erfaring som alment praktiserende læge hos en alment praktiserende læge
eller i et lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste som omhandlet i stk. 3.
Artikel 29
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som alment praktiserende læge
Medlemsstaterne gør med forbehold af bestemmelser om erhvervede rettigheder adgangen til at udøve
virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af deres sociale sikringsordninger betin-
get af besiddelse af et af de uddannelsesbeviser, der er anført i bilag V, punkt 5.1.4.
Medlemsstaterne kan give dispensation fra dette krav til personer, som er i færd med at gennemgå den
særlige uddannelse i almen medicin.
Artikel 30
Alment praktiserende lægers særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for erhvervede rettigheder. De skal dog anse retten til at
udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for den nationale socialsikringsordning for at
være erhvervet, når en læge — uden at være i besiddelse af det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannel-
sesbevis — på den i dette punkt anførte referencedato besidder denne ret i medfør af bestemmelser om
lægerhvervet, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau, og
på denne dato er etableret på den pågældende medlemsstats område i henhold til artikel 21 eller 23.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder udsteder på begæring et certifikat, der bekræfter, at læger,
der er indehavere af de i første afsnit omhandlede erhvervede rettigheder, har ret til inden for rammerne af
den nationale socialsikringsordning at udøve virksomhed som alment praktiserende læge uden at have er-
hvervet det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevis.
2. Medlemsstaterne anerkender de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede certifikater, der er udstedt til med-
lemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater, ved at give dem samme retsvirkning på deres om-
råde som de uddannelsesbeviser, som de selv udsteder, og som giver adgang til at udøve virksomhed som
alment praktiserende læge inden for rammerne af den nationale socialsikringsordning.
Afdeling 3
Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
Artikel 31
Uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
1. Adgang til uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje forud-
sætter enten:
44
a) at man har gennemført mindst 12 års almen skolegang afsluttet med et eksamensbevis, certifikat eller
andet kvalifikationsbevis, udstedt af de kompetente myndigheder eller organer i en medlemsstat, eller
med et certifikat som bevis for bestået afgangseksamen på samme niveau, som giver adgang til universi-
teter eller til højere uddannelsesinstitutioner på et tilsvarende anerkendt niveau, eller
b) at man har gennemført mindst ti års almen skolegang afsluttet med et eksamensbevis, certifikat eller
andet kvalifikationsbevis, udstedt af de kompetente myndigheder eller organer i en medlemsstat, eller
med et certifikat som bevis for bestået afgangseksamen på samme niveau, som giver adgang til en er-
hvervsskole eller til en erhvervsfaglig uddannelse inden for sygepleje.
2. Uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje gennemføres på hel-
tidsbasis og omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.2.1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
vedrørende ændring af listen i punkt 5.2.1 i bilag V med henblik på at tilpasse det til de videnskabelige og
tekniske fremskridt.
De i andet afsnit omhandlede ændringer må ikke medføre en ændring af eksisterende grundlæggende lov-
givningsmæssige principper i medlemsstaterne vedrørende erhvervenes struktur for så vidt angår uddan-
nelse og adgangsbetingelser for fysiske personer. Sådanne ændringer skal respektere medlemsstaternes
ansvar for organiseringen af uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i TEUF.
3. Uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje omfatter samlet set
mindst tre års uddannelse, hvilket også kan udtrykkes i det tilsvarende antal ECTS-point, og skal bestå af
mindst 4 600 timers teoretisk og klinisk uddannelse, hvor den teoretiske uddannelse udgør mindst en tred-
jedel og den kliniske uddannelse mindst halvdelen af uddannelsens mindstevarighed. Medlemsstaterne
kan give delvis dispensation til erhvervsudøvere, som har gennemgået en del af denne uddannelse i for-
bindelse med andre uddannelser, der mindst ligger på et tilsvarende niveau.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at den institution, der forestår sygeplejerskeuddannelsen, er ansvarlig
for koordinationen af den teoretiske og kliniske uddannelse i det samlede uddannelsesprogram.
4. Ved teoretisk uddannelse forstås den del af sygeplejerskeuddannelsen, hvor sygeplejeeleverne opnår
den faglige viden og de faglige færdigheder og kompetencer, der kræves i henhold til stk. 6 og 7. Uddan-
nelsen skal forestås af lærere i sygepleje og andre kompetente personer på universiteter eller højere lærea-
nstalter på et tilsvarende anerkendt niveau eller på erhvervsskoler eller gennem erhvervsfaglige uddannel-
sesprogrammer inden for sygepleje.
5. Ved klinisk uddannelse forstås den del af sygeplejerskeuddannelsen, hvor sygeplejeeleverne som en del
af en gruppe og i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner og/eller grupper lærer at planlægge,
yde og vurdere den samlede sundheds- og sygeplejeindsats, der er behov for, på grundlag af den viden og
de færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig. Sygeplejeeleven lærer ikke blot at være en del af en
gruppe, men også at være gruppeleder og at tilrettelægge den samlede sundheds- og sygeplejeindsats, her-
under sundhedslære, såvel for den enkelte som for mindre grupper i sundhedsinstitutioner eller i samfun-
det.
45
Denne uddannelse finder sted i sygehuse og andre institutioner inden for sundhedsvæsenet samt ude i
samfundet under de undervisende sygeplejerskers ansvar og i samarbejde med og med bistand fra andre
kvalificerede sygeplejersker. Andet kvalificeret personale kan inddrages i undervisningen.
Sygeplejeeleverne skal deltage i pågældende afdelingers arbejde, for så vidt dette har værdi for deres ud-
dannelse og sætter dem i stand til at påtage sig det ansvar, der er forbundet med sundheds- og sygepleje.
6. Uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje skal yde garanti
for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som den almene sundheds- og sygepleje bygger på, herun-
der tilstrækkeligt kendskab til raske og syge menneskers fysiologiske funktioner og adfærd, samt til sam-
menhængen mellem menneskets sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø
b) kendskab til fagets egenart og etik og til de almene principper for sundheds- og sygepleje
c) fyldestgørende klinisk erfaring; denne erfaring, der bør udvælges for dens uddannelsesmæssige værdi,
bør erhverves under tilsyn af kvalificeret sygeplejepersonale og under forhold, som med hensyn til om-
fanget af kvalificeret personale og udstyr opfylder kravene til god patientpleje
d) forudsætninger for at deltage i uddannelsen af personale inden for sundhedsvæsenet samt erfaring i
samarbejde med dette personale
e) erfaring i at samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren.
7. De formelle kvalifikationer, som en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
har, skal være dokumentation for, at den pågældende er i stand til som minimum at anvende følgende
kompetencer, uanset om uddannelsen er taget på et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende
anerkendt niveau eller på en erhvervsskole eller gennem et erhvervsfagligt uddannelsesprogram inden for
sygepleje:
a) kompetence til under anvendelse af den aktuelle teoretiske og kliniske viden selvstændigt at afgøre,
hvilken sygepleje der er nødvendig, og til at planlægge, organisere og gennemføre sygeplejen ved be-
handling af patienter på grundlag af de kundskaber og færdigheder, der er opnået i overensstemmelse med
stk. 6, litra a), b) og c) med henblik på at forbedre udøvelsen af erhvervet
b) kompetence til effektivt at samarbejde med andre aktører i sundhedssektoren, herunder at deltage i
praktisk oplæring af sundhedspersonale på grundlag af de kundskaber og færdigheder, der er opnået i
overensstemmelse med stk. 6, litra d) og e)
c) kompetence til at hjælpe enkeltpersoner, familier og grupper på vej mod en sund livsstil og selvpleje på
grundlag af de kundskaber og færdigheder, der er opnået i overensstemmelse med stk. 6, litra a) og b)
d) kompetence til selvstændigt at iværksætte livsbevarende akutte foranstaltninger og til at gennemføre
foranstaltninger i krise- og katastrofesituationer
e) kompetence til selvstændigt at rådgive, vejlede og støtte dem, der har behov for pleje, samt deres støt-
tepersoner
f) kompetence til selvstændigt at sikre sundheds- og sygeplejens kvalitet og til at evaluere sundheds- og
sygeplejen
46
g) kompetence til at kommunikere vidtspændende og professionelt og til at samarbejde med personer fra
andre faggrupper inden for sundhedssektoren
h) kompetence til at analysere kvaliteten af plejen med henblik på at forbedre vedkommendes egen udø-
velse af erhvervet som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
Artikel 32
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds-
og sygepleje
Ved erhvervsmæssig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
forstås i dette direktiv virksomhed, der udøves under de i bilag V, punkt 5.2.2, anførte titler.
Artikel 33
Særlige erhvervede rettigheder for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og syge-
pleje
1. For at de almindelige regler for erhvervede rettigheder kan finde anvendelse på sygeplejersker med an-
svar for den almene sundheds- og sygepleje, skal den i artikel 23 omhandlede virksomhed have omfattet
ansvar for planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af pleje af patienten.
—————
3. Medlemsstaterne anerkender uddannelsesbeviser for sygepleje, som
a) er udstedt i Polen for sygeplejersker, der afsluttede en uddannelse inden den 1. maj 2004, men som
ikke opfylder minimumsuddannelseskravene i artikel 31, og
b) er attesteret ved et bevis for gennemført uddannelse svarende til bachelorniveau, tildelt efter et særligt
efteruddannelsesprogram, der er beskrevet i:
i) artikel 11 i lov af 20. april 2004 om ændring af lov om erhvervene sygeplejerske og jordemoder og
visse andre retsakter (jf. Republikken Polens Statstidende af 2004, nr.92, pos. 885 og af 2007 nr.176, pos.
1237) og sundhedsministerens forordning af 11. maj 2004 om de nærmere bestemmelser for uddannelse
af sygeplejersker og jordemødre, der har taget studentereksamen (afsluttende eksamen — »matura«) og
har færdiggjort en sundhedsfaglig gymnasielinje eller en uddannelse fra en sundhedsfaglig erhvervsskole,
hvor der undervises i sygeplejerske- og jordemoderfaget (jf. Republikken Polens Statstidende af 2004, nr.
110, pos. 1170 og af 2010 nr.65, pos. 420), eller
ii) artikel 52.3, nr. 2, i lov af 15. juli 2011 om erhvervene som sygeplejerske og jordemoder (jf. Republik-
ken Polens Statstidende af 2011, nr. 174, pos. 1039), og sundhedsministerens forordning af 14. juni 2012
om de nærmere bestemmelser for videregående uddannelse af sygeplejersker og jordemødre, der har taget
studentereksamen (afsluttende eksamen — »matura«) og har færdiggjort en sundhedsfaglig gymnasielinje
og en post-gymnasial uddannelse, hvor der undervises i sygeplejerske- og jordemoderfaget (jf. Republik-
ken Polens Statstidende af 2012, pos. 770),
idet hensigten er at kontrollere, at den pågældende erhvervsudøver har viden og kompetence på samme
niveau som sygeplejersker med de kvalifikationer, som for Polen er anført i bilag V, punkt 5.2.2.
Artikel 33a
47
For så vidt angår rumænske kvalifikationer som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje finder kun følgende bestemmelser om erhvervede rettigheder anvendelse:
For statsborgere i medlemsstater, der er blevet uddannet som sygeplejerske med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje i Rumænien, og hvis uddannelse ikke opfylder mindstekravene i artikel 31, aner-
kender medlemsstaterne følgende uddannelsesbeviser som sygeplejerske med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje som tilstrækkeligt bevis, forudsat at beviset ledsages af en attest om, at de pågæl-
dende statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet erhvervet som sygeplejerske med ansvar for den al-
mene sundheds- og sygepleje i Rumænien, herunder med fuldt ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og
udførelse af patientpleje, i en periode på mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år forud for
datoen for udstedelsen af attesten:
a) Certificat de competenþe profesionale de asistent medical generalist med post-gymnasial uddannelse
fra et coalã postlicealã, der attesterer en uddannelse, som er påbegyndt inden den 1. januar 2007
b) Diplomã de absolvire de asistent medical generalist med en kortvarig videregående uddannelse, der at-
testerer en uddannelse, som er påbegyndt inden den 1. oktober 2003
c) Diplomã de absolvire de asistent medical generalist med en længerevarende videregående uddannelse,
der attesterer en uddannelse, som er påbegyndt inden den 1. oktober 2003.
Afdeling 4
Tandlæge
Artikel 34
Grundlæggende tandlægeuddannelse
1. Adgang til den grundlæggende tandlægeuddannelse forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et
eksamensbevis eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet eller
en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
2. Den grundlæggende tandlægeuddannelse skal bestå af studier af en varighed på mindst fem år, hvilket
også kan være udtrykt i de tilsvarende ECTS-point, og skal bestå af mindst 5 000 timers teoretiske og
praktiske studier på heltidsbasis ved et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt
niveau eller under tilsyn af et universitet, og som minimum omfatter det uddannelsesprogram, der er an-
ført i bilag V, punkt 5.3.1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
vedrørende ændringer af listen i punkt 5.3.1 i bilag V med henblik på tilpasning til de videnskabelige og
tekniske fremskridt.
De i andet afsnit omhandlede ændringer må ikke medføre en ændring af eksisterende grundlæggende lov-
givningsmæssige principper i medlemsstaterne for erhvervenes struktur, der vedrører uddannelse og ad-
gangsbetingelser for fysiske personer. Sådanne ændringer skal respektere medlemsstaternes ansvar for or-
ganiseringen af uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i TEUF.
3. Den grundlæggende tandlægeuddannelse skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgen-
de kundskaber og færdigheder:
48
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som tandlægevirksomhed bygger på, samt en god forståel-
se af videnskabelig metode, herunder principperne for måling af biologiske funktioner, vurdering af vi-
denskabeligt fastlagte kendsgerninger og analyse af data
b) fyldestgørende kendskab til raske og syge menneskers anatomi, funktioner og adfærd samt til den må-
de, hvorpå menneskets sundhedstilstand påvirkes af dets fysiske og sociale miljø, i det omfang disse for-
hold står i forbindelse med virksomheden som tandlæge
c) fyldestgørende kendskab til opbygning og funktion af tænder, mund, kæber og det omgivende væv,
såvel i rask som syg tilstand, samt til sammenhængen mellem disse forhold og patientens almene sund-
hedstilstand samt fysiske og sociale velbefindende
d) fyldestgørende kendskab til kliniske discipliner og metoder, som giver tandlægen et sammenhængende
billede af misdannelser, beskadigelser og sygdomme i tænderne, munden, kæberne og det omgivende
væv, samt til tandlægegerningen set ud fra et forebyggende, diagnostisk og terapeutisk synspunkt
e) fyldestgørende klinisk erfaring under passende tilsyn.
Tandlægeuddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udøve virksomhed, der indebærer forebyg-
gelse, diagnostik og behandling af misdannelser og sygdomme i tænderne, munden, kæberne og det omgi-
vende væv.
Artikel 35
Specialtandlægeuddannelsen
1. Adgang til specialtandlægeuddannelsen forudsætter gennemførelse og validering af en grundlæggende
tandlægeuddannelse, som omhandlet i artikel 34, eller besiddelse af de i artikel 23 og 37 omhandlede do-
kumenter.
2. Specialtandlægeuddannelsen omfatter en teoretisk og praktisk undervisning på et universitet, på et be-
handlings-, undervisnings- og forskningsinstitut eller, i givet fald, i en anden institution inden for sund-
hedsområdet, der er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer.
Specialtandlægeuddannelsen følges på heltidsbasis i mindst tre år under tilsyn af de kompetente myndig-
heder eller organer. Den omfatter specialtandlægekandidatens personlige deltagelse i det pågældende
foretagendes virksomhed og ansvar.
—————
3. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for specialtandlægeuddannelsen betinget af
besiddelse af et af de beviser for den grundlæggende tandlægeuddannelse, der er anført i bilag V, punkt
5.3.2.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
57c vedrørende tilpasninger af uddannelsernes mindstevarighed som omhandlet i stk. 2 med henblik på
tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt.
5. Med henblik på at tage behørigt højde for ændringer i national lovgivning og med henblik på ajourfø-
ring af dette direktiv tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstem-
49
melse med artikel 57c vedrørende tilføjelse til bilag V, punkt 5.3.3, af nye tandlægespecialer, som er fæl-
les for mindst to femtedele af medlemsstaterne.
Artikel 36
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge
1. Ved erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge forstås i dette direktiv de i stk. 3 omhandlede former
for virksomhed, der udøves under de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte titler.
2. Tandlægeerhvervet er baseret på den i artikel 34 omhandlede tandlægeuddannelse og udgør et særligt
erhverv, der adskiller sig fra hvervet som læge, uanset om denne er speciallæge eller ej. Udøvelse af er-
hvervsmæssig virksomhed som tandlæge forudsætter besiddelse af et af de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte
uddannelsesbeviser. Indehavere af et sådant uddannelsesbevis sidestilles med personer, der er omfattet af
artikel 23 eller 37.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tandlæger generelt er berettiget til adgang til og udøvelse af virksomhed, der
indebærer forebyggelse, diagnostik og behandling af misdannelser og sygdomme i tænder, mund, kæber
og omgivende væv, under overholdelse af de retsforskrifter og de etiske regler, der er gældende for dette
erhverv på de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte referencedatoer.
Artikel 37
Tandlægers særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender med henblik på udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge
under de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte titler de uddannelsesbeviser for læger, der er udstedt i Italien, Spa-
nien, Østrig, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet og Rumænien til personer, som har påbegyndt deres
lægeuddannelse senest på den referencedato, der er anført i dette bilag for den pågældende medlemsstat,
og som er ledsaget af en attestation udstedt af denne medlemsstats kompetente myndigheder.
Det skal fremgå af attestationen, at følgende to betingelser er opfyldt:
a) at disse personer faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse har udøvet de i artikel 36 omhand-
lede former for virksomhed i den pågældende medlemsstat i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af
de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen
b) at disse personer er bemyndiget til at udøve de pågældende former for virksomhed på samme vilkår
som indehavere af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for denne medlemsstat.
Personer, der har gennemført studier af mindst tre års varighed, som af den pågældende medlemsstats
kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 34 omhandlede uddannelse, er undtaget
fra den i andet afsnit, litra a), omhandlede erhvervspraktik af tre års varighed.
For så vidt angår Den Tjekkiske Republik og Slovakiet anerkendes de uddannelsesbeviser, der er erhver-
vet i det tidligere Tjekkoslovakiet, på lige fod med tjekkiske og slovakiske uddannelsesbeviser og på sam-
me betingelser som anført i de foregående afsnit.
2. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der er udstedt i Italien til personer, som
påbegyndte deres lægeuddannelse på universitetsniveau efter den 28. januar 1980 og senest den 31. de-
cember 1984, og som er ledsaget af en attestation udstedt af de kompetente italienske myndigheder.
Det skal fremgå af attestationen, at følgende tre betingelser er opfyldt:
50
a) at disse personer har bestået den særlige egnethedsprøve, der er afholdt af de kompetente italienske
myndigheder med henblik på at påvise, at de pågældende personer har det samme kundskabs- og færdig-
hedsniveau som de personer, der er i besiddelse af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt
5.3.2, for Italien
b) at disse personer faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse har udøvet de i artikel 36 omhand-
lede former for virksomhed i Italien i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går
forud for udstedelsen af attestationen
c) at de er bemyndiget til at udøve eller faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse udøver de i
artikel 36 omhandlede former for virksomhed på samme vilkår som indehavere af det uddannelsesbevis,
der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for Italien.
Personer, der har gennemført studier af mindst tre års varighed, som af de kompetente myndigheder atte-
steres som svarende til den i artikel 34 omhandlede uddannelse, er undtaget fra den i andet afsnit, litra a),
omhandlede egnethedsprøve.
Personer, som påbegyndte deres lægeuddannelse ved et universitet efter den 31. december 1984, sidestil-
les med de ovennævnte personer, på betingelse af at de ovennævnte tre års studier blev påbegyndt senest
den 31. december 1994.
3. For så vidt angår tandlægers uddannelsesbeviser anerkender medlemsstaterne sådanne beviser i over-
ensstemmelse med artikel 21 i tilfælde, hvor ansøgerne har påbegyndt deres uddannelse senest den 18.
januar 2016.
4. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der er udstedt i Spanien til erhvervsud-
øvere, som påbegyndte deres lægeuddannelse på universitetsniveau mellem den 1. januar 1986 og den 31.
december 1997, og som er ledsaget af en attest udstedt af de spanske kompetente myndigheder.
Attesten skal bekræfte, at følgende betingelser er opfyldt:
a) den pågældende erhvervsudøver har gennemført studier af mindst tre års varighed, som af de spanske
kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 34 omhandlede uddannelse
b) den pågældende erhvervsudøver har faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse udøvet de i arti-
kel 36 omhandlede former for virksomhed i Spanien i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem
år, der går forud for udstedelsen af attesten
c) den pågældende erhvervsudøver er bemyndiget til at udøve eller faktisk og retmæssigt og som hoved-
beskæftigelse udøver de i artikel 36 omhandlede former for virksomhed på samme vilkår som indehavere
af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for Spanien.
Afdeling 5
Dyrlæge
Artikel 38
Dyrlægeuddannelsen
51
1. Dyrlægeuddannelsen består af mindst fem års teoretiske og praktiske studier på heltidsbasis, hvilket
også kan udtrykkes i ECTS-point, ved et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt
niveau eller under tilsyn af et universitet og omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag
V, punkt 5.4.1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
vedrørende ændring af listen i punkt 5.4.1 i bilag V med henblik på tilpasning til de videnskabelige og
tekniske fremskridt.
De ændringer, som er nævnt i andet afsnit, må ikke medføre en ændring af eksisterende grundlæggende
lovgivningsmæssige principper i medlemsstaterne for erhvervenes struktur, der vedrører uddannelse og
adgangsbetingelser for fysiske personer. Sådanne ændringer skal respektere medlemsstaternes ansvar for
organiseringen af uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i TEUF.
2. Adgang til dyrlægeuddannelsen forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis eller
certifikat, som giver vedkommende adgang til det pågældende studium ved et universitet eller ved en hø-
jere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
3. Dyrlægeuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende erhvervsudøver har erhvervet følgende
kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som dyrlægers virksomhed bygger på, og til den EU-lov-
givning, der vedrører denne virksomhed
b) fyldestgørende kendskab til dyrs anatomi og funktioner, adfærd og psykologiske behov samt til de fær-
digheder og kompetencer, der er nødvendige for så vidt angår deres opdræt, fodring, velfærd, reprodukti-
on og hygiejne i almindelighed
c) de kliniske, epidemiologiske og analytiske færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for så vidt
angår forebyggelse, diagnose og behandling af dyrs sygdomme, herunder anæstesi, steril operation og
smertefri død, hvad enten det drejer sig om enkelte dyr eller besætninger, herunder specifik viden om de
sygdomme, der kan overføres til mennesker
d) fyldestgørende viden, færdigheder og kompetencer inden for forebyggende medicin, herunder kompe-
tencer vedrørende forespørgsler og certificering
e) fyldestgørende kendskab til hygiejne og fremgangsmåder i forbindelse med frembringelse og fremstil-
ling af samt handel med animalske foderstoffer eller levnedsmidler af animalsk oprindelse bestemt til
menneskeføde, herunder de nødvendige færdigheder og kompetencer til at forstå og forklare god praksis i
denne henseende
f) den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til ansvarlig og fornuftig brug af
veterinærlægemidler med henblik på at behandle dyrene, opnå sikkerhed i fødevarekæden og beskytte
miljøet.
Artikel 39
Dyrlægers særlige erhvervede rettigheder
Med forbehold af artikel 23, stk. 4, anerkender medlemsstaterne for så vidt angår de statsborgere i med-
lemsstaterne, hvis uddannelsesbeviser for dyrlæger er udstedt af Estland, eller hvis uddannelse er påbe-
52
gyndt i dette land inden den 1. maj 2004, disse uddannelsesbeviser for dyrlæger, hvis de ledsages af et
certifikat, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedel-
se, faktisk og retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i Estland i mindst fem på hinanden føl-
gende år.
Afdeling 6
Jordemoder
Artikel 40
Jordemoderuddannelsen
1. Jordemoderuddannelsen består mindst af følgende uddannelse:
a) en specifik heltidsuddannelse til jordemoder bestående af mindst tre års praktiske og teoretiske studier
(uddannelsesvej I), der mindst omfatter det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.5.1, eller
b) en specifik heltidsuddannelse til jordemoder på 18 måneder (uddannelsesvej II), der mindst omfatter de
fag i det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.5.1, som ikke har været omfattet af en til-
svarende uddannelse til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at de institutioner, der forestår jordemoderuddannelsen, er ansvarlige
for koordination af teori og praksis under hele uddannelsesprogrammet.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57c
vedrørende ændring af listen i punkt 5.5.1 i bilag V med henblik på tilpasning til de videnskabelige og
tekniske fremskridt.
De i tredje afsnit omhandlede ændringer må ikke medføre en ændring af eksisterende grundlæggende lov-
givningsmæssige principper i medlemsstaterne for erhvervenes struktur, der vedrører uddannelse og ad-
gangsbetingelser for fysiske personer. Sådanne ændringer skal respektere medlemsstaternes ansvar for or-
ganiseringen af uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i TEUF.
2. Adgang til jordemoderuddannelsen forudsætter, at en af følgende betingelser er opfyldt:
a) gennemførelse af mindst 12 års almen skolegang eller besiddelse af et certifikat som bevis for bestået
eksamen på samme niveau (for adgang til en jordemoderskole via uddannelsesvej I)
b) besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygeple-
je, jf. bilag V, punkt 5.2.2 (for uddannelsesvej II).
3. Jordemoderuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende erhvervsudøver har erhvervet følgende
kundskaber og færdigheder:
a) detaljeret kendskab til de videnskaber, som jordemodervirksomheden bygger på, især jordemoderkund-
skab, obstetrik og gynækologi
b) fyldestgørende kendskab til fagets etik samt den for udøvelse af faget relevante gældende lovgivning
c) fyldestgørende kendskab til generel lægekundskab (biologiske funktioner, anatomi og fysiologi) og far-
makologi inden for obstetrik og nyfødte, tillige med kendskab til sammenhængen mellem menneskets
sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø og med dets adfærd
53
d) fyldestgørende klinisk erfaring indhentet i godkendte institutioner, som gør det muligt for jordemode-
ren selvstændigt og på eget ansvar, i fornødent omfang, og når der ikke er tale om en patologisk situation,
at tage sig af sundhedspleje for gravide, forestå fødsler og håndtere følgerne heraf i godkendte sundheds-
institutioner, samt at overvåge veer og fødsel, forestå pleje efter fødslen og genoplivning af nyfødte i af-
ventning af en læge
e) fyldestgørende indsigt i uddannelse af personalet inden for sundhedsvæsenet og erfaring i samarbejde
med sådant personale.
Artikel 41
Retningslinjer for anerkendelse af uddannelsesbeviser for jordemødre
1. De uddannelsesbeviser for jordemødre, der er anført i bilag V, punkt 5.5.2, anerkendes automatisk i
medfør af artikel 21, hvis de opfylder et af følgende kriterier:
a) en heltidsuddannelse til jordemoder af mindst tre års varighed, hvilket også kan udtrykkes i dertil sva-
rende ECTS-point, bestående af mindst 4 600 timers teoretiske og praktiske studier, hvoraf mindst en
tredjedel af mindstevarigheden udgøres af praktik på en klinik
b) en heltidsuddannelse til jordemoder af mindst to års varighed, hvilket også kan udtrykkes i dertil sva-
rende ECTS-point, bestående af mindst 3 600 timer betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis for sy-
geplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2
c) en heltidsuddannelse til jordemoder af mindst 18 måneders varighed, hvilket også kan udtrykkes i der-
til svarende ECTS-point, bestående af mindst 3 000 timer, betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis
for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2, og efter-
fulgt af et års erhvervspraktik, for hvilken det i stk. 2 omhandlede bevis udstedes.
2. Det i stk. 1 nævnte bevis udstedes af de kompetente myndigheder i hjemlandet. Det bekræfter, at den
pågældende efter at have bestået eksamen som jordemoder på tilfredsstillende måde har varetaget alle de
funktioner, der udøves af en jordemoder, på et sygehus eller en til dette formål godkendt behandlingsinsti-
tution i den pågældende periode.
Artikel 42
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som jordemoder
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for virksomhed som jordemoder, således som den med forbe-
hold af stk. 2 er defineret af hver medlemsstat, og som udøves under de i bilag V, punkt 5.5.2, anførte
titler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at jordemødre er berettiget til at få adgang til og udøve mindst følgende former
for virksomhed:
a) give fyldestgørende oplysninger og rådgivning om familieplanlægning
b) konstatere svangerskab og overvåge det normale svangerskab, udføre undersøgelser, der er nødvendige
for at føre tilsyn med det normale svangerskabs udvikling
c) ordinere eller tilråde de undersøgelser, der er nødvendige for tidligst muligt at diagnosticere risikosvan-
gerskaber
54
d) opstille et program for de fremtidige forældres forberedelse til deres rolle, sørge for en fuldstændig
forberedelse til fødslen, herunder rådgivning om hygiejne og ernæring
e) pleje og bistå kvinden under fødslen og overvåge fostrets tilstand i livmoderen ved hjælp af egnede
kliniske og tekniske metoder
f) forestå spontant forløbende fødsler, herunder efter behov anlægge episiotomi, og i nødsfald foretage
forløsning ved underkroppræsentation
g) erkende tegn hos moder eller barn, som tyder på unormale forhold, der nødvendiggør en læges indgri-
ben, og i givet fald bistå denne; træffe de fornødne nødforanstaltninger, når lægen ikke er til stede, især
manuel placentaløsning, eventuelt fulgt af en manuel undersøgelse af livmoderen
h) undersøge og pleje den nyfødte; tage alle nødvendige initiativer og i givet fald foretage øjeblikkelig
genoplivning
i) pleje og overvåge moderen i den postnatale periode og give hende alle fornødne råd om spædbørnspleje
med henblik på at gøre det muligt for hende at sikre den bedst mulige udvikling af det nyfødte barn
j) udføre lægeordineret behandling
k) udarbejde de fornødne skriftlige rapporter.
Artikel 43
Jordemødres særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender som tilstrækkeligt bevis for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis ud-
dannelsesbeviser for jordemødre opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i artikel 40,
men som i henhold til artikel 41 kun skal anerkendes, hvis de er ledsaget af det i artikel 41, stk. 2, om-
handlede bevis for erhvervspraktik, de uddannelsesbeviser, der er udstedt af disse medlemsstater inden
den i bilag V, punkt 5.5.2, anførte referencedato, og som er ledsaget af et certifikat, der bekræfter, at disse
statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i mindst to på hinanden føl-
gende år i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse.
1a. For så vidt angår uddannelsesbeviser for jordemødre anerkender medlemsstaterne automatisk sådanne
kvalifikationsbeviser, hvis ansøgeren påbegyndte uddannelsen inden den 18. januar 2016, og adgangskra-
vene for denne uddannelse var ti års almen skolegang eller et tilsvarende alment uddannelsesniveau for
uddannelsesvej I eller gennemførelse af en uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2, inden påbegyndelsen af uddannelsen som jordemoder
efter uddannelsesvej II.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis uddannelsesbeviser for
jordemødre er udstedt for en uddannelse, der er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks
område, og som opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i artikel 40, men som i henhold
til artikel 41 kun skal anerkendes, hvis de er ledsaget af det i artikel 41, stk. 2, omhandlede bevis for er-
hvervspraktik, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden den 3. oktober 1990.
—————
4. Medlemsstaterne anerkender uddannelsesbeviser for jordemodererhvervet, som er
55
a) udstedt i Polen til jordemødre, der afsluttede en uddannelse inden den 1. maj 2004, men som ikke op-
fylder minimumsuddannelseskravene i artikel 40, og
b) er attesteret ved et bevis for gennemført uddannelse svarende til bachelorniveau, tildelt, efter et særligt
efteruddannelsesprogram, der er beskrevet i
i) artikel 11 i lov af 20. april 2004 om ændring af lov om erhvervene sygeplejerske og jordemoder og
visse andre retsakter (jf. Republikken Polens Statstidende af 2004, nr.92, pos. 885 og af 2007 nr.176, pos.
1237), og sundhedsministerens forordning af 11. maj 2004 om de nærmere bestemmelser for uddannelse
af sygeplejersker og jordemødre, der har taget studentereksamen (afsluttende eksamen — »matura«) og
har færdiggjort en sundhedsfaglig gymnasielinje og en uddannelse på et niveau mellem gymnasie- og uni-
versitetsuddannelse, hvor der undervises i erhvervene sygeplejerske og jordemoder (jf. Republikken Po-
lens Statstidende af 2004, nr.110, pos. 1170, og af 2010 nr.65, pos. 420) eller
ii) artikel 53.3 nr. 3, i lov af 15. juli 2011 om erhvervene sygeplejerske og jordemoder (jf. Republikken
Polens Statstidende af 2011, nr.174, pos. 1039), og sundhedsministerens forordning af 14. juni 2012 om
de nærmere bestemmelser for videregående uddannelse af sygeplejersker og jordemødre, der har taget
studentereksamen (afsluttende eksamen — »matura«) og har færdiggjort en sundhedsfaglig gymnasielinje
eller en uddannelse på et niveau mellem gymnasie- og universitetsuddannelsen, hvor der undervises i er-
hvervene sygeplejerske og jordemoder (jf. Republikken Polens Statstidende af 2012, pos. 770),
idet hensigten er at kontrollere, at den pågældende erhvervsudøver har viden og kompetence på samme
niveau som jordemødre med de kvalifikationer, som for Polen er anført i bilag V, punkt 5.5.2.
Artikel 43a
For så vidt angår rumænske kvalifikationer som jordemoder finder kun følgende bestemmelser om er-
hvervede rettigheder anvendelse:
For så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, hvis kvalifikationsbeviser for uddannelsen som jorde-
moder (asistent medical obstetrică-ginecologie) er blevet udstedt af Rumænien inden tiltrædelsesdatoen,
og som ikke opfylder de i artikel 40 omhandlede minimumsuddannelseskrav, anerkender medlemsstater-
ne nævnte kvalifikationsbeviser som tilstrækkeligt bevis med henblik på udøvelsen af jordemodervirk-
somhed, hvis de suppleres af et certifikat, hvoraf det fremgår, at disse statsborgere i medlemsstaterne fak-
tisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som jordemoder i Rumænien i mindst fem på hinanden følgen-
de år i syvårsperioden inden certifikatets udstedelse.
Artikel 43b
Erhvervede rettigheder for jordemødre finder ikke anvendelse på følgende kvalifikationer, der er erhver-
vet i Kroatien inden den 1. juli 2013: viša medicinska sestra ginekološko- opstetričkog smjera (gynækolo-
gisk-obstetrisk oversygeplejerske), medicinska sestra ginekološko-opstetričkog smjera (gynækologisk-ob-
stetrisk sygeplejerske), viša medicinska sestra primaljskog smjera (jordemoderuddannet oversygeplejer-
ske), medicinska sestra primaljskog smjera (jordemoderuddannet sygeplejerske), ginekološko-opstetrička
primalja (gynækologisk-obstetrisk jordemoder) og primalja (jordemoder).
Afdeling 7
Farmaceut
Artikel 44
56
Farmaceutuddannelsen
1. Adgang til farmaceutuddannelsen forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis
eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet eller en læreanstalt på
et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
2. Uddannelsesbeviset for farmaceuter udstedes efter en uddannelse af mindst fem års varighed — hvilket
også kan udtrykkes i tilsvarende ECTS-point — og som mindst omfatter:
a) fire års teoretisk og praktisk undervisning på heltidsbasis ved et universitet, ved en højere læreanstalt
på et tilsvarende anerkendt niveau eller under tilsyn af et universitet
b) under eller efter teoretisk og praktisk undervisning, seks måneders praktikophold på et offentligt til-
gængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals farmaceutiske tjeneste.
Det uddannelsesforløb, som er nævnt i dette stykke, omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er an-
ført i bilag V, punkt 5.6.1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 57c vedrørende ændring af listen i punkt 5.6.1 i bilag V med henblik på tilpasning
til de videnskabelige og tekniske fremskridt, herunder udviklingen inden for farmakologisk praksis.
De ændringer, som er nævnt i andet afsnit, må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af grund-
læggende lovgivningsmæssige principper i medlemsstaterne for erhvervenes struktur, der vedrører uddan-
nelse og adgangsbetingelser for fysiske personer. Sådanne ændringer skal respektere medlemsstaternes
ansvar for organiseringen af uddannelsessystemer, som fastsat i artikel 165, stk. 1, i TEUF.
3. Farmaceutuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og
færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til lægemidler og de til fremstilling af lægemidler anvendte stoffer
b) fyldestgørende kendskab til farmaceutisk teknologi samt til fysisk, kemisk, biologisk og mikrobiolo-
gisk kontrol med lægemidler
c) fyldestgørende kendskab til lægemidlers nedbrydning og virkninger, til giftstoffers virkemåde samt til
anvendelsen af lægemidler
d) fyldestgørende kendskab der gør det muligt at vurdere de videnskabelige data vedrørende lægemidler,
for på dette grundlag at kunne give de relevante oplysninger
e) fyldestgørende kendskab til lovbestemte og andre betingelser for udøvelse af farmaceutisk virksomhed.
Artikel 45
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som farmaceut
1. Ved farmaceutvirksomhed forstås i dette direktiv virksomhed, som i en eller flere medlemsstater er un-
dergivet betingelser vedrørende erhvervsmæssige kvalifikationer for så vidt angår adgangen hertil og udø-
velsen heraf, og som er tilgængelig for indehavere af et af de uddannelsesbeviser, der er anført i bilag V,
punkt 5.6.2.
2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at indehavere af et uddannelsesbevis i farmaci, der er udstedt af et
universitet eller en højere læreanstalt, som anses for at være på et tilsvarende anerkendt niveau, og som
57
opfylder kravene i artikel 44, mindst er berettiget til at optage eller udøve følgende former for virksom-
hed, med forbehold af et eventuelt krav om supplerende erhvervserfaring:
a) galenisk fremstilling af lægemidler
b) fremstilling af og kontrol med lægemidler
c) kontrol med lægemidler i et hertil indrettet laboratorium
d) oplagring, opbevaring og distribution af lægemidler i engrosleddet
e) forsyning og tilberedning af, kontrol med samt oplagring, forhandling og udlevering af sikre og virk-
ningsfulde lægemidler af den foreskrevne kvalitet på offentligt tilgængelige apoteker
f) tilberedning af, kontrol med samt oplagring og udlevering af sikre og virkningsfulde lægemidler af den
foreskrevne kvalitet på hospitaler
g) ydelse af information og rådgivning om lægemidler som sådan, herunder korrekt anvendelse
h) indberetning af bivirkninger ved lægemidler til de kompetente myndigheder
i) individuel støtte til patienter, som selv administrerer deres medicinering
j) bidrag til lokale eller nationale folkesundhedskampagner.
3. Når der som betingelse for adgang til eller udøvelse af en af formerne for farmaceutvirksomhed i en
medlemsstat foruden et uddannelsesbevis, jf. bilag V, punkt 5.6.2, kræves supplerende erhvervserfaring,
anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis herfor et certifikat udstedt af de kompetente myn-
digheder i den pågældendes hjemland, der bekræfter, at vedkommende har udøvet disse former for virk-
somhed i sit hjemland i en tilsvarende periode.
4. Den i stk. 3 omhandlede anerkendelse gælder dog ikke for så vidt angår de to års erhvervserfaring, som
Storhertugdømmet Luxembourg kræver med henblik på en statslig bevilling til drift af apoteker med ad-
gang for offentligheden.
5. Hvis der i en medlemsstat den 16. september 1985 fandtes en udvælgelsesprøve med det formål blandt
de i stk. 2 omhandlede farmaceutiske kandidater at udvælge dem, som skal have tilladelse til at blive ejere
af nye apoteker, der åbnes som led i en national ordning til bedre geografisk fordeling, kan denne med-
lemsstat, uanset stk. 1, opretholde denne udvælgelsesprøve og åbne adgang hertil for andre medlemssta-
ters statsborgere, der er i besiddelse af et af de i bilag V, punkt 5.6.2, anførte uddannelsesbeviser for far-
maceuter, eller som er omfattet af bestemmelserne i artikel 23.
Afdeling 8
Arkitekt
Artikel 46
Arkitektuddannelsen
1. Arkitektuddannelsen omfatter:
58
a) sammenlagt mindst fem års fuldtidsstudier ved et universitet eller en tilsvarende læreanstalt, afsluttet
med eksamen på universitetsniveau, eller
b) mindst fire års fuldtidsstudier ved et universitet eller en tilsvarende læreanstalt, afsluttet med eksamen
på universitetsniveau samt bevis for gennemførelsen af to års praktik i overensstemmelse med stk. 4.
2. Arkitektur skal være den primære komponent i uddannelsen, som omhandlet i stk. 1. Studiet skal i lige
høj grad tage hensyn til de teoretiske og praktiske sider ved arkitektuddannelsen og som minimum sikre
erhvervelse af følgende kundskaber, færdigheder og kompetencer:
a) færdighed i at udforme arkitektonisk design, der tager hensyn til både æstetiske og tekniske krav
b) fyldestgørende kendskab til arkitekturens historie og teorier og dertil knyttede kunstarter, teknologier
og humaniora
c) kendskab til de skabende kunstarter for så vidt angår disses indflydelse på kvaliteten af arkitektonisk
design
d) fyldestgørende kendskab til byplanlægning, planlægning og de færdigheder, der anvendes i planlæg-
ningsprocessen
e) forståelse af forholdet mellem mennesker og bygninger, mellem bygninger og deres omgivelser og be-
hovet for at afpasse bygninger og områder efter hinanden i overensstemmelse med menneskets behov og
forhold
f) forståelse af arkitekterhvervet og af arkitektens rolle i samfundet, især ved udarbejdelsen af projekter,
der tager hensyn til faktorer i samfundet
g) forståelse af fremgangsmåden ved forundersøgelse og forberedelse af byggeprojekter til en projekte-
ringsopgave
h) forståelse af strukturelt design samt de konstruktions- og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med
bygningsdesign
i) fyldestgørende viden om fysiske problemer og teknologier samt om bygningers funktion med henblik
på at tilvejebringe komfort indendørs og beskyttelse mod klimatiske forhold inden for rammerne af en
bæredygtig udvikling
j) de fornødne designmæssige færdigheder, som gør det muligt at imødekomme brugernes krav inden for
de begrænsninger, der hidrører fra budgethensyn eller byggeregulativer
k) tilstrækkelig viden om de industrier og organisationer samt den lovgivning og de fremgangsmåder, der
er forbundet med at omsætte designkoncepter til bygninger og integrere planer i den overordnede plan-
lægning.
3. Det i stk. 1 og 2 omhandlede antal studieår kan også udtrykkes i dertil svarende ECTS-point.
4. Det i stk. 1, litra b,) omhandlede praktikophold må først finde sted efter fuldførelsen af de første tre års
studier. Minimum ét år af praktikforløbet skal være baseret på viden, færdigheder og kompetencer, der er
opnået gennem studiet som omhandlet i stk. 2. Med henblik herpå skal praktikopholdet gennemføres un-
der tilsyn af en person eller et organ, som er godkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet. Et
sådant overvåget praktikophold kan finde sted i et hvilket som helst land. Praktikopholdet skal evalueres
af den kompetente myndighed i hjemlandet.
59
Artikel 47
Undtagelser fra kravene til arkitektuddannelsen
Uanset artikel 46 anses også følgende for at være i overensstemmelse med artikel 21: uddannelse som en
social ordning eller i universitetsstudier på deltidsbasis, uddannelse, der opfylder kravene i artikel 46, stk.
2, og som afsluttes med en eksamen i arkitektur, der bestås af erhvervsudøvere, som i mindst syv år har
arbejdet i arkitektfaget hos en arkitekt eller i en arkitektvirksomhed. En sådan eksamen skal være på uni-
versitetsniveau og svare til den i artikel 46, stk. 1, litra b), omhandlede afsluttende eksamen.
Artikel 48
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt
1. Ved erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt forstås i dette direktiv virksomhed, der sædvanligvis
udøves under titlen arkitekt.
2. En medlemsstats statsborgere, der har tilladelse til at benytte titlen arkitekt i medfør af en lov, der giver
den kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at tildele denne titel til statsborgere fra med-
lemsstaterne, som særlig måtte have udmærket sig ved kvaliteten af deres præstationer på arkitekturområ-
det, anses for at opfylde betingelserne for at udøve virksomhed som arkitekt under denne titel. De pågæl-
dende personers hjemland udsteder en attest, der godtgør, at deres virksomhed falder inden for arkitektu-
rområdet.
Artikel 49
Arkitekters særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender de i bilag VI anførte uddannelsesbeviser for arkitekter, som er udstedt af
de øvrige medlemsstater for en uddannelse, der er påbegyndt senest i løbet af det i nævnte bilag anførte
akademiske referenceår, selv om de ikke opfylder mindstekravene i artikel 46, ved at give dem samme
retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser for arkitekter, de selv udsteder, for så vidt angår
adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt.
På samme vilkår anerkendes certifikater fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland
om ligestilling af uddannelsesbeviser udstedt efter den 8. maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den
Tyske Demokratiske Republik med de uddannelsesbeviser, der er anført i ovennævnte bilag.
1a. Stk. 1 gælder også for beviser for uddannelse som arkitekt, jf. bilag V, hvor uddannelsen er påbegyndt
inden den 18. januar 2016.
2. Med forbehold af stk. 1 anerkender medlemsstaterne certifikater udstedt til medlemsstaternes statsbor-
gere af de medlemsstater, der havde bestemmelser for adgang til og udøvelse af virksomhed som arkitekt
på nedenstående datoer, og giver dem samme virkning på deres område som de uddannelsesbeviser, med-
lemsstaterne selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af virksomhed som arkitekt:
a) 1. januar 1995 for Østrigs, Finlands og Sveriges vedkommende
b) 1. maj 2004 for Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Po-
lens, Sloveniens og Slovakiets vedkommende
60
ba) 1. juli 2013 for Kroatiens vedkommende
c) 5. august 1987 for de øvrige medlemsstaters vedkommende.
De i første afsnit omhandlede certifikater bekræfter, at indehaveren har fået tilladelse til at benytte titlen
arkitekt senest på denne dato og rent faktisk inden for disse bestemmelsers rammer har udøvet den pågæl-
dende virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år inden for de fem år, der går forud for certifikatets
udstedelse.
3. Alle medlemsstater skal give følgende beviser samme retsvirkning på deres område som de uddannel-
sesbeviser, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som
arkitekt: beviser for fuldførelse af den treårige uddannelse, der fandtes den 5. august 1985 på »Fachhoch-
schulen« i Forbundsrepublikken Tyskland, som blev påbegyndt senest den 17. januar 2014 og opfylder
kravene i artikel 46, stk. 2, og som i denne medlemsstat giver adgang til at udøve de i artikel 48 omhand-
lede former for virksomhed under titlen arkitekt, for så vidt at uddannelsen er suppleret med fire års er-
hvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland, der attesteres ved et certifikat udstedt af den faglige sam-
menslutning, på hvis medlemsliste den arkitekt er optaget, som ønsker at drage nytte af dette direktivs
bestemmelser.
KAPITEL IIIA
Automatisk anerkendelse på grundlag af fælles uddannelsesprincipper
Artikel 49a
Fælles uddannelsesrammer
1. I denne artikel forstås ved »fælles uddannelsesrammer« fælles minimumsviden, -færdigheder og -kom-
petencer med henblik på udøvelse af et bestemt erhverv. Fælles uddannelsesrammer erstatter ikke de nati-
onale uddannelsesprogrammer, medmindre en medlemsstat beslutter dette i henhold til national lovgiv-
ning. For så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i medlemsstater, der lovre-
gulerer det pågældende erhverv, giver medlemsstaterne beviser for erhvervsmæssige kvalifikationer, der
er erhvervet på grundlag af disse rammer, samme virkning på deres område som de uddannelsesbeviser,
de selv udsteder, under forudsætning af at de i stk. 2 fastsatte betingelser overholdes inden for disse ram-
mer.
2. Inden for de fælles uddannelsesrammer overholdes følgende betingelser:
a) de fælles uddannelsesrammer giver flere erhvervsudøvere mulighed for at bevæge sig på tværs af med-
lemsstaterne
b) det erhverv, der er omfattet af de fælles uddannelsesrammer, er lovreguleret, eller den uddannelse, der
giver adgang til erhvervet, er lovreguleret, i mindst en tredjedel af medlemsstaterne
c) den fælles viden og de fælles færdigheder og kompetencer kombinerer den viden og de færdigheder og
kompetencer, der er påkrævet i uddannelsessystemerne i mindst en tredjedel af medlemsstaterne; det er
uden betydning, om den, eller de færdigheder og kompetencer er erhvervet som en del af en almindelig
uddannelse ved et universitet eller en højere læreanstalt eller som en del af en erhvervsmæssig uddannelse
61
d) de fælles uddannelsesrammer baseres på niveauerne i EQF, jf. bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets
henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livs-
lang læring ( 27 )
e) det pågældende erhverv er hverken omfattet af andre fælles uddannelsesrammer eller genstand for
automatisk anerkendelse i henhold til afsnit III, kapitel III
f) de fælles uddannelsesrammer er udarbejdet på passende og gennemsigtig vis, bl.a. med de relevante
berørte parter i medlemsstater, hvor erhvervet ikke er lovreguleret
g) de fælles uddannelsesrammer giver statsborgere fra samtlige medlemsstater mulighed for at opnå de
erhvervsmæssige kvalifikationer under disse bestemmelser, uden at der først kræves optagelse i eller regi-
strering hos en faglig organisation.
3. Repræsentative faglige organisationer på EU-plan og nationale faglige organisationer eller kompetente
myndigheder fra mindst en tredjedel af medlemsstaterne kan fremlægge forslag til fælles uddannelses-
rammer, som opfylder betingelserne i stk. 2, for Kommissionen.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
57c med henblik på at fastsætte fælles uddannelsesrammer for et givet erhverv på grundlag af betingelser-
ne i nærværende artikels stk. 2.
5. En medlemsstat fritages fra forpligtelsen til at indføre de i stk. 4 omhandlede fælles uddannelsesram-
mer på sit område samt fra forpligtelsen til at give automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner, der er opnået under disse fælles uddannelsesrammer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) der er ingen almene eller erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner på dens område, der tilbyder denne
form for uddannelse til det pågældende erhverv
b) indførelsen af de fælles uddannelsesrammer vil have negativ indflydelse på organiseringen af dens al-
mene og erhvervsfaglige uddannelsessystem
c) der er betydelige forskelle mellem de fælles uddannelsesrammer og den uddannelse, der kræves på
dens område, hvilket indebærer alvorlige risici for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den of-
fentlige sundhed eller for tjenestemodtagernes sikkerhed eller beskyttelsen af miljøet.
6. Medlemsstaterne underretter inden for en frist på seks måneder efter datoen for den delegerede retsakts
ikrafttræden, jf. stk. 4, Kommissionen og medlemsstaterne om:
a) de nationale kvalifikationer og, hvor det er relevant, de nationale erhvervsmæssige titler, der er i over-
ensstemmelse med de fælles uddannelsesrammer, eller
b) enhver anvendelse af undtagelsen i stk. 5 sammen med en begrundelse for, hvilke af betingelserne i
nævnte stykke der var opfyldt. Kommissionen kan inden for tre måneder anmode om yderligere præcise-
ring, hvis den mener, at en medlemsstat ikke eller i utilstrækkelig grad har begrundet, at en af disse betin-
gelser er opfyldt. Medlemsstaten besvarer en sådan anmodning inden for tre måneder.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, med henblik på at opstille en liste over de nationa-
le erhvervsmæssige kvalifikationer og nationale erhvervsmæssige titler, der er omfattet af automatisk an-
erkendelse i henhold til rammerne om fælles uddannelse, der er vedtaget i henhold til stk. 4.
7. Nærværende artikel finder også anvendelse på specialer inden for fag, forudsat at sådanne specialer ve-
drører erhvervsmæssig virksomhed, for hvilken det gælder, at adgangen dertil og udøvelsen deraf er lov-
62
reguleret i medlemsstater, hvor erhvervet allerede er genstand for automatisk anerkendelse i henhold til
afsnit III, kapitel III, men ikke det pågældende speciale.
Artikel 49b
Fælles uddannelsestest
1. I denne artikel forstås ved en fælles uddannelsestest en standardiseret egnethedsprøve, som er tilgænge-
lig i alle deltagende medlemsstater og forbeholdt indehaverne af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikati-
on. Hvis en sådan uddannelsestest bestås i en medlemsstat, giver det indehaveren af en bestemt erhvervs-
mæssig kvalifikation ret til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en hvilken som helst af de pågældende
medlemsstater på samme betingelser som indehaverne af uddannelsesbeviser, der er erhvervet i denne
medlemsstat.
2. Den fælles uddannelsestest skal opfylde følgende betingelser:
a) den fælles uddannelsestest giver flere erhvervsudøvere mulighed for at bevæge sig på tværs af med-
lemsstaterne
b) det erhverv, der er omfattet af den fælles uddannelsestest, er lovreguleret, eller den uddannelse, der
giver adgang til erhvervet, er lovreguleret i mindst en tredjedel af medlemsstaterne
c) den fælles uddannelsestest er udarbejdet på passende og gennemsigtig vis, herunder med de relevante
berørte parter i medlemsstater, hvor erhvervet ikke er lovreguleret
d) den fælles uddannelsestest giver statsborgere fra samtlige medlemsstater mulighed for at deltage i en
sådan test og i den praktiske tilrettelæggelse af sådanne test i medlemsstaterne, uden at der først kræves
optagelse i eller registrering hos en faglig organisation.
3. Repræsentative faglige organisationer på EU-plan og nationale faglige organisationer eller kompetente
myndigheder fra mindst en tredjedel af medlemsstaterne kan fremlægge forslag til fælles uddannelsestest,
som opfylder betingelserne i stk. 2, for Kommissionen.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
57c med henblik på at fastsætte indholdet af en fælles uddannelsestest og de betingelser, der kræves for at
gennemføre og bestå testen.
5. En medlemsstat fritages fra forpligtelsen til at afholde de i stk. 4 omhandlede fælles uddannelsestest på
sit område samt fra forpligtelsen til at give automatisk anerkendelse af erhvervsudøvere, der har bestået
en fælles uddannelsestest, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) det pågældende erhverv er ikke lovreguleret på dens område
b) indholdet af den fælles uddannelsestest vil ikke i tilstrækkelig grad afbøde alvorlige risici for den of-
fentlige sundhed eller for tjenestemodtagernes sikkerhed, som er relevante på dens område
c) indholdet af den fælles uddannelsestest vil gøre adgangen til erhvervet langt mindre attraktiv i sam-
menligning med de nationale krav.
6. Medlemsstaterne oplyser inden for en frist på seks måneder efter datoen for den delegerede retsakts
ikrafttræden, jf. stk. 4, Kommissionen og medlemsstaterne om:
a) den kapacitet, der er til rådighed til at afholde sådanne test, eller
63
b) enhver anvendelse af undtagelsen i stk. 5 sammen med begrundelsen for, hvilke af betingelserne i
nævnte stykke der var opfyldt. Kommissionen kan inden for tre måneder anmode om yderligere præcise-
ring, hvis den mener, at en medlemsstat ikke eller i utilstrækkelig grad har begrundet, at en af disse betin-
gelser er opfyldt. Medlemsstaten skal besvare en sådan anmodning inden for tre måneder.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på at opstille en liste over de med-
lemsstater, i hvilke den fælles uddannelsestest, der vedtages i henhold til stk. 4, skal afholdes, hyppighe-
den heraf i løbet af et kalenderår samt andre foranstaltninger, der er nødvendige for at afholde fælles ud-
dannelsestest i medlemsstaterne.
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser om etablering
Artikel 50
Dokumentation og formelle krav
1. Når værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder træffer afgørelse om en ansøgning om tilladelse til
udøvelse af et lovreguleret erhverv i medfør af dette afsnit, kan de kræve de i bilag VII anførte dokumen-
ter og certifikater.
De i bilag VII, punkt 1, litra d), e) og f), omhandlede dokumenter må ved fremlæggelsen ikke være mere
end tre måneder gamle.
Medlemsstater, organisationer og andre juridiske personer sørger for, at de afgivne oplysninger behandles
fortroligt.
2. I tilfælde af begrundet tvivl kan værtsmedlemsstaten af de kompetente myndigheder i en medlemsstat
kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, der er udstedt i den pågældende
medlemsstat, samt i givet fald en bekræftelse af, at ansøgeren for så vidt angår de erhverv, der er omhand-
let i kapitel III i dette afsnit, opfylder de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i henholdsvis artikel 24,
25, 28, 31, 34, 35, 38, 40, 44 og 46.
3. I tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), er udstedt
af en kompetent myndighed i en medlemsstat og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis er taget på
en læreanstalt, der er lovligt etableret på en anden medlemsstat område, kan værtsmedlemsstaten sammen
med det kompetente organ i udstedelsesmedlemsstaten kontrollere,
a) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er formelt attesteret af den læreanstalt, der er
etableret i udstedelsesmedlemsstaten
b) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforlø-
bet var fulgt i sin helhed i udstedelsesmedlemsstaten, og
c) om uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder på udstedelsesmedlemsstatens område.
3a. I tilfælde af begrundet tvivl kan værtsmedlemsstaten af de kompetente myndigheder i en medlemsstat
kræve en bekræftelse af, at ansøgeren ikke er suspenderet fra eller har fået inddraget retten til udøvelse af
erhvervet som følge af grov embedsforseelse eller domfældelse for lovovertrædelser i forbindelse med
udøvelsen af vedkommendes erhvervsvirksomhed.
64
3b. Udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel mellem forskellige medlemsstaters kompetente
myndigheder skal ske via IMI.
4. Hvis en værtsmedlemsstat af sine egne statsborgere som betingelse for adgang til et lovreguleret er-
hverv kræver edsaflæggelse eller afgivelse af en højtidelig erklæring, og formuleringen af denne ed eller
erklæring ikke kan anvendes af statsborgere fra de øvrige medlemsstater, sørger værtsmedlemsstaten for,
at den pågældende kan anvende en passende og tilsvarende formulering.
Artikel 51
Procedure for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
1. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten bekræfter modtagelsen af ansøgningen inden for en
måned og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter.
2. Ansøgninger om tilladelse til udøvelse af et lovreguleret erhverv skal behandles hurtigst muligt, og
værtsmedlemsstatens kompetente myndighed skal under alle omstændigheder senest tre måneder efter
forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning træffe en begrundet afgørelse. Denne frist kan dog
forlænges med én måned i de tilfælde, der hører under kapitel I og II i dette afsnit.
3. Afgørelsen, eller mangelen på samme inden for den fastsatte frist, skal kunne påklages efter national
ret.
Artikel 52
Benyttelse af titel
1. Hvis benyttelsen af den titel, der hører til en af de former for virksomhed, som udøves i forbindelse
med det pågældende erhverv, er lovreguleret i en værtsmedlemsstat, benytter statsborgere fra de øvrige
medlemsstater, der i medfør af afsnit III har ret til at udøve et lovreguleret erhverv, den titel, der i værts-
medlemsstaten svarer til erhvervet, og gør brug af den eventuelle forkortelse herfor.
2. Hvis et erhverv i værtsmedlemsstaten er reguleret af en sammenslutning eller organisation, jf. artikel 3,
stk. 2, kan medlemsstaternes statsborgere kun anvende den titel eller forkortelse, som denne sammenslut-
ning eller organisation giver ret til, hvis de fremlægger bevis på medlemskab af nævnte sammenslutning
eller organisation.
Hvis sammenslutningen eller organisationen gør opnåelse af medlemskab betinget af visse kvalifikatio-
ner, kan denne betingelse for så vidt angår statsborgere fra andre medlemsstater, der er i besiddelse af de
erhvervsmæssige kvalifikationer, kun gøres gældende på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv.
3. En medlemsstat kan ikke give indehaverne af de erhvervsmæssige kvalifikationer ret til at anvende den
erhvervsmæssige titel, hvis den ikke har anmeldt sammenslutningen eller organisationen til Kommissio-
nen og de øvrige medlemsstater i henhold til artikel 3, stk. 2.
AFSNIT IV
RETNINGSLINJER FOR ERHVERVSUDØVELSE
Artikel 53
65
Sprogkundskaber
1. De erhvervsudøvere, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i besiddelse af de
sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet i værtsmedlemsstaten.
2. Medlemsstaten sikrer, at kontrol, der varetages eller foregår under tilsyn af den kompetente myndighed
for at kontrollere overholdelsen af betingelserne i stk. 1, er begrænset til kendskab til ét af værtsmedlems-
statens officielle eller ét af værtsmedlemsstatens administrative sprog, forudsat at dette også er et af Uni-
onens officielle sprog.
3. Kontrol, der foretages i henhold til stk. 2, kan indføres, såfremt det erhverv, der skal udøves, har konse-
kvenser for patientsikkerheden. Der kan indføres kontrol i forbindelse med andre erhverv i tilfælde, hvor
der hersker alvorlig og konkret tvivl om tilstrækkeligheden af erhvervsudøverens sprogkundskaber i for-
bindelse med de erhvervsmæssige aktiviteter, den pågældende agter at udøve.
Der kan kun foretages kontrol efter udstedelse af et europæisk erhvervspas i overensstemmelse med arti-
kel 4d eller efter anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, alt efter omstændighederne.
4. Sprogkontrollen skal stå i rimeligt forhold til den virksomhed, der skal udøves. Den pågældende er-
hvervsudøver har mulighed for at påklage denne kontrol i henhold til national lovgivning.
Artikel 54
Benyttelse af uddannelsestitel
Med forbehold af artikel 7 og 52 sikrer værtsmedlemsstaten, at de pågældende har ret til at benytte deres
uddannelsestitel fra hjemlandet, og eventuelt en forkortelse for den, på denne medlemsstats sprog. Værts-
medlemsstaten kan foreskrive, at denne titel efterfølges af navn og beliggenhed for den institution eller
det bedømmelsesudvalg, der har tildelt den. Hvis uddannelsestitlen fra hjemlandet kan forveksles med en
titel, som i værtsmedlemsstaten kræver en supplerende uddannelse, som den begunstigede ikke har er-
hvervet, kan denne værtsmedlemsstat foreskrive, at den begunstigede skal benytte sin uddannelsestitel fra
hjemlandet i en passende udformning, som værtsmedlemsstaten angiver.
Artikel 55
Sygesikringsoverenskomster
Medlemsstater, der kræver, at personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer på deres
område, skal gennemføre en forberedende praktikanttjeneste og/eller opnå erhvervserfaring som betingel-
se for at kunne anerkendes af en sygeforsikring, giver med forbehold af artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk.
1, litra b), indehavere af erhvervsmæssige kvalifikationer som læge og tandlæge, erhvervet i en anden
medlemsstat, dispensation fra dette krav.
Artikel 55a
Anerkendelse af praktikophold
1. Såfremt adgang til et lovreguleret erhverv i hjemlandet forudsætter gennemførelse af et praktikophold,
skal hjemlandets kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve det
lovregulerede erhverv, anerkende praktikophold gennemført i en anden medlemsstat, forudsat at prakti-
kopholdet er i overensstemmelse med de offentliggjorte retningslinjer, jf. stk. 2, og tage praktikophold
66
gennemført i et tredjeland i betragtning. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning sætte en
rimelig grænse for varigheden af den del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet.
2. Anerkendelse af praktikopholdet erstatter ikke eventuelle eksisterende krav om at bestå en eksamen for
at få adgang til det pågældende erhverv. De kompetente myndigheder offentliggør retningslinjer om orga-
nisering og anerkendelse af praktikophold, der gennemføres i en anden medlemsstat eller i et tredjeland,
navnlig om den rolle vejlederen skal spille i forbindelse med praktikopholdet.
AFSNIT V
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG ANSVAR OVER FOR BORGERNE FOR SÅ VIDT AN-
GÅR IMPLEMENTERING.
Artikel 56
Kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet arbejder tæt sammen og yder hinan-
den bistand med henblik på at lette anvendelsen af dette direktiv. De sørger for, at de oplysninger, de ud-
veksler, behandles fortroligt.
2. De kompetente myndigheder i hjemlandet og værtsmedlemsstaten udveksler oplysninger om discipli-
nære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for
udøvelsen af virksomhed i henhold til dette direktiv. I forbindelse hermed overholder de bestemmelserne
om beskyttelse af personoplysninger, jf. direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
Hjemlandet undersøger rigtigheden af forholdene, og dets myndigheder bestemmer arten og omfanget af
de undersøgelser, der skal foretages, og meddeler værtsmedlemsstaten de konsekvenser, de drager af de
afgivne oplysninger.
2a. Med henblik på stk. 1 og 2 anvender de kompetente myndigheder IMI.
3. Hver medlemsstat udpeger senest den 20. oktober 2007 de kompetente myndigheder og organer, der er
bemyndiget til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger, og de
kompetente myndigheder og organer, der er bemyndiget til at modtage ansøgninger og træffe de i dette
direktiv omhandlede afgørelser, og giver straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse
herom.
4. Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheders virk-
somhed og underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
Koordinatorerne har til opgave:
a) at fremme en ensartet gennemførelse af dette direktiv
b) at indhente alle oplysninger af betydning for gennemførelsen af dette direktiv, herunder navnlig vedrø-
rende betingelserne for at optage et lovreguleret erhverv i medlemsstaterne
c) at behandle forslag om fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest
67
d) at udveksle oplysninger og bedste praksis med henblik på at optimere den fortsatte faglige udvikling i
medlemsstaterne
e) at udveksle oplysninger og bedste praksis om anvendelsen af de udligningsforanstaltninger, der er om-
handlet i artikel 14.
Med henblik på gennemførelsen af den i nærværende stykkes litra b) omhandlede opgave kan koordinato-
rerne rette henvendelse til de i artikel 57b omhandlede støttecentre.
Artikel 56a
Advarselsordning
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler de kompetente myndigheder i samtlige øvrige
medlemsstater om erhvervsudøvere, hvis udøvelse af følgende erhvervsmæssige virksomhed på den på-
gældende medlemsstats område, er blevet begrænset, også midlertidigt, af nationale myndigheder eller
domstole:
a) læge og alment praktiserende læge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.1.1 og 5.1.4 i
bilag V
b) læge, der er i besiddelse af et eksamensbevis som speciallæge, jf. punkt 5.1.3 i bilag V
c) sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, der er i besiddelse af et uddannelses-
bevis, jf. punkt 5.2.2 i bilag V
d) tandlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis jf. punkt 5.3.2 i bilag V
e) specialtandlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.3.3 i bilag V
f) dyrlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.4.2 i bilag V
g) jordemoder, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.5.2 i bilag V
h) farmaceut, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.6.2 i bilag V
i) indehavere af certifikater, som nævnt i punkt 2 i bilag VII, hvoraf det fremgår, at indehaveren har gen-
nemført et uddannelsesforløb, der opfylder mindstekravene i henholdsvis artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40
eller 44, men som startede inden referencedatoerne for kvalifikationerne i punkt 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2,
5.3.3, 5.4.2, 5.5.2, 5.6.2 i bilag V
j) indehavere af certifikater for erhvervede rettigheder, som nævnt i artikel 23, 27, 29, 33, 33a, 37, 43 og
43a
k) andre erhvervsudøvere, der udøver virksomhed, som har konsekvenser for patientsikkerheden, når er-
hvervsudøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i den pågældende medlemsstat
l) erhvervsudøvere, der udøver virksomhed med relation til uddannelse af mindreårige, herunder børne-
pasning og førskoleundervisning, når erhvervsudøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i den på-
gældende medlemsstat.
2. De kompetente myndigheder fremsender de i stk. 1 omhandlede oplysninger i form af advarsel via IMI
senest inden for tre dage efter datoen for vedtagelse af den afgørelse, hvorefter den pågældende erhvervs-
udøver begrænses i eller forbydes at udøve erhvervsvirksomhed. Oplysningerne begrænses til følgende:
68
a) erhvervsudøverens identitet
b) det berørte erhverv
c) oplysninger om den nationale myndighed eller domstol, som har truffet afgørelse om begrænsning eller
forbud
d) rækkevidden af begrænsningen eller forbuddet samt
e) den periode, hvori begrænsningen eller forbuddet er gældende.
3. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat underretter senest inden for tre dage fra
datoen for domstolens afgørelse de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater i form af ad-
varsel via IMI om identiteten af erhvervsudøvere, der har ansøgt om anerkendelse af kvalifikationer i
medfør af dette direktiv, og om hvem domstolene efterfølgende har fundet, at de i denne forbindelse har
benyttet forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
4. Behandling af personoplysninger med henblik på udveksling af oplysninger, som omhandlet i stk. 1 og
3, skal foregå i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF. Kommissionens be-
handling af personoplysninger skal foregå i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
5. De kompetente myndigheder i alle medlemsstater skal straks underrettes, når et forbud eller en be-
grænsning, som omhandlet i stk. 1, ikke længere er gældende. Med henblik herpå pålægges den kompe-
tente myndighed i den medlemsstat, der leverer oplysningerne i henhold til stk. 1, ligeledes at oplyse ud-
løbsdatoen samt en eventuel senere ændring af denne dato.
6. Medlemsstaterne fastsætter, at erhvervsudøvere, om hvem der sendes advarsler til andre medlemsstater,
underrettes skriftligt om afgørelser om advarsler samtidig med udsendelsen af selve advarslen og kan kla-
ge over afgørelsen i henhold til national ret eller kan anmode om berigtigelse af sådanne afgørelser, lige-
som der gives adgang til retsmidler i forbindelse med skader forvoldt af fejlagtige advarsler til andre med-
lemsstater, i hvilke tilfælde det angives, at afgørelsen om advarslen er genstand for et søgsmål fra er-
hvervsudøverens side.
7. Oplysninger vedrørende advarsler må kun behandles i IMI, så længe de er gyldige. Advarsler slettes
inden for tre dage fra datoen for vedtagelsen af afgørelsen om tilbagekaldelse eller fra udløbet af det for-
bud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1.
8. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på anvendelse af advarselsordningen.
Disse gennemførelsesretsakter omfatter bestemmelser om myndigheder, der har ret til at udsende eller
modtage advarsler, og om tilbagetrækning og afslutning af advarsler samt foranstaltninger til sikring af
behandlingssikkerheden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
58, stk. 2.
Artikel 57
Central onlineadgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at følgende oplysninger er tilgængelige online gennem kvikskrankerne, jf. arti-
kel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i
det indre marked ( 28 ) og ajourføres regelmæssigt:
a) en liste over lovregulerede erhverv i medlemsstaten, herunder kontaktoplysninger for de kompetente
myndigheder for de enkelte lovregulerede erhverv og støttecentrene, som omhandlet i artikel 57b
69
b) en liste over erhverv, for hvilke der er indført et europæisk erhvervspas, passets funktion, herunder ge-
byrer, som skal betales af erhvervsudøverne, og de kompetente myndigheder, der udsteder passet
c) en liste over samtlige erhverv, for hvilke artikel 7, stk. 4, finder anvendelse i medlemsstaten i henhold
til nationale love og administrative bestemmelser
d) en liste over lovreguleret uddannelse og uddannelse med særlig struktur, jf. artikel 11, litra c), nr. ii)
e) de krav og procedurer, der er omhandlet i artikel 7, 50, 51 og 53 for de lovregulerede erhverv i med-
lemsstaterne, herunder alle dertil hørende gebyrer, som skal betales af borgerne, og dokumenter, som skal
fremsendes af borgerne til kompetente myndigheder
f) detaljer om, hvordan man i henhold til nationale love og administrative bestemmelser klager over afgø-
relser truffet af de kompetente myndigheder inden for rammerne af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne påser, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, gives på en klar og sammenhængende
måde og er nemt tilgængelige på afstand og ad elektronisk vej, og at de ajourføres.
3. Medlemsstaterne påser, at enhver anmodning om oplysninger, som rettes til kvikskrankerne, besvares
så hurtigt som muligt.
4. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer ledsageforanstaltninger med henblik på at tilskynde kvik-
skrankerne til at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger på andre officielle EU-sprog. Dette be-
rører ikke medlemsstaternes lovgivning om anvendelse af sprog på deres område.
5. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen med henblik på gennemførelsen af
stk. 1, 2 og 4.
Artikel 57a
Elektroniske procedurer
1. Medlemsstaterne påser, at samtlige krav, procedurer og formaliteter i forbindelse med spørgsmål, der
er omfattet af dette direktiv, kan afvikles uden besvær, på afstand og ad elektronisk vej via de berørte
kvikskranker eller de berørte kompetente myndigheder. Dette forhindrer ikke medlemsstaternes kompe-
tente myndigheder i at anmode om attesterede kopier på et senere tidspunkt i tilfælde af begrundet tvivl,
og hvis det er strengt nødvendigt.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på gennemførelsen af en prøvetid eller en egnethedsprøve.
3. Hvor medlemsstaterne er berettiget til at anmode om avancerede elektroniske signaturer, som defineret
i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fæl-
lesskabsramme for elektroniske signaturer ( 29 ) med henblik på gennemførelse af de i nærværende arti-
kels stk. 1 omhandlede procedurer, accepterer medlemsstaterne elektroniske signaturer i overensstemmel-
se med Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger,
der skal lette anvendelsen af elektroniske procedurer ved hjælp af »kvikskranker« i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked ( 30 ) og træffer tekni-
ske foranstaltninger til behandling af avancerede e-signaturformater, som defineret i Kommissionens af-
gørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk
underskrevne dokumenter på tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder, som omhandlet
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked ( 31 ).
70
4. Samtlige procedurer gennemføres i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2006/123/EF for så vidt
angår kvikskranker. De proceduremæssige tidsfrister, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 7, stk.
4, og artikel 51, træder i kraft ved afsendelse af en ansøgning eller et eventuelt manglende dokument fra
en borger til en kvikskranke eller direkte til den berørte kompetente myndighed. En eventuel anmodning
om attesterede kopier som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 betragtes ikke som en anmodning om
manglende dokumenter.
Artikel 57b
Støttecentre
1. Hver medlemsstat udpeger senest den 18. januar 2016 et støttecenter, der har til opgave at give borgere
såvel som støttecentre i andre medlemsstater vejledning i anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner i henhold til dette direktiv, særlig oplysninger om national lovgivning om erhvervsudøvelse, social-
lovgivning og, hvis det er relevant, fagetiske regler.
2. Støttecentrene i værtsmedlemsstaterne bistår borgerne, når de ønsker at udøve de rettigheder, der følger
af dette direktiv, i samarbejde med støttecentrene i hjemlandet og de kompetente myndigheder og kvik-
skrankerne i værtsmedlemsstaten.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten har pligt til i fuld udstrækning at
samarbejde med støttecentrene i værtsmedlemsstaten, og hvor det er relevant, i hjemlandet og efter disses
anmodning levere alle relevante oplysninger om enkeltsager til sådanne støttecentre under iagttagelse af
databeskyttelsesreglerne i medfør af direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
4. Støttecentrene underretter på Kommissionens opfordring denne om resultatet af sager, som de behand-
ler, senest to måneder efter modtagelse af anmodningen.
Artikel 57c
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, artikel 20, artikel 21,
stk. 6, andet afsnit, artikel 21a, stk. 4, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 2, andet afsnit,
artikel 34, stk. 2, andet afsnit, artikel 35, stk. 4 og 5, artikel 38, stk. 1, andet afsnit, artikel 40, stk. 1, tredje
afsnit, artikel 44, stk. 2, andet afsnit, artikel 49a, stk. 4, og artikel 49b, stk. 4, tillægges Kommissionen for
en periode på fem år fra den 17. januar 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegatio-
nen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlæn-
ges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig
en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, artikel 20, artikel 21, stk. 6, andet afsnit, artikel 21a, stk. 4, artikel
25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 2, andet afsnit, artikel 34, stk. 2, andet afsnit, artikel 35, stk. 4
og 5, artikel 38, stk. 1, andet afsnit, artikel 40, stk. 1, tredje afsnit, artikel 44, stk. 2, andet afsnit, artikel
49a, stk. 4, og artikel 49b, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af af-
gørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den be-
rører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
71
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, artikel 20, artikel 21, stk. 6,
andet afsnit, artikel 21a, stk. 4, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 2, andet afsnit, artikel
34, stk. 2, andet afsnit, artikel 35, stk. 4 og 5, artikel 38, stk. 1, andet afsnit, artikel 40, stk. 1, tredje afsnit,
artikel 44, stk. 2, andet afsnit, artikel 49a, stk. 4, og artikel 49b, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 58
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette
udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 59
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over eksisterende lovregulerede erhverv, hvori de
præciserer, hvilke typer af virksomhed det enkelte erhverv omfatter, samt en liste over lovregulerede ud-
dannelser og erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser med særlig struktur, jf. artikel 11, litra
c), nr. ii), senest den 18. januar 2016. Ændringer til disse lister meddeles ligeledes Kommissionen uden
unødig forsinkelse. Kommissionen opretter og vedligeholder en offentligt tilgængelig database for lovre-
gulerede erhverv, herunder en generel beskrivelse af de typer af virksomhed, det enkelte erhverv omfatter.
2. Medlemsstaterne meddeler senest den 18. januar 2016 Kommissionen en liste over erhverv, for hvilke
det gælder, at der er behov for en forudgående kontrol af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4.
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en særlig begrundelse for opførelse af disse erhverv på denne
liste.
3. Medlemsstaterne undersøger, om krav i henhold til deres retssystem, der begrænser adgangen til et er-
hverv eller udøvelsen heraf til indehavere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder anvendel-
sen af faglige titler og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed under disse titler, som i nærværende arti-
kel omtales som »krav«, er forenelige med følgende principper:
a) kravene er hverken direkte eller indirekte diskriminerende på grundlag af nationalitet eller opholdssted
b) kravene er begrundet i et tvingende alment hensyn
c) kravene sikrer opfyldelsen af det tilsigtede mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål.
4. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på erhverv, som er lovreguleret i en medlemsstat af en sammenslut-
ning eller organisation, jf. artikel 3, stk. 2, og eventuelle krav om medlemskab af de pågældende sammen-
slutninger eller organisationer.
72
5. Medlemsstaterne fremsender senest den 18. januar 2016 Kommissionen oplysninger om de krav, de
agter at opretholde, og grunden til, at de anser disse krav for at opfylde betingelserne i stk. 3. Medlems-
staterne fremsender oplysninger om deres senere indførte krav og grunden til, at de anser dem for at op-
fylde betingelserne i stk. 3, senest seks måneder efter vedtagelsen af foranstaltningen.
6. Endvidere fremsender medlemsstaterne senest den 18. januar 2016 og derefter hvert andet år en rapport
til Kommissionen om krav, som er blevet fjernet eller lempet.
7. Kommissionen fremsender de i stk. 6 omhandlede rapporter til de andre medlemsstater, der inden for
en frist på seks måneder meddeler deres bemærkninger. Inden for samme frist på seks måneder hører
Kommissionen de interesserede parter, herunder de berørte erhverv.
8. Kommissionen forelægger en sammenfattende rapport baseret på medlemsstaternes oplysninger for ko-
ordinatorgruppen, oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse 2007/172/EF af 19. marts 2007 om op-
rettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (32 ), som kan frem-
sætte bemærkninger.
9. I lyset af de i stk. 7 og 8 omhandlede bemærkninger forelægger Kommissionen senest den 18. januar
2017 sine endelige konklusioner for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til
yderligere initiativer.
AFSNIT VI
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 60
Rapporter
1. Fra den 20. oktober 2007 aflægger medlemsstaterne hvert andet år rapport til Kommissionen om an-
vendelsen af den indførte ordning. Denne rapport omfatter generelle bemærkninger, en statistisk oversigt
over de afgørelser, der er truffet, og en beskrivelse af de vigtigste problemer, der er opstået i forbindelse
med anvendelsen af direktivet.
Fra den 18. januar 2016 skal den statistiske oversigt over de afgørelser, der er truffet, jf. første afsnit, in-
deholde detaljerede oplysninger om antallet og de typer af afgørelser, der er truffet i henhold til dette di-
rektiv, herunder hvilke typer af afgørelser om delvis adgang som kompetente myndigheder har truffet i
henhold til artikel 4f, samt en beskrivelse af de væsentligste problemer i forbindelse med anvendelsen af
dette direktiv.
2. Kommissionen offentliggør senest den 18. januar 2019 og derefter hvert femte år en rapport om gen-
nemførelsen af dette direktiv.
Den første af disse rapporter skal især fokusere på de nye elementer, der er indført i dette direktiv, og
navnlig behandle følgende spørgsmål:
a) hvordan det europæiske erhvervspas fungerer
b) moderniseringen af viden, færdigheder og kompetencer inden for de erhverv, der er omfattet af afsnit
III, kapitel III, herunder listen over kompetencer, jf. artikel 31, stk. 7
73
c) hvordan de fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest fungerer
d) resultaterne af det særlige efteruddannelsesprogram, der er fastsat i rumænske love eller administrative
bestemmelser, eller af reglerne for indehavere af uddannelsesbeviser, der er omhandlet i artikel 33a, og
indehavere af uddannelsesbeviser fra post-gymnasiale uddannelser med henblik på at vurdere behovet for
at gennemgå de nuværende bestemmelser, der styrer den ordning for erhvervede rettigheder, der anvendes
på rumænske uddannelsesbeviser som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
Medlemsstaterne leverer alle de nødvendige oplysninger til udarbejdelsen af denne rapport.
Artikel 61
Undtagelsesbestemmelse
Hvis der ved anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv opstår større vanskeligheder inden for be-
stemte områder i en medlemsstat, undersøger Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med
medlemsstaten.
I givet fald vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, hvorefter den pågældende medlemsstat i
en begrænset periode kan undlade at anvende den pågældende bestemmelse.
Artikel 62
Ophævelse
Direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF,
80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF, 89/48/EØF, 92/51/EØF, 93/16/EØF og 1999/42/EF
ophæves med virkning fra den 20. oktober 2007. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som
henvisninger til dette direktiv, og retsakter, der er vedtaget på grundlag af de pågældende direktiver, berø-
res ikke heraf.
Artikel 63
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme det-
te direktiv senest den 20. oktober 2007. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
Artikel 64
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 65
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
74
BILAG I
Liste over faglige sammenslutninger eller organisationer, som opfylder betingelserne i artikel 3, stk.
2
IRLAND ( 33 )
1. The Institute of Chartered Accountants in Ireland ( 34 )
2. The Institute of Certified Public Accountants in Ireland (34)
3. The Association of Certified Accountants (34)
4. Institution of Engineers of Ireland
5. Irish Planning Institute
DET FORENEDE KONGERIGE
1. Institute of Chartered Accountants in England and Wales
2. Institute of Chartered Accountants of Scotland
3. Institute of Chartered Accountants in Ireland
4. Chartered Association of Certified Accountants
5. Chartered Institute of Loss Adjusters
6. Chartered Institute of Management Accountants
7. Institute of Chartered Secretaries and Administrators
8. Chartered Insurance Institute
9. Institute of Actuaries
10. Faculty of Actuaries
11. Chartered Institute of Bankers
12. Institute of Bankers in Scotland
13. Royal Institution of Chartered Surveyors
14. Royal Town Planning Institute
15. Chartered Society of Physiotherapy
16. Royal Society of Chemistry
17. British Psychological Society
18. Library Association
19. Institute of Chartered Foresters
75
20. Chartered Institute of Building
21. Engineering Council
22. Institute of Energy
23. Institution of Structural Engineers
24. Institution of Civil Engineers
25. Institution of Mining Engineers
26. Institution of Mining and Metallurgy
27. Institution of Electrical Engineers
28. Institution of Gas Engineers
29. Institution of Mechanical Engineers
30. Institution of Chemical Engineers
31. Institution of Production Engineers
32. Institution of Marine Engineers
33. Royal Institution of Naval Architects
34. Royal Aeronautical Society
35. Institute of Metals
36. Chartered Institution of Building Services Engineers
37. Institute of Measurement and Control
38. British Computer Society
—————
BILAG IV
Virksomhed i forbindelse med erhvervserfaringskategorierne, der er omhandlet i artikel 17, 18 og
19
Liste I
Klasser, der er omfattet af direktiv 64/427/EØF, ændret ved direktiv 69/77/EØF, og af direktiv
68/366/EØF, og 82/489/EØF
1 Direktiv 64/427/EØF
Klasse 23 Tekstilindustri
76
232 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på uld-
forarbejdningsmaskiner
233 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på
bomuldsforarbejdningsmaskiner
234 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på sil-
keforarbejdningsmaskiner
235 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på hør-
og hampforarbejdningsmaskiner
236 Anden tekstilfiberindustri (jute, hårdfibre
osv.), rebslageri
237 Trikotage og strikvarer
238 Tekstilforædling
239 Anden tekstilindustri
Klasse 24 Fremstilling af sko, beklædning og hvide-
varer
241 Seriefremstilling af sko (undtagen gummi-
og træsko)
242 Reparation af sko og håndskomageri
243 Tilvirkning af beklædning og linned (und-
tagen buntmageri)
244 Fremstilling af hvidevarer
245 Buntmageri
Klasse 25 Træ- og korkindustri (undtagen møbel-
fremstilling)
251 Savværker og træbearbejdning
252 Fremstilling af halvfabrikata af træ
253 Seriefremstilling af byggeelementer af træ
og parket
254 Fremstilling af træemballage
255 Fremstilling af andre trævarer (undtagen
møbler)
259 Fremstilling af strå-, kurve-, kork-, flet- og
børstenbindervarer
Klasse 26 260 Træmøbelindustrien
Klasse 27 Papir- og papirvareindustri
271 Fremstilling af træmasse og cellulose, pa-
pir og pap
272 Forarbejdning af papir og pap
Klasse 28 280 Trykkeri- og forlagsvirksomhed samt
beslægtet industri
Klasse 29 Læderindustri
291 Tilvirkning af læder (garveri og pelsbered-
ning)
292 Fremstilling af lædervarer
ex
Klasse
30 Gummi- og kunststofindustri, kemisk fibe-
rindustri, stivelsesindustri
77
301 Forarbejdning af gummi og asbest
302 Forarbejdning af kunststoffer
303 Produktion af kemiske fibre
ex
Klasse
31 Kemisk industri
311 Fremstilling af kemiske grundstoffer og
fremstilling af disse produkter med tilstø-
dende videreforarbejdning
312 Specialiseret fremstilling af kemiske pro-
dukter, fortrinsvis til anvendelse i industri
og landbrug (her tilføjes: fremstilling af in-
dustrielle fedtstoffer og olie med vegeta-
bilsk og animalsk oprindelse indbefattet i
ISIC-gruppe 312)
313 Specialiseret fremstilling af kemiske pro-
dukter, fortrinsvis til privat forbrug og for-
valtninger (her udgår fremstillingen af me-
dicinske og farmaceutiske produkter (ex
ISIC-gruppe 319))
Klasse 32 320 Mineralolieindustri
Klasse 33 Fremstilling af ikke-metalliske mineralpro-
dukter
331 Teglværker
332 Glasindustri
333 Fremstilling af stentøj, finkeramiske og
ildfaste produkter
334 Fremstilling af cement, forarbejdning af
kalk og gips
335 Fremstilling af bygningsmaterialer og ma-
terialer til offentlige arbejder af beton og
gibs samt af cementvarer
339 Be- og forarbejdning af natursten samt
fremstilling af andre ikke-metalliske mine-
ralprodukter
Klasse 34 Jern- og metalværker
341 Jern- og stålværker (ifølge EKSF-traktaten
inkl. koksværker)
342 Produktion af stålrør
343 Rørtrækningsforetagender og koldvalse-
værker
344 Fremstilling og første tilvirkning af ikke-
jernholdige metaller
345 Støberier for jernholdige og ikke-jernholdi-
ge metaller
Klasse 35 Jern- og metalvareindustri (undtagen ma-
skiner og transportmidler)
351 Smedjer, presse- og hammerværker
78
352 Stålformgivning og overfladeforædling
353 Fremstilling af stål- og letmetalkonstrukti-
oner
354 Bygning af kedler og beholdere
355 Fremstilling af jern-, blik- og metalvarer,
undtagen elektrisk materiel
359 Forskellige mekaniske virksomheder
Klasse 36 Maskinindustri
361 Fremstilling af landbrugsmaskiner og trak-
torer
362 Fremstilling af kontormaskiner
363 Fremstilling af metalbearbejdningsmaski-
ner, anordninger til maskiner og maskin-
værktøj
364 Fremstilling af tekstilmaskiner og tilbehør
samt symaskiner
365 Fremstilling af maskiner og apparater til
nærings- og nydelsesmiddelindustrien, den
kemiske og beslægtede industri
366 Fremstilling af bjergværks- og valseværks-
indretninger, bjergværksmaskiner, støberi-
maskiner, entreprenørmateriel, hejsemate-
riel og transportører
367 Fremstilling af tandhjul, gear, rullelejer og
andre drivelementer
368 Fremstilling af maskiner til andre bestemte
industrigrene
369 Fremstilling af andre maskinbygningspro-
dukter
Klasse 37 Elektroindustri
371 Fremstilling af isolerede elektrokabler, -
ledninger og -tråd
372 Fremstilling af elektromotorer, -generato-
rer og -transformatorer samt af kontakt- og
installationsapparatur
373 Fremstilling af industrielt elektroudstyr
374 Bygning af fjernmeldeudstyr, fremstilling
af målere, måle- og reguleringsudstyr og
elektromedicinsk udstyr o.l.
375 Fremstilling af radio- og fjernsynsmodta-
gere, elektroakustisk udstyr og indretninger
samt af elektroniske apparater og elektroni-
ske anlæg
376 Fremstilling af elektriske husholdningsar-
tikler
79
377 Fremstilling af lamper og belysningsartik-
ler
378 Fremstilling af batterier og akkumulatorer
379 Reparation, montage og teknisk installation
af elektrotekniske produkter
ex
Klasse
38 Transportmiddelindustri
383 Bygning af motorkøretøjer og disses en-
keltdele
384 Motorkøretøjs- og cykelreparationsværks-
teder
385 Fremstilling af motorcykler og cykler og
disses enkeltdele
389 Anden transportmiddelindustri
Klasse 39 Anden fremstillingsvirksomhed
391 Fremstilling af finmekaniske produkter
392 Fremstilling af medicinmekaniske og orto-
pædisk-mekaniske produkter (undtagen or-
topædisk fodtøj)
393 Fremstilling af optisk og fotografisk udstyr
394 Fremstilling og reparation af ure
395 Fremstilling af smykker og guldsmedeva-
rer, bearbejdning af ædelstene
396 Fremstilling og reparation af musikinstru-
menter
397 Fremstilling af legetøj og sportsartikler
399 Øvrige grene inden for de be- og forarbej-
dende erhverv
Klasse 40 Bygge- og anlægsvirksomhed
400 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden nær-
mere angivelse) og nedrivningsvirksomhed
401 Byggevirksomhed vedrørende fundering,
ydermure m.v.
402 Entreprenørvirksomheder (bro-, vej- og
jernbanebygning m.v.)
403 Bygningsinstallation
404 Bygningsfærdiggørelse
2 Direktiv 68/366/EØF
Klasse 20 A200 Fremstilling af olier og fedt af ani-
malsk eller vegetabilsk oprindelse
20 B Næringsmiddelindustri (undtagen fremstil-
ling af drikkevarer)
201 Slagteri og fremstilling af kødvarer og
kødkonserves
202 Mejeri og mælkeforarbejdning
80
203 Forarbejdning af frugt og grøntsager
204 Konservering af fisk og andre saltvands-
produkter
205 Møllerivirksomhed
206 Fremstilling af brød, konditorvarer og an-
det bagværk
207 Sukkerindustri
208 Fremstilling af chokolade- og sukkervarer
209 Øvrige næringsmiddelindustri
Klasse 21 Fremstilling af drikkevarer
211 Fremstilling af ætylalkohol ved forgæring,
af gær og af spirituosa
212 Fremstilling af vin og lignende umaltede
alkoholholdige drikkevarer
213 Bryggeri og maltfremstilling
214 Aftapning af mineralvand og fremstilling
af alkoholfrie drikke
ex
30
Gummiindustri; fremstilling af plastic og
syntetiske fibre, stivelsesindustri
304 Stivelsesindustri
3 Direktiv 82/489/EØF
ex
855
Frisørsaloner (bortset fra pedicurevirksomhed og
fagskoler for skønhedspleje)
Liste II
Klasser fra direktiv 75/368/EØF, 75/369/EØF og 82/470/EØF
1 Direktiv 75/368/EØF (virksomhed, der omhandles i artikel 5, stk. 1)
ex
04
Fiskeri
043 Fiskeri i indre farvande
ex
38
Fremstilling af transportmateriel
381 Skibsbygning og reparation af skibe
382 Fremstilling af jernbanemateriel
386 Bygning af luftfartøjer (herunder fremstilling af
rumfartsmateriel)
ex
71
Sekundær virksomhed i forbindelse med transport
og anden virksomhed end transport inden for følgen-
de grupper:
ex
711
Drift af sovevogne og spisevogne; vedligehol-
delse af jernbanemateriel i reparationsværkste-
der; rengøring af jernbanevogne
81
ex
712
Vedligeholdelse af materiel til personbefor-
dring i by- og forstadsområder samt til mellem-
bystrafik
ex
713
Vedligeholdelse af andet materiel til personbe-
fordring ad landevej (f.eks. biler, rutebiler, hy-
revogne)
ex
714
Drift og vedligeholdelse af anlæg i forbindelse
med landevejstransport (f.eks.: landeveje, tun-
neler og broer med vejafgift, rutebilstationer,
parkeringspladser, bus- og sporvognsremiser)
ex
716
Virksomhed i forbindelse med sejlads på indre
vandveje (f.eks. drift og vedligeholdelse af
vandveje, havne og andre anlæg på indre vand-
veje; bugsering og lodsning i havne, afmærk-
ning af farvande, lastning og losning af skibe
og andre tilsvarende former for virksomhed, så-
som bjærgning af skibe, forhaling af fartøjer og
drift af bådeskure)
73 Kommunikation: postvæsen og telekommunikation
ex
85
Ydelser
ex
856
Fotografiske atelierer: portrætfotografering,
kommerciel fotografering, bortset fra pressefo-
tografer
ex
859
Ydelser ikke andetsteds anført (kun vedligehol-
delse og rengøring af bygninger eller lokaler).
2 Direktiv 75/369/EØF (artikel 6: når virksomheden betragtes som industri- eller håndværksvirk-
somhed)
Udøvelse af følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted
a) køb og salg af varer
— ved omførsel (ex ISIC-gruppe 612)
— køb og salg af varer fra ikke-faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede
markedspladser
b) de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne overgangsforanstaltninger, som udtryk-
keligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted.
3 Direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 1 og 3)
De pågældende former for virksomhed består særligt i:
— at tilrettelægge, tilbyde og sælge til fast pris eller mod provision begrænsede arrangementer i forbin-
delse med en rejse eller et ophold eller at koordinere sådanne (transport, overnatning, forplejning, udflug-
ter, osv.), uanset rejsens motiv (artikel 2, litra B, litra a))
— at optræde som mellemled mellem fragtførerne inden for de forskellige transportformer og afsendere
eller modtagere af gods, samt at træffe forskellige hermed forbundne dispositioner:
82
—
aa) for ordregivernes regning at afslutte kontrakter med fragtførerne
bb) at vælge den transportform, det firma og den rute, der skønnes mest fordelagtig for ordregiveren
cc) at sørge for den praktiske tilrettelæggelse af transporten (for eksempel den for transporten nødvendige
emballage); at udøve forskellige biaktiviteter under transporten (for eksempel at sikre forsyningen af is til
kølevogne)
dd) at ordne de med transporten forbundne formaliteter, såsom udfærdigelse af fragtbreve; at gruppere og
sortere forsendelserne
ee) at koordinere de enkelte transportetaper: transit, videreforsendelse og omladning samt forskellige af-
sluttende aktiviteter
ff) henholdsvis at fremskaffe fragter til transportvirksomhederne og transportmuligheder for afsendere og
modtagere af gods
— at beregne transportomkostningerne og kontrollere afregningen heraf
— at foretage visse henvendelser, permanent eller lejlighedsvis, i en reders eller en søtransportvirksom-
heds navn og for dennes regning (til havnemyndigheder, skibsprovianteringsfirmaer osv.)
(Virksomhed, der omhandles i artikel 2, litra A, litra a), b) eller d)).
Liste III
Direktiv 64/222/EØF, 68/364/EØF, 68/368/EØF, 75/368/EØF, 75/369/EØF, 70/523/EØF og
82/470/EØF
1 Direktiv 64/222/EØF
1. Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen, bortset fra engroshandelen med lægemid-
ler og farmaceutiske produkter, med giftstoffer og sygdomsfremkaldende stoffer samt engroshandelen
med kul (ex-gruppe 611)
2. Erhvervsvirksomhed som formidler, der har til opgave på grundlag af et eller flere hverv at forberede
eller afslutte handler i en andens navn og for en andens regning
3. Erhvervsvirksomhed som formidler, der uden vedvarende at have dette til opgave, formidler kontakt
mellem personer, som ønsker at afslutte kontrakter umiddelbart med hinanden, forbereder disses handler
eller medvirker ved deres afslutning
4. Erhvervsvirksomhed som formidler, der i eget navn og for en andens regning afslutter handler
5. Erhvervsvirksomhed som formidler, der for en andens regning afholder engroshandelsauktioner
6. Erhvervsvirksomhed som formidler, som går fra dør til dør for at optage ordrer
7. Tjenesteydelser, der udføres erhvervsmæssigt af en ikke-selvstændig formidler, der står i tjenestefor-
hold til en eller flere handels-, industri- eller håndværksvirksomheder.
2 Direktiv 68/364/EØF
ex ISIC-gruppe 612 Detailhandelen
83
Undtagne erhverv:
012 Udlejning af landbrugsmaskiner
640 Handel med og udlejning af fast ejendom
713 Udlejning af automobiler, køretøjer og heste
718 Udlejning af jernbanevogne og -wagoner
839 Udlejning af maskiner til handelsforetagender
841 Udlejning af biografteaterpladser og udlejning af
film
842 Udlejning af teaterpladser og udlejning af teaterud-
styr
843 Udlejning af skibe og både, cykler og automater
853 Udlejning af møblerede værelser
854 Udlejning af hvidevarer
859 Udlejning af klæder
3 Direktiv 68/368/EØF
ex ISIC-klasse 85:
1 Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (ISIC-
gruppe 852)
2 Hotel- og campingpladsvirksomhed (ISIC-gruppe
853)
4 Direktiv 75/368/EØF (artikel 7)
ex
62
Banker og andre pengeinstitutter
ex
620
Patentbureauer og foretagender til udbetaling af afgifter
ex
71
Transport
ex
713
Personbefordring ad landevej (bortset fra befordring med motorkøretøjer)
ex
719
Drift af rørledninger til fremføring af flydende kulbrinter og andre flydende kemiske
stoffer
ex
82
Tjenesteydelser til offentligheden
827 Biblioteker, museer, botaniske og zoologiske haver
ex
84
Forlystelser, sport m.m.
843 Forlystelser og sport, ikke andetsteds anført
— sportsvirksomhed (sportspladser, arrangering af sportsstævner osv.), undtagen sports-
instruktører
— spillevirksomhed (væddeløbsstalde, spillebaner, væddeløbsbaner osv.)
— andre forlystelser (cirkus, forlystelsesparker og anden underholdning)
ex
85
Personlige tjenesteydelser
ex
851
Hushjælp
84
ex
855
Skønhedspleje og manicurevirksomhed, bortset fra pedicurevirksomhed, fagskoler for
skønhedspleje og frisører
ex
859
Personlige tjenesteydelser ikke andetsteds anført, bortset fra idrætsmassage og paramedi-
cinsk massage samt bjergførervirksomhed, omgrupperet som følger:
— desinfektion og bekæmpelse af skadedyr
— udlejning af klæder og opbevaring
— ægteskabsbureauer og tilsvarende virksomhed
— virksomhed, der har karakter af sandsiger- og spådomsvirksomhed
— tjenesteydelser inden for hygiejne og dertil knyttet virksomhed
— begravelsesvæsen og vedligeholdelse af kirkegårde
— rejseledere og turisttolke
5 Direktiv 75/369/EØF (artikel 5)
Følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted:
a) køb og salg af varer
— ved omførsel (ex ISIC-gruppe 612)
— fra ikke-faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede markedspladser
b) de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne overgangsforanstaltninger, som udtryk-
keligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted.
6 Direktiv 70/523/EØF
Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og formidlervirksomhed inden for
kulsektoren (ISIC-nomenklaturen ex gruppe 6112)
7 Direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 2)
(Former for virksomhed, der er nævnt i artikel 2, litra A, litra c) eller e), litra B, litra b), litra C eller D)
De pågældende former for virksomhed består særligt i:
— at udleje jernbanevogne til personbefordring eller godstransport
— at optræde som mellemled ved køb, salg eller leje af fartøjer
— at udarbejde, forhandle og afslutte kontrakter vedrørende befordring af emigranter
— for deponentens regning at modtage alle former for genstande og varer, uanset om disse er underlagt
toldbehandling, til opbevaring i toldoplag, pakhuse, møbelopbevaringsmagasiner, kølehuse, siloer osv.
— til deponenten at udstede et dokument vedrørende den genstand eller vare, som er modtaget til opbeva-
ring
— at stille folde, foder og salgssteder til rådighed for kvæg under midlertidig opstaldning, enten før salget
eller i transit til eller fra et marked
— at udføre kontrol eller teknisk besigtigelse af motorkøretøjer
— at måle og veje varer.
85
BILAG V
Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
V. 1. LÆGE
5.1.1. Beviser for medicinsk grunduddannelse
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager
uddannelsesbeviset
Referenceda-
to
België/Belgi-
que/ Belgien
Diploma van arts/
Diplôme de docteur
en médecine
— Les universités/De
universiteiten
— Le Jury compétent
d'enseignement de la
Communauté françai-
se/De bevoegde Exa-
mencommissie van
de Vlaamse Ge-
meenschap
20. december
1976
България Диплома за висше
образование на
образователно-
квалификационна
степен »магистър«
по »Медицина« и
професионална
квалификация
»Магистър-лекар«
Медицински
факултет във Висше
медицинско
училище
(Медицински
университет, Висш
медицински
институт в
Република
България)
1. januar 2007
Česká republi-
ka
Diplom o ukončení
studia ve studijním
programu všeobecné
lékařství (doktor
medicíny, MUDr.)
Lékářská fakulta uni-
verzity v České repu-
blice
— Vysvědčení o státní rigo-
rózní zkoušce
1. maj 2004
Danmark Bevis for bestået læ-
gevidenskabelig em-
bedseksamen
Medicinsk universi-
tetsfakultet
— Autorisation som læge,
udstedt af Sundhedsstyrel-
sen og
— Tilladelse til selvstæn-
digt virke som læge (doku-
mentation for gennemført
praktisk uddannelse), ud-
stedt af Sundhedsstyrelsen
20. december
1976
Deutschland — Zeugnis über die
Ärztliche Prüfung
Zuständige Behörden 20. december
1976
86
— Zeugnis über die
Ärztliche Staatsprü-
fung und Zeugnis
über die Vorberei-
tungszeit als Medi-
zinalassistent, so-
weit diese nach den
deutschen Recht-
svorschriften noch
für den Abschluss
der ärztlichen Aus-
bildung vorgesehen
war
Eesti Diplom arstiteaduse
õppekava läbimise
kohta
Tartu Ülikool 1. maj 2004
Ελλάς Πτυχίo Iατρικής — Iατρική Σχoλή
Παvεπιστημίoυ,
— Σχoλή Επιστημώv
Υγείας, Τμήμα
Iατρικής
Παvεπιστημίoυ
1. januar 1981
España Título de Licenciado
en Medicina y Ciru-
gía
— Ministerio de
Educación y Cultura
— El rector de una
Universidad
1. januar 1986
France Diplôme d'Etat de
docteur en médecine
Universités 20. december
1976
Hrvatska Diploma »doktor
medicine/doktorica
medicine«
Medicinski fakulteti
sveučilišta u Republi-
ci Hrvatskoj
1. juli 2013
Ireland Primary qualificati-
on
Competent exami-
ning body
Certificate of experience 20. december
1976
Italia Diploma di laurea in
medicina e chirurgia
Università Diploma di abilitazione
all'esercizio della medicina
e chirurgia
20. december
1976
Κύπρος Πιστοποιητικό
Εγγραφής Ιατρού
Ιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004
Latvija ārsta diploms Universitātes tipa
augstskola
1. maj 2004
Lietuva Aukštojo mokslo di-
plomas, nurodantis
suteiktą gydytojo
kvalifikaciją
Universitetas Internatūros pažymėjimas,
nurodantis suteiktą medici-
nos gydytojo profesinę kva-
lifikaciją
1. maj 2004
87
Luxembourg Diplôme d'Etat de
docteur en médeci-
ne, chirurgie et ac-
couchements,
Jury d'examen d'Etat Certificat de stage 20. december
1976
Magyarország Általános orvos
oklevél (doctor me-
dicinae univer- sae,
röv. : dr. med. univ.)
Egyetem 1. maj 2004
Malta Lawrja ta' Tabib tal-
Medi- ċina u l-Ki-
rurġija
Universita’ ta' Malta Ċertifikat ta' reġistrazzjoni
maħruġ mill-Kunsill Medi-
ku
1. maj 2004
Nederland Getuigschrift van
met goed gevolg af-
gelegd artsexamen
Faculteit Geneeskun-
de
20. december
1976
Österreich 1. Urkunde über die
Verleihung des aka-
demischen Grades
Doktor der gesam-
ten Heilkunde (bzw.
Doctor medicinae
universae,
Dr.med.univ.)
1. Medizinische Fa-
kultät einer Universi-
tät
1. januar 1994
2. Diplom über die
spezifische Ausbil-
dung zum Arzt für
Allgemeinmedizin
bzw. Facharztdi-
plom
2. Österreichische
Ärztekammer
Polska Dyplom ukończenia
studiów wyższych
na kierunku lekar-
skim z tytułem »le-
karza«
1. Akademia Me-
dyczna
2. Uniwersytet Me-
dyczny
3. Collegium Medi-
cum Uniwersytetu
Jagiellońskiego
Lekarski Egzamin Państwo-
wy
1. maj 2004
Portugal Carta de Curso de li-
cenciatura em medi-
cina
Universidades Diploma comprovativo da
conclusão do internato geral
emitido pelo Ministério da
Saúde
1. januar 1986
România Diplomă de licență
de doctor medic
Universități 1. januar 2007
Slovenija Diploma, s katero se
podeljuje strokovni
naslov »doktor me-
Univerza 1. maj 2004
88
dicine/doktorica me-
dicine«
Slovensko Vysokoškolský di-
plom o udelení aka-
demického titulu
»doktor medicíny«
(»MUDr.«)
Vysoká škola 1. maj 2004
Suomi/ Fin-
land
Lääketieteen lisen-
siaatin tutkinto/
Medicine licentiate-
xamen
— Helsingin yliopi-
sto/Helsingfors uni-
versitet
— Kuopion yliopisto
— Oulun yliopisto
— Tampereen yliopi-
sto
— Turun yliopisto
Todistus lääkärin peruster-
veydenhuollon lisäkoulu-
tuksesta/Examenbevis om
tilläggsutbildning för läkare
inom primärvården
1. januar 1994
Sverige Läkarexamen Universitet Bevis om praktisk utbild-
ning som utfärdas av So-
cialstyrelsen
1. januar 1994
United King-
dom
Primary qualificati-
on
Competent exami-
ning body
Certificate of experience 20. december
1976
5.1.2. Beviser for uddannelse som speciallæge
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato
België/Belgique/
Belgien
Bijzondere beroepstitel van ge-
neesheer-specialist/Titre pro-
fessionnel particulier de méde-
cin spécialiste
Minister bevoegd voor
Volksgezondheid/Ministre
de la Santé publique
20. december 1976
България Свидетелство за призната
специалност
Медицински университет,
Висш медицински
институт или
Военномедицин-ска
академия
1. januar 2007
Česká republika Diplom o specializaci Ministerstvo zdravotnictví 1. maj 2004
Danmark Bevis for tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge
Sundhedsstyrelsen 20. december 1976
Deutschland Fachärztliche Anerkennung Landesärztekammer 20. december 1976
Eesti Residentuuri lõputunnistus
eriarstiabi erialal
Tartu Ülikool 1. maj 2004
Ελλάς Τίτλoς Iατρικής Ειδικότητας 1. Νoμαρχιακή
Αυτoδιoίκηση
1. januar 1981
2. Νoμαρχία
España Título de Especialista Ministerio de Educación y
Cultura
1. januar 1986
89
France 1. Certificat d'études spéciales
de médecine
1. Universités 20. december 1976
2. Attestation de médecin spé-
cialiste qualifié
2. Conseil de l'Ordre des
médecins
3. Certificat d'études spéciales
de médecine
3. Universités
4. Diplôme d'études spécialisé-
es ou spécialisation complé-
mentaire qualifiante de médeci-
ne
4. Universités
Hrvatska Diploma o specijalističkom
usavršavanju
Ministarstvo nadležno za
zdravstvo
1. juli 2013
Ireland Certificate of Specialist doctor Competent authority 20. december 1976
Italia Diploma di medico specialista Università 20. december 1976
Κύπρος Πιστοποιητικό Αναγνώρισης
Ειδικότητας
Ιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004
Latvija »Sertifikāts«—kompetentu ie-
stāžu izsniegts dokuments, kas
apliecina, ka persona ir nokār-
tojusi sertifikācijas eksāmenu
specialitātē
Latvijas Ārstu biedrība
Latvijas Ārstniecības perso-
nu profesionālo organizāciju
savienība
1. maj 2004
Lietuva Rezidentūros pažymėjimas, nu-
rodantis suteiktą gydytojo spe-
cialisto profesinę kvalifikaciją
Universitetas 1. maj 2004
Luxembourg Certificat de médecin spéciali-
ste
Ministre de la Santé publi-
que
20. december 1976
Magyarország Szakorvosi bizonyítvány Az Egészségügyi, Szociális
és Családügyi Minisztérium
illetékes testülete
1. maj 2004
Malta Ċertifikat ta' Speċjalista Medi-
ku
Kumitat ta' Approvazzjoni
dwar Speċjalisti
1. maj 2004
Nederland Bewijs van inschrijving in een
Specialistenregister
— Medisch Specialisten Re-
gistratie Commissie
(MSRC) van de Koninklijke
Nederlandsche Maatschappij
tot Bevordering der Gene-
eskunst
— Sociaal-Geneeskundigen
Registratie Commissie van
de Koninklijke Nederlands-
che Maatschappij tot Bevor-
dering der Geneeskunst
20. december 1976
Österreich Facharztdiplom Österreichische Ärztekam-
mer
1. januar 1994
90
Polska Dyplom uzyskania tytułu spec-
jalisty
Centrum Egzaminów Me-
dycznych
1. maj 2004
Portugal 1. Grau de assistente 1. Ministério da Saúde 1. januar 1986
2. Titulo de especialista 2. Ordem dos Médicos
România Certificat de medic specialist Ministerul Sănătății Publici 1. januar 2007
Slovenija Potrdilo o opravljenem specia-
lističnem izpitu
1. Ministrstvo za zdravje 1. maj 2004
2. Zdravniška zbornica Slo-
venije
Slovensko Diplom o špecializácii Slovenská zdravotnícka uni-
verzita
1. maj 2004
Suomi/ Finland Erikoislääkärin tutkinto/
Specialläkarexamen
1. Helsingin yliopisto/
Helsingfors universitet
1. januar 1994
2. Kuopion yliopisto
3. Oulun yliopisto
4. Tampereen yliopisto
5. Turun yliopisto
Sverige Bevis om specialkompetens
som läkare, utfärdat av Social-
styrelsen
Socialstyrelsen 1. januar 1994
United Kingdom Certificate of Completion of
specialist training
Competent authority 20. december 1976
5.1.3. Benævnelser for speciallægeuddannelsen
Land Anæstesiologi
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 3 år
Kirurgi eller kirurgiske sygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Anesthésie-réanimation/
Anesthesie reanimatie
Chirurgie/Heelkunde
България Анестезиология и интензивно
лечение
Хирургия
Česká republika Anesteziologie a resuscitace Chirurgie
Danmark Anæstesiologi Kirurgi eller kirurgiske sygdomme
Deutschland Anästhesiologie (Allgemeine) Chirurgie
Eesti Anestesioloogia Üldkirurgia
Ελλάς Αvαισθησιoλoγία Χειρoυργική
España Anestesiología y Reanimación Cirugía general y del aparato digestivo
France Anesthésiologie-Réanimation
chirurgicale
Chirurgie générale
Hrvatska Anesteziologija, reanimatologi-
ja i intenzivna medicina
Opća kirurgija
91
Ireland Anaesthesia Cirugía general
Italia Anestesia e rianimazione Chirurgia generale
Κύπρος Αναισθησιολογία Γενική Χειρουργική
Latvija Anestezioloģija un reanimatolo-
ģija
Ķirurģija
Lietuva Anesteziologija reanimatologija Chirurgija
Luxembourg Anesthésie-réanimation Chirurgie générale
Magyarország Aneszteziológia és intenzív te-
rápia
Sebészet
Malta Anesteżija u Kura Intensiva Kirurġija Ġenerali
Nederland Anesthesiologie Heelkunde
Österreich Anästhesiologie und Intensiv-
medizin
Chirurgie
Polska Anestezjologia i intensywna te-
rapia
Chirurgia ogólna
Portugal Anestesiologia Cirurgia geral
România Anestezie și terapie intensivă Chirurgie generală
Slovenija Anesteziologija, reanimatologi-
ja in perioperativna intenzivna
medicina
Splošna kirurgija
Slovensko Anestéziológia a intenzívna me-
dicína
Chirurgia
Suomi/Finland Anestesiologia ja tehohoito/
Anestesiologi och intensivvård
Yleiskirurgia/Allmän kirurgi
Sverige Anestesi och intensivvård Kirurgi
United Kingdom Anaesthetics General surgery
Land Neurokirurgi eller kirurgiske
nervesygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 5 år
Gynækologi og obstetrik eller kvinde-
sygdomme og fødselshjælp
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique/Gynaecolo-
gie en verloskunde
България Неврохирургия Акушерство, гинекология и
репродуктивна медицина
Česká republika Neurochirurgie Gynekologie a porodnictví
Danmark Neurokirurgi eller kirurgiske
nervesygdomme
Gynækologi og obstetrik eller kvinde-
sygdomme og fødselshjælp
Deutschland Neurochirurgie Frauenheilkunde und Geburtshilfe
Eesti Neurokirurgia Sünnitusabi ja günekoloogia
Ελλάς Νευρoχειρoυργική Μαιευτική-Γυvαικoλoγία
España Neurocirugía Obstetricia y ginecología
France Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique
92
Hrvatska Neurokirurgija Ginekologija i opstetricija
Ireland Neurosurgery Obstetrics and gynaecology
Italia Neurochirurgia Ginecologia e ostetricia
Κύπρος Νευροχειρουργική Μαιευτική — Γυναικολογία
Latvija Neiroķirurģija Ginekoloģija un dzemdniecība
Lietuva Neurochirurgija Akušerija ginekologija
Luxembourg Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique
Magyarország Idegsebészet Szülészet-nőgyógyászat
Malta Newrokirurġija Ostetriċja u Ġinekoloġija
Nederland Neurochirurgie Verloskunde en gynaecologie
Österreich Neurochirurgie Frauenheilkunde und Geburtshilfe
Polska Neurochirurgia Położnictwo i ginekologia
Portugal Neurocirurgia Ginecologia e obstetricia
România Neurochirurgie Obstetrică-ginecologie
Slovenija Nevrokirurgija Ginekologija in porodništvo
Slovensko Neurochirurgia Gynekológia a pôrodníctvo
Suomi/Finland Neurokirurgia/Neurokirurgi Naistentaudit ja synnytykset/Kvinno-
sjukdomar och förlossningar
Sverige Neurokirurgi Obstetrik och gynekologi
United Kingdom Neurosurgery Obstetrics and gynaecology
Land Intern medicin
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 5 år
Oftalmologi eller øjensygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Médecine interne/Inwendige ge-
neeskunde
Ophtalmologie/Oftalmologie
България Вътрешни болести Очни болести
Česká republika Vnitřní lékařství Oftalmologie
Danmark Intern medicin Oftalmologi eller øjensygdomme
Deutschland Innere Medizin Augenheilkunde
Eesti Sisehaigused Oftalmoloogia
Ελλάς Παθoλoγία Οφθαλμoλoγία
España Medicina interna Oftalmología
France Médecine interne Ophtalmologie
Hrvatska Opća interna medicina Oftalmologija i optometrija
Ireland General medicine Ophthalmic surgery
Italia Medicina interna Oftalmologia
Κύπρος Παθoλoγία Οφθαλμολογία
Latvija Internā medicīna Oftalmoloģija
93
Lietuva Vidaus ligos Oftalmologija
Luxembourg Médecine interne Ophtalmologie
Magyarország Belgyógyászat Szemészet
Malta Mediċina Interna Oftalmoloġija
Nederland Interne geneeskunde Oogheelkunde
Österreich Innere Medizin Augenheilkunde und Optometrie
Polska Choroby wewnętrzne Okulistyka
Portugal Medicina interna Oftalmologia
România Medicină internă Oftalmologie
Slovenija Interna medicina Oftalmologija
Slovensko Vnútorné lekárstvo Oftalmológia
Suomi/Finland Sisätaudit/Inre medicin Silmätaudit/Ögonsjukdomar
Sverige Internmedicine Ögonsjukdomar (oftalmologi)
United Kingdom General (internal) medicine Ophthalmology
Land Oto-rhino-laryngologi eller
øre-næse-halssygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 3 år
Pædiatri eller sygdomme hos børn
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Oto-rhino-laryngologie/Otorhi-
nolaryngologie
Pédiatrie/Pediatrie
България Ушно-носно-гърлени болести Детски болести
Česká republika Otorinolaryngologie Dětské lékařství
Danmark Oto-rhino-laryngologi eller øre-
næse-halssygdomme
Pædiatri eller sygdomme hos børn
Deutschland Hals-Nasen-Ohrenheilkunde Kinder — und Jugendheilkunde
Eesti Otorinolarüngoloogia Pediaatria
Ελλάς Ωτoριvoλαρυγγoλoγία Παιδιατρική
España Otorrinolaringología PediatrÍa y sus áreas especÍfIcas
France Oto-rhino-laryngologie Pédiatrie
Hrvatska Otorinolaringologija Pedijatrija
Ireland Otolaryngology Paediatrics
Italia Otorinolaringoiatria Pédiatria
Κύπρος Ωτορινολαρυγγολογία Παιδιατρική
Latvija Otolaringoloģija Pediatrija
Lietuva Otorinolaringologija Vaikų ligos
Luxembourg Oto-rhino-laryngologie Pédiatrie
Magyarország Fül-orr-gégegyógyászat Csecsemő- és gyermekgyógyászat
Malta Otorinolaringoloġija Pedjatrija
Nederland Keel-, neus- en oorheelkunde Kindergeneeskunde
94
Österreich Hals-, Nasen-und Ohrenkrank-
heiten
Kinder — und Jugendheilkunde
Polska Otorynolaryngologia Pediatria
Portugal Otorrinolaringologia Pediatria
România Otorinolaringologie Pediatrie
Slovenija Otorinolaringológija Pediatrija
Slovensko Otorinolaryngológia Pediatria
Suomi/Finland Korva-, nenä- ja kurkkutaudit/
Öron-, näs- och halssjukdomar
Lastentaudit/Barnsjukdomar
Sverige Öron-, näs- och halssjukdomar
(oto-rhino-laryngologi)
Barn- och ungdomsmedicin
United Kingdom Otolaryngology Paediatrics
Land Medicinske lungesygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Urologi
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Pneumologie Urologie
България Пневмология и фтизиатрия Урология
Česká republika Tuberkulóza a respirační nemo-
ci
Urologie
Danmark Medicinske lungesygdomme Urologi eller urinvejenes kirurgiske syg-
domme
Deutschland Pneumologie Urologie
Eesti Pulmonoloogia Uroloogia
Ελλάς Φυματιoλoγία- Πvευμovoλoγία Ουρoλoγία
España Neumología Urología
France Pneumologie Urologie
Hrvatska Pulmologija Urologija
Ireland Respiratory medicine Urology
Italia Malattie dell'apparato respirato-
rio
Urologia
Κύπρος Πνευμονολογία —
Φυματιολογία
Ουρολογία
Latvija Ftiziopneimonoloģija Uroloģija
Lietuva Pulmonologija Urologija
Luxembourg Pneumologie Urologie
Magyarország Tüdőgyógyászat Urológia
Malta Mediċina Respiratorja Uroloġija
Nederland Longziekten en tuberculose Urologie
Österreich Lungenkrankheiten Urologie
Polska Choroby płuc Urologia
Portugal Pneumologia Urologia
95
România Pneumologie Urologie
Slovenija Pnevmologija Urologija
Slovensko Pneumológia a ftizeológia Urológia
Suomi/Finland Keuhkosairaudet ja allergologia/
Lungsjukdomar och allergologi
Urologia/Urologi
Sverige Lungsjukdomar (pneumologi) Urologi
United Kingdom Respiratory medicine Urology
Land Ortopædisk kirurgi
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 5 år
Patologisk anatomi eller vævs- og cel-
leundersøgelser
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Chirurgie orthopédique/Orthope-
dische heelkunde
Anatomie pathologique/Pathologische
anatomie
България Ортопедия и травматология Обща и клинична патология
Česká republika Ortopedie Patologická anatomie
Danmark Ortopædisk kirurgi Patologisk anatomi eller vævs- og cel-
leundersøgelser
Deutschland Orthopädie (und Unfallchirur-
gie)
Pathologie
Eesti Ortopeedia Patoloogia
Ελλάς Ορθoπεδική Παθoλoγική Αvατoμική
España Cirugía ortopédica y traumatolo-
gía
Anatomía patológica
France Chirurgie orthopédique et trau-
matologie
Anatomie et cytologie pathologiques
Hrvatska Ortopedija i traumatologija Patologija
Ireland Trauma and orthopaedic surgery Morbid anatomy and histopathology
Italia Ortopedia e traumatologia Anatomia patologica
Κύπρος Ορθοπεδική Παθολογοανατομία — Ιστολογία
Latvija Traumatoloģija un ortopēdija Patoloģija
Lietuva Ortopedija traumatologija Patologija
Luxembourg Orthopédie Anatomie pathologique
Magyarország Ortopédia Patológia
Malta Kirurġija Ortopedika Istopatoloġija
Nederland Orthopedie Pathologie
Österreich Orthopädie und Orthopädische
Chirurgie
Pathologie
Polska Ortopedia i traumatologia narzą-
du ruchu
Patomorfologia
Portugal Ortopedia Anatomia patologica
România Ortopedie și traumatologie Anatomie patologică
Slovenija Ortopedska kirurgija Anatomska patologija in citopatologija
96
Slovensko Ortopédia Patologická anatómia
Suomi/Finland Ortopedia ja traumatologia/Orto-
pedi och traumatologi
Patologia/Patologi
Sverige Ortopedi Klinisk patologi
United Kingdom Trauma and orthopaedic surgery Histopathology
Land Neurologi eller medicinske ner-
vesygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Psykiatri
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Neurologie Psychiatrie de l'adulte/Volwassen psy-
chiatrie
България Нервни болести Психиатрия
Česká republika Neurologie Psychiatrie
Danmark Neurologi eller medicinske ner-
vesygdomme
Psykiatri
Deutschland Neurologie Psychiatrie und Psychotherapie
Eesti Neuroloogia Psühhiaatria
Ελλάς Νευρoλoγία Ψυχιατρική
España Neurología Psiquiatría
France Neurologie Psychiatrie
Hrvatska Neurologija Psihijatrija
Ireland Neurology Psychiatry
Italia Neurologia Psichiatria
Κύπρος Νευρολογία Ψυχιατρική
Latvija Neiroloģija Psihiatrija
Lietuva Neurologija Psichiatrija
Luxembourg Neurologie Psychiatrie
Magyarország Neurológia Pszichiátria
Malta Newroloġija Psikjatrija
Nederland Neurologie Psychiatrie
Österreich Neurologie Psychiatrie
Polska Neurologia Psychiatria
Portugal Neurologia Psiquiatria
România Neurologie Psihiatrie
Slovenija Nevrologija Psihiatrija
Slovensko Neurológia Psychiatria
Suomi/Finland Neurologia/Neurologi Psykiatria/Psykiatri
Sverige Neurologi Psykiatri
United Kingdom Neurology General psychiatry
97
Land Diagnostik radiologi eller røntgen-
undersøgelse
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Onkologi
Uddannelsens mindstevarighed:
4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Radiodiagnostic/Röntgendiagnose Radiothérapie-oncologie/Radiothe-
rapie-oncologie
България Образна диагностика Лъчелечение
Česká republika Radiologie a zobrazovací metody Radiační onkologie
Danmark Diagnostik radiologi eller røntgenun-
dersøgelse
Onkologi
Deutschland (Diagnostische) Radiologie Strahlentherapie
Eesti Radioloogia Onkoloogia
Ελλάς Ακτιvoδιαγvωστική Ακτιvoθεραπευτική — Ογκολογία
España Radiodiagnóstico Oncología radioterápica
France Radiodiagnostic et imagerie médicale Oncologie radiothérapique
Hrvatska Klinička radiologija Onkologija i radioterapija
Ireland Diagnostic radiology Radiation oncology
Italia Radiodiagnostica Radioterapia
Κύπρος Ακτινολογία Ακτινοθεραπευτική Ογκολογία
Latvija Diagnostiskā radioloģija Terapeitiskā radioloģija
Lietuva Radiologija Onkologija radioterapija
Luxembourg Radiodiagnostic Radiothérapie
Magyarország Radiológia Sugárterápia
Malta Radjoloġija Onkoloġija u Radjoterapija
Nederland Radiologie Radiotherapie
Österreich Medizinische Radiologie-Diagnostik Strahlentherapie — Radioonkolo-
gie
Polska Radiologia i diagnostyka obrazowa Radioterapia onkologiczna
Portugal Radiodiagnóstico Radioterapia
România Radiologie-imagistică medicală Radioterapie
Slovenija Radiologija Radioterapija in onkologija
Slovensko Rádiológia Radiačná onkológia
Suomi/Finland Radiologia/Radiologi Syöpätaudit/Cancersjukdomar
Sverige Medicinsk radiologi Tumörsjukdomar (allmän onkolo-
gi)
United Kingdom Clinical radiology Clinical oncology
Land Plastikkirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5
år
Klinisk biologi
Uddannelsens mindstevarighed:
4 år
Benævnelse Benævnelse
98
Belgique/België/Belgien Chirurgie plastique, reconstructrice et
esthétique/Plastische, reconstructieve
en esthetische heelkunde
Biologie clinique/Klinische biolo-
gie
България Пластично-възстановителна
хирургия
Клинична лаборатория
Česká republika Plastická chirurgie
Danmark Plastikkirurgi
Deutschland Plastische (und Ästhetische) Chirurgie
Eesti Plastika- ja rekonstruktiivkirurgia Laborimeditsiin
Ελλάς Πλαστική Χειρoυργική Χειρουργική Θώρακος
España Cirugía plástica, estética y reparadora Análisis clínicos
France Chirurgie plastique, reconstructrice et
esthétique
Biologie médicale
Hrvatska Plastična, rekonstrukcijska i estetska
kirurgija
Ireland Plastic, reconstructive and aesthetic
surgery
Italia Chirurgia plastica e ricostruttiva Patologia clinica
Κύπρος Πλαστική Χειρουργική
Latvija Plastiskā ķirurģija
Lietuva Plastinė ir rekonstrukcinė chirurgija Laboratorinė medicina
Luxembourg Chirurgie plastique Biologie clinique
Magyarország Plasztikai (égési) sebészet Orvosi laboratóriumi diagnosztika
Malta Kirurġija Plastika
Nederland Plastische chirurgie
Österreich Plastische Chirurgie Medizinische Biologie
Polska Chirurgia plastyczna Diagnostyka laboratoryjna
Portugal Cirurgia plástica e reconstrutiva Patologia clínica
România Chirurgie plastică — microchirurgie
reconstructivă
Medicină de laborator
Slovenija Plastična, rekonstrukcijska in estetska
kirurgija
Slovensko Plastická chirurgia Laboratórna medicína
Suomi/Finland Plastiikkakirurgia/Plastikkirurgi
Sverige Plastikkirurgi
United Kingdom Cirugía plástica
Land Klinisk mikrobiologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Klinisk biokemi
Uddannelsens mindstevarighed:
4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България Микробиология Биохимия
99
Česká republika Lékařská mikrobiologie Klinická biochemie
Danmark Klinisk mikrobiologi Klinisk biokemi
Deutschland Mikrobiologie (Virologie) und Infek-
tionsepidemiologie
Laboratoriumsmedizin
Eesti
Ελλάς 1. Iατρική Βιoπαθoλoγία
2. Μικρoβιoλoγία
España Microbiología y parasitología Bioquímica clínica
France
Hrvatska Klinička mikrobiologija
Ireland Microbiology Chemical pathology
Italia Microbiologia e virologia Biochimica clinica
Κύπρος Μικροβιολογία
Latvija Mikrobioloģija
Lietuva
Luxembourg Microbiologie Chimie biologique
Magyarország Orvosi mikrobiológia
Malta Mikrobijoloġija Patoloġija Kimika
Nederland Medische microbiologie Klinische chemie
Österreich Hygiene und Mikrobiologie Medizinische und Chemische La-
bordiagnostik
Polska Mikrobiologia lekarska
Portugal
România
Slovenija Klinična mikrobiologija Medicinska biokemija
Slovensko Klinická mikrobiológia Klinická biochémia
Suomi/Finland Kliininen mikrobiologia/Klinisk mi-
krobiologi
Kliininen kemia/Klinisk kemi
Sverige Klinisk bakteriologi Klinisk kemi
United Kingdom Medical microbiology and virology Chemical pathology
Land Klinisk immunologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Thoraxkirurgi eller brysthulens
kirurgiske sygdomme
Uddannelsens mindstevarighed:
5 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Chirurgie thoracique/Heelkunde
op de thorax (1)
България Клинична имунология Имунология Гръдна хирургия
Кардиохирургия
Česká republika Alergologie a klinická imunologie Kardiochirurgie
Danmark Klinisk immunologi Thoraxkirurgi eller brysthulens ki-
rurgiske sygdomme
100
Deutschland Thoraxchirurgie
Eesti Torakaalkirurgia
Ελλάς Χειρουργική Θώρακος
España Inmunología Cirugía torácica
France Chirurgie thoracique et cardiova-
sculaire
Hrvatska Alergologija i klinička imunologija
Ireland Immunology (clinical and laboratory) Thoracic surgery
Italia Chirurgia toracica; Cardiochirur-
gia
Κύπρος Ανοσολογία Χειρουργική Θώρακος
Latvija Imunoloģija Torakālā ķirurģija
Lietuva Krūtinės chirurgija
Luxembourg Immunologie Chirurgie thoracique
Magyarország Allergológia és klinikai immunológia Mellkassebészet
Malta Immunoloġija Kirurġija Kardjo-Toraċika
Nederland Cardio-thoracale chirurgie
Österreich Immunologie
Polska Immunologia kliniczna Chirurgia klatki piersiowej
Portugal Cirurgia cardiotorácica
România Chirurgie toracică
Slovenija Torakalna kirurgija
Slovensko Klinická imunológia a alergológia Hrudníková chirurgia
Suomi/Finland Sydän-ja rintaelinkirurgia/Hjärt-
och thoraxkirurgi
Sverige Klinisk immunologi Thoraxkirurgi
United Kingdom Immunology Cardo-thoracic surgery
(1) 1. januar 1983.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Pædiatrisk kirurgi
Uddannelsens mindstevarighed: 5
år
Karkirurgi eller kirurgiske blod-
karsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 5
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Chirurgie des vaisseaux/Bloedva-
tenheelkunde (1)
България Детска хирургия Съдова хирургия
Česká republika Dětská chirurgie Cévní chirurgie
Danmark Karkirurgi eller kirurgiske blodkar-
sygdomme
Deutschland Kinderchirurgie Gefäßchirurgie
101
Eesti Lastekirurgia Kardiovaskulaarkirurgia
Ελλάς Χειρoυργική Παίδωv Αγγειoχειρoυργική
España Cirugía pediátrica Angiología y cirugía vascular
France Chirurgie infantile Chirurgie vasculaire
Hrvatska Dječja kirurgija Vaskularna kirurgija
Ireland Paediatric surgery
Italia Chirurgia pediatrica Chirurgia vascolare
Κύπρος Χειρουργική Παίδων Χειρουργική Αγγείων
Latvija Bērnu ķirurģija Asinsvadu ķirurģija
Lietuva Vaikų chirurgija Kraujagyslių chirurgija
Luxembourg Chirurgie pédiatrique Chirurgie vasculaire
Magyarország Gyermeksebészet Érsebészet
Malta Kirurgija Pedjatrika Kirurġija Vaskolari
Nederland
Österreich Kinderchirurgie
Polska Chirurgia dziecięca Chirurgia naczyniowa
Portugal Cirurgia pediátrica Cirurgia vascular
România Chirurgie pediatrică Chirurgie vasculară
Slovenija Kardiovaskularna kirurgija
Slovensko Detská chirurgia Cievna chirurgia
Suomi/Finland Lastenkirurgia/Barnkirurgi Verisuonikirurgia/Kärlkirurgi
Sverige Barn- och ungdomskirurgi
United Kingdom Paediatric surgery
(1) 1. januar 1983.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Kardiologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Medicinsk gastroenterologi eller
medicinske mavetarmsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Cardiologie Gastro-entérologie/Gastroenterolo-
gie
България Кардиология Гастроентерология
Česká republika Kardiologie Gastroenterologie
Danmark Kardiologi Medicinsk gastroenterologi eller
medicinske mavetarmsygdomme
Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt
Kardiologie
Innere Medizin und Schwerpunkt
Gastroenterologie
Eesti Kardioloogia Gastroenteroloogia
Ελλάς Καρδιoλoγία Γαστρεvτερoλoγία
España Cardiología Aparato digestivo
102
France Pathologie cardio-vasculaire Gastro-entérologie et hépatologie
Hrvatska Kardiologija Gastroenterologija
Ireland Cardiology Gastro-enterology
Italia Cardiologia Gastroenterologia
Κύπρος Καρδιολογία Γαστρεντερολογία
Latvija Kardioloģija Gastroenteroloģija
Lietuva Kardiologija Gastroenterologija
Luxembourg Cardiologie et angiologie Gastro-enterologie
Magyarország Kardiológia Gasztroenterológia
Malta Kardjoloġija Gastroenteroloġija
Nederland Cardiologie Leer van maag-darm-leverziekten
Österreich
Polska Kardiologia Gastrenterologia
Portugal Cardiologia Gastrenterologia
România Cardiologie Gastroenterologie
Slovenija Gastroenterologija
Slovensko Kardiológia Gastroenterológia
Suomi/Finland Kardiologia/Kardiologi Gastroenterologia/Gastroenterologi
Sverige Kardiologi Medicinsk gastroenterologi och he-
patologi
United Kingdom Cardiology Gastro-enterology
Land Rheumatologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Hæmatologi eller blodsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Rhumathologie/reumatologie
България Ревматология Трансфузионна хематология
Česká republika Revmatologie Hematologie a transfúzní lékařství
Danmark Reumatologi Hæmatologi eller blodsygdomme
Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt
Rheumatologie
Innere Medizin und Schwerpunkt
Hämatologie und Onkologie
Eesti Reumatoloogia Hematoloogia
Ελλάς Ρευματoλoγία Αιματoλoγία
España Reumatología Hematología y hemoterapia
France Rhumatologie
Hrvatska Reumatologija Hematologija
Ireland Rheumatology Haematology (clinical and laborato-
ry)
Italia Reumatologia Ematologia
103
Κύπρος Ρευματολογία Αιματολογία
Latvija Reimatoloģija Hematoloģija
Lietuva Reumatologija Hematologija
Luxembourg Rhumatologie Hématologie
Magyarország Reumatológia Haematológia
Malta Rewmatoloġija Ematoloġija
Nederland Reumatologie
Österreich
Polska Reumatologia Hematologia
Portugal Reumatologia Imuno-hemoterapia
România Reumatologie Hematologie
Slovenija
Slovensko Reumatológia Hematológia a transfúziológia
Suomi/Finland Reumatologia/Reumatologi Kliininen hematologia/Klinisk he-
matologi
Sverige Reumatologi Hematologi
United Kingdom Rheumatology Haematology
Land Medicinsk endokrinologi eller
medicinske hormonsygdomme
Uddannelsens mindstevarighed:
3 år
Fysioterapi
Uddannelsens mindstevarighed: 3
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Médecine physique et réadaptation/
Fysische geneeskunde en revalidatie
България Ендокринология и болести на
обмяната
Физикална и рехабилитационна
медицина
Česká republika Endokrinologie Rehabilitační a fyzikální medicína
Danmark Medicinsk endokrinologi eller me-
dicinske hormonsygdomme
Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt
Endokrinologie und Diabetologie
Physikalische und Rehabilitative Me-
dizin
Eesti Endokrinoloogia Taastusravi ja füsiaatria
Ελλάς Εvδoκριvoλoγία Φυσική Iατρική και Απoκατάσταση
España Endocrinología y nutrición Medicina física y rehabilitación
France Endocrinologie, maladies métaboli-
ques
Rééducation et réadaptation fonctio-
nnelles
Hrvatska Endokrinologija i dijabetologija Fizikalna medicina i rehabilitacija
Ireland Endocrinology and diabetes melli-
tus
Italia Endocrinologia e malattie del ri-
cambio
Medicina fisica e riabilitazione
Κύπρος Ενδοκρινολογία Φυσική Ιατρική και Αποκατάσταση
104
Latvija Endokrinoloģija Rehabilitoloģija Fiziskā rehabilitācija
Fizikālā medicīna
Lietuva Endokrinologija Fizinė medicina ir reabilitacija
Luxembourg Endocrinologie, maladies du méta-
bolisme et de la nutrition
Rééducation et réadaptation fonctio-
nnelles
Magyarország Endokrinológia Fizioterápia
Malta Endokrinoloġija u Dijabete
Nederland Revalidatiegeneeskunde
Österreich Physikalische Medizin
Polska Endokrynologia Rehabilitacja medyczna
Portugal Endocrinologia Fisiatria ou Medicina física e de rea-
bilitação
România Endocrinologie Recuperare, medicină fizică și bal-
neologie
Slovenija Fizikalna in rehabilitacijska medicina
Slovensko Endokrinológia Fyziatria, balneológia a liečebná reha-
bilitácia
Suomi/Finland Endokrinologia/Endokrinologi Fysiatria/Fysiatri
Sverige Endokrina sjukdomar Rehabiliteringsmedicin
United Kingdom Endocrinology and diabetes melli-
tus
Land Neuropsykiatri
Uddannelsens mindstevarighed: 5
år
Dermato-venerologi eller hud- og
kønssygdomme
Uddannelsens mindstevarighed: 3
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Neuropsychiatrie (1) Dermato-vénéréologie/Dermato-ve-
nerologie
България Кожни и венерически болести
Česká republika Dermatovenerologie
Danmark Dermato-venerologi eller hud- og
kønssygdomme
Deutschland Nervenheilkunde (Neurologie und
Psychiatrie)
Haut — und Geschlechtskrankheiten
Eesti Dermatoveneroloogia
Ελλάς Νευρoλoγία — Ψυχιατρική Δερματoλoγία — Αφρoδισιoλoγία
España Dermatología médico-quirúrgica y
venereología
France Neuropsychiatrie (2) Dermatologie et vénéréologie
Hrvatska Dermatologija i venerologija
Ireland
Italia Neuropsichiatria (3) Dermatologia e venerologia
105
Κύπρος Νευρολογία — Ψυχιατρική Δερματολογία — Αφροδισιολογία
Latvija Dermatoloģija un veneroloģija
Lietuva Dermatovenerologija
Luxembourg Neuropsychiatrie (4) Dermato-vénéréologie
Magyarország Bőrgyógyászat
Malta Dermato-venerejoloġija
Nederland Zenuw — en zielsziekten (5) Dermatologie en venerologie
Österreich Neurologie und Psychiatrie Haut- und Geschlechtskrankheiten
Polska Dermatologia i wenerologia
Portugal Dermatovenereologia
România Dermatovenerologie
Slovenija Dermatovenerologija
Slovensko Neuropsychiatria Dermatovenerológia
Suomi/Finland Ihotaudit ja allergologia/Hudsjukdo-
mar och allergologi
Sverige Hud- och könssjukdomar
United Kingdom
(1) 1. august 1987, undtagen for personer, som har påbegyndt uddannelse før denne dato.
(2) 31. december 1971.
(3) 31. oktober 1999.
(4) Der udstedes ikke længere kvalifikationsbeviser for uddannelse påbegyndt efter den 5. marts
1982.
(5) 9. juli 1984.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Radiologi eller røntgenunder-
søgelse
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Psychiatrie infanto-juvénile/Kinder- en
jeugdpsychiatrie
България Радиобиология Детска психиатрия
Česká republika Dětská a dorostová psychiatrie
Danmark Børne- og ungdomspsykiatri
Deutschland Radiologie Kinder- und Jugendpsychiatrie und -psy-
chotherapie
Eesti
Ελλάς Ακτιvoλoγία — Ραδιoλoγία Παιδoψυχιατρική
España Electroradiología
France Electro-radiologie (1) Pédo-psychiatrie
Hrvatska Klinička radiologija Dječja i adolescentna psihijatrija
106
Ireland Radiology Child and adolescent psychiatry
Italia Radiologia (2) Neuropsichiatria infantile
Κύπρος Παιδοψυχιατρική
Latvija Bērnu psihiatrija
Lietuva Vaikų ir paauglių psichiatrija
Luxembourg Électroradiologie (3) Psychiatrie infantile
Magyarország Radiológia Gyermek-és ifjúságpszichiátria
Malta
Nederland Radiologie (4)
Österreich Radiologie
Polska Psychiatria dzieci i młodzieży
Portugal Radiologia Pedopsiquiatria
România Psihiatrie pediatrică
Slovenija Otroška in mladostniška psihiatrija
Slovensko Detská psychiatria
Suomi/Finland Lastenpsykiatria/Barnpsykiatri
Sverige Barn- och ungdomspsykiatri
United Kingdom Child and adolescent psychiatry
(1) 3. december 1971.
(2) 31. oktober 1993.
(3) Der udstedes ikke længere kvalifikationsbeviser for uddannelse påbegyndt efter den 5. marts
1982.
(4) 8. juli 1984.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Geriatri eller alderdommens
sygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Nefrologi eller medicinske nyresyg-
domme
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България Гериатрична медицина Нефрология
Česká republika Geriatrie Nefrologie
Danmark Geriatri eller alderdommens
sygdomme
Nefrologi eller medicinske nyresygdom-
me
Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt Ne-
phrologie
Eesti Nefroloogia
Ελλάς Νεφρoλoγία
España Geriatría Nefrología
France Néphrologie
Hrvatska Nefrologija
107
Ireland Geriatric medicine Nephrology
Italia Geriatria Nefrologia
Κύπρος Γηριατρική Νεφρολογία
Latvija Nefroloģija
Lietuva Geriatrija Nefrologija
Luxembourg Gériatrie Néphrologie
Magyarország Geriátria Nefrológia
Malta Ġerjatrija Nefroloġija
Nederland Klinische geriatrie
Österreich
Polska Geriatria Nefrologia
Portugal Nefrologia
România Geriatrie și gerontologie Nefrologie
Slovenija Nefrologija
Slovensko Geriatria Nefrológia
Suomi/Finland Geriatria/Geriatri Nefrologia/Nefrologi
Sverige Geriatrik Medicinska njursjukdomar (nefrologi)
United Kingdom Geriatrics Renal medicine
Land Infektionsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed:
4 år
Samfundsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4
år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България Инфекциозни болести Социална медицина и здравен
мениджмънт
комунална хигиена
Česká republika Infekční lékařství Hygiena a epidemiologie
Danmark Infektionsmedicin Samfundsmedicin
Deutschland Öffentliches Gesundheitswesen
Eesti Infektsioonhaigused
Ελλάς Κοινωνική Ιατρική
España Medicina preventiva y salud pública
France Santé publique et médecine sociale
Hrvatska Infektologija Javnozdravstvena medicina
Ireland Infectious diseases Public health medicine
Italia Malattie infettive Igiene e medicina preventiva
Κύπρος Λοιμώδη Νοσήματα Υγειονολογία/Κοινοτική Ιατρική
Latvija Infektoloģija
Lietuva Infektologija
Luxembourg Maladies contagieuses Santé publique
Magyarország Infektológia Megelőző orvostan és népegészségtan
108
Malta Mard Infettiv Saħħa Pubblika
Nederland Maatschappij en gezondheid
Österreich Sozialmedizin
Polska Choroby zakaźne Zdrowie publiczne, epidemiologia
Portugal Infecciologia Saúde pública
România Boli infecțioase Sănătate publică și management
Slovenija Infektologija Javno zdravje
Slovensko Infektológia Verejné zdravotníctvo
Suomi/Finland Infektiosairaudet/Infektionssjuk-
domar
Terveydenhuolto/Hälsovård
Sverige Infektionssjukdomar Socialmedicin
United Kingdom Infectious diseases Public health medicine
Land Klinisk farmakologi
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Arbejdsmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Médecine du travail/Arbeidsgeneeskunde
България Клинична фармакология и
терапия
Фармакология
Трудова медицина
Česká republika Klinická farmakologie Pracovní lékařství
Danmark Klinisk farmakologi Arbejdsmedicin
Deutschland Pharmakologie und Toxikolo-
gie
Arbeitsmedizin
Eesti
Ελλάς Iατρική thς Εργασίας
España Farmacología clínica Medicina del trabajo
France Médecine du travail
Hrvatska Klinička farmakologija s toksi-
kologijom
Medicina rada i športa
Ireland Clinical pharmacology and the-
rapeutics
Occupational medicine
Italia Farmacologia Medicina del lavoro
Κύπρος Ιατρική της Εργασίας
Latvija Arodslimības
Lietuva Darbo medicina
Luxembourg Médecine du travail
Magyarország Klinikai farmakológia Foglalkozás-orvostan (üzemorvostan)
Malta Farmakoloġija Klinika u t-Te-
rapewtika
Mediċina Okkupazzjonali
Nederland Arbeid en gezondheid, bedrijfsgenee-
skunde
109
Arbeid en gezondheid, verzekeringsge-
neeskunde
Österreich Pharmakologie und Toxikolo-
gie
Arbeits- und Betriebsmedizin
Polska Farmakologia kliniczna Medycyna pracy
Portugal Medicina do trabalho
România Farmacologie clinică Medicina muncii
Slovenija Medicina dela, prometa in športa
Slovensko Klinická farmakológia Pracovné lekárstvo
Suomi/Finland Kliininen farmakologia ja lää-
kehoito/Klinisk farmakologi
och läkemedelsbehandling
Työterveyshuolto/Företagshälsovård
Sverige Klinisk farmakologi Yrkes- och miljömedicin
United Kingdom Clinical pharmacology and the-
rapeutics
Occupational medicine
Land Medicinsk allergologi eller
medicinske overfølsomheds-
sygdomme
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 3 år
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Médecine nucléaire/Nucleaire geneeskun-
de
България Клинична алергология Нуклеарна медицина
Česká republika Alergologie a klinická imuno-
logie
Nukleární medicína
Danmark Medicinsk allergologi eller me-
dicinske overfølsomhedssyg-
domme
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Deutschland Nuklearmedizin
Eesti
Ελλάς Αλλεργιoλoγία Πυρηvική Iατρική
España Alergología Medicina nuclear
France Médecine nucléaire
Hrvatska Alergologija i klinička imuno-
logija
Nuklearna medicina
Ireland
Italia Allergologia ed immunologia
clinica
Medicina nucleare
Κύπρος Αλλεργιολογία Πυρηνική Ιατρική
Latvija Alergoloģija
110
Lietuva Alergologija ir klinikinė imun-
ologija
Luxembourg Médecine nucléaire
Magyarország Allergológia és klinikai immu-
nológia
Nukleáris medicina (izotóp diagnosztika)
Malta Mediċina Nukleari
Nederland Allergologie en inwendige ge-
neeskunde
Nucleaire geneeskunde
Österreich Nuklearmedizin
Polska Alergologia Medycyna nuklearna
Portugal Imuno-alergologia Medicina nuclear
România Alergologie și imunologie cli-
nică
Medicină nucleară
Slovenija Nuklearna medicina
Slovensko Klinická imunológia a alergo-
lógia
Nukleárna medicína
Suomi/Finland Kliininen fysiologia ja isotooppilääketie-
de/Klinisk fysiologi och nukleärmedicin
Sverige Allergisjukdomar Nukleärmedicin
United Kingdom Nuclear medicine
Land Kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge)
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България Лицево-челюстна хирургия
Česká republika Maxilofaciální chirurgie
Danmark
Deutschland
Eesti
Ελλάς
España Cirugía oral y maxilofacial
France Chirurgie maxillo-faciale et stomatologie
Hrvatska Maksilofacijalna kirurgija
Ireland
Italia Chirurgia maxillo-facciale
Κύπρος
Latvija Mutes, sejas un žokļu ķirurģija
Lietuva Veido ir žandikaulių chirurgija
Luxembourg Chirurgie maxillo-faciale
Magyarország Szájsebészet
Malta
Nederland
111
Österreich Mund- Kiefer- und Gesichtschirurgie
Polska Chirurgia szczekowo-twarzowa
Portugal Cirurgia maxilo-facial
România
Slovenija Maxilofacialna kirurgija
Slovensko Maxilofaciálna chirurgia
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom
Land Klinisk blodtypeserologi
Uddannelsens mindsteva-
righed: 4 år
Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България Клинична хематология
Česká republika
Danmark Klinisk blodtypeserologi (1)
Deutschland
Eesti
Ελλάς
España
France Hématologie
Hrvatska
Ireland
Italia
Κύπρος
Latvija
Lietuva
Luxembourg Hématologie biologique
Magyarország
Malta
Nederland
Österreich
Polska
Portugal Hematologia clinica
România
Slovenija
Slovensko
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom
112
(1) 1. januar 1983, undtagen for personer, som har påbe-
gyndt uddannelse før denne dato og afsluttet den før ud-
gangen af 1988.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Stomatologi
Uddannelsens mindsteva-
righed: 3 år
Dermatologi
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България
Česká republika
Danmark
Deutschland
Eesti
Ελλάς
España Estomatología
France Stomatologie
Hrvatska
Ireland Dermatology
Italia Odontostomatologia (1)
Κύπρος
Latvija
Lietuva
Luxembourg Stomatologie
Magyarország
Malta Dermatoloġija
Nederland
Österreich
Polska
Portugal Estomatologia
România
Slovenija
Slovensko
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom Dermatology
(1) 31. december 1994.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Kønssygdomme Tropemedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
113
Uddannelsens mindsteva-
righed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien
България
Česká republika
Danmark
Deutschland
Eesti
Ελλάς
España
France
Hrvatska
Ireland Genito-urinary medicine Tropical medicine
Italia Medicina tropicale
Κύπρος
Latvija
Lietuva
Luxembourg
Magyarország Trópusi betegségek
Malta Mediċina Uro-ġenetali
Nederland
Österreich Spezifische Prophylaxe und Tropenhygiene
Polska Medycyna transportu
Portugal Medicina tropical
România
Slovenija
Slovensko Tropická medicína
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom Genito-urinary medicine Tropical medicine
Land Kirurgisk gastroenterologi
Uddannelsens mindsteva-
righed: 5 år
Katastrofemedicin
Uddannelsens mindstevarighed: 5 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Chirurgie abdominale/Heel-
kunde op het abdomen (1)
България Спешна медицина
Česká republika Traumatologie
Urgentní medicína
114
Danmark Kirurgisk gastroenterologi el-
ler kirurgiske mave-tarmsyg-
domme
Deutschland Visceralchirurgie
Eesti
Ελλάς
España Cirugía del aparato digestivo
France Chirurgie viscérale et digesti-
ve
Hrvatska Abdominalna kirurgija Hitna medicina
Ireland Emergency medicine
Italia Chirurgia dell'apparato dige-
rente
Κύπρος
Latvija
Lietuva Abdominalinė chirurgija
Luxembourg Chirurgie gastro-entérologi-
que
Magyarország Traumatológia
Malta Mediċina tal-Aċċidenti u l-Emerġenza
Nederland
Österreich
Polska Medycyna ratunkowa
Portugal
România Medicină de urgență
Slovenija Abdominalna kirurgija
Slovensko Gastroenterologická chirur-
gia
Úrazová chirurgia
Urgentná medicína
Suomi/Finland Gastroenterologinen kirurgia/
Gastroenterologisk kirurgi
Sverige
United Kingdom Accident and emergency medicine
(1) 1. januar 1983.
Ophævelsesdato som omhandlet i artikel 27, stk. 3:
Land Klinisk neurofysiologi
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 4 år
Tand-, mund- og kæbe-ansigtskirurgi
(grunduddannelse som læge og som
tandlæge) (1)
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Stomatologie et chirurgie orale et maxil-
lo-faciale/Stomatologie en mond-, kaak-
en aangezichtschirurgie
115
България
Česká republika
Danmark Klinisk neurofysiologi
Deutschland Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie
Eesti
Ελλάς
España Neurofisiologia clínica
France
Hrvatska
Ireland Clinical neurophysiology Oral and maxillo-facial surgery
Italia
Κύπρος Στοματο-Γναθο-Προσωποχειρουργική
Latvija
Lietuva
Luxembourg Chirurgie dentaire, orale et maxillo-facia-
le
Magyarország Arc-állcsont-szájsebészet
Malta Newrofiżjoloġija Klinika Kirurġija tal-għadam tal-wiċċ
Nederland
Österreich
Polska
Portugal
România
Slovenija
Slovensko
Suomi/Finland Kliininen neurofysiologia/
Klinisk neurofysiologi
Suu- ja leukakirurgia/Oral och maxillofa-
cial kirurgi
Sverige Klinisk neurofysiologi
United Kingdom Clinical neurophysiology Oral and maxillo-facial surgery
(1) Uddannelse med henblik på opnåelse af kvalifikationsbevis som specialist i tand-, mund- og kæ-
be-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge og som tandlæge) forudsætter afslutning og attestering
af grundlæggende uddannelse som læge (artikel 24) og tillige afslutning og attestering af grundlæg-
gende uddannelse som tandlæge (artikel 34).
Land Medicinsk onkologi
Uddannelsens mindstevarig-
hed: 5 år
Medicinsk genetik
Uddannelsens mindstevarighed: 4 år
Benævnelse Benævnelse
Belgique/België/Belgien Oncologie médicale/Medische
oncologie
България Медицинска онкология Медицинска генетика
Česká republika Klinická onkologie Lékařská genetika
116
Danmark Klinisk genetik
Deutschland Humangenetik
Eesti Meditsiinigeneetika
Ελλάς Παθολογική Ογκολογία
España
France Oncologie Génétique médicale
Hrvatska
Ireland Medical oncology Clinical genetics
Italia Oncologia medica Genetica medica
Κύπρος Ακτινοθεραπευτική
Ογκολογία
Latvija Onkoloģija ķīmijterapija Medicīnas ģenētika
Lietuva Chemoterapinė onkologija Genetika
Luxembourg Oncologie médicale Médecine génétique
Magyarország Klinikai onkológia Klinikai genetika
Malta
Nederland Klinische genetica
Österreich Medizinische Genetik
Polska Onkologia kliniczna Genetyka kliniczna
Portugal Oncologia médica Genética médica
România Oncologie medicala Genetica medicala
Slovenija Internistična onkologija Klinična genetika
Slovensko Klinická onkológia Lekárska genetica
Suomi/Finland Perinnöllisyyslääketiede/Medicinsk gene-
tik
Sverige
United Kingdom Medical oncology Clinical genetics
5.1.4. Beviser for uddannelse som alment praktiserende læge
Land Uddannelsesbevis Titel Referencedato
België/Belgique/Belgien Ministerieel erkennings-
besluit van huisarts/Arrêté
ministériel d'agrément de
médecin généraliste
Huisarts/Médecin générali-
ste
31. december
1994
България Свидетелство за
призната специалност
по Обща медицина
Лекар-специалист по
Обща медицина
1. januar 2007
Česká republika Diplom o specializaci
»všeobecné lékařství«
Všeobecný lékař 1. maj 2004
117
Danmark Tilladelse til at anvende
betegnelsen alment prakti-
serende læge/Speciallægel
i almen medicin
Almen praktiserende læge/
Speciallæge i almen medi-
cin
31. december
1994
Deutschland Zeugnis über die spezifi-
sche Ausbildung in der
Allgemeinmedizin
Facharzt/Fachärztin für All-
gemeinmedizin
31. december
1994
Eesti Diplom peremeditsiini
erialal
Perearst 1. maj 2004
Ελλάς Tίτλος ιατρικής
ειδικότητας γενικής
ιατρικής
Iατρός με ειδικότητα
γενικής ιατρικής
31. december
1994
España Título de especialista en
medicina familiar y comu-
nitaria
Especialista en medicina fa-
miliar y comunitaria
31. december
1994
France Diplôme d'Etat de docteur
en médecine (avec docu-
ment annexé attestant la
formation spécifique en
médecine générale)
Médecin qualifié en médeci-
ne générale
31. december
1994
Hrvatska Diploma o specijalističk-
om usavršavanju
specijalist obiteljske medici-
ne
1. juli 2013
Ireland Certificate of specific
qualifications in general
medical practice
General medical practitioner31. december
1994
Italia Attestato di formazione
specifica in medicina ge-
nerale
Medico di medicina genera-
le
31. december
1994
Κύπρος Τίτλος Ειδικότητας
Γενικής Ιατρικής
Ιατρός Γενικής Ιατρικής 1. maj 2004
Latvija Ģimenes ārsta sertifikāts Ģimenes (vispārējās prak-
ses) ārsts
1. maj 2004
Lietuva Šeimos gydytojo reziden-
tūros pažymėjimas
Šeimos medicinos gydytojas1. maj 2004
Luxembourg Diplôme de formation
spécifique en medicine
générale
Médecin généraliste 31. december
1994
Magyarország Háziorvostan szakorvosa
bizonyítvány
Háziorvostan szakorvosa 1. maj 2004
Malta Tabib tal-familja Mediċina tal-familja 1. maj 2004
Nederland Certificaat van inschrij-
ving in het register van er-
kende huisartsen van de
Koninklijke Nederlands-
Huisarts 31. december
1994
118
che Maatschappij tot be-
vordering der geneeskunst
Österreich Arzt für Allgemeinmedi-
zin
Arzt für Allgemeinmedizin 31. december
1994
Polska Diplôme: Dyplom uzyska-
nia tytułu specjalisty w
dziedzinie medycyny rod-
zinnej
Specjalista w dziedzinie me-
dycyny rodzinnej
1. maj 2004
Portugal Diploma do internato
complementar de clínica
geral
Assistente de clínica geral 31. december
1994
România Certificat de medic spe-
cialist medicină de familie
Medic specialist medicină
de familie
1. januar 2007
Slovenija Potrdilo o opravljeni spe-
cializaciji iz družinske
medicine
Specialist družinske medici-
ne/Specialistka družinske
medicine
1. maj 2004
Slovensko Diplom o špecializácii v
odbore »všeobecné lekárs-
tvo«
Všeobecný lekár 1. maj 2004
Suomi/ Finland Todistus lääkärin peru-
sterveydenhuollon lisä-
koulutuksesta/Bevis om
tilläggsutbildning av läka-
re i primärvård
Yleislääkäri/Allmänläkare 31. december
1994
Sverige Bevis om kompetens som
allmänpraktiserande läka-
re (Europaläkare) utfärdat
av Socialstyrelsen
Allmänpraktiserande läkare
(Europaläkare)
31. december
1994
United Kingdom Certificate of prescribed/
equivalent experience
General medical practitioner31. december
1994
V. 2. SYGEPLEJERSKER MED ANSVAR FOR DEN ALMENE SUNDHEDS- OG SYGEPLEJE
5.2.1. Uddannelsesprogram for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
Uddannelsesprogrammet for opnåelse af bevis for uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den al-
mene sundheds- og sygepleje omfatter følgende to områder og mindst de deri anførte fag.
A. Teoretisk undervisning
a. Sygepleje:
— Faglig orientering og erhvervsetik
— Almene principper for sundheds- og sygepleje
— Principper for sundheds- og sygepleje inden for:
119
—
— almen medicin og medicinske specialer
— almen kirurgi og kirurgiske specialer
— barnepleje og pædiatri
— barselshygiejne og pleje af moder og barn
— mental hygiejne og psykiatri
— geriatrisk pleje og geriatri
b. Basisfag:
— Anatomi og fysiologi
— Patologi
— Bakteriologi, virologi og parasitologi
— Biofysik, biokemi og radiologi
— Diætetik
— Hygiejne:
—
— profylakse
— sundhedslære
— Farmakologi
c. Sociale fag:
— Sociologi
— Psykologi
— Administrationsprincipper
— Undervisningsprincipper
— Sociallovgivning og sundhedslovgivning
— Erhvervets juridiske aspekter
B. Klinisk undervisning
— Sundheds- og sygepleje inden for:
—
— almen medicin og medicinske specialer
— almen kirurgi og kirurgiske specialer
120
— barnepleje og pædiatri
— barselshygiejne og pleje af moder og barn
— mentalhygiejne og psykiatri
— geriatrisk pleje og geriatri
— hjemmepleje
Undervisningen i ét eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindelse med de øvrige fag.
Den teoretiske undervisning skal være afpasset efter og samordnet med den kliniske undervisning, således
at de kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i dette bilag, kan erhverves på fyldestgørende måde.
5.2.2. Beviser for uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
Land Uddannelsesbevis Udstedende or-
gan
Titel Referen-
cedato
België/Belgi-
que/Belgien
— Diploma gegradueer-
de verpleger/verpleeg-
ster/Diplôme d'infirmi-
er(ère) gradué(e)/Diplom
eines (einer) graduierten
Krankenpflegers (-pfle-
gerin)
— Diploma in de zie-
kenhuisverpleegkunde/
Brevet d'infirmier(ère)
hospitalier(ère)/Brevet
eines (einer) Krankenp-
flegers (-pflegerin)
— Brevet van verplee-
gassistent(e)/Brevet
d'hospitalier(ère)/Brevet
einer Pflegeassistentin
— De erkende op-
leidingsinstitu-
ten/Les établisse-
ments d'enseigne-
ment reconnus/Die
anerkannten Aus-
bildungsanstalten
— De bevoegde
Examencommissie
van de Vlaamse
Gemeenschap/Le
Jury compétent
d'enseignement de
la Communauté
française/Der zu-
ständige Prüfungs-
ausschüß der
Deutschsprachi-
gen Gemeinschaft
— Hospitalier(ère)/Verplee-
gassistent(e)
— Infirmier(ère) hospitali-
er(ère)/Ziekenhuisverple-
ger(-verpleegster)
29. juni
1979
България Диплома за висше
образование на
образователно-
квалификационна
степен »Бакалавър« с
професионална
квалификация
»Медицинска сестра«
Университет Медицинска сестра 1. januar
2007
121
Česká republika 1. Diplom o ukončení
studia ve studijním pro-
gramu ošetřovatelství ve
studijním oboru všeo-
becná sestra (bakalář,
Bc.), ledsaget af følgen-
de certifikat: Vysvědčení
o státní závěrečné zkou-
šce
1. Vysoká škola
zřízená nebo uzna-
ná státem
1. Všeobecná sestra 1. maj
2004
2. Diplom o ukončení
studia ve studijním obo-
ru diplomovaná všeo-
becná sestra (diplomova-
ný specialista, DiS.),
ledsaget af følgende cer-
tifikat: Vysvědčení o ab-
solutoriu
2. Vyšší odborná
škola zřízená nebo
uznaná státem
2. Všeobecný ošetřovatel
Danmark Eksamensbevis efter
gennemført sygeplejer-
skeuddannelse
Sygeplejeskole
godkendt af Un-
dervisningsministe-
riet
Sygeplejerske 29. juni
1979
Deutschland Zeugnis über die staatli-
che Prüfung in der Kran-
kenpflege
Staatlicher Prü-
fungsausschuss
Gesundheits- und Kran-
kenpflegerin/Gesundheits-
und Krankenpfleger
29. juni
1979
Eesti Diplom õe erialal 1. Tallinna Medi-
tsiinikool
2. Tartu Meditsii-
nikool
3. Kohtla-Järve
Meditsiinikool
õde 1. maj
2004
Ελλάς 1. Πτυχίο Νοσηλευτικής
Παν/μίου Αθηνών
1. Πανεπιστήμιο
Αθηνών
Διπλωματούχος ή
πτυχιούχος νοσοκόμος,
νοσηλευτής ή νοσηλεύτρια
1. januar
1981
2. Πτυχίο Νοσηλευτικής
Τεχνολογικών
Εκπαιδευτικών
Ιδρυμάτων (Τ. Ε. Ι.)
2. Τεχνολογικά
Εκπαιδευτικά
Ιδρύματα
Υπουργείο
Εθνικής Παιδείας
και
Θρησκευμάτων
3. Πτυχίο Αξιωματικών
Νοσηλευτικής
3. Υπουργείο
Εθνικής 'Αμυνας
4. Πτυχίο Αδελφών
Νοσοκόμων πρώην
Ανωτέρων Σχολών
Υπουργείου Υγείας και
Πρόνοιας
4. Υπουργείο
Υγείας και
Πρόνοιας
122
5. Πτυχίο Αδελφών
Νοσοκόμων και
Επισκεπτριών πρώην
Ανωτέρων Σχολών
Υπουργείου Υγείας και
Πρόνοιας
5. Υπουργείο
Υγείας και
Πρόνοιας
6. Πτυχίο Τμήματος
Νοσηλευτικής
6. ΚΑΤΕΕ
Υπουργείου
Εθνικής Παιδείας
και
Θρησκευμάτων
España Título de Diplomado
universitario en Enfer-
mería
— Ministerio de
Educación y Cul-
tura
— El rector de
una universidad
Enfermero/a diplomado/a 1. januar
1986
France — Diplôme d'Etat d'in-
firmier(ère)
— Diplôme d'Etat d'in-
firmier(ère) délivré en
vertu du décret no
99-1147 du 29 décembre
1999
Le ministère de la
santé
Infirmer(ère) 29. juni
1979
Hrvatska 1. Svjedodžba »medicin-
ska sestra opće njege/
medicinski tehničar opće
njege«
2. Svjedodžba
»prvostupnik (baccalau-
reus) sestrinstva/prvo-
stupnica (baccalaurea)
sestrinstva«
1. Srednje struk-
ovne škole koje iz-
vode program za
stjecanje kvalifi-
kacije »medicin-
ska sestra opće
njege/medicinski
tehničar opće nje-
ge«
2. Medicinski fa-
kulteti sveučilišta
u Republici Hrvat-
skoj
Sveučilišta u Re-
publici Hrvatskoj
Veleučilišta u Re-
publici Hrvatskoj
1. medicinska sestra opće
njege/medicinski tehničar
opće njege
2. prvostupnik (baccalau-
reus) sestrinstva/prvostupni-
ca (baccalaurea) sestrinstva
1. juli
2013
Ireland Certificate of Registered
General Nurse
An Bord Altranais
(The Nursing
Board)
Registered General Nurse 29. juni
1979
Italia Diploma di infermiere
professionale
Scuole riconosciu-
te dallo Stato
Infermiere professionale 29. juni
1979
123
Κύπρος Δίπλωμα Γενικής
Νοσηλευτικής
Νοσηλευτική
Σχολή
Εγγεγραμμένος
Νοσηλευτής
1. maj
2004
Latvija 1. Diploms par māsas
kvalifikācijas iegūšanu
1. Māsu skolas Māsa 1. maj
2004
2. Māsas diploms 2. Universitātes ti-
pa augstskola pa-
matojoties uz
Valsts eksāmenu
komisijas lēmumu
Lietuva 1. Aukštojo mokslo di-
plomas, nurodantis su-
teiktą bendrosios prakti-
kos slaugytojo profesinę
kvalifikaciją
1. Universitetas Bendrosios praktikos slau-
gytojas
1. maj
2004
2. Aukštojo mokslo di-
plomas (neuniversiteti-
nės studijos), nurodantis
suteiktą bendrosios prak-
tikos slaugytojo profesi-
ne kvalifikaciją
2. Kolegija
Luxembourg — Diplôme d'Etat d'in-
firmier
— Diplôme d'Etat d'in-
firmier hospitalier gra-
dué
Ministère de l'édu-
cation nationale,
de la formation
professionnelle et
des sports
Infirmier 29. juni
1979
Magyarország 1. Ápoló bizonyítvány 1. Iskola Ápoló 1. maj
2004
2. Diplomás ápoló okle-
vél
2. Egyetem/
főiskola
3. Egyetemi okleveles
ápoló oklevél
3. Egyetem
Malta Lawrja jew diploma fl-
istudji tal-infermerija
Universita’ ta'
Malta
Infermier Registrat tal-Ew-
wel Livell
1. maj
2004
Nederland 1. Diploma's verpleger
A, verpleegster A, ver-
pleegkundige A
1. Door een van
overheidswege be-
noemde examen-
commissie
Verpleegkundige 29. juni
1979
2. Diploma verpleegkun-
dige MBOV (Middelba-
re Beroepsopleiding
Verpleegkundige)
2. Door een van
overheidswege be-
noemde examen-
commissie
3. Diploma verpleegkun-
dige HBOV (Hogere Be-
roepsopleiding Ver-
pleegkundige)
3. Door een van
overheidswege be-
noemde examen-
commissie
4. Diploma beroepson-
derwijs verpleegkundige
— Kwalificatieniveau 4
4. Door een van
overheidswege
124
aangewezen oplei-
dingsinstelling
5. Diploma hogere bero-
epsopleiding verpleeg-
kundige — Kwalificatie-
niveau 5
5. Door een van
overheidswege
aangewezen oplei-
dingsinstelling
Österreich 1. Diplom als »Diplomi-
erte Gesundheits- und
Krankenschwester, Di-
plomierter Gesundheits-
und Krankenpfleger«
1. Schule für all-
gemeine Gesund-
heits- und Kran-
kenpflege
— Diplomierte Kran-
kenschwester
— Diplomierter Krankenp-
fleger
1. januar
1994
2. Diplom als »Diplomi-
erte Krankenschwester,
Diplomierter Krankenp-
fleger«
2. Allgemeine
Krankenpflege-
schule
Polska Dyplom ukończenia stu-
diów wyższych na kie-
runku pielęgniarstwo z
tytułem »magister pie-
lęgniarstwa«
Instytucja prowad-
ząca kształcenie
na poziomie wyżs-
zym uznana przez
właściwe władze
(højere uddannel-
sesinstitution, der
er anerkendt af de
kompetente myn-
digheder)
Pielegniarka 1. maj
2004
Portugal 1. Diploma do curso de
enfermagem geral
1. Escolas de En-
fermagem
Enfermeiro 1. januar
1986
2. Diploma/carta de cur-
so de bacharelato em en-
fermagem
2. Escolas Super-
iores de Enferma-
gem
3. Carta de curso de li-
cenciatura em enferma-
gem
3. Escolas Super-
iores de Enferma-
gem; Escolas Su-
periores de Saúde
România 1. Diplomă de absolvire
de asistent medical gene-
ralist cu studii superioare
de scurtă durată
1. Universități asistent medical generalist 1. januar
2007
2. Diplomă de licență de
asistent medical genera-
list cu studii superioare
de lungă durată
2. Universități
Slovenija Diploma, s katero se po-
deljuje strokovni naslov
»diplomirana medicin-
1. Univerza
2. Visoka strokov-
na šola
Diplomirana medicinska
sestra/Diplomirani zdravs-
tvenik
1. maj
2004
125
ska sestra/diplomirani
zdravstvenik«
Slovensko 1. Vysokoškolský di-
plom o udelení akade-
mického titulu »magister
z ošetrovateľstva«
(»Mgr.«)
1. Vysoká škola Sestra 1. maj
2004
2. Vysokoškolský di-
plom o udelení akade-
mického titulu »bakalár
z ošetrovateľstva«
(»Bc.«)
2. Vysoká škola
3. Absolventský diplom
v študijnom odbore di-
plomovaná všeobecná
sestra
3. Stredná zdra-
votnícka škola
Suomi/ Finland 1. Sairaanhoitajan tut-
kinto/Sjukskötarexamen
1. Terveydenhuol-
to-oppilaitokset/
Hälsovårdsläroan-
stalter
Sairaanhoitaja/Sjukskötare 1. januar
1994
2. Sosiaali- ja terveysa-
lan ammattikorkeakoulu-
tutkinto, sairaanhoitaja
(AMK)/Yrkeshögskolee-
xamen inom hälsovård
och det sociala området,
sjukskötare (YH)
2. Ammattikor-
keakoulut/ Yrke-
shögskolor
Sverige Sjuksköterskeexamen Universitet eller
högskola
Sjuksköterska 1. januar
1994
United KingdomStatement of Registrati-
on as a Registered Gene-
ral Nurse in part 1 or
part 12 of the register
kept by the United King-
dom Central Council for
Nursing, Midwifery and
Health Visiting
Various — State Registered Nurse
— Registered General Nur-
se
29. juni
1979
V. 3. TANDLÆGE
5.3.1. Uddannelsesprogram for tandlæger
Det uddannelsesprogram, som skal føre frem til et bevis for uddannelse som tandlæge, omfatter som et
minimum nedennævnte fag. Undervisningen i ét eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindel-
se med de øvrige fag
A. Basisfag
— Kemi
126
— Fysik
— Biologi
B. Medikobiologiske og alment lægevidenskabelige fag
— Anatomi
— Embryologi
— Histologi, herunder cytologi
— Fysiologi
— Biokemi (eller fysiologisk kemi)
— Patologisk anatomi
— Almen patologi
— Farmakologi
— Mikrobiologi
— Hygiejne
— Præventiv medicin og epidemiologi
— Radiologi
— Fysiurgi
— Almen kirurgi
— Intern medicin, herunder pædiatri
— Oto-rhino-laryngologi
— Dermato-venerologi
— Almen psykologi, psykopatologi og neuropatologi
— Anæstesiologi
C. Fag med direkte relation til tandlægevirksomhed
— Proteselære
— Tandlægematerialer
— Konserverende tandbehandling
— Forebyggende tandpleje
— Anæstesi og smertestillende midler inden for tandbehandling
— Specialkirurgi
— Specialpatologi
127
— Klinisk odonto-stomatologi
— Pædodonti
— Ortodonti
— Parodontologi
— Odontologisk radiologi
— Bidfunktionslære
— Faglig organisation, etik og lovgivning
— Sociale aspekter ved praktisk odontologi
5.3.2. Beviser for grunduddannelse som tandlæge
Land Uddannelses-
bevis
Udstedende or-
gan
Certifikat, der led-
sager uddannel-
sesbeviset
Titel Referen-
cedato
België/Belgi-
que/Belgien
Diploma van
tandarts/Diplô-
me licencié en
science dentai-
re
— De universi-
teiten/Les uni-
versités
— De bevoegde
Examen- com-
missie van de
Vlaamse Ge-
meenschap/Le
Jury compétent
d'enseignement
de la Commu-
nauté française
Licentiaat in de
tandheelkunde/
Licencié en scien-
ce dentaire
28. januar
1980
България Диплома за
висше
образование
на
образователн
о-
квалификаци
онна степен
»Магистър«
по »Дентална
медицина« с
професионал
на
квалификация
»Магистър-
лекар по
Факултет по
дентална
медицина към
Медицински
университет
Лекар по
дентална
медицина
1. januar
2007
128
дентална
медицина«
Česká republika Diplom o
ukončení stu-
dia ve studij-
ním programu
zubní lékařství
(doktor zubní-
ho lékařství,
MDDr.)
Lékařská fakulta
univerzity v Če-
ské republice
Vysvědčení o státní
rigorózní zkoušce
Zubní lékař 1. maj
2004
Danmark Bevis for tand-
lægeeksamen
(odontologisk
kandidateksa-
men)
Tandlægehøjsko-
lerne, Sundheds-
videnskabeligt
universitetsfakul-
tet
Autorisation som
tandlæge, udstedt af
Sundhedsstyrelsen
Tandlæge 28. januar
1980
Deutschland Zeugnis über
die Zahnärztli-
che Prüfung
Zuständige Beh-
örden
Zahnarzt 28. januar
1980
Eesti Diplom ham-
baarstiteaduse
õppekava läbi-
mise kohta
Tartu Ülikool Hambaarst 1. maj
2004
Ελλάς Πτυχίo
Οδovτιατρικής
Παvεπιστήμιo Οδοντίατρος ή
χειρούργος
οδοντίατρος
1. januar
1981
España Título de Li-
cenciado en
Odontología
El rector de una
universidad
Licenciado en
odontología
1. januar
1986
France Diplôme d'Etat
de docteur en
chirurgie den-
taire
Universités Chirurgien-dentis-
te
28. januar
1980
Hrvatska Diploma »dok-
tor dentalne
medicine/
doktorica den-
talne medici-
ne«
Fakulteti sveuči-
lišta u Republici
Hrvatskoj
doktor dentalne
medicine/doktorica
dentalne medicine
1. juli
2013
Ireland — Bachelor in
Dental Science
(B. Dent. Sc.)
— Bachelor of
Dental Surgery
(BDS)
— Universities
— Royal College
of Surgeons in
Ireland
— Dentist
— Dental practiti-
oner
— Dental surgeon
28. januar
1980
129
— Licentiate
in Dental Sur-
gery (LDS)
Italia Diploma di
laurea in
Odontoiatria e
Protesi Denta-
ria
Università Diploma di abilita-
zione all'esercizio
della professione di
odontoiatra
Odontoiatra 28. januar
1980
Κύπρος Πιστοποιητικό
Εγγραφής
Οδοντιάτρου
Οδοντιατρικό
Συμβούλιο
Οδοντίατρος 1. maj
2004
Latvija Zobārsta di-
ploms
Universitātes ti-
pa augstskola
Rezidenta diploms
par zobārsta pēcdi-
ploma izglītības
programmas pa-
beigšanu, ko iz-
sniedz universitātes
tipa augstskola un
»Sertifikāts« —
kompetentas iestā-
des izsniegts doku-
ments, kas aplieci-
na, ka persona ir
nokārtojusi sertifi-
kācijas eksāmenu
zobārstniecībā
Zobārsts 1. maj
2004
Lietuva Aukštojo mok-
slo diplomas,
nurodantis su-
teiktą gydytojo
odontologo
kvalifikaciją
Universitetas Internatūros pažy-
mėjimas, nurodan-
tis suteiktą gydyto-
jo odontologo pro-
fesinę kvalifikaciją
Gydytojas odonto-
logas
1. maj
2004
Luxembourg Diplôme d'Etat
de docteur en
médecine den-
taire
Jury d'examen
d'Etat
Médecin-dentiste 28. januar
1980
Magyarország Fogorvos okle-
vél (doctor
medicinae
dentariae,
röv. : dr. med.
dent.)
Egyetem Fogorvos 1. maj
2004
Malta Lawrja fil- Ki-
rurġija Dentali
Universita’ ta
Malta
Kirurgu Dentali 1. maj
2004
Nederland Universitair
getuigschrift
van een met
Faculteit Tand-
heelkunde
Tandarts 28. januar
1980
130
goed gevolg
afgelegd tan-
dartsexamen
Österreich Bescheid über
die Verleihung
des akademi-
schen Grades
»Doktor der
Zahnheilkun-
de«
Medizinische Fa-
kultät der Uni-
versität
Zahnarzt 1. januar
1994
Polska Dyplom
ukończenia
studiów wyżs-
zych z tytułem
»lekarz denty-
sta«
1. Akademia
Medyczna,
2. Uniwersytet
Medyczny,
3. Collegium
Medicum Uni-
wersytetu Jagiel-
lońskiego
Lekarsko — Denty-
styczny Egzamin
Państwowy
Lekarz dentysta 1. maj
2004
Portugal Carta de curso
de licenciatura
em medicina
dentária
— Faculdades
— Institutos Su-
periores
Médico dentista 1. januar
1986
România Diplomă de li-
cență de medic
dentist
Universități medic dentist 1. oktober
2003
Slovenija Diploma, s ka-
tero se podel-
juje strokovni
naslov »doktor
dentalne medi-
cine/doktorica
dentalne medi-
cine«
— Univerza Potrdilo o opravlje-
nem strokovnem iz-
pitu za poklic zo-
bozdravnik/zoboz-
dravnica
Doktor dentalne
medicine/Doktori-
ca dentalne medi-
cine
1. maj
2004
Slovensko Vysokoškol-
ský diplom o
udelení akade-
mického titulu
»doktor zubné-
ho lekárstva«
(»MDDr.«)
— Vysoká škola Zubný lekár 1. maj
2004
Suomi/ Finland Hammaslääke-
tieteen lisen-
siaatin tutkin-
to/Odontologie
— Helsingin
yliopisto/
Helsingfors uni-
versitet
Terveydenhuollon
oikeusturvakeskuk-
sen päätös käytän-
nön palvelun hy-
väksymisestä/
Hammaslääkäri/
Tandläkare
1. januar
1994
131
licentiatexa-
men
— Oulun yliopi-
sto
— Turun yliopi-
sto
Beslut av Rätt-
skyddscentralen för
hälsovården om
godkännande av
praktisk tjänstgö-
ring
Sverige Tandläkarexa-
men
— Universitetet i
Umeå
— Universitetet i
Göteborg
— Karolinska
Institutet
— Malmö Hög-
skola
Endast för exa-
mensbevis som er-
hållits före den 1
juli 1995, ett utbil-
dningsbevis som ut-
färdats av Social-
styrelsen
Tandläkare 1. januar
1994
United Kingdom— Bachelor of
Dental Surgery
(BDS or B.
Ch. D.)
— Licentiate
in Dental Sur-
gery
— Universities
— Royal Colle-
ges
— Dentist
— Dental practiti-
oner
— Dental surgeon
28. januar
1980
5.3.3. Beviser for uddannelse som specialtandlæge
Ortodonti
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato
België/Belgique/Belgien Titre professionnel particuli-
er de dentiste spécialiste en
orthodontie/Bijzondere be-
roepstitel van tandarts spe-
cialist in de orthodontie
Ministre de la Santé publi-
que/Minister bevoegd voor
Volksgezondheid
27. januar 2005
България Свидетелство за призната
специалност по
»Ортодонтия«
Факултет по дентална
медицина към
Медицински университет
1. januar 2007
Danmark Bevis for tilladelse til at be-
tegne sig som specialtand-
læge i ortodonti
Sundhedsstyrelsen 28. januar 1980
Deutschland Fachzahnärztliche Anerken-
nung für Kieferorthopädie;
Landeszahnärztekammer 28. januar 1980
Eesti Residentuuri lõputunnistus
ortodontia erialal
Tartu Ülikool 1. maj 2004
Ελλάς Τίτλoς Οδovτιατρικής
ειδικότητας της
Ορθoδovτικής
— Νoμαρχιακή
Αυτoδιoίκηση
— Νoμαρχία
1. januar 1981
132
France Titre de spécialiste en ortho-
dontie
Conseil National de l'Ordre
des chirurgiens dentistes
28. januar 1980
Ireland Certificate of specialist den-
tist in orthodontics
Competent authority recog-
nised for this purpose by
the competent minister
28. januar 1980
Italia Diploma di specialista in
Ortognatodonzia
Università 21. maj 2005
Κύπρος Πιστοποιητικό
Αναγνώρισης του Ειδικού
Οδοντιάτρου στην
Ορθοδοντική
Οδοντιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004
Latvija »Sertifikāts«— kompetentas
iestādes izsniegts doku-
ments, kas apliecina, ka per-
sona ir nokārtojusi sertifikā-
cijas eksāmenu ortodontijā
Latvijas Ārstu biedrība 1. maj 2004
Lietuva Rezidentūros pažymėjimas,
nurodantis suteiktą gydytojo
ortodonto profesinę kvalifi-
kaciją
Universitetas 1. maj 2004
Magyarország Fogszabályozás szakorvosa
bizonyítvány
Az Egészségügyi, Szociális
és Családügyi Minisztérium
illetékes testülete
1. maj 2004
Malta Ċertifikat ta' speċjalista den-
tali fl-Ortodonzja
Kumitat ta' Approvazzjoni
dwar Speċjalisti
1. maj 2004
Nederland Bewijs van inschrijving als
orthodontist in het Speciali-
stenregister
Specialisten Registratie
Commissie (SRC) van de
Nederlandse Maatschappij
tot bevordering der Tand-
heelkunde
28. januar 1980
Polska Dyplom uzyskania tytułu
specjalisty w dziedzinie or-
todoncji
Centrum Egzaminów Me-
dycznych
1. maj 2004
Slovenija Potrdilo o opravljenem spe-
cialističnem izpitu iz čel-
justne in zobne ortopedije
1. Ministrstvo za zdravje
2. Zdravniška zbornica Slo-
venije
1. maj 2004
Suomi/Finland Erikoishammaslääkärin tut-
kinto, hampaiston oikomi-
shoito/Specialtand-läkarexa-
men, tandreglering
— Helsingin yliopisto/
Helsingfors universitet
— Oulun yliopisto
— Turun yliopisto
1. januar 1994
Sverige Bevis om specialistkompe-
tens i tandreglering
Socialstyrelsen 1. januar 1994
United Kingdom Certificate of Completion of
specialist training in ortho-
dontics
Competent authority recog-
nised for this purpose
28. januar 1980
133
Mundkirurgi
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato
България Свидетелство за призната
специалност по »Орална
хирургия«
Факултет по дентална
медицина към
Медицински университет
1. januar 2007
Danmark Bevis for tilladelse til at beteg-
ne sig som specialtandlæge i
hospitalsodontologi
Sundhedsstyrelsen 28. januar 1980
Deutschland Fachzahnärztliche
Anerkennung für Oralchirur-
gie/Mundchirurgie
Landeszahnärztekammer 28. januar 1980
Ελλάς Τίτλoς Οδovτιατρικής
ειδικότητας της
Γvαθoχειρoυργικής (up to 31
December 2002)
— Νoμαρχιακή
Αυτoδιoίκηση
— Νoμαρχία
1. januar 2003
Ireland Certificate of specialist dentist
in oral surgery
Competent authority recog-
nised for this purpose by the
competent minister
28. januar 1980
Italia Diploma di specialista in Chi-
rurgia Orale
Università 21. maj 2004
Κύπρος Πιστοποιητικό Αναγνώρισης
του Ειδικού Οδοντιάτρου στην
Στοματική Χειρουργική
Οδοντιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004
Lietuva Rezidentūros pažymėjimas,
nurodantis suteiktą burnos chi-
rurgo profesinę kvalifikaciją
Universitetas 1. maj 2004
Magyarország Dento-alveoláris sebészet sza-
korvosa bizonyítvány
Az Egészségügyi, Szociális
és Családügyi Minisztérium
illetékes testülete
1. maj 2004
Malta Ċertifikat ta' speċjalista dentali
fil-Kirurġija tal-ħalq
Kumitat ta' Approvazzjoni
dwar Speċjalisti
1. maj 2004
Nederland Bewijs van inschrijving als
kaakchirurg in het Speciali-
stenregister
Specialisten Registratie
Commissie (SRC) van de
Nederlandse Maatschappij
tot bevordering der Tand-
heelkunde
28. januar 1980
Polska Dyplom uzyskania tytułu spec-
jalisty w dziedzinie chirurgii
stomatologicznej
Centrum Egzaminów Me-
dycznych
1. maj 2004
Slovenija Potrdilo o opravljenem specia-
lističnem izpitu iz oralne kirur-
gije
1. Ministrstvo za zdravje
2. Zdravniška zbornica Slo-
venije
1. maj 2004
Suomi/ Finland Erikoishammaslääkärin tutkin-
to, suu- ja leuka-kirurgia/
— Helsingin yliopisto/
Helsingfors universitet
— Oulun yliopisto
1. januar 1994
134
Specialtandläkar-examen, oral
och maxillofacial kirurgi
— Turun yliopisto
Sverige Bevis om specialist-kompetens
i tandsystemets kirurgiska
sjukdomar
Socialstyrelsen 1. januar 1994
United King-
dom
Certificate of completion of
specialist training in oral sur-
gery
Competent authority recog-
nised for this purpose
28. januar 1980
V. 4. DYRLÆGE
5.4.1. Uddannelsesprogram
Uddannelsesprogrammet, som skal føre frem til bevis for uddannelse som dyrlæge, omfatter som et mini-
mum nedenstående fag.
Undervisningen i et eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindelse med de øvrige fag.
A. Basisfag
— Fysik
— Kemi
— Zoologi
— Botanik
— Matematikkens anvendelse i biologien
B. Særlige fag
a) Grundlæggende videnskaber
— Anatomi (herunder histologi og embryologi)
— Fysiologi
— Biokemi
— Genetik
— Farmakologi
— Farmaci
— Toksikologi
— Mikrobiologi
— Immunologi
— Epidemilogi
— Deontologi
b) Kliniske videnskaber
135
— Obestetrik
— Patologi (herunder patologisk anatomi)
— Parasitologi
— Klinisk medicin og klinisk kirurgi (herunder anæstesiologi)
— Klinisk undervisning omfattende husdyr, fjerkræ og andre dyrearter
— Præventiv medicin
— Radiologi
— Forplantning og forplantningsforstyrrelser
— Sundhedsvæsen
— Veterinær retsmedicin og veterinærlovgivning
— Terapeutik
— Propædeutik
c) Animalsk produktion
— Animalsk produktion
— Fodring
— Agronomi
— Landbrugsøkonomi
— Husdyrs opdræt og sundhed
— Veterinær hygiejne
— Etologi og dyrebeskyttelse
d) Levnedsmiddelhygiejne
— Inspektion af og kontrol med levnedsmidler af animalsk oprindelse
— Levnedsmiddelhygiejne og -teknologi
— Praktisk arbejde (herunder på slagterier og andre steder, hvor levnedsmidler behandles)
Den praktiske uddannelse kan erhverves ved praktiktjeneste, for så vidt denne sker på heltidsbasis, under
den kompetente myndigheds eller det kompetente organs direkte kontrol og ikke overstiger seks måneder
inden for uddannelsens samlede studietid på fem år.
Fordelingen af den teoretiske og praktiske undervisning på de forskellige faggrupper bør afvejes og sa-
mordnes, således at viden og erfaring kan erhverves på passende måde for at gøre det muligt for dyrlægen
at udføre alle sine opgaver.
5.4.2. Beviser for uddannelse som dyrlæge
136
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der
ledsager uddan-
nelsesbeviset
Reference-
dato
België/Belgique/
Belgien
Diploma van dierenarts/
Diplôme de docteur en
médecine vétérinaire
— De universitei-
ten/Les universités
— De bevoegde
Examen-commissie
van de Vlaamse
Gemeenschap/Le
Jury compétent
d'enseignement de
la Communauté
française
21. december
1980
България Диплома за висше
образование на
образователно-
квалификационна
степен магистър по
специалност
Ветеринарна медицина
с професионална
квалификация
Ветеринарен лекар
—
Лесотехнически
университет —
Факултет по
ветеринарна
медицина
— Тракийски
университет —
Факултет по
ветеринарна
медицина
1. januar
2007
Česká republika — Diplom o ukončení
studia ve studijním pro-
gramu veterinární lé-
kařství (doktor veterinár-
ní medicíny, MVDr.)
— Diplom o ukončení
studia ve studijním pro-
gramu veterinární hygie-
na a ekologie (doktor ve-
terinární medicíny,
MVDr.)
Veterinární fakulta
univerzity v České
republice
1. maj 2004
Danmark Bevis for bestået kandi-
dateksamen i veterinær-
videnskab
Kongelige Veteri-
nær- og Landbohøj-
skole
21. december
1980
Deutschland Zeugnis über das Erge-
bnis des Dritten Ab-
schnitts der Tierärztli-
chen Prüfung und das
Gesamtergebnis der Tie-
rärztlichen Prüfung
Der Vorsitzende
des Prüfungsaus-
schusses für die Ti-
erärztliche Prüfung
einer Universität
oder Hochschule
21. december
1980
137
Eesti Diplom: täitnud veteri-
naarmeditsiini õppekava
Eesti Põllumajan-
dusülikool
1. maj 2004
Ελλάς Πτυχίo Κτηvιατρικής Πανεπιστήμιο
Θεσσαλονίκης και
Θεσσαλίας
1. januar
1981
España Título de Licenciado en
Veterinaria
— Ministerio de
Educación y Cultu-
ra
— El rector de una
universidad
1. januar
1986
France Diplôme d'Etat de doc-
teur vétérinaire
21. december
1980
Hrvatska Diploma »doktor veteri-
narske medicine/doktori-
ca veterinarske medici-
ne«
Veterinarski fakul-
tet Sveučilišta u Za-
grebu
1. juli 2013
Ireland — Diploma of Bachelor
in/of Veterinary Medici-
ne (MVB)
— Diploma of Member-
ship of the Royal Colle-
ge of Veterinary Sur-
geons (MRCVS)
21. december
1980
Italia Diploma di laurea in me-
dicina veterinaria
Università Diploma di abili-
tazione all'eserci-
zio della medicina
veterinaria
1. januar
1985
Κύπρος Πιστοποιητικό
Εγγραφής Κτηνιάτρου
Κτηνιατρικό
Συμβούλιο
1. maj 2004
Latvija Veterinārārsta diploms Latvijas Lauksaim-
niecības Universitā-
te
1. maj 2004
Lietuva Aukštojo mokslo diplo-
mas (veterinarijos gydy-
tojo (DVM))
Lietuvos Veterina-
rijos Akademija
1. maj 2004
Luxembourg Diplôme d'Etat de doc-
teur en médecine vétéri-
naire
Jury d'examen
d'Etat
21. december
1980
Magyarország Állatorvos doktor okle-
vél —
dr. med. vet.
Szent István Egye-
tem Állatorvos-tu-
dományi Kar
1. maj 2004
Malta Liċenzja ta' Kirurgu Ve-
terinarju
Kunsill tal-Kirurġi
Veterinarji
1. maj 2004
Nederland Getuigschrift van met
goed gevolg afgelegd
21. december
1980
138
diergeneeskundig/veeart-
se-nijkundig examen
Österreich — Diplom-Tierarzt
— Magister medicinae
veterinariae
Universität — Doktor der Ve-
terinärmedizin
— Doctor medici-
nae veterinariae
— Fachtierarzt
1. januar
1994
Polska Dyplom lekarza wetery-
narii
1. Szkoła Główna
Gospodarstwa
Wiejskiego w
Warszawie
2. Akademia Rol-
nicza we Wrocła-
wiu
3. Akademia Rol-
nicza w Lublinie
4. Uniwersytet
Warmińsko-Mazur-
ski w Olsztynie
1. maj 2004
Portugal Carta de curso de licen-
ciatura em medicina ve-
terinária
Universidade 1. januar
1986
România Diplomă de licență de
doctor medic veterinar
Universități 1. januar
2007
Slovenija Diploma, s katero se po-
deljuje strokovni naslov
»doktor veterinarske me-
dicine/doktorica veteri-
narske medicine«
Univerza Spričevalo o op-
ravljenem držav-
nem izpitu s po-
dročja veterinars-
tva
1. maj 2004
Slovensko Vysokoškolský diplom o
udelení akademického ti-
tulu »doktor veterinár-
skej medicíny«
(»MVDr.«)
Univerzita veteri-
nárskeho lekárstva
1. maj 2004
Suomi/ Finland Eläinlääketieteen lisen-
siaatin tutkinto/Veteri-
närmedicine licentiatexa-
men
Helsingin yliopisto/
Helsingfors univer-
sitet
1. januar
1994
Sverige Veterinärexamen Sveriges Lantbruk-
suniversitet
1. januar
1994
United Kingdom 1. Bachelor of Veterina-
ry Science (BVSc)
1. University of
Bristol
21. december
1980
2. Bachelor of Veterina-
ry Science (BVSc)
2. University of Li-
verpool
139
3. Bachelor of Veterina-
ry Medicine (BvetMB)
3. University of
Cambridge
4. Bachelor of Veterina-
ry Medicine and Surgery
(BVM&S)
4. University of
Edinburgh
5. Bachelor of Veterina-
ry Medicine and Surgery
(BVM&S)
5. University of
Glasgow
6. Bachelor of Veterina-
ry Medicine (BvetMed)
6. University of
London
V. 5. JORDEMODER
5.5.1. Uddannelsesprogram for jordemødre (uddannelsesvej I og II)
Uddannelsesprogrammet med henblik på opnåelse af bevis for uddannelse som jordemoder omfatter føl-
gende to områder:
A. Teoretisk og teknisk undervisning
a) Basisfag
— Grundlæggende kendskab til anatomi og fysiologi
— Grundlæggende kendskab til patologi
— Grundlæggende kendskab til bakteriologi, virologi og parasitologi
— Grundlæggende kendskab til biofysik, biokemi og radiologi
— Pædiatri, især med hensyn til nyfødte
— Hygiejne, sundhedslære, sygdomsforebyggelse, tidlig diagnosticering af sygdomme
— Ernæringslære og diætetik, især med hensyn til kvindens, den nyfødtes og spædbarnets ernæring
— Grundlæggende kendskab til sociologi og problemer i forbindelse med socialmedicin
— Grundlæggende kendskab til farmakologi
— Psykologi
— Pædagogik
— Sundheds- og sociallovgivning og sundhedsvæsenets opbygning
— Jordemødrenes pligter og faglig lovgivning
— Seksualundervisning og familieplanlægning
— Moderens og barnets retsbeskyttelse
b) Særlige fag for virksomheden som jordemoder
— Anatomi og fysiologi
140
— Embryologi og fostrets udvikling
— Svangerskab, fødsel og barselperiode
— Gynækologisk og obstetrisk patologi
— Forberedelse til fødslen og forældrerollen, herunder de psykologiske aspekter
— Fødselsforberedelse (herunder kendskab til og anvendelse af teknisk apparatur i obstetrikken)
— Analgesi, anæstesi og genoplivning
— Den nyfødtes fysiologi og patologi
— Den nyfødtes pleje og pasning
— Psykologiske og sociale faktorer
B. raktisk og klinisk undervisning
Denne undervisning gives under hensigtsmæssigt tilsyn:
— Konsultation for gravide kvinder omfattende mindst 100 prænatale undersøgelser
— Observation og pleje af mindst 40 fødende
— Elevens foreståelse af mindst 40 fødsler; såfremt dette antal ikke kan nås på grund af mangel på føden-
de, kan det nedsættes til mindst 30 fødsler under forudsætning af, at eleven desuden aktivt deltager i 20
fødsler
— Aktiv deltagelse i fødsler i underkroppræsentation. Er dette ikke muligt på grund af et manglende antal
fødsler i underkroppræsentation, bør undervisningen ske ved simulering
— Anlæggelse af episiotomi og indførelse i efterfølgende sutur. Indførelsen skal omfatte en teoretisk un-
dervisning og kliniske øvelser. Anvendelsen af sutur i praksis omfatter sutur af episiotomi og af mindre
rifter i bækkenbunden. Hvis det er absolut nødvendigt, kan der anvendes simulering
— Observation og pleje af 40 risikopatienter før, under og efter fødslen
— Observation og pleje, herunder undersøgelse, af mindst 100 barselskvinder og normale nyfødte
— Observation og pleje af nyfødte, der kræver særlig pleje, herunder for tidligt og for sent fødte børn
samt nyfødte med unormalt lav fødselsvægt og syge nyfødte
— Pleje af patologiske tilfælde inden for gynækologi og obstetrik
— Indførelse i pleje inden for medicin og kirurgi. Indførelsen skal omfatte en teoretisk undervisning og
kliniske øvelser.
Den teoretiske og tekniske undervisning (uddannelsesprogrammets del A) skal være afpasset efter og sa-
mordnet med den kliniske undervisning (programmets del B), således at de i dette bilag omhandlede
kundskaber og erfaringer kan erhverves på fyldestgørende måde.
Den kliniske jordemoderundervisning (uddannelsesprogrammets del B) skal foregå i form af praktikant-
tjeneste under tilsyn af sygehusafdelinger eller i andre behandlingsinstitutioner inden for sundhedsområ-
det, som er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer. Under denne uddannel-
141
se skal jordemodereleverne deltage i de pågældende afdelingers arbejde i det omfang, det er et led i ud-
dannelsen. Jordemodereleverne skal indføres i det ansvar, som er forbundet med virksomhed som jorde-
moder.
5.5.2. Beviser for uddannelse som jordemoder
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Titel Reference-
dato
België/Belgique/
Belgien
Diploma van vroed-
vrouw/Diplôme d'ac-
coucheuse
— De erkende oplei-
dingsinstituten/Les étab-
lissements d'enseigne-
ment
— De bevoegde Exa-
men- commissie van de
Vlaamse
Gemeenschap/Le Jury
compétent d'enseigne-
ment de la Communauté
française
Vroedvrouw/
Accoucheuse
23. januar
1983
България Диплома за висше
образование на
образователно-
квалификационна
степен »Бакалавър« с
професионална
квалификация
»Акушерка«
Университет Акушеркa 1. januar
2007
Česká republika 1. Diplom o ukončení
studia ve studijním
programu ošetřovatels-
tví ve studijním oboru
porodní asistentka
(bakalář, Bc.)
— Vysvědčení o státní
závěrečné zkoušce
1. Vysoká škola zřízená
nebo uznaná státem
Porodní asistentka/
porodní asistent
1. maj 2004
2. Diplom o ukončení
studia ve studijním
oboru diplomovaná
porodní asistentka (di-
plomovaný specialista,
DiS.)
— Vysvědčení o abso-
lutoriu
2. Vyšší odborná škola
zřízená nebo uznaná stá-
tem
Danmark Bevis for bestået jor-
demodereksamen
Danmarks jordemoder-
skole
Jordemoder 23. januar
1983
142
Deutschland Zeugnis über die staat-
liche Prüfung für He-
bammen und Entbin-
dungspfleger
Staatlicher Prüfungsaus-
schuss
— Hebamme
— Entbindungspfle-
ger
23. januar
1983
Eesti Diplom ämmaemanda
erialal
1. Tallinna Meditsiini-
kool
2. Tartu Meditsiinikool
— Ämmaemand 1. maj 2004
Ελλάς 1. Πτυχίο Τμήματος
Μαιευτικής
Τεχνολογικών
Εκπαιδευτικών
Ιδρυμάτων (Τ. Ε. Ι.)
1. Τεχνολογικά
Εκπαιδευτικά Ιδρύματα
(Τ. Ε. Ι.)
— Μαία
— Μαιευτής
23. januar
1983
2. Πτυχίο του
Τμήματος Μαιών της
Ανωτέρας Σχολής
Στελεχών Υγείας και
Κοινων. Πρόνοιας
(ΚΑΤΕΕ)
2. ΚΑΤΕΕ Υπουργείου
Εθνικής Παιδείας και
Θρησκευμάτων
3. Πτυχίο Μαίας
Ανωτέρας Σχολής
Μαιών
3. Υπουργείο Υγείας και
Πρόνοιας
España — Título de Matrona
— Título de Asistente
obstétrico (matrona)
— Título de Enferme-
ría obstétrica-gineco-
lógica
Ministerio de Educación
y Cultura
— Matrona
— Asistente obsté-
trico
1. januar
1986
France Diplôme de sage-fem-
me
L'Etat Sage-femme 23. januar
1983
Hrvatska Svjedodžba
»prvostupnik (bacca-
laureus) primaljstva/
sveučilišna prvostup-
nica (baccalaurea)
primaljstva«
— Medicinski fakulteti
sveučilišta u Republici
Hrvatskoj
— Sveučilišta u Republi-
ci Hrvatskoj
— Veleučilišta i visoke
škole u Republici Hrvat-
skoj
prvostupnik (bacca-
laureus) prima-
ljstva/prvostupnica
(baccalaurea) pri-
maljstva
1. juli 2013
Ireland Certificate in Midwi-
fery
An Board Altranais Midwife 23. januar
1983
Italia Diploma d'ostetrica Scuole riconosciute dallo
Stato
Ostetrica 23. januar
1983
Κύπρος Δίπλωμα στο
μεταβασικό
πρόγραμμα
Μαιευτικής
Νοσηλευτική Σχολή Εγγεγραμμένη
Μαία
1. maj 2004
143
Latvija Diploms par vecmātes
kvalifikācijas iegūšanu
Māsu skolas Vecmāte 1. maj 2004
Lietuva 1. Aukštojo mokslo di-
plomas, nurodantis su-
teiktą bendrosios prak-
tikos slaugytojo profe-
sinę kvalifikaciją, ir
profesinės kvalifikaci-
jos pažymėjimas, nu-
rodantis suteiktą aku-
šerio profesinę kvalifi-
kaciją
— Pažymėjimas, liudi-
jantis profesinę prakti-
ką akušerijoje
1. Universitetas Akušeris 1. maj 2004
2. Aukštojo mokslo di-
plomas (neuniversiteti-
nės studijos), nurodan-
tis suteiktą bendrosios
praktikos slaugytojo
profesinę kvalifikaciją,
ir profesinės kvalifika-
cijos pažymėjimas, nu-
rodantis suteiktą aku-
šerio profesinę kvalifi-
kaciją
— Pažymėjimas, liudi-
jantis profesinę prakti-
ką akušerijoje
2. Kolegija
3. Aukštojo mokslo di-
plomas (neuniversiteti-
nės studijos), nurodan-
tis suteiktą akušerio
profesinę kvalifikaciją
3. Kolegija
Luxembourg Diplôme de sage-fem-
me
Ministère de l'éducation
nationale, de la formati-
on professionnelle et des
sports
Sage-femme 23. januar
1983
Magyarország Szülésznő bizonyítvá-
ny
Iskola/főiskola Szülésznő 1. maj 2004
Malta Lawrja jew diploma fl-
Istudji tal-Qwiebel
Universita’ ta' Malta Qabla 1. maj 2004
Nederland Diploma van verlos-
kundige
Door het Ministerie van
Volksgezondheid, Wel-
zijn en Sport erkende op-
leidings-instellingen
Verloskundige 23. januar
1983
144
Österreich Hebammen-Diplom — Hebammenakademie
— Bundeshebammen-
lehranstalt
Hebamme 1. januar
1994
Polska Dyplom ukończenia
studiów wyższych na
kierunku położnictwo
z tytułem »magister
położnictwa«
Instytucja prowadząca
kształcenie na poziomie
wyższym uznana przez
właściwe władze
(højere uddannelsesinsti-
tution, der er anerkendt
af de kompetente myn-
digheder)
Położna 1. maj 2004
Portugal 1. Diploma de enfer-
meiro especialista em
enfermagem de saúde
materna e obstétrica
1. Ecolas de Enferma-
gem
Enfermeiro especia-
lista em enferma-
gem de saúde mate-
rna e obstétrica
1. januar
1986
2. Diploma/carta de
curso de estudos su-
periores especializados
em enfermagem de
saúde materna e obsté-
trica
2. Escolas Superiores de
Enfermagem
3. Diploma (do curso
de pós-licenciatura) de
especialização em en-
fermagem de saúde
materna e obstétrica
3.
— Escolas Superiores de
Enfermagem
— Escolas Superiores de
Saúde
România Diplomă de licență de
moașă
Universități Moașă 1. januar
2007
Slovenija Diploma, s katero se
podeljuje strokovni
naslov »diplomirana
babica/diplomirani ba-
bičar«
1. Univerza
2. Visoka strokovna šola
diplomirana babica/
diplomirani babičar
1. maj 2004
Slovensko 1. Vysokoškolský di-
plom o udelení akade-
mického titulu »bak-
alár z pôrodnej asi-
stencie« (»Bc.«)
2. Absolventský di-
plom v študijnom od-
bore diplomovaná pôr-
odná asistentka
1. Vysoká škola
2. Stredná zdravotnícka
škola
Pôrodná asistentka 1. maj 2004
Suomi/ Finland 1. Kätilön tutkinto/
barnmorskeexamen
1. Terveydenhuoltooppi-
laitokset/hälsovårdslä-
roanstalter
Kätilö/Barnmorska 1. januar
1994
145
2. Sosiaali- ja tervey-
salan ammattikorkea-
koulututkinto, kätilö
(AMK)/yrkeshögsko-
leexamen inom hälso-
vård och det sociala
området, barnmorska
(YH)
2. Ammattikorkeakoulut/
Yrkeshögskolor
Sverige Barnmorskeexamen Universitet eller högsko-
la
Barnmorska 1. januar
1994
United Kingdom Statement of registrati-
on as a Midwife on
part 10 of the register
kept by the United
Kingdom Central
Council for Nursing,
Midwifery and Health
visiting
Various Midwife 23. januar
1983
V. 6. FARMACEUT
5.6.1. Uddannelsesprogram for farmaceuter
— Plante- og dyrebiologi
— Fysik
— Almen og uorganisk kemi
— Organisk kemi
— Analytisk kemi
— Farmaceutisk kemi, herunder lægemiddelanalyse
— Almindelig og anvendt biokemi (medicinsk)
— Anatomi og fysiologi; medicinsk terminologi
— Mikrobiologi
— Farmakologi og farmakoterapi
— Farmaceutisk teknologi
— Toksikologi
— Farmakognosi
— Lovgivning og i givet fald erhvervsetik
I fordelingen mellem teoretisk og praktisk uddannelse skal der for hvert fag i mindsteundervisningspro-
grammet lægges tilstrækkeligt vægt på teorien til, at uddannelsens akademiske præg bevares.
146
5.6.2. Beviser for uddannelse som farmaceut
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der
ledsager uddan-
nelsesbeviset
Referenceda-
to
België/Belgique/
Belgien
Diploma van apothe-
ker/Diplôme de phar-
macien
— De
universiteiten/Les
universités
— De bevoegde Exa-
mencommissie van de
Vlaamse Gemeens-
chap/Le Jury compé-
tent d'enseignement
de la Communauté
française
1. oktober
1987
България Диплома за висше
образование на
образователно-
квалификационна
степен »Магистър«
по »Фармация« с
професионална
квалификация
»Магистър-
фармацевт«
Фармацевтичен
факултет към
Медицински
университет
1. januar
2007
Česká republika Diplom o ukončení
studia ve studijním
programu farmacie
(magistr, Mgr.)
Farmaceutická fakulta
univerzity v České re-
publice
Vysvědčení o stát-
ní závěrečné zkou-
šce
1. maj 2004
Danmark Bevis for bestået far-
maceutisk kandida-
teksamen
Danmarks Farmaceu-
tiske Højskole
1. oktober
1987
Deutschland Zeugnis über die
Staatliche Pharmazeu-
tische Prüfung
Zuständige Behörden 1. oktober
1987
Eesti Diplom proviisori õp-
pekava läbimisest
Tartu Ülikool 1. maj 2004
Ελλάς Άδεια άσκησης
φαρμακευτικού
επαγγέλματος
Νομαρχιακή
Αυτοδιοίκηση
1. oktober
1987
España Título de Licenciado
en Farmacia
— Ministerio de Edu-
cación y Cultura
— El rector de una
universidad
1. oktober
1987
147
France — Diplôme d'Etat de
pharmacien
— Diplôme d'Etat de
docteur en pharmacie
Universités 1. oktober
1987
Hrvatska Diploma »magistar
farmacije/magistra
farmacije«
— Farmaceutsko-bio-
kemijski fakultet
Sveučilišta u Zagrebu
— Medicinski fakul-
tet Sveučilišta u Spli-
tu
— Kemijsko-tehno-
loški fakultet Sveuči-
lišta u Splitu
1. juli 2013
Ireland Certificate of Regi-
stered Pharmaceutical
Chemist
1. oktober
1987
Italia Diploma o certificato
di abilitazione all'eser-
cizio della professione
di farmacista ottenuto
in seguito ad un esa-
me di Stato
Università 1. november
1993
Κύπρος Πιστοποιητικό
Εγγραφής
Φαρμακοποιού
Συμβούλιο
Φαρμακευτικής
1. maj 2004
Latvija Farmaceita diploms Universitātes tipa
augstskola
1. maj 2004
Lietuva Aukštojo mokslo di-
plomas, nurodantis su-
teiktą vaistininko pro-
fesinę kvalifikaciją
Universitetas 1. maj 2004
Luxembourg Diplôme d'Etat de
pharmacien
Jury d'examen d'Etat
+ visa du ministre de
l'éducation nationale
1. oktober
1987
Magyarország Okleveles gyógysze-
rész oklevél (magister
pharmaciae, röv: mag.
Pharm)
Egyetem 1. maj 2004
Malta Lawrja fil-farmaċija Universita’ ta' Malta 1. maj 2004
Nederland Getuigschrift van met
goed gevolg afgelegd
apothekersexamen
Faculteit Farmacie 1. oktober
1987
Österreich Staatliches Apothe-
kerdiplom
Bundesministerium
für Arbeit, Gesund-
heit und Soziales
1. oktober
1994
148
Polska Dyplom ukończenia
studiów wyższych na
kierunku farmacja z
tytułem magistra
1. Akademia Medycz-
na
2. Uniwersytet Me-
dyczny
3. Collegium Medi-
cum Uniwersytetu Ja-
giellońskiego
1. maj 2004
Portugal Carta de curso de li-
cenciatura em Ciên-
cias Farmacêuticas
Universidades 1. oktober
1987
România Diplomă de licență de
farmacist
Universități 1. januar
2007
Slovenija Diploma, s katero se
podeljuje strokovni
naziv »magister far-
macije/magistra far-
macije«
Univerza Potrdilo o opravl-
jenem strokovnem
izpitu za poklic
magister farmaci-
je/magistra farma-
cije
1. maj 2004
Slovensko Vysokoškolský di-
plom o udelení akade-
mického titulu »magi-
ster farmácie«
(»Mgr.«)
Vysoká škola 1. maj 2004
Suomi/ Finland Proviisorin tutkinto/
Provisorexamen
— Helsingin yliopi-
sto/Helsingfors uni-
versitet
— Kuopion yliopisto
1. oktober
1994
Sverige Apotekarexamen Uppsala universitet 1. oktober
1994
United Kingdom Certificate of Regi-
stered Pharmaceutical
Chemist
1. oktober
1987
V. 7. ARKITEKT
5.7.1. Beviser for uddannelse som arkitekt, som anerkendes i henhold til artikel 46
149
Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager
uddannelsesbeviset
Akademisk
referenceår
België/ Belgique/
Belgien
1. Architect/Architecte
2. Architect/Architecte
3. Architect
4. Architect/Architecte
5. Architect/Architecte
6. Burgelijke ingenieur-architect
1. Nationale hogescholen voor architectuur
2. Hogere-architectuur-instituten
3. Provinciaal Hoger Instituut voor Architectuur te
Hasselt
4. Koninklijke Academies voor Schone Kunsten
5. Sint-Lucasscholen
6. Faculteiten Toegepaste Wetenschappen van de
Universiteiten
6. »Faculté Polytechnique« van Mons
1988/89
1. Architecte/Architect
2. Architecte/Architect
3. Architect
4. Architecte/Architect
5. Architecte/Architect
6. Ingénieur-civil — architecte
1. Ecoles nationales supérieures d'architecture
2. Instituts supérieurs d'architecture
3. Ecole provinciale supérieure d'architecture de
Hasselt
4. Académies royales des Beaux-Arts
5. Ecoles Saint-Luc
6. Facultés des sciences appliquées des universités
6. Faculté polytechnique de Mons
Danmark Arkitekt cand. arch. — Kunstakademiets Arkitektskole i København
— Arkitektskolen i Århus
1988/89
Deutschland Diplom-Ingenieur,
Diplom-Ingenieur Univ.
— Universitäten (Architektur/Hochbau)
— Technische Hochschulen (Architektur/Hochbau)
— Technische Universitäten (Architektur/Hochbau)
— Universitäten-Gesamthochschulen (Architektur/
Hochbau)
— Hochschulen für bildende Künste
— Hochschulen für Künste
1988/89
Diplom-Ingenieur,
Diplom-Ingenieur FH
— Fachhochschulen (Architektur/Hochbau) (1)
— Universitäten-Gesamthochschulen (Architektur/
Hochbau) bei entsprechenden
Fachhochschulstudiengängen
Eλλάς Δίπλωμα αρχιτέκτονα — μηχανικού — Εθνικό Μετσόβιο Πολυτεχνείο (ΕΜΠ), τμήμα
αρχιτεκτόνων — μηχανικών
Βεβαίωση που χορηγεί το Τεχνικό
Επιμελητήριο Ελλάδας (ΤΕΕ) και η
οποία επιτρέπει την άσκηση
1988/89
150
— Αριστοτέλειο Πανεπιστήμο Θεσσαλονίκης (ΑΠΘ),
τμήμα αρχιτεκτόνων — μηχανικών της Πολυτεχνικής
σχολής
δραστηριοτήτων στον τομέα της
αρχιτεκτονικής
España Título oficial de arquitecto Rectores de las universidades enumeradas a
continuación:
1988/1989
— Universidad politécnica de Cataluña, escuelas
técnicas superiores de arquitectura de Barcelona o del
Vallès;
— Universidad politécnica de Madrid, escuela técnica
superior de arquitectura de Madrid;
— Universidad politécnica de Las Palmas, escuela
técnica superior de arquitectura de Las Palmas;
— Universidad politécnica de Valencia, escuela
técnica superior de arquitectura de Valencia;
— Universidad de Sevilla, escuela técnica superior de
arquitectura de Sevilla;
— Universidad de Valladolid, escuela técnica superior
de arquitectura de Valladolid;
— Universidad de A Coruña, escuela técnica superior
de arquitectura de La Coruña;
— Universidad del País Vasco, escuela técnica
superior de arquitectura de San Sebastián;
— Universidad de Navarra, escuela técnica superior de
arquitectura de Pamplona;
— Universidad de Alcalá de Henares, escuela
politécnica de Alcalá de Henares;
1999/2000
— Universidad Alfonso X El Sabio, centro politécnico
superior de Villanueva de la Cañada;
1999/2000
— Universidad de Alicante, escuela politécnica
superior de Alicante;
1997/1998
— Universidad Europea de Madrid; 1998/1999
— Universidad de Cataluña, escuela técnica superior
de arquitectura de Barcelona;
1999/2000
151
— Universidad Ramón Llull, escuela técnica superior
de arquitectura de La Salle;
1998/1999
— Universidad S. E. K. de Segovia, centro de estudios
integrados de arquitectura de Segovia.
1999/2000
— Universidad de Granada, Escuela Técnica Superior
de Arquitectura de Granada
1994/1995
France 1. Diplôme d'architecte DPLG, y compris
dans le cadre de la formation
professionnelle continue et de la promotion
sociale.
1. Le ministre chargé de l'architecture 1988/89
2. Diplôme d'architecte ESA 2. Ecole spéciale d'architecture de Paris
3. Diplôme d'architecte ENSAIS 3. Ecole nationale supérieure des arts et industries de
Strasbourg, section architecture
Hrvatska
Ireland 1. Degree of Bachelor of Architecture (B.
Arch. NUI)
1. National University of Ireland to architecture
graduates of University College Dublin
1988/89
2. Degree of Bachelor of Architecture (B.
Arch)
(Previously, until 2002 -Degree standard
diploma in architecture (Dip. Arch)
2. Dublin Institute of Technology, Bolton Street,
Dublin
(College of Technology, Bolton Street, Dublin)
3. Certificate of associateship (ARIAI) 3. Royal Institute of Architects of Ireland
4. Certificate of membership (MRIAI) 4. Royal Institute of Architects of Ireland
Italia — Laurea in architettura — Università di Camerino
— Università di Catania — Sede di Siracusa
— Università di Chieti
— Università di Ferrara
— Università di Firenze
— Università di Genova
— Università di Napoli Federico II
— Università di Napoli II
— Università di Palermo
— Università di Parma
— Università di Reggio Calabria
Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
Stato davanti ad una commissione
competente
1988/89
152
— Università di Roma »La Sapienza«
— Universtià di Roma III
— Università di Trieste
— Politecnico di Bari
— Politecnico di Milano
— Politecnico di Torino
— Istituto universitario di architettura di Venezia
— Laurea in ingegneria edile —
architettura
— Università dell'Aquilla
— Università di Pavia
— Università di Roma »La Sapienza«
Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
Stato davanti ad una commissione
competente
1998/99
— Laurea specialistica in ingegneria edile
— architettura
— Università dell'Aquilla
— Università di Pavia
— Università di Roma »La Sapienza«
— Università di Ancona
— Università di Basilicata — Potenza
— Università di Pisa
— Università di Bologna
— Università di Catania
— Università di Genova
— Università di Palermo
— Università di Napoli Federico II
— Università di Roma — Tor Vergata
— Università di Trento
— Politecnico di Bari
— Politecnico di Milano
Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
Stato davanti ad una commissione
competente
2003/04
— Laurea specialistica quinquennale in
Architettura
— Prima Facoltà di Architettura dell'Università di
Roma »La Sapienza«
Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
1998/1999
153
Stato davanti ad una commissione
competente
— Laurea specialistica quinquennale in
Architettura
— Università di Ferrara
— Università di Genova
— Università di Palermo
— Politecnico di Milano
— Politecnico di Bari
Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
Stato davanti ad una commissione
competente
1999/2000
— Laurea specialistica quinquennale in
Architettura
— Università di Roma III Diploma di abilitazione all'esercizo
indipendente della professione che viene
rilasciato dal ministero della Pubblica
istruzione dopo che il candidato ha
sostenuto con esito positivo l'esame di
Stato davanti ad una commissione
competente
2003/2004
— Laurea
specialistica in
Architettura
— Università di Firenze
— Università di Napoli II
— Politecnico di Milano II
Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della
professione che viene rilasciato dal ministero della
Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto
con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una
commissione competente
2004/2005
Nederland 1. Het getuigschrift van het met goed
gevolg afgelegde doctoraal examen van de
studierichting bouwkunde,
afstudeerrichting architectuur
1. Technische Universiteit te Delft Verklaring van de Stichting Bureau
Architectenregister die bevestigt dat de
opleiding voldoet aan de normen van
artikel 46.
1988/89
2. Het getuigschrift van het met goed
gevolg afgelegde doctoraal examen van de
studierichting bouwkunde, differentiatie
architectuur en urbanistiek
2. Technische Universiteit te Eindhoven
3. Het getuigschrift hoger
beroepsonderwijs, op grond van het met
goed gevolg afgelegde examen verbonden
aan de opleiding van de tweede fase voor
beroepen op het terrein van de architectuur,
154
afgegeven door de betrokken
examencommissies van respectievelijk:
— de Amsterdamse Hogeschool voor de
Kunsten te Amsterdam
— de Hogeschool Rotterdam en omstreken
te Rotterdam
— de Hogeschool Katholieke Leergangen
te Tilburg
— de Hogeschool voor de Kunsten te
Arnhem
— de Rijkshogeschool Groningen te
Groningen
— de Hogeschool Maastricht te Maastricht
Österreich 1. Diplom-Ingenieur, Dipl. -Ing. 1. Technische Universität Graz (Erzherzog-Johann-
Universität Graz)
1998/99
2. Dilplom-Ingenieur, Dipl. -Ing. 2. Technische Universität Wien
3. Diplom-Ingenieur, Dipl. -Ing. 3. Universität Innsbruck (Leopold-Franzens-
Universität Innsbruck)
4. Magister der Architektur, Magister
architecturae, Mag. Arch.
4. Hochschule für Angewandte Kunst in Wien
5. Magister der Architektur, Magister
architecturae, Mag. Arch.
5. Akademie der Bildenden Künste in Wien
6. Magister der Architektur, Magister
architecturae, Mag. Arch.
6. Hochschule für künstlerishe und industrielle
Gestaltung in Linz
Portugal Carta de curso de licenciatura em
Arquitectura
— Faculdade de arquitectura da Universidade técnica
de Lisboa
— Faculdade de arquitectura da Universidade do Porto
— Escola Superior Artística do Porto
1988/1989
Para os cursos iniciados a partir do ano
académico de 1991/1992
— Faculdade de Arquitectura e Artes da Universidade
Lusíada do Porto
1991/1992
Suomi/Finland Arkkitehdin tutkinto/Arkitektexamen — Teknillinen korkeakoulu /Tekniska högskolan
(Helsinki)
— Tampereen teknillinen korkeakoulu/Tammerfors
— tekniska högskola
1998/99
155
— Oulun yliopisto/Uleåborgs universitet
Sverige Arkitektexamen Chalmers Tekniska Högskola AB
Kungliga Tekniska Högskolan
Lunds Universitet
1998/99
United Kingdom 1. Diplomas in architecture 1.
— Universities
— Colleges of Art
— Schools of Art
Certificate of architectural education,
issued by the Architects Registration
Board.
The diploma and degree courses in
architecture of the universities, schools
and colleges of art should have met the
requisite threshold standards as laid
down in Article 46 of this Directive and
in Criteria for validation published by
the Validation Panel of the Royal
Institute of British Architects and the
Architects Registration Board.
EU nationals who possess the Royal
Institute of British Architects Part I and
Part II certificates, which are recognised
by ARB as the competent authority, are
eligible. Also EU nationals who do not
possess the ARB-recognised Part I and
Part II certificates will be eligible for the
Certificate of Architectural Education if
they can satisfy the Board that their
standard and length of education has
met the requisite threshold standards of
Article 46 of this Directive and of the
Criteria for validation.
1988/89
2. Degrees in architecture 2. Universities
3. Final examination 3. Architectural Association
4. Examination in architecture 4. Royal College of Art
5. Examination Part II 5. Royal Institute of British Architects
(1) Diese Diplome sind je nach Dauer der durch sie abgeschlossenen Ausbildung gemäß Artikel 47 Absatz 1 anzuerkennen.
156
BILAG VI
Erhvervede rettigheder, som finder anvendelse på erhverv, som er omfattet af anerkendelse på
grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
Beviser for uddannelse som arkitekt med erhvervede rettigheder i henhold til artikel 49, stk. 1
157
Land Uddannelsesbevis Akademisk
referenceår
België/Belgique/
Belgien
— Eksamensbeviser udstedt af de statslige arkitekthøjskoler eller af institutterne for arkitektur (architecte — architect)
— Eksamensbeviser udstedt af arkitekthøjskolen i Hasselt (architect)
— Eksamensbeviser udstedt af de kongelige kunstakademier (architecte — architect)
— Eksamensbeviser udstedt af Saint-Luc-skolerne (architecte — architect)
— Universitetseksamensbeviser for civilingeniører ledsaget af et praktikcertifikat, som er udstedt af arkitektsammenslutningen, og
som giver ret til at benytte titlen arkitekt (architecte — architect)
— Eksamensbeviser for arkitekter udstedt af det centrale eller statslige bedømmelsesudvalg for arkitekter (architecte — architect)
— Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) og bygningsingeniører udstedt af universiteternes fakulteter for
anvendte videnskaber og af Faculté Polytechnique de Mons (ingénieur-architecte, ingénieur-architect)
1987/88
България Følgende eksamensbeviser udstedt af godkendte højere uddannelsesinstitutioner for uddannelserne »архитект« (arkitekt), »
cтроителен инженер« (civilingeniør) eller »инженер« (ingeniør):
— Университет за архитектура, строителство и геодезия — София: специалности »Урбанизъм« и »Архитектура
« (Universitetet for arkitektur, ingeniørvæsen og geodæsi — Sofia: med specialerne byplanlægning og arkitektur) og samtlige
ingeniørspecialer inden for: »конструкции на сгради и съоръжения« (bygge- og anlægsvirksomhed), »пътища« (veje), »
транспорт« (transport), »хидротехника и водно строителство« (hydroteknik og vandkraftanlæg) »мелиорации и др.
« (kunstvanding osv.);
— eksamensbeviser udstedt at tekniske universiteter og højere uddannelsesinstitutioner for anlægsvirksomhed inden for: »
електро- и топлотехника« (elektro- og termoteknik), »съобщителна и комуникационна техника« (telekommunikationsteknik
og -teknologi), »строителни технологии« (anlægsteknologi), »приложна геодезия« (anvendt geodæsi) og »ландшафт и др.
« (landskab osv.) inden for anlægsvirksomhed.
— Med henblik på at udføre designaktiviteter inden for arkitektur og konstruktion skal eksamensbeviserne ledsages af et »
придружени от удостоверение за проектантска правоспособност« (certifikat til lovlig udførelse af design), udstedt af »
Камарата на архитектите« (arkitektsammenslutningen) og »Камарата на инженерите в инвестиционното проектиране
« (sammenslutningen af ingeniører i investeringsdesign), der giver ret til at udføre aktiviteter inden for investeringsdesign).
2009/2010
Česká republika — Eksamensbeviser udstedt af »České vysoké učení technické« (det tjekkiske tekniske universitet i Prag):
—
»Vysoká škola architektury a pozemního stavitelství« (højskolen for arkitektur og bygningskonstruktion) (indtil 1951)
»Fakulta architektury a pozemního stavitelství« (fakultetet for arkitektur og bygningskonstruktion) (1951-1960)
»Fakulta stavební« (fakultetet for ingeniørvæsen) (fra 1960) på følgende områder: Bygningskonstruktion og -strukturer,
bygningskonstruktion, byggevirksomhed og arkitektur, arkitektur (herunder byplanlægning og fysisk planlægning), offentlige
bygningsarbejder og bygningsarbejder for industri og landbrug, eller bygningskonstruktion og arkitektur inden for
ingeniøruddannelsesprogrammet
2006/07
158
»Fakulta architektury« (fakultetet for arkitektur) (fra 1976) på følgende områder: arkitektur, byplanlægning og fysisk
planlægning, eller inden for uddannelsesprogrammet arkitektur og byplanlægning på følgende områder: arkitektur,
arkitekturdesignteori, byplanlægning og fysisk planlægning, arkitekturhistorie og rekonstruktion af historiske monumenter, eller
arkitektur og bygningskonstruktion
— Eksamensbeviser udstedt af »Vysoká škola technická Dr. Edvarda Beneše« (indtil 1951) inden for arkitektur og
bygningskonstruktion
— Eksamensbeviser udstedt af »Vysoká škola stavitelství v Brně« (1951-1956) inden for arkitektur og bygningskonstruktion
— Eksamensbeviser udstedt af »Vysoké učení technické v Brně« af »Fakulta architektury« (fakultetet for arkitektur) (fra 1956)
inden for arkitektur og byplanlægning eller »Fakulta stavební« (civilingeniør)(fakultetet for ingeniørvæsen)(fra 1956) inden for
konstruktion
— Eksamensbeviser udstedt af »Vysoká škola báňská — Technická univerzita Ostrava,« (fakultetet for ingeniørvæsenet) (fra
1997) inden for uddannelsesstrukturer og arkitektur eller inden for civilingeniøruddannelsen
— Eksamensbeviser udstedt af »Technická univerzita v Liberci«, »Fakulta architektury« (fakultetet for arkitektur)(fra 1994) inden
for uddannelsesprogrammet for arkitektur og byplanlægning inden for arkitekturuddannelsen
— Eksamensbeviser udstedt af »Akademie výtvarných umění v Praze« inden for programmet for de skabende kunstarter for så
vidt angår arkitektonisk formgivning
— Eksamensbeviser udstedt af »Vysoká škola umělecko-průmyslová v Praze« inden for programmet for de skabende kunstarter
for så vidt angår arkitekturstudier
— Et certifikat for godkendelsen udstedt af »Česká komora architektů« uden specifikation af område eller inden for
bygningskonstruktion.
Danmark — Eksamensbeviser udstedt af statens arkitektskoler i København og Århus (arkitekt)
— Registreringsbevis udstedt af arkitektnævnet i henhold til lov nr. 202 af 28. maj 1975 (registreret arkitekt)
— Eksamensbeviser udstedt af de byggetekniske højskoler (bygningskonstruktør) ledsaget af en attest fra de kompetente
myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af kvalifikationsbeviser, der omfatter bedømmelser af
projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af den i artikel 48 i dette direktiv omhandlede
virksomhed i mindst seks år
1987/88
Deutschland — Eksamensbeviser udstedt af kunstakademierne (Dipl. -Ing., Architekt (HfbK))
— Eksamensbeviser udstedt af Technische Hochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), af tekniske universiteter,
arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), af universiteterne, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), og, dersom disse
institutioner indgår i Gesamthochschulen, af sådanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau) (Dipl. -Ing.
og andre benævnelser, der senere måtte blive fastsat for sådanne eksamensbeviser)
— Eksamensbeviser udstedt af Fachhochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), og, dersom disse institutioner indgår
i Gesamthochschulen, af sådanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), ledsaget — når studietiden er på
under fire år, men på mindst tre år — af en attest, der godtgør, at vedkommende har fire års erhvervserfaring i
Forbundsrepublikken Tyskland, og som er udstedt af den faglige organisation i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1.
(Ingenieur grad. og andre benævnelser, der senere måtte blive fastsat for sådanne eksamensbeviser)
1987/88
159
— Certifikater (Prüfungszeugnisse) udstedt før 1. januar 1973 af arkitektafdelingerne på Ingenieurschulen og Werkkunstschulen,
ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af
kvalifikationsbeviser, der omfatter bedømmelser af projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af
den i artikel 48 i dette direktiv omhandlede virksomhed i mindst seks år
Eesti — Diplom arhitektuuri erialal, väljastatud Eesti Kunstiakadeemia arhitektuuri teaduskonna poolt alates 1996, aastast
(eksamensbevis inden for arkitektur udstedt af fakultetet for arkitektur på det estiske kunstakademi siden 1996), väljastatud
Tallinna Kunstiülikooli poolt 1989-1995 aastal (udstedt af kunstuniversitetet i Tallinn i 1989-1995), väljastatud Eesti NSV
Riikliku Kunstiinstituudi poolt 1951-1988 (udstedt af statens kunstinstitut i Estland i 1951-1988).
2006/07
Eλλάς — Eksamensbeviser for bygningsingeniører udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest fra Grækenlands
tekniske nævn om, at den pågældende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
— Eksamensbeviser for bygningsingeniører udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af en attest fra
Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
— Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest
fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
— Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af
en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
— Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Thrakis, ledsaget af en attest fra
Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
— Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Patron, ledsaget af en attest fra
Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
1987/88
España Den officielle arkitektgrad (título oficial de arquitecto) udstedt af ministeriet for undervisning og videnskab eller af universiteterne1987/88
France — Eksamensbeviser udstedt indtil 1959 af undervisningsministeriet og efter dette tidspunkt af kulturministeriet (architecte DPLG)
— Eksamensbeviser udstedt af den særlige arkitektskole (architecte DESA)
— Eksamensbeviser udstedt efter 1955 af Ecole nationale supérieure des Arts et Industries de Strasbourg (tidligere »école
nationale d'ingénieurs de Strasbourg«), arkitektafdelingen (architecte ENSAIS)
1987/88
Hrvatska — Diploma »magistar inženjer arhitekture i urbanizma/magistra inženjerka arhitekture i urbanizma« awarded by the
Arhitektonski fakultet Sveučilišta u Zagrebu
— Diploma »magistar inženjer arhitekture/magistra inženjerka arhitekture« awarded by the Građevinsko-arhitektonski fakultet
Sveučilišta u Splitu
— Diploma »magistar inženjer arhitekture/magistra inženjerka arhitekture« awarded by the Fakultet građevinarstva, arhitekture i
geodezije Sveučilišta u Splitu
— Diploma »diplomirani inženjer arhitekture« awarded by the Arhitektonski fakultet Sveučilišta u Zagrebu
— Diploma »diplomirani inženjer arhitekture/diplomirana inženjerka arhitekture« awarded by the Građevinsko-arhitektonski
fakultet Sveučilišta u Splitu
3. akademiske år
efter tiltrædelsen
160
— Diploma »diplomirani inženjer arhitekture/diplomirana inženjerka arhitekture« awarded by the Fakultet građevinarstva,
arhitekture i geodezije Sveučilišta u Splitu
— Diploma »diplomirani arhitektonski inženjer« awarded by the Arhitektonski fakultet Sveučilišta u Zagrebu
— Diploma »inženjer« awarded by the Arhitektonski fakultet Sveučilišta u Zagrebu
— Diploma »inženjer« awarded by the Arhitektonsko-građevinsko-geodetski fakultet Sveučilišta u Zagrebu for the completed
studies at the Arhitektonski odjel Arhitektonsko-građevinsko-geodetskog fakulteta
— Diploma »inženjer« awarded by the Tehnički fakultet Sveučilišta u Zagrebu for the completed studies at the Arhitektonski
odsjek Tehničkog fakulteta
— Diploma »inženjer« awarded by the Tehnički fakultet Sveučilišta u Zagrebu for the completed studies at the Arhitektonsko-
inženjerski odjel Tehničkog fakulteta
— Diploma »inženjer arhitekture« awarded by the Arhitektonski fakultet Sveučilišta u Zagrebu
Alle eksamensbeviser skal ledsages af bevis for medlemskab af den kroatiske arkitektsammenslutning (Hrvatska komora
arhitekata), udstedt af den kroatiske arkitektsammenslutning i Zagreb.
Ireland — Graden »Bachelor of Architecture«, som af »National University of Ireland« (B. Arch. (NUI.)) tildeles dem, der har opnået et
diplom i arkitektur fra »University College« i Dublin
— Det arkitektdiplom på universitetsniveau, der tildeles af »College of Technology«, Bolton Street, Dublin (Dipl. Arch.)
— Certifikatet som associeret medlem af »Royal Institute of Architects of Ireland« (ARIAI)
— Certifikatet som medlem af »Royal Institute of Architects of Ireland« (MRIAI)
1987/88
Italia — Eksamensbeviser (»laurea in architettura«) udstedt af universiteterne, de polytekniske læreanstalter og højskolerne for
arkitektur i Venedig og Reggio-Calabria, ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet, og som
er udstedt af undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestået den statseksamen,
der berettiger til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet (dott. Architetto)
— Eksamensbeviser på bygningsområdet (»laurea in ingegneria«) udstedt af universiteterne og de polytekniske læreanstalter,
ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstændig erhvervsudøvelse på arkitekturområdet, og som er udstedt af
undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestået den statseksamen, der berettiger
til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet (dott. Ing. Architetto eller dott. in ingegneria civile
1987/88
Κύπρος — Βεβαίωση Εγγραφής στο Μητρώο Αρχιτεκτόνων που εκδίδεται από το Επιστημονικό και Τεχνικό Επιμελητήριο Κύπρου,
(registreringsbevis fra registret for arkitekter udstedt af det videnskabelige og tekniske nævn i Cypern (ETEK))
2006/07
Latvija — »Arhitekta diploms«, ko izsniegusi Latvijas Valsts Universitātes Inženierceltniecības fakultātes Arhitektūras nodaļa līdz 1958.
gadam, Rīgas Politehniskā Institūta Celtniecības fakultātes Arhitektūras nodaļa no 1958 gada līdz 1991. gadam, Rīgas Tehniskās
Universitātes Arhitektūras fakultāte kopš 1991. gada, un »Arhitekta prakses sertifikāts«, ko izsniedz Latvijas Arhitektu savienība
(»eksamensbevis som arkitekt« udstedt af institut for arkitektur på fakultetet for civilingeniører på Letlands statsuniversitet indtil
1958, institut for arkitektur på fakultetet for ingeniørvæsen på Rigas polytekniske læreanstalt 1958-1991, fakultetet for arkitektur
ved Rigas tekniske universitet siden 1991 og registreringsbevis fra arkitektsammenslutningen i Letland)
2006/07
161
Lietuva — Eksamensbevis for bygningsingeniører/arkitekter udstedt af Kauno politechnikos institutas indtil 1969 ((inžinierius architektas/
architektas)
— Eksamensbevis som arkitekt/bachelor/master inden for arkitektur udstedt af Vilnius inžinerinis statybos institutas indtil 1990,
Vilniaus technikos universitetas indtil 1996, Vilnius Gedimino technikos universitetas siden 1996 (architektas/architektûros
bakalauras/architektûros magistras)
— Eksamensbeviser for specialister, der fuldførte uddannelsen inden for arkitektur, en bachelor-/mastergrad inden for arkitektur
udstedt af LTSR Valstybinis dailës institutas indtil 1990; Vilniaus dailës akademija siden 1990 (architektûros kursas/architektûros
bakalauras/architektûros magistras)
— Bachelor-/mastergrad inden for arkitektur udstedt af Kauno technologijos universitetas siden 1997 (architektûros bakalauras/
architektûros magistras)
alle ledsaget af et certifikat, der er udstedt af et godkendelsesudvalg, der giver ret til at udøve virksomhed som arkitekt (autoriseret
arkitekt/atestuotas architektas)
2006/07
Magyarország — »okleveles építészmérnök« eksamensbevis (som arkitekt, mastergrad inden for arkitektur) udstedt af universiteter
— »okleveles építész tervező művész« eksamensbevis (som arkitekt, mastergrad inden for arkitektur og bygningsingeniørkunst)
udstedt af universiteter
2006/07
Malta — Perit: Lawrja ta' Perit udstedt af Universita’ ta' Malta, der giver ret til registrering som »Perit« 2006/07
Nederland — Attest for at have bestået den afsluttende arkitekteksamen, udstedt af arkitektafdelingerne ved de højere tekniske læreanstalter i
Delft eller Eindhoven (bouwkundig ingenieur)
— Eksamensbeviser udstedt af statsanerkendte bygningsakademier (architect)
— Eksamensbeviser udstedt indtil 1971 af de tidligere arkitekthøjskoler (Hoger Bouwkunstonderricht) (architect HBO)
— Eksamensbeviser udstedt indtil 1970 af de tidligere højskoler for bygningsvæsen (voortgezet Bouwkunstonderricht) (architect
VBO)
— Attest for at have bestået en eksamen, som er tilrettelagt af arkitektrådet for »Bond van Nederlandse Architecten« (det
nederlandske arkitektforbund, BNA) (architect)
— Eksamensbevis fra »Stichting Institut voor Architectuur« (stiftelsen »Arkitektinstituttet«) (I. V. A.), såfremt det er erhvervet
efter et af denne stiftelse tilrettelagt kursus, som har strakt sig over mindst fire år (architect), ledsaget af en attest fra de
kompetente myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af kvalifikationsbeviser, der omfatter
bedømmelser af projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af den i artikel 44 i dette direktiv
omhandlede virksomhed i mindst seks år
— En attest fra de kompetente myndigheder, der godtgør, at den pågældende inden den 5. august 1985 har bestået eksamen (»
Kandidaat in de bouwkunde«) ved den højere tekniske læreanstalt i Delft eller Eindhoven, og at han i en periode på mindst fem år
umiddelbart forud for dette tidspunkt har udøvet arkitektvirksomhed af en art og i et omfang, som ifølge de i Nederlandene
anerkendte kriterier sikrer tilstrækkelig kompetence til at udøve sådan virksomhed (architect)
— En attest fra de kompetente myndigheder, som kun udstedes til personer, der er fyldt 40 år inden den 5. august 1985, og som
godtgør, at den pågældende i en periode på mindst fem år umiddelbart forud for dette tidspunkt har udøvet arkitektvirksomhed af
en art og i et omfang, som ifølge de i Nederlandene anerkendte kriterier sikrer tilstrækkelig kompetence til at udøve sådan
virksomhed (architect)
1987/88
162
— De i syvende og ottende led anførte attester behøver ikke mere at godkendes efter ikrafttrædelsesdatoen for retsforskrifterne
om adgang til og udøvelse af arkitektvirksomhed under titlen arkitekt i Nederlandene, for så vidt disse attester i medfør at nævnte
forskrifter ikke giver adgang til denne form for virksomhed under nævnte titel
Österreich — Eksamensbeviser fra de tekniske universiteter i Wien og Graz og ved universitetet i Innsbruck, bygningsingeniør- og
arkitekturfakultetet, studieretning arkitekt (Architektur), bygningsingeniør (Bauingenieurwesen Hochbau) og
bygningsøkonomiingeniør (Wirtschaftingenieurwesen — Bauwesen)
— Eksamensbeviser fra landbrugsuniversitetet, studieretning »Kulturtechnik und Wasserwirtschaft«
— Eksamensbeviser fra skolen for anvendt kunst i Wien (Studium der Architektur)
— Eksamensbeviser fra kunstakademiet i Wien (Studium der Architektur)
— Ingeniøreksamensbeviser (Ing.), udstedt af højere, tekniske skoler eller bygningstekniske skoler samt et »Baumeister«-
certifikat som bevis for mindst seks års faglig erfaring i Østrig, der udstedes på grundlag af en eksamen
— Eksamensbeviser fra skolen for kunstnerisk og industrielt design i Linz (Studium der Architektur)
— Kvalifikationsbeviser for civilingeniører eller rådgivende ingeniører inden for byggeri (Hochbau, Bauwesen,
Wirtschaftsingenieurwesen — Bauwesen, Kulturtechnik und Wasserwirtschaft), i henhold til lov om civilteknikere
(Ziviltechnikergesetz, BGBI, no 156/1994)
1997/98
Polska Eksamensbeviser udstedt af arkitekturfakulteter:
— ved Warszawas teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Warszawska, Wydział Architektury); titlen
som arkitekt: inżynier architekt, magister nauk technicznych; inżynier architekt; inżyniera magistra architektury; inżynier magister
architektury, magister inżynier architektury; magistra inżyniera architekta; magister inżynier architekt (1945-1948, titel: inżynier
architekta, magister nauk technicznych; (fra 1951-1956, titel: inżynier architekt; fra 1954-957, andet trin, titel: inżyniera magistra
architektury; 1957-1959, titel: inżynier magister architektury; 1959-1964, titel: magister inżynier architekta; 1964-1982, titel:
magistra inżyniera architekta; 1983-1990, titel: magister inżynier architekt; siden 1991, titel: magistra inżyniera architekta)
— ved Krakows teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Krakowska, Wydział Architektury) titlen som
arkitekt: magister inżynier architekt (1945-1953, universitetet for minedrift og metallurgi, polyteknisk fakultet for arkitektur —
Akademia Górniczo-Hutnicza, Politechniczny Wydział Architektury)
— ved Wroclaws teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur i Wroclaw, (Politechnika Wrocławska, Wydział Architektury);
titlen som arkitekt: inżynier architekt, magister nauk technicznych; magister inżynier architektury; magister inżynier architekt
(1949-1964, titel: inżynier architekt, magister nauk technicznych; 1956-1964, titel: magister inżynier architektury; siden 1964,
titel: magister inżynier architekt)
— ved det teknologiske Silesian-universitet, fakultetet for arkitektur i Gliwice (Politechnika Śląska, Wydział Architektury); titlen
som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt (1945-1955, fakultetet for ingeniørvæsen og bygningskonstruktion -
Wydział Inżynieryjno-Budowlany, titel: inżynier architekt; 1961-1969, fakultetet for industriel bygningskonstruktion og
ingeniørvæsen — Wydział Budownictwa Przemysłowego i Ogólnego, titel: magister inżynier architekt; fra 1969-1976, fakultetet
for ingeniørvæsen og arkitektur - Wydział Budownictwa i Architektury, titel: magister inżynier architekt; siden 1977, fakultetet
for arkitektur — Wydział Architektury, titel: magister inżynier architekt og siden 1995 inżynier architekt)
2006/07
163
— ved det teknologiske universitet i Poznań, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Poznańska, Wydział Architektury) titlen som
arkitekt: inżynier architektury; inżynier architekt; magister inżynier architekt (1945-1955, ingeniørskolen, fakultetet for arkitektur
— Szkoła Inżynierska, Wydział Architektury, titel: inżynier architektury; siden 1978, titel: magister inżynier architekt og siden
1999 inżynier architekt)
— ved det tekniske universitet i Gdańsk, fakultetet for arkitektur i Gdańsk, (Politechnika Gdańska, Wydział Architektury) titlen
som arkitekt: magister inżynier architekt (1945-1969 fakultetet for arkitektur — Wydział Architektury, 1969-1971 fakultetet for
ingeniørvæsen og arkitektur — Wydział Budownictwa i Architektury, 1971-1981 instituttet for arkitektur og byplanlægning —
Instytut Architekturyi Urbanistyki, siden 1981 fakultetet for arkitektur — Wydział Architektury)
— ved det tekniske universitet i Białystok, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Białostocka, Wydział Architektury); titlen som
arkitekt: magister inżynier architekt (1975-1989 institut for arkitektur — Instytut Architektury)
— ved det tekniske universitet i Łódź, fakultetet for ingeniørvæsen, arkitektur og miljøteknologi i Łódź (Politechnika Łódzka,
Wydział Budownictwa, Architekturyi i Inżynierii Środowiska); titlen som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt
(1973-1993 fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur — Wydział Budownictwa i Architektury og siden 1992 fakultetet for
ingeniørvæsen, arkitektur og miljøteknologi Wydział Budownictwa, Architektury i Inżynierii Środowiska; titel: 1973-1978
inżynier architekt, siden 1978 magister inżynier architekt)
— ved det tekniske universitet i Szczecin, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur (Politechnika Szczecińska, Wydział
Budownictwa i Architektury); titlen som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt (1948-1954 højere læreanstalt for
ingeniørvæsen, fakultetet for arkitektur — Wyższa Szkoła Inżynierska, Wydział Architektury, titel: inżynier architekt, siden 1970
titel: magister inżynier architekt og siden 1998 titel: inżynier architekt)
Alle eksamensbeviser skal ledsages af bevis for medlemskab udstedt af det relevante regionale arkitektkammer i Polen, der giver
ret til at udøve arkitektvirksomhed i Polen.
Portugal — »Diploma do curso especial de arquitectura« udstedt af kunstakademierne i Lissabon og Porto
— »Diploma de arquitecto« udstedt af kunstakademierne i Lissabon og Porto
— »Diploma do curso de arquitectura« udstedt af de højere kunstakademier i Lissabon og Porto
— »Diploma de licenciatura em arquitectura« udstedt af det højere kunstakademi i Lissabon
— »Carta de curso de licenciatura em arquitectura« udstedt af det tekniske universitet i Lissabon og universitetet i Porto
— »Licenciatura em engenharia civil« udstedt af den tekniske højskole ved det tekniske universitet i Lissabon
— »Licenciatura em engenharia civil« udstedt af det videnskabelige og teknologiske fakultet (de Engenharia) ved universitetet i
Porto
— »Licenciatura em engenharia civil« udstedt af det videnskabelige og teknologiske fakultet ved universitetet i Coimbra
— »Licenciatura em engenharia civil, produção« udstedt af universitetet i Minho
1987/88
România Universitatea de Arhitectură și Urbanism »Ion Mincu« București(Universitetet for arkitektur og byplanlægning »Ion Mincu« i
Bukarest):
— 1953-1966: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București (Institut for arkitektur »Ion Mincu« Bukarest), Arhitect (arkitekt),
— 1967-1974: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București (Institut for arkitektur »Ion Mincu« Bukarest), Diplomă de
Arhitect, Specialitatea Arhitectură (eksamensbevis som arkitekt, speciale arkitektur),
2009/2010
164
— 1975-1977: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitectură (Institut for arkitektur »Ion Mincu
« Bukarest, fakultetet for arkitektur), Diplomă de Arhitect, Specializarea Arhitectură (eksamensbevis som arkitekt, speciale
arkitektur),
— 1978-1991: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitecturã și Sistematizare (Institut for arkitektur »
Ion Mincu« Bukarest, fakultetet for arkitektur og systematisering), Diplomã de Arhitect, Specializarea Arhitecturã și Sistematizare
(eksamensbevis som arkitekt, speciale arkitektur og systematisering),
— 1992-1993: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitecturã și Urbanism (Institut for arkitektur »Ion
Mincu« Bukarest, fakultetet for arkitektur og byplanlægning), Diplomã de Arhitect, Specializarea Arhitecturã și Urbanism
(eksamensbevis som arkitekt, speciale arkitektur og byplanlægning),
— 1994-1997: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitecturã și Urbanism (Institut for arkitektur »Ion
Mincu« Bukarest, fakultetet for arkitektur og byplanlægning), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură
(eksamensbevis som Licență, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— 1998-1999: Institutul de Arhitectură »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitecturã (Institut for arkitektur »Ion Mincu
« Bukarest, fakultetet for arkitektur), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură (eksamensbevis som
Licență, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— Siden 2000: Universitatea de Arhitectură și Urbanism »Ion Mincu« București, Facultatea de Arhitecturã (Universitetet for
arkitektur og byplanlægning »Ion Mincu« — Bukarest, fakultetet for arkitektur), Diplomă de Arhitect, profilul Arhitecturã,
specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale arkitektur).
Universitatea Tehnică din Cluj-Napoca (Teknisk Universitet Cluj-Napoca):
— 1990-1992: Institutul Politehnic din Cluj-Napoca, Facultatea de Construcții (Polyteknisk institut Cluj-Napoca, fakultetet for
ingeniørvæsen), Diplomă de Arhitect, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură (eksamensbevis som arkitekt, fagområde
arkitektur, speciale arkitektur),
— 1993-1994: Universitatea Tehnică din Cluj-Napoca, Facultatea de Construcții (Teknisk Universitet Cluj-Napoca, fakultetet for
ingeniørvæsen), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt, fagområde
arkitektur, speciale arkitektur),
— 1994-1997: Universitatea Tehnică din Cluj-Napoca, Facultatea de Construcții (Teknisk Universitet Cluj-Napoca, fakultetet for
ingeniørvæsen), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som Licență, fagområde
arkitektur, speciale arkitektur),
— 1998-1999: Universitatea Tehnică din Cluj-Napoca, Facultatea de Arhitectură și Urbanism (Teknisk Universitet Cluj-Napoca,
fakultetet for arkitektur og byplanlægning), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură (eksamensbevis
som Licență, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— Siden 2000: Universitatea Tehnică din Cluj-Napoca, Facultatea de Arhitectură și Urbanism (Teknisk Universitet Cluj-Napoca,
fakultetet for arkitektur og byplanlægning), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură (eksamensbevis
som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale arkitektur).
Universitatea Tehnică »Gh. Asachi« Iași (Teknisk Universitet »Gh. Asachi« Iași):
165
— 1993: Universitatea Tehnică »Gh. Asachi« Iași, Facultatea de Construcții și Arhitectură (Teknisk Universitet »Gh. Asachi
« Iași, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã
(eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— 1994-1999: Universitatea Tehnică »Gh. Asachi« Iași, Facultatea de Construcții și Arhitectură (Teknisk Universitet »Gh.
Asachi« Iași, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură
(eksamensbevis som Licență, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— 2000-2003: Universitatea Tehnică »Gh. Asachi« Iași, Facultatea de Construcții și Arhitectură (Teknisk Universitet »Gh.
Asachi« Iași, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã
(eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— Siden 2004: Universitatea Tehnică »Gh. Asachi« Iași, Facultatea de Arhitectură (Teknisk Universitet »Gh. Asachi« Iași,
fakultetet for arkitektur), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt,
fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
Universitatea Politehnica din Timișoara (Polyteknisk Universitet Timișoara):
— 1993-1995: Universitatea Tehnică din Timișoara, Facultatea de Construcții (Teknisk Universitet Timișoara, fakultetet for
ingeniørvæsen), Diplomă de Arhitect, profilul Arhitectură și urbanism, specializarea Arhitectură generală (eksamensbevis som
arkitekt, fagområde arkitektur og byudvikling, speciale almen arkitektur),
— 1995-1998: Universitatea Politehnica din Timișoara, Facultatea de Construcții (Polyteknisk Universitet Timișoara, fakultetet
for ingeniørvæsen), Diplomă de Licență, profilul Arhitectură, specializarea Arhitectură (eksamensbevis som Licență, fagområde
arkitektur, speciale arkitektur),
— 1998-1999: Universitatea Politehnica din Timișoara, Facultatea de Construcții și Arhitectură (Polyteknisk Universitet
Timișoara, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur), Diplomã de Licență, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã
(eksamensbevis som Licență, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
— Siden 2000: Universitatea Politehnica din Timișoara, Facultatea de Construcții și Arhitectură (Polyteknisk Universitet
Timișoara, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã
(eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale arkitektur),
Universitatea din Oradea (Oradea Universitet):
— 2002: Universitatea din Oradea, Facultatea de Protecția Mediului (Oradea Universitet, fakultetet for miljøbeskyttelse), Diplomã
de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale
arkitektur),
— Siden 2003: Universitatea din Oradea, Facultatea de Arhitectură și Construcții (fakultetet for arkitektur og ingeniørvæsen),
Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt, fagområde arkitektur, speciale
arkitektur),
Universitatea Spiru Haret București (Spiru Haret Universitet, Bukarest):
— Siden 2002: Universitatea Spiru Haret București, Facultatea de Arhitectură (Spiru Haret Universitet, Bukarest, fakultetet for
arkitektur), Diplomã de Arhitect, profilul Arhitecturã, specializarea Arhitecturã (eksamensbevis som arkitekt, fagområde
arkitektur, speciale arkitektur).
166
Slovenija — »Univerzitetni diplomirani inženir arhitekture/univerzitetna diplomirana inženirka arhitekture« (universitetseksamen i
arkitektur) udstedt af fakultetet for arkitektur, ledsaget af et bevis fra den kompetente myndighed inden for arkitektur, der er
anerkendt ved lov, og som giver ret til at udøve virksomhed inden for arkitektur
— En universitetseksamen i arkitektur udstedt af fakultetet for arkitektur, der giver ret til titlen »univerzitetni diplomirani inženir
(univ.dipl.inž.)/univerzitetna diplomirana inženirka« ledsaget af et bevis fra den kompetente myndighed inden for arkitektur, der
er anerkendt ved lov, og som giver ret til at udøve virksomhed inden for arkitektur
2006/07
Slovensko — Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur og bygningskonstruktion« (»architektúra a pozemné staviteľstvo«) der udstedes af
det slovakiske tekniske universitet (Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1950-1952 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur« (»architektúra«) udstedt af fakultetet for arkitektur og bygningskonstruktion ved
det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry a pozemného staviteľstva, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava
i 1952-1960 (titel: Ing. ark.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »bygningskonstruktion« (»pozemné staviteľstvo«) udstedt af fakultetet for arkitektur og
bygningskonstruktion ved det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry a pozemného staviteľstva, Slovenská vysoká
škola technická) i Bratislava i 1952-1960 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur« (»architektúra«) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske
tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1961-1976 (titel: Ing.ark.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »bygningskonstruktion« (»pozemné stavby«) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det
slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1961-1976 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur« (»architektúra«) udstedt af fakultetet for arkitektur ved det slovakiske tekniske
universitet (Fakulta architektúry, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava siden 1977 (titel: Ing. ark.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »byplanlægning« (»urbanizmus«) udstedt af fakultetet for arkitektur ved det slovakiske
tekniske universitet (Fakulta architektúry, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava siden 1977 (titel: Ing. ark.)
— Eksamensbevis inden for uddannelsen »bygningskonstruktion« (»pozemné stavby«) udstedt af fakultetet for
bygningskonstruktion ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská technická univerzita) i Bratislava i
1977-1997 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur og bygningskonstruktion« (»architektúra a pozemné stavby«) udstedt af fakultetet
for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská technická univerzita) i Bratislava siden
1998 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »bygningskonstruktion — specialisering: arkitektur« (»pozemné stavby — špecializácia:
architektúra«) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská
technická univerzita) i Bratislava i 2000-2001 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »bygningskonstruktion og arkitektur« (»pozemné stavby a architektúra«) udstedt af fakultetet
for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta — Slovenská technická univerzita) i Bratislava siden
2001 (titel: Ing.)
— Eksamensbevis for uddannelsen »arkitektur« (»architektúra«) udstedt af kunst- og designakademiet (Vysoká škola výtvarných
umení) i Bratislava siden 1969 (titel: Akad. ark. indtil 1990; Mgr. i 1990-1992; Mgr. arch. i 1992-1996; Mgr. art. siden 1997)
2006/07
167
— Eksamensbevis inden for uddannelsen »bygningskonstruktion« (»pozemné staviteľstvo«) udstedt af fakultetet for
ingeniørvæsen ved det tekniske universitet (Stavebná fakulta, Technická univerzita) i Košice i 1981-1991 (titel: Ing.)
Alle eksamensbeviser ledsages af:
— et godkendelsescertifikat udstedt af den slovakiske arkitektsammenslutning (Slovenská komora architektov) i Bratislava uden
specifikation af område eller inden for »bygningskonstruktion« (»pozemné stavby«) eller »landsplanlægning« (»územné
plánovanie«)
— et godkendelsescertifikat udstedt af den slovakiske civilingeniørsammenslutning (Slovenská komora stavebných inžinierov) i
Bratislava inden for bygningskonstruktion (»pozemné stavby«).
Suomi/Finland — Eksamensbeviser udstedt af fakulteterne for arkitektur på de tekniske universiteter og på universitetet i Oulu (arkkitehti/
arkitekt)
— Eksamensbeviser udstedt af de tekniske højskoler (rakennusarkkitehti/byggnadsarkitekt)
1997/98
Sverige — Eksamensbeviser udstedt af Arkitektskolen under Det Kongelige Teknologiske Institut, af Chalmers Institut for Teknologi og
af Det Teknologiske Institut ved Universitetet i Lund (arkitekt, master-grad i arkitektur)
— Bevis for medlemsskab af Svenska Arkitekters Riksförbund (SAR), hvis uddannelsen er gennemgået i en stat, der er omfattet
af dette direktiv
1997/98
United Kingdom — Kvalifikationsbeviser for bestået eksamen på:
—
— Royal Institute of British Architects
— arkitekturfakulteter eller -afdelinger ved universiteter, polytekniske læreanstalter, »colleges«, akademier (private »colleges«), »
Schools of Technology and Art«, som den 10. juni 1985 var anerkendt af »Architects Registration Council« i Det Forenede
Kongerige med henblik på optagelse i arkitektregistret (Architect)
— certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin titel som arkitekt i henhold til § 6 (1) a, 6 (1) b eller 6 (1)
d i »Architects Registration Act« af 1931 (Architect)
— Et certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin titel som arkitekt i henhold til § 2 i »Architects
Registration Act« af 1938 (Architect)
1987/88
168
BILAG VII
Dokumenter og certifikater, der kan kræves i henhold til artikel 50, stk. 1
1. Dokumenter
a) Bevis for den pågældendes nationalitet.
b) Kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til det pågældende erhverv, og i givet fald
attestation for den pågældendes erhvervserfaring.
De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode ansøgeren om at fremlægge dokumentati-
on for den pågældendes uddannelse i det omfang, det er nødvendigt med henblik på at klarlægge eventu-
elle substantielle forskelle i forhold til den krævede nationale uddannelse i overensstemmelse med artikel
14. Har ansøgeren ikke mulighed for at fremlægge sådan dokumentation, henvender de kompetente myn-
digheder i værtsmedlemsstaten sig til kontaktpunktet, den kompetente myndighed eller et anden relevant
organ i hjemlandet.
c) Med hensyn til de i artikel 16 omhandlede tilfælde attestation for erhvervsudøvelsens art og varighed,
udstedt af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i hjemlandet eller i den medlemsstat,
hvorfra den pågældende kommer.
d) Den kompetente myndighed i en værtsmedlemsstat, der gør adgang til et lovreguleret erhverv betinget
af, at ansøgeren fremlægger attest for hæderlighed, vandelsattest eller bevis for, at han ikke er under kon-
kurs, og som kan suspendere eller inddrage retten til udøvelse af et sådant erhverv i tilfælde af grov for-
sømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af den pågældende virksomhed eller overtrædelse af straffelo-
ven, skal som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra andre medlemsstater, der ønsker at udøve dette er-
hverv på dets område, godkende de dokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder i hjemlan-
det, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt. Disse myndigheder skal fremsende de krævede doku-
menter inden to måneder.
Hvis de dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, ikke udstedes af de kompetente myndigheder i
hjemlandet, erstattes de af en under ed afgivet erklæring — eller i de medlemsstater, hvor sådan edsaflæg-
gelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring — afgivet af den pågældende for en kompetent retslig eller
administrativ myndighed eller i givet fald for en notar eller et statsanerkendt fagligt organ i hjemlandet
eller i den medlemsstat, hvorfra den pågældende kommer, som udsteder en attestation med bekræftelse af
denne ed eller højtidelige erklæring.
e) Kræver den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten af statsborgerne i dette land dokumentation
for fysisk og psykisk sundhed som betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv, godkender den som
tilstrækkeligt bevis herfor fremlæggelse af det dokument, der kræves i hjemlandet. Såfremt hjemlandet
ikke kræver dokumentation af denne art, godkender værtsmedlemsstaten en attestation udstedt af en kom-
petent myndighed i dette land. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal i disse tilfælde fremsende
de krævede dokumenter inden to måneder.
f) Hvis den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten som betingelse for adgang til et lovreguleret
erhverv af landets statsborgere kræver
— bevis for ansøgerens økonomiske formåen
169
— bevis for, at ansøgeren er forsikret mod de økonomiske risici i forbindelse med erhvervsansvaret i
overensstemmelse med de gældende love og administrative bestemmelser i værtsmedlemsstaten om den-
ne forsikrings nærmere indhold og omfang
godkender medlemsstaten som tilstrækkeligt bevis en attestation herfor, udstedt af banker og forsikrings-
selskaber i en anden medlemsstat.
g) Såfremt medlemsstaten stiller krav herom for sine egne statsborgere, en attest, der bekræfter, at den
pågældende ikke midlertidigt er frakendt retten til at udøve dette erhverv eller er idømt nogen straffedom.
2. Certifikater
For at lette anvendelsen af afsnit III, kapitel III, i dette direktiv kan medlemsstaterne foreskrive, at ansø-
gere, der opfylder de opstillede krav til uddannelse, sammen med deres kvalifikationsbevis skal fremlæg-
ge et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at disse kvalifika-
tionsbeviser svarer til de beviser, der er omhandlet i dette direktiv.
( 1 ) EFT C 181 E af 30.7.2002, s. 183.
( 2 ) EUT C 61 af 14.3.2003, s. 67.
( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 11.2.2004 (EUT C 97 E af 22.4.2004, s. 230), Rådets fælles hold-
ning af 21.12.2004 (EUT C 58 E af 8.3.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 11.5.2005 (endnu
ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 6.6.2005.
( 4 ) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
( 5 ) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF (EFT
L 206 af 31.7.2001, s. 1).
( 6 ) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/108/EF (EUT L
32 af 5.2.2004, s. 15).
( 7 ) EFT L 201 af 31.7.1999, s. 77.
( 8 ) EFT L 176 af 15.7.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 9 ) EFT L 176 af 15.7.1977, s. 8. Senest ændret ved direktiv 2001/19/EF.
( 10 ) EFT L 233 af 24.8.1978, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 11 ) EFT L 233 af 24.8.1978, s. 10. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 12 ) EFT L 362 af 23.12.1978, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/19/EF.
( 13 ) EFT L 362 af 23.12.1978, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2001/19/EF.
( 14 ) EFT L 33 af 11.2.1980, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 15 ) EFT L 33 af 11.2.1980, s. 8. Senest ændret ved direktiv 2001/19/EF.
( 16 ) EFT L 223 af 21.8.1985, s. 15. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
170
( 17 ) EFT L 253 af 24.9.1985, s. 34. Ændret ved direktiv 2001/19/EF.
( 18 ) EFT L 253 af 24.9.1985, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 19 ) EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
( 20 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
( 21 ) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 22 ) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 23 ) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
( 24 ) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
( 25 ) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
( 26 ) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s.
35).
( 27 ) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
( 28 ) EFT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
( 29 ) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
( 30 ) EUT L 274 af 20.10.2009, s. 36.
( 31 ) EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66.
( 32 ) EUT L 79 af 20.3.2007, s. 38.
( 33 ) Irske statsborgere er også medlemmer af følgende sammenslutninger eller organisationer i Det For-
enede Kongerige:
Institute of Chartered Accountants in England and Wales
Institute of Chartered Accountants of Scotland
Institute of Actuaries
Faculty of Actuaries
The Chartered Institute of Management Accountants
Institute of Chartered Secretaries and Administrators
Royal Town Planning Institute
Royal Institution of Chartered Surveyors
Chartered Institute of Building.
( 34 ) Kun i forbindelse med regnskabsrevision.
171
172
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indholdsfortegnelse
2. Indledning
3. Lovforslagets baggrund og formål
4. Lovforslagets indhold
4.1. Anvendelsesområde
4.1.1. Gældende ret
4.1.1.1. EU-regulering
4.1.1.2. Dansk ret
4.1.2. Den foreslåede ordning
4.2. Principper for erhvervsudøvelse
4.2.1. Gældende ret
4.2.1.1. EU-regulering
4.2.1.2. Dansk ret
4.2.2. Den foreslåede ordning
4.3. Indgivelse af ansøgning om adgang til udøvelse af lovreguleret erhverv og anmeldelse ved midlertidig eller lejlig-
hedsvis udøvelse af lovregulerede erhverv
4.3.1. Gældende ret
4.3.1.1. EU-regulering
4.3.1.2. Dansk ret
4.3.2. Den foreslåede ordning
4.4. Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser
4.4.1. Gældende ret
4.4.2 Den foreslåede ordning
4.5. Anerkendelsesprocedurer for det europæiske erhvervspas
4.5.1. Gældende ret
4.5.2. Den foreslåede ordning
4.6. Anerkendelse af praktikophold
4.6.1. Gældende ret
4.6.2. Den foreslåede ordning
4.7. Anerkendelse i form af delvis adgang til erhvervsudøvelse
4.7.1. Gældende ret
4.7.2. Den foreslåede ordning
4.8. Anerkendelse på baggrund af fælles uddannelsesprincipper
4.8.1. Gældende ret
4.8.2. Den foreslåede ordning
4.9. Gebyr
4.9.1. Gældende ret
4.9.1.1. EU-regulering
4.9.1.2. Dansk ret
4.9.2. Den foreslåede ordning
4.10. Pligt til indberetning m.v.
4.10.1. Gældende ret
4.10.1.1. EU-regulering
4.10.1.2. Dansk ret
4.10.2. Den foreslåede ordning
4.11. Administrativt samarbejde og indførelse af et advarselssystem ved anvendelse af forfalsket dokumentation og ved
fratagelse af autorisation ved dom eller administrativ foranstaltning
4.11.1. Gældende ret
173
4.11.1.1. EU-regulering
4.11.1.2. Dansk ret
4.11.2. Den foreslåede ordning
4.12. Koordination af gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet
4.12.1. Gældende ret
4.12.2. Den foreslåede ordning
4.13. Bemyndigelse og klageadgang
4.13.1. Gældende ret
4.13.2. Den foreslåede ordning
4.14. Ændring af bestemmelser i anden lovgivning
4.14.1. Gældende ret
4.14.2. Den foreslåede ordning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. De miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
2. Indledning
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november
2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr.
1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordnin-
gen«). Lovforslaget indeholder en videreførelse af dele af
gældende ret, som hidtil har været fastsat i den gældende lov
om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, men
fastsætter også en række nye tiltag, herunder:
– Indførelsen af et europæisk erhvervspas.
– Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i med-
lemslandene.
– Nye regler om, at dimittender kan få anerkendt et prak-
tikophold (”traineeship”) fra et andet medlemsland.
– Indførelse af regler for delvis anerkendelse (delvis ad-
gang) til udøvelse af lovregulerede erhverv.
– Indførelse af fælles uddannelsesprincipper (”Common
Training Principles”).
– Indførelse af et advarselssystem om frakendelse af retten
til at udøve et erhverv og anvendelse af forfalsket doku-
mentation.
– Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informations-
system (IMI).
– En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion, her-
under udvidelse af servicedirektivets kvikskranker
(Points of Single Contact).
De øvrige dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 med senere ændringer
gennemføres gennem sektorlovgivningen og er derfor ikke
omfattet af dette lovforslag. Gældende ret, herunder EU-re-
gulering og dansk ret, beskrives derfor også i det følgende
alene for så vidt angår den retsstilling, der reguleres gennem
dette lovforslag.
Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv og lov-
forslaget foreslås tillige ændringer, herunder konsekvensæn-
dringer, i lov om tjenesteydelser i det indre marked, lov om
formidling af fast ejendom m.v., lov om landinspektørvirk-
somhed og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
3. Lovforslagets baggrund og formål
Det hidtil gældende anerkendelsesdirektiv 2005/36/EF af
7. september 2005 er gennemført i dansk ret ved lov nr. 123
af 13. februar 2007 om ændring af lov om adgang til udøvel-
se af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og
registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom,
lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt op-
hævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af ad-
gang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark), der
trådte i kraft den 1. oktober 2007. Dele af direktivet er end-
videre gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1174
af 10. oktober 2007 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer samt ved ændringer i den relevante sektor-
lovgivning.
Den 20. november 2013 vedtog Europa-Parlamentet og
Rådet direktiv 2013/55/EU om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013, nr. L
354, side 132.
Med det reviderede anerkendelsesdirektiv er det hensigten
at revidere og modernisere systemet for medlemsstaternes
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, så det bli-
ver mindre byrdefuldt for EU-borgere, som gennem uddan-
nelse og/eller erhvervserfaring er fuldt kvalificerede til at
udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig erhvervsdri-
vende eller lønmodtager i en anden medlemsstat (og altså
174
ikke ufaglærte). Revisionen tilsigter på den måde at styrke
det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU
med henblik på vækst og jobskabelse.
I Danmark søges det reviderede anerkendelsesdirektiv
gennemført med centrale tværgående bestemmelser via dette
lovforslag. Den foreslåede nye hovedlov afløser lov om ad-
gang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 189 af 12. februar 2010 (den gældende lov). Der-
udover søges det reviderede direktiv som hidtil implemente-
ret gennem ændringer af den relevante sektorlovgivning for
at sikre dels korrekt gennemførelse indenfor det enkelte sek-
torområde, dels sikre entydighed og brugervenlighed, herun-
der at personer, der søger anerkendelse m.v., kan finde reg-
lerne for behandlingen af deres sag i den lovgivning, som
regulerer deres konkrete erhverv. De dele af anerkendelses-
direktivet, der ikke er omfattet af dette lovforslag, men gen-
nemføres på anden vis, herunder gennem sektorlovgivnin-
gen, vedrører:
– Mulighed for at få anerkendelse, hvor erhvervet ikke er
lovreguleret i hjemlandet.
– Formel godkendelse af livslang læring, således at denne
kan indgå i vurderingen af de samlede erhvervsmæssige
kvalifikationer hos en person, der ansøger om anerken-
delse af sine udenlandske erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner.
– Anvendelse af European Credit Transfer System (ECTS)
og Den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF) i for-
bindelse med oplysning om videregående uddannelsers
varighed og indhold.
– Harmoniserede mindstekrav til uddannelse af læge, spe-
ciallæge, alment praktiserende læge, tandlæge, special-
tandlæge, sygeplejerske med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje, jordemoder, farmaceut, dyrlæge
og arkitekt.
– Mulighed for meritoverførsel for dele af speciallægeud-
dannelser.
– Afklaring og opdatering af erhvervsvirksomhed oplistet i
direktivets bilag IV.
– Sprogkompetencer og herunder indskærpelse af krav om
bestemte sprogkompetencer for sundhedspersonale.
– Løbende faglig udvikling (Continuous Professional De-
velopment, CPD).
Med dette lovforslag er der i vid udstrækning tale om en
videreførelse af gældende ret, idet anerkendelsesdirektivet
fra 2005 som ovenfor nævnt allerede er implementeret i
dansk ret, blandt andet ved den gældende lov, der nu fore-
slås ophævet. Dette lovforslag viderefører således processen
for indgivelse af ansøgninger og anmeldelser, de overordne-
de anerkendelsesprocedurer og de statistiske indberetninger,
koordinatorfunktionen for direktivet m.v. Lovforslaget im-
plementerer samtidig det reviderede direktivs fælles tværgå-
ende bestemmelser og indfører en række nye initiativer, jf.
ovenfor under afsnit 2.
Formålet med dette lovforslag er hermed at gennemføre
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«). Det konsoliderede an-
erkendelsesdirektiv, som er fremsat med lovforslaget som
bilag A, skal være gennemført i national lovgivning senest
den 18. januar 2016. Efter vedtagelsen af det reviderede an-
erkendelsesdirektiv har gennemførelsen af direktivet været
koordineret i en tværministeriel arbejdsgruppe, der er nedsat
af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser, og med deltagelse af alle berørte
ministerområder. Hvert ministerområde har ansvar for også
fremover at koordinere implementeringen af det reviderede
direktiv for eget ressort samt i forhold til eksterne parter på
det pågældende område.
Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer gen-
nemførelsen af anerkendelsesdirektivet, og uddannelses- og
forskningsministeren kan efter lovforslaget fastsætte nærme-
re regler om anerkendelse af udenlandske uddannelses- og
erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på opfyldelse
af direktivet, herunder om rammer og procedurer for aner-
kendelse, statistiske indberetninger, støttecenter- og koordi-
natorfunktionen m.v. Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om prøver og attestation af eksamensbeviser
for bygningskonstruktører, attestation af arkitekters eksa-
mensbeviser og certifikater og dokumentation for arkitekters
erhvervserfaring.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Anvendelsesområde
4.1.1. Gældende ret
4.1.1.1. EU-regulering
Det følger af direktivets artikel 2, at direktivet gælder for
enhver statsborger i en medlemsstat, der ønsker at udøve et
lovreguleret erhverv som selvstændig eller som arbejdsta-
ger, herunder som udøver af et liberalt erhverv, i en anden
medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervs-
mæssige kvalifikationer.
Direktivet finder også anvendelse på enhver statsborger i
en medlemsstat, der har gennemført et praktikophold uden-
for hjemlandet.
4.1.1.2. Dansk ret
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om adgang til udøvelse af
visse erhverv i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af
12. februar 2010 (den gældende lov), at loven finder anven-
delse på sager, hvor der skal foretages en vurdering af, hvor-
vidt en person, der ansøger om adgang til udøvelse af et lov-
reguleret erhverv, opfylder de betingelser, som er en forud-
sætning for adgang til som selvstændig eller lønmodtager at
udøve dette erhverv, når personen påberåber sig anerkendel-
se af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Loven
finder anvendelse både på sager om ansøgning om varig
175
etablering, og hvor der skal foretages anmeldelse ved mid-
lertidig og lejlighedsvis udøvelse af et lovreguleret erhverv i
Danmark.
Den gældende lov retter sig mod alle personer, uanset
statsborgerskab, og regulerer dels personer, der ønsker at
etablere sig i Danmark, dels personer, der ønsker at arbejde
her midlertidigt og lejlighedsvist (tjenesteydelser). Loven
retter sig således mod selvstændigt erhvervsdrivende og ar-
bejdstagere.
4.1.2. Den foreslåede ordning
Anvendelsesområdet som beskrevet i § 1, stk. 1, i den
gældende lov foreslås videreført med lovforslagets § 1, stk.
1, nr. 1 og 2. Lovens anvendelsesområde omfatter således
sager om, hvorvidt en person med udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer opfylder de betingelser, som er en
forudsætning for udøvelsen af et lovreguleret erhverv i Dan-
mark. Direktivet og dette lovforslag har ingen konsekvenser
for ansættelsessituationer.
På baggrund af direktivets artikel 56 a, stk. 1 og 3, fore-
slås det med lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, som noget
nyt, at loven også finder anvendelse på sager om personer,
der i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer til brug for udøvelse af et lovreguleret er-
hverv har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvali-
fikationer, og hvor en person har fået begrænset retten til at
udøve sit lovregulerede erhverv af en offentlig myndighed
eller en domstol.
Der er i § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke, som det er tilfældet i §
1, stk. 1, nr. 1 og 2, alene tale om udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer eller om personer, der ønsker at
etablere sig i Danmark eller ønsker at arbejde her i landet
midlertidigt og lejlighedsvist som selvstændig erhvervsdri-
vende eller arbejdstagere. Der er således tale om alle de til-
fælde, hvor en person, der i forbindelse med anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af et
lovreguleret erhverv, har benyttet forfalsket dokumentation
for disse kvalifikationer og er blevet dømt herfor, eller som
har fået begrænset retten til at udøve deres erhverv af en of-
fentlig myndighed eller en domstol, uanset om personen al-
lerede er her i landet eller ej.
Med lovforslagets § 1, stk. 2, afgrænses § 1, stk. 1, der
retter sig mod alle personer uanset statsborgerskab, på en så-
dan måde, at det er en forudsætning for anvendelsen af stk.
1, at det pågældende erhverv i Danmark er omfattet af aner-
kendelsesdirektivet. Hvis et erhverv ikke er lovreguleret i
Danmark og ikke i Danmark er omfattet af anerkendelsesdi-
rektivet, er adgangen til at udøve erhvervet fri. Det er såle-
des ikke nødvendigt med en autorisation, et certifikat, et be-
stemt eksamensbevis eller lignende dokumentation for at få
adgang til at udøve erhvervet.
Der er dog erhverv, som er reguleret ved særdirektiver,
herunder revisorer, som er omfattet af direktiv 2006/43/EF
af 17. maj 2006, forsikringsmæglere, der henhører under di-
rektiv 2002/92/EF af 9. december 2002, og advokater, der
ønsker at udøve advokatvirksomhed under deres hjemlands
advokattitel, som er dækket af direktiv 77/249/EØF af 22.
marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gen-
nemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser
og 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til
varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat
end den, hvor beskikkelsen er opnået. I sådanne tilfælde be-
rører anerkendelsesdirektivet ikke de andre specifikke retli-
ge bestemmelser for så vidt angår etableringsret og udveks-
ling af tjenesteydelser vedrørende anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer.
Bestemmelsen i den foreslåede § 1, stk. 3, er ny og gen-
nemfører direktivets artikel 4 b. Med bestemmelsen angives
det, at loven ligeledes retter sig mod personer, der ønsker at
søge om europæisk erhvervspas for erhverv på områder,
hvor dette er indført. Personkredsen, der er omfattet af stk.
3, er personer, der på baggrund af deres danske eller uden-
landske erhvervsmæssige kvalifikationer allerede er lovligt
etablerede her i landet, eller hvor ansøger har opnået sine er-
hvervsmæssige kvalifikationer her i landet. Ved lovlig etab-
lering forstås, at personen opfylder alle betingelser for at
udøve det lovregulerede erhverv i Danmark, f.eks. ved at ha-
ve opnået autorisation fra en kompetent myndighed, og at
vedkommende ikke har fået forbud ej heller midlertidigt
mod at udøve erhvervet.
4.2. Principper for erhvervsudøvelse
4.2.1. Gældende ret
4.2.1.1. EU-regulering
Efter direktivets artikel 4, stk. 1, giver værtsmedlemssta-
tens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer de
begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det
erhverv, som vedkommende er kvalificeret til i hjemlandet,
og til at udøve det på samme vilkår som landets egne stats-
borgere. Af artikel 4, stk. 2, følger, at med henblik på dette
direktiv er det erhverv, som ansøgeren ønsker at udøve i
værtsmedlemsstaten, det samme som det, han er kvalificeret
til i hjemlandet, hvis det omfatter sammenlignelige former
for virksomhed.
Efter artikel 5, stk. 3, er en tjenesteyder, der flytter til en
anden medlemsstat, underlagt de faglige, fagretlige eller ad-
ministrative adfærdsregler, der er direkte knyttede til er-
hvervsmæssige kvalifikationer, såsom definition af erhver-
vet, benyttelse af titler og grov forsømmelse, som er direkte
og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed,
samt disciplinærbestemmelser, som gælder i værtsmedlems-
staten for personer, som dér udøver samme erhverv.
4.2.1.2. Dansk ret
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov, at stats-
borgere i et medlemsland, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale
med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, hvis
erhvervsmæssige kvalifikationer skal behandles efter aner-
kendelsesdirektivet, har adgang til at udøve et lovreguleret
erhverv her i landet som selvstændig erhvervsdrivende eller
arbejdstager og udøve det på samme vilkår, som gælder for
176
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis
de opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet.
4.2.2. Den foreslåede ordning
Den under punkt 4.2.1.2. beskrevne § 2, stk. 1, nr. 1, i den
gældende lov foreslås videreført med lovforslagets § 3, stk.
1. Efter den foreslåede bestemmelse har personer, der er
statsborgere i et medlemsland, adgang til at udøve et lovre-
guleret erhverv i Danmark og udøve dette erhverv på samme
vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer, hvis personerne opfylder betingelserne i
anerkendelsesdirektivet. Som en undtagelse hertil tildeles
delvis adgang efter § 10.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, fastsætter, at en
tjenesteyder, der ønsker at arbejde i Danmark midlertidigt
og lejlighedsvist, er omfattet af de faglige, fagretlige og ad-
ministrative adfærdsregler, der er knyttede til de erhvervs-
mæssige kvalifikationer, såsom definition af erhvervet, be-
nyttelse af titler, grov forsømmelse, som er direkte og speci-
fikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt di-
sciplinærbestemmelser, som gælder her i landet for perso-
ner, som udøver det samme erhverv. Bestemmelsen retter
sig mod alle personer uanset statsborgerskab. Alle arbejdsta-
gere og selvstændigt erhvervsdrivende, der virker i Danmark
som tjenesteydere, er således underlagt de danske faglige og
disciplinære regler, eksempelvis tavshedspligt indenfor
sundhedssektoren, jf. vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om
sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med
patienters pårørende.
4.3. Indgivelse af ansøgning om adgang til udøvelse af lov-
reguleret erhverv og anmeldelse ved midlertidig eller lejlig-
hedsvis udøvelse af lovregulerede erhverv
4.3.1. Gældende ret
4.3.1.1. EU-regulering
Efter direktivets artikel 4 b, stk. 1, giver hjemlandet inde-
haveren af en erhvervsmæssig kvalifikation mulighed for at
indgive ansøgning om et europæisk erhvervspas via et on-
lineværktøj stillet til rådighed af Kommissionen, der auto-
matisk opretter et IMI-dossier for den pågældende ansøger.
Det følger endvidere af direktivets artikel 7, stk. 1 og 2, at
når tjenesteyderen første gang flytter fra en medlemsstat til
en anden for at udføre tjenesteydelser, kan medlemsstaterne
kræve, at han forud underretter den kompetente myndighed i
værtsmedlemsstaten ved en skriftlig anmeldelse, der omfat-
ter detaljerne vedrørende en eventuel forsikringsaftale eller
andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i for-
bindelse med erhvervsansvar. Denne anmeldelse skal forny-
es en gang om året, hvis tjenesteyderen agter at udføre mid-
lertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i den pågælden-
de medlemsstat i løbet af det pågældende år. Tjenesteyderen
kan indgive anmeldelsen på en hvilken som helst måde.
Endvidere kan medlemsstaterne kræve, at anmeldelsen
ledsages af en række specificerede dokumenter, når tjeneste-
yderen første gang udfører tjenesteydelsen eller hvis der er
tale om en væsentlig ændring af situationen, som er godt-
gjort i dokumenterne.
4.3.1.2. Dansk ret
Det følger af § 3, stk. 1 og 2, i den gældende lov, at perso-
ner, der påberåber sig erhvervsmæssige kvalifikationer op-
nået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til
udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, skal indgive
ansøgning om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv til
den kompetente myndighed for det pågældende erhverv.
Dette gælder uanset statsborgerskab og uanset i hvilket land,
de udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer er opnået.
Det samme gælder indgivelse af en anmeldelse, jf. § 3, stk.
4, i den gældende lov, fra personer, der midlertidigt eller lej-
lighedsvist agter at udøve et lovreguleret erhverv her i lan-
det, såfremt der er fastsat regler om anmeldelse for det på-
gældende erhverv og for den pågældende personkreds.
4.3.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, videreføres
§ 3, stk. 1 og 2, i den gældende lov. Det fastsættes således,
at alle personer uanset statsborgerskab, som har udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer, og som ønsker at udøve et
lovreguleret erhverv i Danmark varigt som fast etablering,
skal indgive ansøgning til den kompetente myndighed for
erhvervet her i landet.
En kompetent myndighed er eksempelvis Styrelsen for
Patientsikkerhed for en række erhverv eller en organisation,
som her i landet er bemyndiget til at være kompetent myn-
dighed for et givent erhverv, f.eks. Ingeniørforeningen i
Danmark, som er kompetent myndighed for anerkendte sta-
tikere.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, videreføres
§ 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., i den gældende lov. Bestemmelsen
fastsætter, at statsborgere i et medlemsland med udenland-
ske erhvervsmæssige kvalifikationer, der ønsker at arbejde i
Danmark midlertidigt og lejlighedsvist som tjenesteyder,
første gang skal sende en forudgående anmeldelse til den
kompetente myndighed, hvis der er fastsat krav herom i reg-
lerne for det pågældende erhverv. Der er ikke tale om en an-
søgning om tilladelse til at udøve erhvervet, men alene om
en anmeldelse.
For så vidt angår statsborgere fra medlemslandene, skal
der således i de specifikke regler for erhvervet være fastsat
et krav om en forudgående anmeldelse til den kompetente
myndighed. Hvis der ikke er fastsat krav om anmeldelse,
kan erhvervet frit udøves.
Hvis der i reglerne for det pågældende erhverv er givet
mulighed herfor, kan statsborgere fra tredjelande omfattes af
anmeldelsesreglerne for den midlertidige og lejlighedsvise
tjenesteydelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, gennemfører di-
rektivets artikel 4 b og fastslår, at ansøgning om europæisk
erhvervspas til brug for etablering eller for at arbejde mid-
lertidigt og lejlighedsvist i et andet medlemsland fra perso-
ner, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, skal indgives til den kompe-
tente myndighed for erhvervet i Danmark. Ansøgningen ind-
177
gives elektronisk via IMI, der automatisk opretter et IMI-
dossier for den pågældende ansøger.
Det er forudsat, at de specifikke regler for dokumentation
m.v. for lovlig etablering i Danmark, der skal ledsage ansøg-
ningen om erhvervspas for det enkelte erhverv og for den
pågældende personkreds, er fastsat i reglerne for det enkelte
erhverv, og de fremgår desuden af de regler, der er fastsat af
værtslandet.
Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at ansøgnin-
ger, der ikke indgives via den pågældende elektroniske løs-
ning, afvises af myndigheden. Elektronisk ansøgning er så-
ledes et formkrav. Hvis ikke formkravet er opfyldt, medfø-
rer det automatisk en afvisning af ansøgningen om erhvervs-
pas. Om muligheden for at indgive ansøgning på anden må-
de end ved brug af den elektroniske løsning henvises til be-
mærkningerne til stk. 5 nedenfor.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4, modtager
den kompetente myndighed i Danmark gennem IMI på sam-
me måde som i stk. 3 tilsvarende sager om europæiske er-
hvervspas fra kompetente udenlandske myndigheder. Be-
stemmelsen er ny og gennemfører ændringsdirektivets arti-
kel 4 b. Ansøgning om europæisk erhvervspas ledsages af
de dokumenter, som i henhold til gennemførelsesforordnin-
gen kan kræves af den kompetente danske myndighed. Det
er forudsat, at de specifikke regler for dokumentation m.v.,
der skal ledsage ansøgningen om erhvervspas for det enkelte
erhverv og for den pågældende personkreds, er fastsat i reg-
lerne for det enkelte erhverv.
Med den foreslåede § 4, stk. 5, bemyndiges vedkommen-
de minister til at fastsætte regler om muligheden for at dis-
pensere fra kravet om at indgive ansøgning om europæisk
erhvervspas gennem anvendelse af den elektroniske løsning
efter stk. 3 med henblik på, at den kompetente myndighed
opretter IMI-dossieret i informationssystemet for det indre
marked. Der skal i den forbindelse lægges vægt på ansøge-
res evner og muligheder for at anvende den elektroniske løs-
ning og eventuelle problemer med at søge om hjælp, lige-
som det ud fra en helhedsvurdering må bedømmes, om an-
søgere vil kunne bruge den elektroniske løsning efter modta-
gelse af hjælp hertil.
4.4. Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig
og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser
4.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3, stk. 3 og 4, af den gældende lov, at
den kompetente myndighed påser, at personer, der søger om
adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, opfylder betin-
gelserne herfor, herunder opfylder de betingelser for udøvel-
se af det lovregulerede erhverv, der fremgår af reglerne for
det enkelte erhverv. Det fremgår endvidere, at personer, der
midlertidigt eller lejlighedsvis agter at udøve et lovreguleret
erhverv her i landet, inden erhvervsudøvelsen skal indgive
skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed, hvis der
er fastsat krav herom i de regler, der gælder for erhvervet.
Anmeldelsen skal fornyes en gang om året, hvis personen
ønsker at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjeneste-
ydelser i løbet af det kommende år.
4.4.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, sker en vi-
dereførelse af § 3, stk. 3, i den gældende lov, hvorefter den
danske kompetente myndighed skal påse, om en ansøger,
der kommer fra et medlemsland, og som ønsker at etablere
sig i Danmark, opfylder betingelserne for at være omfattet af
anerkendelsesdirektivet, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. En per-
son fra et medlemsland, der er fuldt kvalificeret og lovligt
etableret i det andet medlemsland, og som ønsker at udøve
sit erhverv i Danmark, har således gennem reglerne i aner-
kendelsesdirektivet nemmere adgang til at kunne etablere
sig i Danmark end statsborgere fra tredjelande.
Det forudsættes, at det i de specifikke regler for det enkel-
te erhverv fastsættes, hvilken ordning det pågældende er-
hverv hører under, og herunder hvilke regler der gælder for
den pågældende personkreds, hvilken dokumentation der
kræves m.v. Der kan således for det samme erhverv være
forskel på, hvilken anerkendelsesordning en ansøger er om-
fattet af.
Det foreslås med § 5, stk. 2, der er en videreførelse af § 3,
stk. 3, 2. pkt., i den gældende lov, at den kompetente myn-
dighed derudover påser, at personer, som er omfattet af lo-
vens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, opfyl-
der de betingelser for udøvelsen af det lovregulerede er-
hverv, som fremgår af reglerne for det enkelte erhverv. En
person fra et medlemsland, der er fuldt kvalificeret og lov-
ligt etableret i det andet medlemsland, har således gennem
reglerne i anerkendelsesdirektivet nemmere adgang til at
kunne etablere sig i Danmark end statsborgere fra tredjelan-
de.
Der kan således gælde forskellige regler, alt efter hvilket
erhverv og hvilken personkreds der er tale om. Eksempelvis
kan sprogkrav til sundhedspersonale være forskellige, alt ef-
ter om der er tale om statsborgere fra et medlemsland eller
statsborgere fra et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, er en sproglig
præcisering af § 3, stk. 4, i den gældende lov. Bestemmelsen
regulerer den administrative proces, hvorefter den kompe-
tente danske myndighed, der med hjemmel i lovgivningen
modtager en krævet anmeldelse fra en tjenesteyder med
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, skal påse, at
de relevante dokumenter er medsendt, jf. artikel 7, stk. 1 og
2, i anerkendelsesdirektivet. Det er således forudsat, at det i
reglerne for det specifikke erhverv er fastsat, om der er krav
om anmeldelse, og hvilken dokumentation en tjenesteyder
skal medsende sin anmeldelse.
Med bestemmelsen i § 5, stk. 4, foreslås en præcisering af
§ 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., i den gældende lov. Efter bestem-
melsen har den kompetente myndighed mulighed for forud-
gående kontrol af en tjenesteyder, såfremt erhvervet er af en
sådan karakter, at erhvervet har konsekvenser for den of-
fentlige sundhed og sikkerhed, og såfremt der er fastsat reg-
ler herom for det pågældende lovregulerede erhverv. Dette
indebærer, at myndigheden påser, at de relevante dokumen-
178
ter er sendt med anmeldelsen, og at betingelserne i den fore-
slåede § 5, stk. 1, er opfyldt. Om et erhverv har konsekven-
ser for den offentlige sundhed og sikkerhed, er fastsat i reg-
lerne for det specifikke erhverv ud fra de kriterier, der er an-
erkendt som sådanne ifølge EU-Domstolens praksis.
Såfremt myndigheden finder, at der er grundlag for at
foretage kontrol, foretager myndigheden behørig underret-
ning af personen, hvis vedkommende skal gennemgå forud-
gående kontrol. Kontrollen sker navnlig ved hjælp af en eg-
nethedsprøve.
For personer, der er omfattet af anerkendelsesdirektivet,
gælder det retsgrundlag, der følger af direktivet, mens der
kan være fastsat andre regler for andre statsborgere. F.eks.
har statsborgere fra tredjelande ikke mulighed for som læge
at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist som tjenesteyder i
Danmark. Det kræver en dansk autorisation som læge, og
der er forskellige prøver, som skal bestås for at kvalificere
sig til at få en dansk autorisation.
4.5. Anerkendelsesprocedure for det europæiske erhvervs-
pas
4.5.1. Gældende ret
Efter direktivets artikel 4 a udsteder medlemsstaterne et
europæisk erhvervspas til indehavere af en erhvervsmæssig
kvalifikation på disses anmodning, og på betingelse af at
Europa-Kommissionen har vedtaget de relevante gennemfø-
relsesretsakter. Når der er blevet indført et europæisk er-
hvervspas for et bestemt erhverv ved hjælp af relevante gen-
nemførelsesretsakter, kan indehaveren af en omhandlet er-
hvervsmæssig kvalifikation vælge at ansøge om et sådant
pas.
Hvis indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation har
til hensigt at levere tjenesteydelser i henhold til direktivets
afsnit II om fri udveksling af tjenesteydelser, og som ikke er
omfattet af direktivets artikel 7, stk. 4, om forhåndskontrol,
udsteder den kompetente myndighed i hjemlandet et euro-
pæisk erhvervspas i overensstemmelse med artikel 4 b og 4
c. Det europæiske erhvervspas udgør, hvor dette er relevant,
den i artikel 7 omhandlede anmeldelse.
Hvis indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation har
til hensigt at etablere sig i en anden medlemsstat, jf. kapitel
I-III a i afsnit III, eller levere tjenesteydelser i henhold til ar-
tikel 7, stk. 4, foretager den kompetente myndighed i hjem-
landet alle de forberedende foranstaltninger for så vidt angår
ansøgerens individuelle dossier, som er oprettet indenfor in-
formationssystemet for det indre marked (IMI) (IMI-dossie-
ret) i henhold til artikel 4 b og 4 d. Den kompetente myndig-
hed i værtslandet udsteder det europæiske erhvervspas i
overensstemmelse med artikel 4 b og 4 d.
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder,
der skal behandle IMI-dossierer og udstede europæiske er-
hvervspas. Disse myndigheder sørger for en uvildig, objek-
tiv og rettidig behandling af ansøgninger om et europæisk
erhvervspas. De i artikel 57 b nævnte støttecentre kan også
fungere som kompetente myndigheder.
Efter direktivets artikel 4 b giver hjemlandet indehaveren
af en erhvervsmæssig kvalifikation mulighed for at indgive
ansøgning om et europæisk erhvervspas via et onlineværktøj
stillet til rådighed af Europa-Kommissionen, der automatisk
opretter et IMI- dossier for den pågældende ansøger. Hvis et
hjemland også tillader skriftlige ansøgninger, skal den sørge
for alle nødvendige foranstaltninger til oprettelse af IMI-
dossieret, for eventuelle oplysninger, der skal sendes til an-
søgeren, og for udstedelsen af det europæiske erhvervspas.
Ansøgningerne skal være ledsagede af de dokumenter, der
kan kræves i medfør af de vedtagne gennemførelsesretsak-
ter.
Hvor det er relevant, udsteder den kompetente myndighed
i hjemlandet eventuelle støttecertifikater, der kræves efter
direktivet. Den kompetente myndighed i hjemlandet verifi-
cerer, om ansøgeren er lovligt etableret i hjemlandet, og om
alle de nødvendige dokumenter, der er blevet udstedt i hjem-
landet, er gyldige og autentiske.
Direktivets artikel 4 c omhandler europæisk erhvervspas
for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser,
der ikke er omfattet af forudgående kontrol.
Den kompetente myndighed i hjemlandet kontrollerer an-
søgningen og bilagene i IMI-dossieret og udsteder det euro-
pæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering
af tjenesteydelser.
Hvis indehaveren af et europæisk erhvervspas ønsker at
levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end dem, der
oprindeligt blev oplyst i ansøgningen, kan vedkommende
søge om en sådan udvidelse. Hvis indehaveren fortsat øn-
sker at levere tjenesteydelser efter udløbet af perioden på 18
måneder, skal vedkommende oplyse den kompetente myn-
dighed herom. I begge tilfælde skal indehaveren også indgi-
ve enhver form for oplysninger om væsentlige ændringer i
den situation, som den kompetente myndighed i hjemlandet
kan kræve i overensstemmelse med gennemførelsesretsak-
ten. Den kompetente myndighed i hjemlandet sender det op-
daterede europæiske erhvervspas til den pågældende værts-
medlemsstat.
Direktivets artikel 4 d omhandler europæisk erhvervspas
for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af tje-
nesteydelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, om forud-
gående kontrol.
Den kompetente myndighed i hjemlandet skal verificere
ægtheden og gyldigheden af bilagene i IMI-dossieret med
henblik på udstedelse af et europæisk erhvervspas til etable-
ring eller midlertidig og lejlighedsvis levering af tjeneste-
ydelser, der er omfattet af forhåndskontrol i værtslandet.
Afgørelser vedtaget af hjemlandet og værtsmedlemsstaten
eller manglende afgørelse fra hjemlandets side kan påklages
efter national ret i den pågældende medlemsstat.
Direktivets artikel 4 e fastsætter regler om behandling af
og adgang til oplysninger vedrørende det europæiske er-
hvervspas og angiver, at uden at det berører princippet om
formodet uskyld, skal de kompetente myndigheder i værts-
medlemsstaten og hjemlandet ajourføre det pågældende
IMI-dossier rettidigt med oplysninger om disciplinære for-
179
anstaltninger eller strafferetlige sanktioner, som vedrører et
forbud eller en begrænsning, og som har konsekvenser for
indehaveren af et europæisk erhvervspas' udøvelse af en
virksomhed efter direktivet. Disse opdateringer skal omfatte
sletning af oplysninger, som ikke længere er påkrævede. In-
dehaveren af det europæiske erhvervspas og de kompetente
myndigheder, som har adgang til det pågældende IMI- dos-
sier, underrettes omgående om eventuelle opdateringer.
Der findes ikke i dag et europæisk erhvervspas, hvorfor
der ikke findes danske regler herom.
4.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres mulighed for at søge om euro-
pæisk erhvervspas på de erhvervsområder, hvor erhvervs-
passet indføres. Lovforslagets §§ 6-8 gennemfører således
dele af det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 4 a - 4
d.
Det europæiske erhvervspas er et elektronisk certifikat,
der på udvalgte erhvervsområder erstatter en autorisations-
ansøgning om fast etablering eller en anmeldelse af midlerti-
dige tjenesteydelser. Erhvervspasset er en frivillig ordning
for borgeren og administreres via Indre Markeds Informati-
onssystem (IMI), som skal være den tekniske indgang
("back office") for de myndigheder i medlemsstaterne, som
arbejder med erhvervspasset.
Erhvervspasset har til formål at forenkle og forkorte eksi-
sterende anerkendelsesprocedurer og at effektivisere kompe-
tente myndigheders anerkendelsesarbejde til gavn for borge-
re. Formålet er at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet
ved at flytte anerkendelsesprocessen fra værtslandet til
hjemlandet. Begrundelsen for dette er, at det er hjemlandet,
som er i besiddelse af de relevante oplysninger om ansøge-
ren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, auto-
risationsbeviser m.v., og hjemlandet, som sidder inde med
oplysninger om kravene til erhvervsudøvelse i det pågæl-
dende land. Derfor er hjemlandet nærmest til at være pri-
mærbehandler på en ansøgning om europæisk erhvervspas.
Dette bevirker, at omkostningerne og den administrative
byrde også i højere grad tilfalder hjemlandet. På den anden
side skal benyttelsen af IMI reducere disse omkostninger, og
de kompetente myndigheder forudsættes allerede i høj grad
at være involverede i anerkendelsesproceduren i kraft af, at
de i forvejen behandler egne og udenlandske borgeres an-
søgninger om anerkendelse.
Med lovforslaget angives det, at ansøgningen om europæ-
isk erhvervspas fra den udenlandske ansøger derfor sker via
den kompetente myndighed i et andet medlemsland, mens
den ansøger, der er etableret i Danmark eller har opnået sine
kvalifikationer i Danmark, sender sin ansøgning via den
danske kompetente myndighed til det andet medlemsland.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, har til formål at
gennemføre direktivets artikel 4 b, stk. 3, og artikel 4 d og
regulerer processen med henblik på erhvervsudøveres an-
søgning om et europæisk erhvervspas til etablering. Det
foreslås, at den kompetente myndighed verificerer, om per-
sonen er lovligt etableret her i landet, samt ægtheden og gyl-
digheden af de påkrævede dokumenter, som knytter sig til
ansøgningen om europæisk erhvervspas indgivet af perso-
ner, jf. § 1, stk. 3. Bestemmelsen retter sig mod ansøgninger
om erhvervspas til etablering eller midlertidig og lejligheds-
vis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som er om-
fattet af forudgående kontrol i det berørte medlemsland,
hvortil der søges erhvervspas. Den kompetente myndighed
fremsender ansøgningen om europæisk erhvervspas til det
pågældende medlemsland.
Den foreslåede § 6, stk. 2, omhandler ansøgninger om
europæisk erhvervspas, som verificeres af den kompetente
myndighed i Danmark og sendes til andre medlemslandes
kompetente myndigheder med henblik på midlertidig og lej-
lighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som
ikke er omfattet af forudgående kontrol i værtslandet.
Det foreslås med § 6, stk. 3, at en indehaver af et europæ-
isk erhvervspas, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, kan søge om
erhvervspas i andre medlemslande end det eller de lande,
vedkommende oprindeligt søgte erhvervspas til. Endvidere
foreslås det, at hvis ansøgeren vil levere tjenesteydelser i
længere tid end 18 måneder efter udstedelsen af erhvervs-
passet, skal vedkommende meddele dette til den kompetente
myndighed i Danmark. I begge tilfælde skal vedkommende
oplyse den danske kompetente myndighed om enhver form
for oplysninger om væsentlige ændringer i den situation, der
er understøttet af IMI-dossieret. Dette kan f.eks. være, hvis
vedkommende har skiftet efternavn. Den kompetente myn-
dighed i Danmark sender det opdaterede europæiske er-
hvervspas til det pågældende værtsland.
Udenforstående som f.eks. arbejdsgivere, kunder eller pa-
tienter kan få bekræftet gyldigheden og ægtheden af et er-
hvervspas ved at tilgå det online-redskab, som udvikles af
Europa-Kommissionen.
Med lovforslagets § 7 søges direktivets artikel 4 a, 4 b og
4 d gennemført. Ansøgning om det europæiske erhvervspas,
som er verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kom-
petente myndigheder til den kompetente myndighed i Dan-
mark med henblik på etablering eller midlertidig og lejlig-
hedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som
har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed,
og som her i landet er omfattet af forudgående kontrol, be-
handles af den kompetente myndighed efter reglerne i § 5,
stk. 1, 2 og 4, med henblik på udstedelse af et europæisk er-
hvervspas.
Bestemmelsen regulerer således processen med henblik på
erhvervsudøveres ansøgning om et europæisk erhvervspas
til etablering, det vil sige ansøgning om anerkendelse, ek-
sempelvis autorisation, samt processen vedrørende erhvervs-
udøverens midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser,
hvis der i Danmark er tale om et lovreguleret erhverv, der
har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed,
og der er fastsat krav om forudgående kontrol i reglerne for
det pågældende erhverv, jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
Om et erhverv har konsekvenser for den offentlige sund-
hed og sikkerhed, er fastsat i reglerne for det specifikke er-
hverv ud fra de kriterier, der er anerkendt som sådanne iføl-
ge EU-Domstolens praksis.
180
Det foreslås, at den kompetente myndighed påser, at de
dokumenter, der efter reglerne for det enkelte erhverv er på-
krævede for anmeldelsen af midlertidig og lejlighedsvis tje-
nesteydelse, fremgår af anmeldelsen, jf. § 5, stk. 4. Den
kompetente myndighed påser tillige, om tjenesteyderen op-
fylder betingelserne efter § 5, stk. 1 og 2, og underretter tje-
nesteyderen om, hvorvidt der skal foretages forudgående
kontrol af denne, jf. § 5, stk. 4.
Tjenesteydere, der er omfattet af den forudgående kontrol
her i landet, og erhvervsudøvere, der ønsker at etablere sig,
det vil sige søger om anerkendelse i Danmark, får således
verificeret lovlig etablering, ægtheden og gyldigheden af de
relevante dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om
europæisk erhvervspas, og får oprettet deres erhvervspas af
den kompetente myndighed i hjemlandet. Den endelige vali-
dering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lovre-
gulerede erhverv, udføres af den danske myndighed.
Anvendelsen af bestemmelsen i §§ 6 og 7 afhænger af, om
der indføres erhvervspas på et givent erhvervsområde.
Afgørelser om ansøgning om erhvervspas kan påklages
efter det almindelige rekurssystem, der gælder for det på-
gældende område.
Med den foreslåede § 8 bemyndiges vedkommende mini-
ster til at fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldel-
se af bestemmelserne om det europæiske erhvervspas i arti-
kel 4 a-4 e i anerkendelsesdirektivet.
Hjemlen har til formål at bemyndige den enkelte minister
til at fastsætte regler, der udfylder Europa-Kommissionens
gennemførelsesretsakt om påkrævede dokumenter, eventuel
oversættelse heraf, verificering af dokumenter m.v. og rets-
virkningen, hvis en ansøger ikke betaler et opkrævet gebyr,
jf. lovforslagets § 12, m.v.
Om hjemlen udnyttes, afhænger af, om der indføres er-
hvervspas på et område.
4.6. Anerkendelse af praktikophold
4.6.1. Gældende ret
Det følger af direktivets artikel 55 a om anerkendelse af
praktikophold gennemført i udlandet, at såfremt adgang til
et lovreguleret erhverv i hjemlandet forudsætter gennemfø-
relse af et praktikophold, skal hjemlandets kompetente myn-
dighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at
udøve det lovregulerede erhverv, anerkende praktikophold
gennemført i en anden medlemsstat, forudsat at praktikop-
holdet er i overensstemmelse med de offentliggjorte ret-
ningslinjer, og tage praktikophold gennemført i et tredjeland
i betragtning. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale
lovgivning sætte en rimelig grænse for varigheden af den
del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet.
Det er ingen dansk ret på området.
4.6.2. Den foreslåede ordning
Som noget nyt fastsættes regler om anerkendelse af prak-
tikophold gennemført i et andet medlemsland. Det følger så-
ledes af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, at såfremt
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark
forudsætter gennemførelse af et praktikophold, skal den
kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om
tilladelse til at udøve erhvervet, anerkende praktikophold
gennemført i et andet medlemsland, jf. artikel 55 a i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Praktikopholdet skal være gennemført i et andet EU-land,
i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv. Praktikophold gennemført i tredje-
lande skal dog efter den foreslåede § 9, stk. 2, også tages i
betragtning af de kompetente myndigheder, når de overvejer
en anmodning om adgang til et lovreguleret erhverv i Dan-
mark. Det fastsættes med den foreslåede § 9, stk. 3, at det er
en betingelse for anerkendelsen af et praktikophold, at prak-
tikopholdet er i overensstemmelse med de danske offentlig-
gjorte retningslinjer herom. Retningslinjerne kan være en
vejledning, en studieordning el.lign. om organisering og an-
erkendelse af praktikopholdet. Det kan herunder forudsæt-
tes, at praktikopholdet i et andet medlemsland er baseret på
en klar skriftlig beskrivelse af uddannelsesmål og tildelte
opgaver, som er fastlagt af praktikantens vejleder i værts-
medlemslandet. Praktikopholdet erstatter ikke et eventuelt
krav om at bestå en eksamen, jf. direktivets artikel 55 a, stk.
1 og 2.
Endelig foreslås det med § 9, stk. 4, at vedkommende mi-
nister kan fastsætte regler om varigheden af den del af prak-
tikopholdet, som kan gennemføres i udlandet. Der kan såle-
des fastsættes regler om en rimelig grænse for varigheden af
den del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet.
4.7. Anerkendelse i form af delvis adgang til erhvervsud-
øvelse
4.7.1. Gældende ret
Det følger af direktivets artikel 4 f om delvis adgang, at
den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten træffer
beslutninger fra sag til sag om delvis adgang til erhvervs-
mæssig virksomhed på dens område, og kun hvis samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
– Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til i hjemlandet at
udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges om
delvis adgang til i værtsmedlemsstaten.
– Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der
lovligt udøves i hjemlandet, og det lovregulerede er-
hverv i værtsmedlemsstaten er så store, at anvendelsen
af udligningsforanstaltninger ville forudsætte, at ansøge-
ren gennemfører en fuld uddannelse i værtsmedlemssta-
ten for at opnå fuld adgang til det lovregulerede erhverv
i dets helhed i værtsmedlemsstaten.
– Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set ud-
skilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af det lovre-
gulerede erhverv i værtsmedlemsstaten.
En anmodning om delvis adgang kan afvises, hvis afvis-
ningen er begrundet i tvingende almene hensyn, der skal sik-
181
re opfyldelsen af det tilsigtede mål, og hvis det ikke går ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå målet.
Når der er givet delvis adgang, udøves den erhvervsmæs-
sige virksomhed under den erhvervsmæssige titel i hjemlan-
det. Værtsmedlemsstaten kan kræve anvendelse af den er-
hvervsmæssige titel på værtsmedlemsstatens sprog. Er-
hvervsudøvere, der er tildelt delvis adgang, skal klart angive
omfanget af deres erhvervsmæssige aktiviteter for tjeneste-
modtagerne.
Artikel 4 f finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der
er omfattet af automatisk anerkendelse af deres erhvervs-
mæssige kvalifikationer i overensstemmelse med kapitel II,
III og III a i afsnit III.
Det er ingen dansk ret på området.
4.7.2. Den foreslåede ordning
Som noget nyt fastsættes regler om delvis adgang til at
udøve et erhverv, hvis der ikke kan gives fuld adgang til
udøvelse af erhvervet. Bestemmelsen gennemfører direkti-
vets artikel 4, stk. 1.
Det fastsættes således med den foreslåede § 10, stk. 1, at
den kompetente myndighed kan give delvis adgang til udø-
velsen af et erhverv. Hvis myndigheden således under be-
handlingen af en sag om adgang til udøvelse af et lovregule-
ret erhverv finder, at forskellene mellem aktivitetsområder-
ne for det danske og det udenlandske uddannelsesprogram
er så store, at de ikke kan kompenseres ved andre kvalifika-
tioner, herunder kvalifikationer opnået under relevant er-
hverserfaring oglivslang læring, og at erhvervsudøveren skal
gennemgå et fuldstændigt uddannelsesprogram for at kom-
pensere for disse mangler, skal den kompetente myndighed
undersøge, om der kan gives delvis adgang til erhvervet. For
at få delvis adgang til udøvelse af et erhverv, skal ansøger
være fuldt kvalificeret i hjemlandet, forskellene mellem ak-
tivitetsområderne for det danske og det udenlandske uddan-
nelsesprogram skal være så store, at de ikke kan kompense-
res ved andre kvalifikationer, og derudover skal den faglige
aktivitet objektivt kunne udskilles fra andre aktiviteter, som
er omfattet af det lovregulerede erhverv i Danmark.
Den kompetente myndighed i Danmark skal efter den
foreslåede § 10, stk. 2, i vurderingen tage hensyn til, hvor-
vidt aktiviteten kan udøves uafhængigt i vedkommendes
hjemland, jf. artikel 4 f, stk. 1 og 2, i anerkendelsesdirekti-
vet.
Det foreslås endvidere, med § 10, stk. 4, at udøvelse af et
lovreguleret erhverv kan afvises, hvis det er begrundet i
tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede
mål. Tvingende almene hensyn er dem, som er anerkendt af
EU-Domstolen, herunder offentlig sundhed og sikkerhed, jf.
direktivets artikel 4 f, stk. 2.
Med § 10, stk. 5, foreslås det, at muligheden for delvis ad-
gang til udøvelse af et lovreguleret erhverv ikke finder an-
vendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivets
ordninger for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, jf. direktivets artikel 4, stk. 6. Det betyder
eksempelvis, at der ikke kan gives delvis adgang til udøvel-
se af lægeerhvervet, som hører under området for automa-
tisk anerkendelse på baggrund af minimumuddannelseskrav,
hvis den pågældende ansøger opfylder betingelserne for
automatisk anerkendelse. Endelig følger af den foreslåede §
10, stk. 6, at udøvelsen af erhvervet, hvortil der gives delvis
adgang, skal ske under hjemlandets titel, og at erhvervsudø-
veren klart skal angive omfanget af sin erhvervsmæssige ak-
tivitet for tjenestemodtageren, jf. artikel 4 f, stk. 5, 1. pkt.
Med bestemmelsen i forslagets § 10, stk. 7, bemyndiges
vedkommende minister dog til at fastsætte nærmere regler,
hvis den kompetente myndighed kræver anvendelse af den
erhvervsmæssige titel på dansk. Bestemmelsen gennemfører
direktivets artikel 4 f, stk. 5, 2. pkt.
4.8. Anerkendelse på baggrund af fælles uddannelsesprin-
cipper
4.8.1. Gældende ret
Direktivets artikel 49 a og 49 b fastsætter regler om auto-
matisk anerkendelse på grundlag af fælles uddannelsesprin-
cipper (fælles uddannelsesramme og fælles uddannelses-
test).
For så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæs-
sig virksomhed i medlemsstater, der lovregulerer det pågæl-
dende erhverv, giver medlemsstaterne beviser for erhvervs-
mæssige kvalifikationer, der er erhvervet på grundlag af en
fælles uddannelsesramme, samme virkning på deres område
som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder.
Hvis en uddannelsestest bestås i en medlemsstat, giver det
indehaveren af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation ret
til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en hvilken som
helst af de pågældende medlemsstater på samme betingelser
som indehaverne af uddannelsesbeviser, der er erhvervet i
denne medlemsstat.
Der er ingen dansk ret på området.
4.8.2. Den foreslåede ordning
Som noget nyt fastsættes regler om anerkendelse på bag-
grund af fælles uddannelsesprincipper, det vil sige en fælles
uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest. Bestem-
melsen søger at gennemføre direktivets artikel 49 a og 49 b.
Det foreslås således med § 11, at hvis der for et lovregule-
ret erhverv er vedtaget en fælles uddannelsesramme eller en
fælles uddannelsestest, jf. direktivets artikel 49 a og 49 b,
skal den kompetente myndighed lægge uddannelsesrammen
eller uddannelsestesten til grund for sin behandling af en an-
søgning fra en person, der søger om adgang til udøvelse af
det lovregulerede erhverv i Danmark.
Det betyder, at den kompetente myndighed i Danmark,
når der er vedtaget en fælles uddannelsesramme eller en fæl-
les uddannelsestest, skal give et bevis fra en ansøger for, at
vedkommende har gennemgået en sådan fælles uddannelses-
ramme eller har bestået en fælles test, den samme virkning
som uddannelsesbeviser udstedt i Danmark. Retsvirkningen
er således den samme som automatisk anerkendelse.
182
Er der vedtaget en fælles uddannelsestest, giver en bestået
uddannelsestest i f.eks. Danmark ligeledes indehaveren af
en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation ret til at udøve er-
hvervsmæssig virksomhed i et andet medlemsland på sam-
me betingelser som indehaverne af uddannelsesbeviser, som
er erhvervet i det andet medlemsland.
Indførelsen af en fælles uddannelsesramme eller en fælles
uddannelsestest kræver, at mindst en tredjedel af medlems-
staterne kan acceptere ordningen.
Det foreslås derfor med § 11, stk. 2, at Danmark, såfremt
man ikke ønsker at deltage i en af ordningerne, under visse
betingelser kan fritages herfor, jf. direktivets artikel 49 a,
stk. 5 og 49 b, stk. 5. Hvis Danmark således finder, at det
ikke kan gavne danske erhvervsudøvere at være med i en gi-
ven fælles uddannelsesramme eller en given fælles uddan-
nelsestest på et givent område, er der mulighed for at søge
om undtagelse herfra. Konsekvensen heraf vil være, at dan-
ske erhvervsudøvere ikke kan påberåbe sig ret til at benytte
sig af ordningen i et andet medlemsland.
Såfremt der vedtages en fælles uddannelsesramme eller en
fælles uddannelsestest, kan det af de regler, der gælder for
erhvervet, fremgå, om en fælles uddannelsesramme for det
pågældende erhverv kan erstatte det danske uddannelsespro-
gram.
4.9. Gebyr
4.9.1. Gældende ret
4.9.1.1. EU-ret
Efter direktivets artikel 4 a, stk. 8, skal de gebyrer, som
kan pålægges ansøgerne i forbindelse med de administrative
procedurer ved udstedelse af et europæisk erhvervspas, være
rimelige, stå i et rimeligt forhold til samt afspejle de om-
kostninger, dette medfører for hjemlandet og værtsmedlems-
staten, og ikke virke hæmmende på ansøgninger om et euro-
pæisk erhvervspas.
4.9.1.2. Dansk ret
Det følger af § 6 i den gældende lov, at ansøgeren kan på-
lægges betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse
af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalin-
gens størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i
forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksaminati-
on m.v. på det pågældende område. Betalingen fastsættes og
opkræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af
undervisning, eksamination m.v.
4.9.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, sker der en
videreførelse af § 6 i den gældende lov. Bestemmelsen vide-
reføres på en sådan måde, at ansøgeren kan pålægges et ge-
byr for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egne-
thedsprøve eller prøvetid.
Som noget nyt foreslås en hjemmel til at opkræve gebyr i
forbindelse med ansøgning om europæisk erhvervspas, jf. de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets kapitel 6.
Gebyret fastsættes og opkræves af den myndighed, der
forestår gennemførelse af egnethedsprøven eller prøvetiden,
eller som behandler sager om europæisk erhvervspas. Geby-
rets størrelse må ikke overstige de faktiske omkostninger i
forbindelse med gennemførelse af egnethedsprøve eller prø-
vetid eller ansøgning om europæisk erhvervspas. Hvor der
ikke allerede er hjemmel i lovgivningen til at kræve betaling
for dette, giver forslaget således hjemmel hertil.
Hvis der opkræves gebyr med hjemmel i bestemmelsen,
skal størrelsen af gebyret fastsættes af myndigheden i over-
ensstemmelse med de danske bevillingsretlige regler og op-
kræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af ek-
samination m.v. og behandler ansøgning om europæisk er-
hvervspas.
For så vidt angår europæisk erhvervspas kan opkrævning
af gebyr for erhvervspas ske på et hvilket som helst tids-
punkt i processen. Om der skal opkræves gebyr, på hvilket
tidspunkt det skal ske, og fastsættelsen af gebyrets størrelse i
forbindelse med udstedelse af et erhvervspas er medlems-
landenes anliggende, men opkrævning af gebyret for er-
hvervspas må ikke forsinke behandlingen af ansøgningen el-
ler svække arbejdsgangen i IMI. Gebyret skal ifølge direkti-
vet være rimeligt, stå i et rimeligt forhold til samt afspejle de
reelle omkostninger for staten og må ikke virke hæmmende
på ansøgninger. Gebyret må ikke fastsættes på et niveau, der
gør det praktisk umuligt at udøve de i direktivet fastsatte ret-
tigheder. Dette er i overensstemmelse med danske generelle
principper for gebyrregler.
Reglerne om gebyropkrævning skal overholdes af alle or-
ganer, myndigheder og institutioner, der i medfør af dansk
lovgivning er udpeget som ansvarlig kompetent myndighed
for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv under aner-
kendelsesdirektivet. Forpligtelsen gælder dermed også de
eventuelle ikke-offentlige faglige organer eller faglige orga-
nisationer, som efter den relevante lovgivning er udpeget og
varetager opgaver som kompetent myndighed for adgang til
udøvelse af et lovreguleret erhverv. Ajourførte oplysninger
om den eventuelle opkrævning af gebyr m.v. skal være til-
gængelige online gennem kvikskranken, og størrelsen på de
fastsatte gebyrer meddeles Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser, som tænkes bemyndiget som koordinator for di-
rektivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, og som viderefor-
midler oplysningerne til Europa-Kommissionen.
Det foreslås med § 12, stk. 2, at vedkommende minister
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opkrævning
af gebyr. Det drejer sig blandt andet om regler om tidspunk-
tet for opkrævningen og gebyrets størrelse.
4.10. Pligt til indberetning m.v.
4.10.1. Gældende ret
4.10.1.1. EU-ret
Det følger af artikel 59 i direktivet, at medlemsstaterne
undersøger, om krav i henhold til deres retssystem, der be-
grænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf til in-
dehavere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer, herun-
183
der anvendelsen af faglige titler og udøvelse af erhvervs-
mæssig virksomhed under disse titler, som i nærværende ar-
tikel omtales som »krav«, er forenelige med følgende prin-
cipper:
– Kravene er hverken direkte eller indirekte diskrimine-
rende på grundlag af nationalitet eller opholdssted.
– Kravene er begrundet i et tvingende alment hensyn.
– Kravene sikrer opfyldelsen af det tilsigtede mål og går
ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Det følger endvidere af artikel 59, at medlemsstaterne se-
nest den 18. januar 2016 fremsender Kommissionen oplys-
ninger om de krav, de agter at opretholde, og grunden til, at
de anser disse krav for at opfylde betingelserne. Endelig
fremgår det, at medlemsstaterne fremsender oplysninger om
deres senere indførte krav og grunden til, at de anser dem
for at opfylde betingelserne, senest seks måneder efter ved-
tagelsen af foranstaltningen.
Det følger af direktivets artikel 60, at medlemsstaterne fra
den 20. oktober 2007 hvert andet år aflægger rapport til
Kommissionen om anvendelsen af en indført ordning. Den-
ne rapport omfatter generelle bemærkninger, en statistisk
oversigt over de afgørelser, der er truffet, og en beskrivelse
af de vigtigste problemer, der er opstået i forbindelse med
anvendelsen af direktivet.
Fra den 18. januar 2016 skal den statistiske oversigt over
de afgørelser, der er truffet, indeholde detaljerede oplysnin-
ger om antallet og de typer af afgørelser, der er truffet i hen-
hold til dette direktiv, herunder hvilke typer af afgørelser om
delvis adgang som kompetente myndigheder har truffet i
henhold til artikel 4 f, samt en beskrivelse af de væsentligste
problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv.
4.10.1.2. Dansk ret
Af § 4 i den gældende lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark fremgår det, at de kompetente myndig-
heder én gang årligt skal foretage en samlet statistisk indbe-
retning til Uddannelses- og Forskningsministeriet om ansøg-
ninger om etablering og anmeldelser af tjenesteydelser ve-
drørende de lovregulerede erhverv.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan på baggrund
af de indberettede oplysninger anmode de kompetente myn-
digheder om uddybende oplysninger til brug for den beret-
ning, uddannelses- og forskningsministeren skal afgive til
Folketinget og den rapport, der skal afgives til Kommissio-
nen.
4.10.2. Den foreslåede ordning
Bestemmelsen i den foreslåede § 13, stk. 1 og 2, er en vi-
dereførelse af gældende ret, hvorefter de kompetente myn-
digheder én gang årligt skal indberette statistiske oplysnin-
ger om myndighedernes behandling af ansøgninger om etab-
lering og anmeldelser til Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet kan anmo-
de om uddybende oplysninger.
Som noget nyt foreslås det med § 13, stk. 1, at de kompe-
tente myndigheder tillige skal indberette om ansøgninger
om europæisk erhvervspas, jf. de foreslåede bestemmelser i
§§ 6 og 7, fra både udenlandske og danske statsborgere,
samt indberette størrelsen på et eventuelt gebyr for passet.
Som en del af oplysningerne om etablering og anmeldelser
og europæisk erhvervspas indgår også oplysninger om del-
vis adgang.
Som ny § 13, stk. 3, foreslås pligt til løbende indberetnin-
ger fra de kompetente myndigheder af oplysninger i over-
ensstemmelse med anerkendelsesdirektivet om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Bestemmelsen skal sikre, at Styrelsen for Videregående
Uddannelser, som tænkes bemyndiget hertil, fortsat kan va-
retage koordinator- og støttecenterfunktionen, jf. direktivets
artikel 56, stk. 4, og artikel 57 b, og fortsat kan varetage in-
formations- og videnscenterfunktionen, jf. § 11 i lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Bestemmelsen sikrer endvidere, at informationer, som lø-
bende skal indberettes til Europa-Kommissionen, kan ind-
hentes hos de kompetente myndigheder.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil endvidere
som led i funktionen som den nationale koordinator for di-
rektivet fortsat sikre en ensartet anvendelse af anerkendel-
sesdirektivet. Såfremt det fremgår af indberetningerne, at
der f.eks. er usædvanlige udsving på et givent område eller i
et givent år, vil styrelsen på baggrund af oplysningerne an-
mode den kompetente myndighed om at redegøre nærmere
for baggrunden for de statistiske oplysninger.
Udvidelsen af indberetningspligten berører kun myndig-
heders indberetningspligt og ændrer ikke ved ansøgernes
retsstilling efter loven.
Med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, der svarer
til § 4, stk. 2, i den gældende lov, bemyndiges uddannelses-
og forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
de oplysninger, der skal indberettes efter de foreslåede be-
stemmelser i § 13, stk. 1-3, og indberetningernes form. Det
kan f.eks. være krav om indberetning ved hjælp af rapporter,
regneark, faktablad eller webblanket.
Som noget nyt foreslås det med § 14, stk. 1, at Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet kan indhente oplysninger, når
det har relevans for varetagelsen af koordinator- og støtte-
centerrollen og for administrationen af anerkendelsesdirekti-
vet. Der kan således opstå situationer, hvor Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser ad hoc har brug for oplysninger for
at kunne varetage koordinator- og støttecenterfunktionen, og
som ikke umiddelbart falder ind under de statistiske årlige
indberetninger og de løbende indberetninger, jf. forslagets §
13.
Der tænkes bl.a. på indhentelse af oplysninger fra en orga-
nisation, som her i landet er bemyndiget som kompetent
myndighed for et givent erhverv, f.eks. Ingeniørforeningen i
Danmark, eller en organisation, som fra dansk side repræ-
senterer et område i EU-sammenhæng, f.eks. Den Danske
Skiskole. Der tænkes endvidere på indhentning af oplysnin-
ger fra arkitektskoler og arkitektorganisationer om løbende
faglig udvikling, jf. direktivets artikel 22, litra b.
Der kan tillige være tale om tilfælde vedrørende indhent-
ning af oplysninger fra en dansk uddannelsesinstitution med
184
henblik på verificering af ægthed af et uddannelsesdoku-
ment udstedt af uddannelsesinstitutionen med henblik på vi-
deregivelse, jf. forslagets § 15, stk. 1.
Hvor der ikke er tale om et lovreguleret erhverv her i lan-
det, og der ikke er en kompetent myndighed for erhvervet,
optræder styrelsen i sin egenskab af støttecenter som den
myndighed, der kan afklare spørgsmål af ovennævnte karak-
ter, som kommer fra en kompetent myndighed i et andet
medlemsland, hvor erhvervet er lovreguleret.
Der kan eksempelvis være tale om, at en kompetent myn-
dighed fra et andet medlemsland forespørger, om et bestemt
uddannelsesbevis er udstedt af en given uddannelsesinstitu-
tion, eller om indholdet af beviset er korrekt.
Indsamlingen af oplysninger vil skulle ske indenfor per-
sondatalovens rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at
de oplysninger, som styrelsen modtager fra en institution,
eksempelvis kan være oplysninger om, at den studerende ik-
ke har gået på institutionen. Sådanne oplysninger må som
udgangspunkt anses for at være omfattet af persondatalo-
vens § 6. Derimod må eksempelvis oplysninger, der afslø-
rer, at en person har forfalsket sit eksamensbevis, efter om-
stændighederne anses for omfattet af persondatalovens § 8.
Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører artikel 59 i det revide-
rede anerkendelsesdirektiv og den såkaldte transparensøvel-
se, der er igangsat, og som er under gennemførelse her i lan-
det, og som indarbejdes i lovforslaget.
Transparensøvelsen indebærer, at alle medlemslande kort-
lægger egne gældende lovkrav til udøvelse af lovregulerede
erhverv i forhold til kravene om diskriminationsforbud, nød-
vendighed og proportionalitet samt kravet om begrundelse i
et tvingende alment hensyn. Kortlægningen skal munde ud i
nationale handlingsplaner for dereguleret adgang til udøvel-
se af lovregulerede erhverv, når det er muligt, samt i øvrigt i
forenklede og moderniserede regler om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv.
Vedkommende minister skal således gennemgå nye regler
eller regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som be-
grænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, ud fra
en række objektive kriterier, jf. direktivets artikel 59, stk. 3.
Vedkommende minister meddeler ligeledes, hvilke er-
hverv der i sektorlovgivningen er begrænset adgang til ved
forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, og be-
grundelsen herfor. Styrelsen for Videregående Uddannelser
indberetter, som led i sin koordinatorfunktion, oplysninger-
ne til Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 59, stk.
2.
Det foreslås med § 14, stk. 3, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
med henblik på opfyldelsen af forpligtelsen til at oplyse
Europa-Kommissionen om nye regler eller regler, som er
blevet fjernet eller lempet, i det retssystem, der begrænser
adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf. Der skal såle-
des løbende ske en vurdering af reglerne for det enkelte er-
hverv, hvorvidt der til reguleringen kan knyttes nogle objek-
tive kriterier, som diskriminationsforbud, offentlig interesse,
nødvendighed eller andre almene hensyn i medlemslandene
og ikke mindst proportionalitet.
4.11. Administrativt samarbejde og indførelse af et advar-
selssystem ved anvendelse af forfalsket dokumentation og
ved fratagelse af autorisation ved dom eller administrativ
foranstaltning
4.11.1. Gældende ret
4.11.1.1. EU-ret
Anerkendelsesdirektivet indeholder bestemmelser om
samarbejde mellem medlemsstaterne, jf. 8, artikel 50, stk. 2
– 3 a, artikel 56 samt advarselssystemet i artikel 56 a. Ud-
vekslingen af oplysninger sker gennem anvendelse af IMI.
Det reviderede anerkendelsesdirektiv indeholder således i
artikel 56 a bestemmelser om en advarselsordning.
Hvis en person, som er beskæftiget indenfor et af de er-
hverv, der er nævnt i direktivets artikel 56 a, stk. 1, (det vil
sige indenfor sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller om-
rådet for uddannelse af mindreårige), har fået begrænset ret-
ten til at udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller
en domstol, skal den kompetente myndighed i den pågæl-
dende medlemsstat underrette de øvrige medlemsstater om
identiteten af den pågældende erhvervsudøver. Det følger af
direktivets artikel 56 a, stk. 1 og 2.
Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket do-
kumentation ved ansøgning om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret erhverv
i den pågældende medlemsstat der er tale om, skal den kom-
petente myndighed i den pågældende medlemsstat underret-
te de øvrige medlemsstater om identiteten af den dømte. Det
følger af direktivets artikel 56 a, stk. 3.
4.11.1.2. Dansk ret
Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer m.v.
Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., § 6, stk. 4, fastsætter,
at de kompetente myndigheder her i landet og de kompeten-
te myndigheder i de øvrige lande, som nævnt i § 1, stk. 1,
udveksler nødvendige oplysninger om disciplinære eller
strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete
forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksom-
hed i henhold til §§ 2, 4 og 5, jf. direktivets artikel 56, stk. 1
og 2. Danske myndigheders behandling af personoplysnin-
ger sker ifølge bestemmelsen under iagttagelse af lov om
behandling af personoplysninger med tilhørende bekendtgø-
relser.
§ 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen fastsætter, at de kompe-
tente myndigheder her i landet af de kompetente myndighe-
der i de øvrige lande, som nævnt i § 1, stk. 2, for hver udfø-
relse af tjenesteydelse, jf. § 7, kan kræve de nødvendige op-
lysninger om, hvorvidt tjenesteyderen er lovligt etableret,
om redelig adfærd og om, hvorvidt tjenesteyderen har været
idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner, jf.
direktivets artikel 8. De kompetente myndigheder i de øvri-
185
ge lande meddeler disse oplysninger i overensstemmelse
med direktivets artikel 56, stk. 1 og 2. De kompetente myn-
digheder her i landet meddeler på samme måde nødvendige
oplysninger til de kompetente myndigheder i de øvrige lan-
de. Danske myndigheders behandling af personoplysninger
sker ifølge bestemmelsen under iagttagelse af lov om be-
handling af personoplysninger med tilhørende bekendtgørel-
ser.
De kompetente myndigheder skal sikre udveksling af alle
de oplysninger, der er nødvendige for, at en klage fra en tje-
nestemodtager over en tjenesteyder kan behandles korrekt.
Persondataloven
Persondataloven regulerer bl.a. behandling af persono-
plysninger, som foretages af offentlige myndigheder og pri-
vate, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp
af elektronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-
elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om be-
handling af personoplysninger i anden lovgivning, som gi-
ver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for regle-
rne i persondataloven.
Det fremgår af forarbejderne til persondatalovens § 2, stk.
1, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder an-
vendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i
anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstil-
ling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder, hvis
den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke
strider mod direktivet om behandling af personoplysninger
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger).
Der er således adgang til at fravige persondatalovens regu-
lering ved lov. Dette forudsætter dog som nævnt, at regule-
ringen ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet. Om for-
holdet til databeskyttelsesdirektivet henvises til pkt. 4.11.2.
Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæg-
gende principper, der gælder for alle behandlinger af perso-
noplysninger. Bestemmelsen fastsætter således bl.a., at be-
handling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse
med god databehandlingsskik, at oplysninger, som behand-
les, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvor-
til oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-
gerne senere behandles, at oplysninger skal ajourføres, og at
indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der
giver mulighed for at identificere den registrerede i et læn-
gere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de for-
mål, hvortil oplysningerne behandles.
I persondatalovens § 6, stk. 1, fastsættes de generelle be-
tingelser for, hvornår behandling af oplysninger må finde
sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af oplysninger
kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser
er opfyldt.
Videregivelse og behandling af oplysninger om enkeltper-
soners rent private forhold er i øvrigt reguleret i persondata-
lovens §§ 7 og 8. De oplysninger, der omfattes af bestem-
melsen i § 7, er oplysninger om racemæssig eller etnisk bag-
grund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fag-
foreningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsmæssige og
seksuelle forhold. Lovens § 8 omfatter oplysninger om straf-
bare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent pri-
vate forhold end dem, der er nævnt i § 7.
Det fremgår af persondatalovens § 8, stk. 2, at de i stk. 1
nævnte oplysninger ikke må videregives. Videregivelse kan
dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke hertil (nr. 1), hvis videregivelsen sker
til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-
ligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår
(nr. 2), eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen
af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørel-
se, som myndigheden skal træffe (nr. 3).
4.11.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i § 15 omhandler det admini-
strative samarbejde mellem medlemslandene og danske
kompetente myndigheders mulighed for via IMI at sende
oplysninger til andre medlemslande om en person, der øn-
sker at etablere sig, eller som ønsker at levere tjenesteydel-
ser midlertidigt og lejlighedsvist i et andet medlemsland.
Bestemmelser om det administrative samarbejde er allere-
de fastsat i det hidtil gældende direktiv. Disse bestemmelser
er nu at finde i lovforslagets § 15 tillige med bestemmelser,
der følger af det ændrede anerkendelsesdirektiv.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 1, at de kompetente
myndigheder i Danmark på forespørgsel fra kompetente
myndigheder i de øvrige medlemslande i overensstemmelse
med anerkendelsesdirektivet sender oplysninger om de for-
hold, der fremgår af artikel 8 om administrativt samarbejde
vedrørende tjenesteydere, artikel 50, stk. 2 – 3 a, om doku-
mentation og formelle krav vedrørende etablering, artikel
56, stk. 2, om samarbejde mellem kompetente myndigheder
og artikel 57 b, stk. 3, om støttecentrenes samarbejde.
Bestemmelsen medfører, at kompetente myndigheder i
Danmark i henhold til de nævnte artikler i direktivet på fore-
spørgsel fra et andet medlemsland via IMI sender de rele-
vante oplysninger til kompetente myndigheder i det andet
medlemsland. Der sendes eksempelvis oplysninger om, at
vedkommende er lovligt etableret i Danmark, om redelig ad-
færd og om, at vedkommende ikke har været idømt faglige
disciplinære eller strafferetlige sanktioner i Danmark.
I tilfælde af begrundet tvivl, eller hvis de erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer skal kontrolleres af værtsmedlemslandet,
sender den kompetente myndighed i Danmark på forespørg-
sel oplysninger vedrørende vedkommendes uddannelsesfor-
løb m.v. i Danmark.
Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, kan Styrel-
sen for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget
186
som støttecenter, jf. direktivets artikel 57 b, optræde som en
kompetent myndighed og også give disse oplysninger.
De kompetente myndigheder i Danmark skal tillige sikre
udveksling af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at
klager fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan be-
handles korrekt.
Det foreslås med § 15, stk. 2, at de kompetente myndighe-
der i Danmark på samme måde som efter den foreslåede §
15, stk. 1, via IMI kan forespørge og modtage oplysninger
fra en kompetent myndighed i et andet medlemsland om en
tjenesteyder eller en person, der ønsker at etablere sig i Dan-
mark.
Danske kompetente myndigheders udveksling af persono-
plysninger vil skulle ske under iagttagelse af persondatalo-
vens regler.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, gennemfører
direktivets nye artikel 56 a. Bestemmelsen skaber som noget
nyt en generel hjemmel for danske myndigheder til at ud-
veksle oplysninger som led i det med direktivet etablerede
advarselssystem, hvori der skal udveksles oplysninger om
erhvervsudøvere, der enten er blevet frakendt retten til at
udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet forfalsket
dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det er ikke med lovforslaget tanken, at der i Danmark
sondres mellem statsborgerskab i tilfælde af afsendelse og
modtagelse af en advarsel. Lovforslagets bestemmelser om
udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til formål at
beskytte det danske samfund og borgerne mod personer,
som er dømt for benyttelse af forfalsket dokumentation for
deres erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider således di-
rektivets personkreds til også at omfatte statsborgere fra
tredjelande. Der er tale om overimplementering.
Det betyder, at danske myndigheder både vil kunne mod-
tage og sende advarsler om statsborgere fra medlemslande
samt statsborgere fra tredjelande, som er blevet frakendt ret-
ten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet for-
falsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifika-
tioner.
Advarselssystemet har således til hensigt at forhindre, at
f.eks. en udenlandsk læge, som administrativt eller ved dom
er blevet frakendt retten til at arbejde som læge, kommer her
til landet og i kontakt med danske patienter.
Advarselssystemet har desuden til hensigt at forhindre, at
f.eks. en udenlandsk læge kommer her til landet og i kontakt
med danske patienter på baggrund af et forfalsket uddannel-
sesbevis eller autorisationsbevis. Der kan eksempelvis være
tale om en udenlandsk læge, der på baggrund af forfalsket
dokumentation søger om dansk autorisation som læge, og
om hvem der er blevet afsagt dom for dokumentfalsk efter
straffelovens § 171.
Hvis en læge her i landet frakendes retten til at arbejde
som læge eller dømmes ved en dansk domstol for at have
benyttet forfalsket dokumentation, vil oplysninger herom
blive sendt til øvrige medlemslandes sundhedsmyndigheder,
der i disse lande har ansvaret for det pågældende lovregule-
rede sundhedserhverv.
Advarsler skal behandles i overensstemmelse med direkti-
vets regler og den eller de forordninger, som udstedes her-
om, jf. Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for ud-
stedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af
varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF (gennemførelsesforordningen)
Efter forslagets stk. 1, som er ny, skal oplysninger om, at
en person administrativt eller ved dom er blevet frakendt
retten til at udøve et af de erhverv, som er nævnt i ændrings-
direktivets artikel 56 a, stk. 1, senest 3 dage efter vedtagelse
af den afgørelse eller dom, hvorved den pågældende be-
grænses i at udøve sit erhverv, sendes fra den kompetente
myndighed i Danmark til de kompetente myndigheder i de
øvrige medlemslande.
De erhverv, som er omfattet af advarselssystemet, er
nævnt i ændringsdirektivets artikel 56 a, stk. 1, litra a - l.
Oplysninger om, at en person ved dom er blevet frakendt
retten til at udøve et af de ovennævnte erhverv, jf. litra a – k,
det vil sige indenfor sundhedsområdet og dyrlægeerhvervet,
vil skulle videregives af anklagemyndigheden til advarsels-
koordinatoren for disse områder på henholdsvis Sundheds-
og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriets
område.
Oplysninger om, at en person ved dom er blevet frakendt
retten til at udøve et lovreguleret erhverv, jf. litra l, det vil
sige virksomhed med relation til uddannelse af mindreårige,
herunder børnepasning og førskoleundervisning, når er-
hvervsudøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i
Danmark, vil skulle videregives af anklagemyndigheden til
advarselskoordinatoren for dette område, Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser, som forudsættes bemyndiget her-
til.
Advarselskoordinatoren vil i den forbindelse vurdere, om
en afsagt dom falder indenfor eller udenfor anerkendelsesdi-
rektivets artikel 56 a, stk. 1 og 2. Advarselskoordinatoren vil
desuden sikre advarslens overensstemmelse med betingel-
serne i artikel 56 a, stk. 1 og 2, og i bekræftende fald heref-
ter sende advarslen til den danske kompetente myndighed
for erhvervet og – via IMI – til advarselskoordinatoren i de
andre medlemslande. IMI-systemet sørger for, at advarsler
automatisk bliver sendt til alle medlemslande.
Oplysninger om, at en person administrativt er blevet fra-
kendt retten til at udøve et af de ovennævnte erhverv, vil
skulle videregives af de myndigheder, som administrativt vil
kunne begrænse retten til at udøve de pågældende erhverv
(det vil sige den relevante kompetente myndighed under
henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og
Fødevareministeriet).
Oplysninger fra den relevante kompetente myndighed un-
der henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet vil disse myndigheder således selv sen-
de til eventuelle danske kompetente myndigheder og – via
IMI – til advarselskoordinatoren i de andre medlemslande.
Advarsler skal sendes via IMI senest 3 kalenderdage efter
vedtagelsen af afgørelsen eller dommen, hvorefter advar-
187
selskoordinatoren modtager advarslen og sikrer, at videre-
forsendelsen af advarslen sker til den kompetente myndig-
hed i hjemlandet, som har ansvar for adgang til udøvelse af
det pågældende lovregulerede erhverv, og til de øvrige med-
lemsstaters advarselskoordinator(er).
Det er ikke et krav, at der foreligger en endelig dom eller
afgørelse i den forstand, at muligheden for at anke dommen
eller påklage afgørelsen er udtømt. 3-dagesfristen løber deri-
mod fra det tidspunkt, hvor frakendelse af retten til at udøve
det pågældende erhverv får retsvirkning.
Den sendte advarsel vil ikke indeholde en begrundelse for
den afgørelse eller dom, der ligger til grund for advarslen.
En begrundelse vil således fremgå af myndighedens eller
domstolens afgørelse og vil ikke umiddelbart blive videre-
sendt sammen med advarslen. Uddybende oplysninger om
grunden til advarslen skal den kompetente myndighed, der
har modtaget advarslen, selv indhente bilateralt via IMI,
hvis det er relevant, jf. lovforslagets § 14.
I IMI er det for de involverede myndigheder teknisk mu-
ligt at sende en advarsel, opdatere en advarsel, trække en ad-
varsel tilbage, lukke en advarsel samt slette en advarsel.
IMI sender jævnligt påmindelser per e-mail til dem, der
oprindelig oprettede en advarsel, for at få dem til at vurdere,
om en advarsel fortsat er aktuel, eller om den f.eks. skal slet-
tes. På den måde skal det sikres, at advarsler kun forefindes
i IMI, så længe de er relevante.
Den sendte advarsel vil ikke indeholde en begrundelse for
den afgørelse eller dom, der ligger til grund for advarslen.
En begrundelse vil således fremgå af myndighedens eller
domstolens afgørelse og vil ikke umiddelbart blive videre-
sendt sammen med advarslen. Uddybende oplysninger om
grunden til advarslen skal den kompetente myndighed, der
har modtaget advarslen, selv indhente bilateralt via IMI,
hvis det er relevant, jf. lovforslagets § 15.
I IMI er det for de involverede myndigheder teknisk mu-
ligt at sende en advarsel, opdatere en advarsel, trække en ad-
varsel tilbage, lukke en advarsel samt slette en advarsel.
IMI sender jævnligt påmindelser per e-mail til dem, der
oprindelig oprettede en advarsel, for at få dem til at vurdere,
om en advarsel fortsat er aktuel, eller om den f.eks. skal slet-
tes. På den måde skal det sikres, at advarsler kun forefindes
i IMI, så længe de er relevante.
Det foreslås som noget nyt med lovforslagets § 16, stk. 2,
at oplysninger om, at en person er blevet dømt for at have
benyttet forfalsket dokumentation for sine erhvervsmæssige
kvalifikationer i forbindelse med ansøgning om anerkendel-
se af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til direkti-
vet, senest 3 dage efter domstolens afgørelse skal sendes fra
den kompetente myndighed i Danmark til de kompetente
myndigheder i alle medlemslande.
Oplysninger om domstolens afgørelse vil umiddelbart ef-
ter en doms afsigelse blive sendt fra den danske anklage-
myndighed til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Sty-
relsen, som tænkes bemyndiget hertil, vil således fungere
som bindeled (kompetent myndighed) mellem anklagemyn-
digheden og de øvrige medlemsstater og som dansk national
advarselskoordinator for udgående advarsler om benyttelse
af forfalsket dokumentation.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil således vur-
dere, om den afsagte dom falder indenfor eller udenfor aner-
kendelsesdirektivets artikel 56 a, stk. 3.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil desuden sikre
advarslens overensstemmelse med betingelserne i artikel 56
a, stk. 3, og i bekræftende fald herefter sende advarslen til
den danske kompetente myndighed for erhvervet og til ad-
varselskoordinatoren i de andre medlemslande. IMI-syste-
met sørger for, at advarsler automatisk bliver sendt til alle
medlemslande.
Advarsler skal sendes via IMI senest 3 kalenderdage fra
datoen for domstolens afgørelse. 3-dagesfristen løber i disse
tilfælde fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig
dom.
En advarsel kommer til at indeholde oplysninger om iden-
titeten af erhvervsudøvere, der har ansøgt om anerkendelse
af kvalifikationer i medfør af direktivet, og om hvem dom-
stolene efterfølgende har fundet, at vedkommende i denne
forbindelse har benyttet forfalsket dokumentation for sine
erhvervsmæssige kvalifikationer. Informationen skal klart
identificere personen i form af i hvert fald et navn på perso-
nen, fødselsdato og fødested.
Oplysninger om, at fysiske personer er blevet frakendt ret-
ten til at udøve et erhverv eller dømt for at have anvendt for-
falsket dokumentation i forbindelse med ansøgning om an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, må i visse
tilfælde anses for oplysninger omfattet af persondatalovens
§ 8. Der vil i en række tilfælde indenfor persondatalovens
rammer kunne ske udveksling af sådanne oplysninger med
myndigheder i de øvrige medlemsstater i forbindelse med
advarselsordningen. Med direktivet lægges imidlertid op til
en systematisk og generel videregivelse. Hertil kommer, at
det må antages, at de personer, advarslerne vedrører, ikke i
alle tilfælde vil ansøge om anerkendelse af uddannelses- og
erhvervsmæssige kvalifikationer i samtlige øvrige medlems-
stater. Ikke alle medlemsstater vil således få et konkret be-
hov for at kunne behandle de pågældende oplysninger.
Oprettelse af en advarselsordning og udveksling af oplys-
ninger i forbindelse hermed bør ske på et klart hjemmels-
grundlag. Det er på den baggrund sigtet med lovforslaget, at
persondataloven skal fraviges, og at der skal skabes en gene-
rel hjemmel til at udveksle oplysninger i forbindelse med
advarselsordningen. Udveksling af oplysninger i forbindelse
med advarselsordningen vil herefter skulle vurderes efter
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 og ikke ef-
ter behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8. Person-
datalovens øvrige regler vil dog fortsat skulle iagttages.
Af databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995) artikel 8, stk. 5, 1. afsnit, følger, at behand-
ling af oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme eller
sikkerhedsforanstaltninger som udgangspunkt kun må fore-
tages under kontrol af en offentlig myndighed. Behandling
af de nævnte oplysninger må således efter bestemmelsen
som udgangspunkt kun ske for en offentlig myndighed. Hvis
188
der gælder tilstrækkelige, specifikke garantier i medfør af
den nationale lovgivning, herunder administrative forskrifter
fastsat i henhold til lov, kan behandling af sådanne oplysnin-
ger dog også udføres for private.
Der er ikke i artikel 8, stk. 5, (eller i bestemmelsens øvrige
regler) fastsat materielle behandlingskriterier for, hvornår
der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Dette spørgsmål må derfor antages at skulle vurderes ud
fra direktivets artikel 7, som bl.a. fastsætter, at behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller be-
handlingen er nødvendig, for at den registeransvarlige eller
den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne
videregives, kan forfølge en legitim interesse, medmindre
den registreredes interesser eller de grundlæggende rettighe-
der og frihedsrettigheder, der skal beskyttes i henhold til di-
rektivet, går forud herfor.
Der er efter det reviderede anerkendelsesdirektiv som
nævnt pligt til at udveksle personoplysninger i forbindelse
med advarselsordningen. Det fremgår af ændringsdirektivets
præambelbetragtning 29, at advarselsproceduren bør være i
overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af perso-
noplysninger og grundlæggende rettigheder. Det fremgår
desuden af ændringsdirektivets artikel 56 a, stk. 4, at be-
handling af personoplysninger med henblik på udveksling af
oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 3 skal foregå i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet (direktiv
95/46/EF) og e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/
EF). Det må på den baggrund lægges til grund, at anerken-
delsesdirektivet – og dermed også lovforslaget – er i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
Der findes på enkelte områder allerede i dag særlige regler
om videregivelse af oplysninger om frakendelse af retten til
at udøve et erhverv. Som eksempler herpå kan nævnes dyr-
lægelovens § 27 og autorisationslovens § 26, stk. 3. Det er
ikke desto mindre fundet rigtigst at skabe en generel hjem-
mel til at udveksle oplysninger i forbindelse med advarsels-
ordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang
videregivelse af oplysninger i forbindelse med advarselsord-
ningen kan ske i medfør af særlige regler om videregivelse
af oplysninger om frakendelse af retten til at udøve et er-
hverv, vil videregivelsen skulle vurderes efter disse regler,
og ikke efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
16.
Som noget nyt foreslås det med § 16, stk. 3, at en er-
hvervsudøver skal underrettes om, at en advarsel om denne
er blevet sendt. Erhvervsudøveren skal også underrettes om,
at en advarsel om denne er blevet slettet m.v., jf. gennemfø-
relsesforordningens artikel 28, stk. 2., 2. pkt., samt om even-
tuelle klagemuligheder.
Endelig foreslås det med § 16, stk. 4, at den kompetente
myndighed i Danmark kan indsamle underretninger fra
kompetente myndigheder i andre medlemslande. Bestem-
melsen regulerer det forhold, at der bliver sendt en advarsel
til Danmark. Når dette sker, får den danske advarselskoordi-
nator automatisk en e-mail fra IMI om dette. De myndighe-
der, som tænkes bemyndiget som koordinator for de udgå-
ende advarsler, jf. ovenfor stk. 1, tænkes også bemyndiget
som koordinator for de indkomne advarsler.
Koordinatoren vurderer, hvilke eventuelle danske kompe-
tente myndigheder i Danmark advarslen herefter skal vide-
resendes til. Koordinatoren kan også beslutte ikke at videre-
sende en advarsel, hvis det vurderes, at den ikke er relevant
for nogen myndigheder her i landet.
En advarsel modtaget fra et andet medlemsland kommer
til at indeholde oplysninger om identiteten af erhvervsud-
øvere, der enten er blevet frakendt retten til at udøve et er-
hverv eller dømt for at have benyttet forfalsket dokumentati-
on for deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Den modtagne advarsel vil ikke indeholde en begrundelse
for den afgørelse, der ligger til grund for advarslen. En be-
grundelse vil således fremgå af myndighedens eller domsto-
lens afgørelse og vil ikke umiddelbart blive videresendt
sammen med advarslen. Uddybende oplysninger om grun-
den til advarslen skal den kompetente myndighed, der har
modtaget advarslen, selv indhente bilateralt via IMI, hvis det
er relevant, jf. lovforslagets § 15.
4.12. Koordination af gennemførelsen af anerkendelsesdi-
rektivet
4.12.1. Gældende ret
Efter det gældende direktivs artikel 56, stk. 4, skal hver
medlemsstat udpege en koordinator for de kompetente myn-
digheders virksomhed og underrette de øvrige medlemssta-
ter og Kommissionen herom.
Koordinatorerne har til opgave at fremme en ensartet gen-
nemførelse af dette direktiv og at indhente alle oplysninger
af betydning for gennemførelsen af dette direktiv, herunder
navnlig vedrørende betingelserne for adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.
Med henblik på gennemførelsen af den i litra b) omhand-
lede opgave kan koordinatorerne rette henvendelse til de i
artikel 57 omhandlede kontaktpunkter.
Dette er udmøntet i § 5, 1. komma, i den gældende lov.
hvorefter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling koordinerer gennemførelse af direktivet. Det følger af §
5, 2. komma, at ministeren for videnskab, teknologi og ud-
vikling fastsætter nærmere regler med henblik på opfyldelse
af direktivet. Hjemlen i § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse
nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer m.v.
Efter § 7 a i gældende lov kan økonomi- og erhvervsmini-
steren fastsætte nærmere regler om prøver og attestation af
eksamensbeviser for bygningskonstruktører og om attestati-
on af arkitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannel-
sesbeviser.
4.12.2. Den foreslåede ordning
189
Den foreslåede § 17, stk. 1, om at Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet koordinerer gennemførelsen af anerkendel-
sesdirektivet, er en videreførelse af § 5, 1. komma, i den
gældende lov. Det er således Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet, der koordinerer gennemførelse af anerkendelses-
direktivet.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgø-
relse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af mini-
steren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i
lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, be-
myndiget som koordinator for direktivet.
Det er hensigten, at Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser fortsat skal varetage koordinatorfunktionen.
Det foreslås med § 17, stk. 2, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anerken-
delse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kva-
lifikationer med henblik på opfyldelse af direktivet, herun-
der rammer og procedurer for anerkendelse, støttecenter- og
koordinatorfunktionen m.v. Der tænkes herved alene på reg-
ler om de overordnede rammer og procedurer for anerken-
delse
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, er således en videreførelse og
en præcisering af gældende lovs § 5, 2. komma. Hjemlen i §
5 er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni
2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
m.v. og påtænkes videreført.
Bekendtgørelsen vil således i lighed med den gældende
bekendtgørelse indeholde de overordnede rammer og proce-
durer for anerkendelse efter den generelle ordning for aner-
kendelse af uddannelsesbeviser, om automatisk anerkendel-
se på grundlag af erhvervserfaring, om automatisk anerken-
delse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddan-
nelse, om procedure vedrørende etablering og midlertidig og
lejlighedsvis udøvelse af erhverv, erhvervsmæssige kvalifi-
kationer erhvervet i tredjelande af statsborger fra medlems-
lande og statsborgere fra tredjelande samt om koordinering
af direktivet m.v.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 3,
nr. 1 og 2, er en videreførelse af den gældende lovs § 7 a,
hvorefter erhvervs- vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om prøver og attestation af eksamensbeviser for byg-
ningskonstruktører og attestation af arkitekters eksamensbe-
viser, certifikater og uddannelsesbeviser.
Arkitekterhvervet hører under anerkendelsesdirektivets
regler om automatisk anerkendelse på baggrund af mindste-
krav til uddannelse, jf. direktivets artikel 46-49.
Danske arkitekter, der ønsker at arbejde i EU-land, i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land,
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, anerkendes i øvrigt automatisk efter
anerkendelsesdirektivets artikel 46, jf. direktivets bilag V. 7.
Reglerne i direktivets artikel 49 indebærer, at medlems-
landene skal anerkende nærmere angivne uddannelsesbevi-
ser for arkitekter, selvom de ikke opfylder mindstekravene i
direktivet. Medlemslandene anerkender bl.a. udstedte eksa-
mensbeviser for bygningskonstruktører fra de byggetekniske
højskoler, hvis uddannelsen er påbegyndt senest i løbet af
det akademiske år 1987/1988. Eksamensbeviset skal være
ledsaget af en attest fra den kompetente myndighed om, at
den pågældende har virket som arkitekt i mindst seks år og
har bestået en prøve med henblik på at blive ligestillet med
arkitekter, der har eksamensbeviser fra arkitektskolerne.
Med hjemlen i lovforslagets § 17, stk. 3, nr 1 og 2, be-
myndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nær-
mere regler om prøvens form og indhold samt attestation af
eksamensbeviserne, certifikater m.v. Endvidere kan fastsæt-
tes regler om, for hvilken instans prøven skal aflægges.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamens-
beviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et
EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Det fremgår
her, at en række udenlandske eksamensbeviser, certifikater
og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet skal an-
erkendes på lige fod med eksamensbeviser, som er udstedt
her i landet. Herudover fremgår det, hvilke danske eksa-
mensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på
arkitekturområdet, der anses som dokumentation for aner-
kendte arkitektuddannelser. Det er hensigten at videreføre
de i bekendtgørelsen fastsatte regler.
Med den foreslåede § 17, stk. 3, nr. 3, bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren som noget nyt til at fastsætte
nærmere regler om dokumentation for arkitekters erhvervs-
erfaring. Formålet med forslaget er at skabe hjemmel til at
sikre, at danske arkitekter kan opnå dokumentation for er-
hvervserfaring i forbindelse med anerkendelse i tredjelande,
hvor dette kræves i henhold til aftaler indgået mellem EU og
disse tredjelande. Eksempelvis er der i frihandelsaftalen
(Comprehensive Economic and Trade Agreement) mellem
EU og Canada, der er blevet færdigforhandlet i 2014 og for-
ventes ratificeret i løbet af efteråret 2015, fastsat et krav om
dokumentation for 5 års erhvervserfaring.
4.13. Bemyndigelse og klageadgang
4.13.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 7, stk. 1, kan ministeren for vi-
denskab, teknologi og udvikling bemyndige andre statslige
myndigheder udenfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udviklings ressort til at udøve de beføjelser, som i loven
er tillagt ministeren. Der er alene tale om statslige myndig-
heder.
I den gældende lovs § 7, stk. 2,til at fastsætte regler i en
bekendtgørelse om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at af-
gørelserne ikke skal kunne påklages. Med bekendtgørelse
nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren
for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om
adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, er klagead-
gangen afskåret.
4.13.2. Den foreslåede ordning
190
Med § 18 foreslås en indholdsmæssig videreførelse af § 7,
stk. 1 og 2, i den gældende lov.
Det foreslås således med § 18, stk. 1, at uddannelses- og
forskningsministeren kan bemyndige andre statslige myn-
digheder udenfor Uddannelses- og Forskningsministeriets
ressort til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt mini-
steren. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan
således ikke i medfør af denne bestemmelse ske delegation
til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af
delegationen til den pågældende statslige myndighed skal
ske efter forhandling med vedkommende minister.
Det foreslås endvidere med § 18, stk. 2, at uddannelses-
og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i hen-
hold til bemyndigelsen efter den foreslåede § 18, stk. 1, her-
under at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Det betyder,
at ministeren vil kunne afskære klageadgangen fra andre
statslige myndigheder. Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan i medfør af over-/underordnelsesforholdet delegere
sine beføjelser i loven til statslige myndigheder indenfor mi-
nisterområdet, f.eks. en styrelse. Intern delegation kræver
ikke særskilt lovhjemmel. Med bestemmelsen § 18, stk. 3,
foreslås det, at såfremt uddannelses- og forskningsministe-
ren ved intern delegation har overladt en eller flere af sine
beføjelser i loven til en statslig myndighed på ministerområ-
det, kan ministeren fastsætte regler i en bekendtgørelse om,
at afgørelser truffet i medfør af delegationen ikke kan påkla-
ges til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hvis klage-
adgangen ikke afskæres, kan der fastsættes regler om frem-
gangsmåden ved indgivelse af klager, f.eks. at en klage først
skal sendes til førsteinstansen, der skal vurdere sagen med
henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller om klagen skal
sendes videre til ministeriet med myndighedens udtalelse.
Bestemmelsen sikrer, at uddannelses- og forskningsmini-
steren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyt-
telse af ressourcerne kan henlægge opgaver til myndigheder
på ministeriets område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Det forventes, at uddannelses- og forskningsministerens
beføjelser i loven delegeres til Styrelsen for Videregående
Uddannelser. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf.
bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegati-
on af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings be-
føjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Dan-
mark og cirkulære af 27. september 2013 om Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
4.14. Ændring af bestemmelser i anden lovgivning
4.14.1. Gældende ret
Det følger af art. 57 i anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF
samt artikel 6 i servicedirektivet 2006/123/EF, at EU-med-
lemslandene skal drive et kontaktpunkt (kvikskranke) bl.a.
med henblik på at oplyse borgere og virksomheder fra andre
EU/EØS-lande om procedurer og formaliteter for at kunne
udøve deres servicevirksomhed eller få anerkendt deres pro-
fession i andre medlemslande.
Artikel 6 i servicedirektivet er implementeret i dansk lov
via § 16 i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i
det indre marked, der bemyndiger erhvervs- og vækstmini-
steren til at fastsætte nærmere regler vedrørende kvikskran-
ken. Forpligtelserne vedrørende kvikskranken er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1362 af 15. december 2009 om elektro-
nisk kontaktpunkt, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1384
af 10. december 2010. I Danmark er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for at drive den danske kvikskranke. Den danske
kvikskranke hedder ”Business in Denmark”. Udover at Bus-
iness in Denmark meddeler borgere og virksomheder nød-
vendige oplysninger, kan tjenesteydere fra andre EU/EØS-
lande via Business in Denmark elektronisk indsende ansøg-
ninger og de dokumenter, der er nødvendige for behandlin-
gen af en ansøgning om tilladelse til at optage og udøve tje-
nesteydelsesvirksomhed i Danmark.
4.14.2. Den foreslåede ordning
Formålet med kvikskranken er at sikre, at EU-statsborgere
og statsborgere indenfor Det Europæiske Økonomiske Sam-
arbejdsområde så vidt muligt kan henvende sig ét sted for at
afvikle nødvendige formaliteter, ansøgninger og procedurer.
Det er ikke et krav, at ansøgninger til ansvarlige ressortmyn-
digheder skal indsendes gennem kvikskranken, men med-
lemslandene skal stille tilbuddet til rådighed. Med en udvi-
delse af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede er-
hverv samles flere informationer, og visse af kvikskrankens
elektroniske funktionaliteter forbedres, så det gøres nemme-
re at få overblik og gennemføre nødvendige procedurer.
Med § 20, nr. 1, foreslås det, at der i lov nr. 384 af 25. maj
2009 om tjenesteydelser i det indre marked indsættes en ny
§ 16 a, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler med henblik på opfyldelse af artikel 57 og
57 a i anerkendelsesdirektivet, som vedrører kvikskranken.
Bemyndigelsen foreslås anvendt til at gennemføre anerken-
delsesdirektivets bestemmelser vedrørende kvikskranken
ved at udarbejde en ny bekendtgørelse om elektronisk kon-
taktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet, således at
den tidligere bekendtgørelses anvendelsesområde udvides til
også at omfatte ansøgninger om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, anmeldelser m.v. for alle lovregu-
lerede erhverv. Derved kan borgere fra andre EU/EØS-lan-
de, der ønsker at ansøge om anerkendelse af deres erhvervs-
mæssige kvalifikationer under anerkendelsesdirektivet,
fremover anvende den elektroniske kvikskranke Business in
Denmark til denne procedure.
Det foreslås endvidere med den under § 22, nr. 2, foreslå-
ede ændring af lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 680 af 17. juni 2013, at det fastsættes som
ny § 2, stk. 1, at personer, der er lovligt etablerede i andre
EU-lande, EØS-lande eller i lande, som EU har indgået afta-
le med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som opfyl-
der betingelserne i artikel 4 f i anerkendelsesdirektivet, jf.
lovforslagets § 10, kan få beskikkelse til alene at udføre en
del af de arbejder, som landinspektører med beskikkelse ef-
191
ter lovgivningen har eneret til at udføre. Eneretten omfatter
matrikulært arbejde, f.eks. udstykning, afsætning af skel, op-
deling af en ejendom i ejerlejligheder og udarbejdelse af de
dokumenter, som er nødvendige for registrering af matriku-
lære forandringer. Landinspektører med beskikkelse er her-
udover tillagt enerettigheder, f.eks. i forbindelse med erklæ-
ringer om landbrugsejendomme og efter byggelovgivningen.
Det foreslås endvidere med § 2, stk. 2, i lov om landin-
spektørvirksomhed, at personer med beskikkelse efter lo-
vens § 2, stk. 1, vil være omfattet af lovens bestemmelser
som landinspektører med beskikkelse og således skal over-
holde regler om habilitet, erhvervsansvarsforsikring og lo-
vens øvrige bestemmelser. Landinspektørnævnets kompe-
tence vil således også omfatte personer, som har opnået be-
skikkelse efter lovens § 2.
Afholdelse af skelforretninger efter udstykningslovens §§
35-37 er dog forbeholdt landinspektører med beskikkelse ef-
ter lovens § 1, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. pkt. Afholdelse af
skelforretninger indebærer udøvelse af offentlig myndighed
og er som sådan undtaget fra princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 51.
For den nærmere beskrivelse af princippet om delvis ad-
gang henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne her-
til, samt anerkendelsesdirektivets artikel 4 f.
Endelig foreslås det med § 2, stk. 3 i lov om landinspek-
tørvirksomhed, at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om behandlingen af ansøgninger om be-
skikkelse efter stk. 1. De nuværende regler i § 5 i bekendt-
gørelse om beskikkelse som landinspektør m.v. (bekendtgø-
relse nr. 703 af 17. juni 2013) om behandlingen af ansøgnin-
ger om beskikkelse på grundlag af udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer forventes tilpasset, sådan at de
fremover også vil gælde for ansøgninger om delvis adgang
til at udøve landinspektørvirksomhed fra personer, som op-
fylder betingelserne i anerkendelsesdirektivets artikel 4 f, jf.
lovforslagets § 10. Sådanne ansøgere vil være omfattet af de
samme krav til dokumentation for deres identitet, nationali-
tet og myndighed m.v. som andre ansøgere.
Med den under § 23, nr. 1, foreslåede ændring af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, foreslås det, at udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren nærmere fastsætter
regler om godkendelse af læreres kvalifikationer opnået i
udlandet, herunder om hvilke dokumenter der skal medsen-
des en ansøgning m.v.
Lærerkvalifikationer m.v., der giver adgang til at undervi-
se ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er nærmere regule-
ret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse nr. 65 af 22.
januar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at
lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning og dansk for voksne udlændinge, skal have gennemført
uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til
underviser i dansk som andetsprog for voksne, være optaget
på uddannelsen eller være godkendt af en skoleansvarlig
myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne
indvandrere før 1. august 1998. Det fremgår desuden af be-
kendtgørelsens § 21, stk. 3, at der kan dispenseres fra kvali-
fikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i be-
siddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Be-
handlingen af sager om dispensation varetages af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Ved ansøgning
om dispensation skal læreren være i besiddelse af kvalifika-
tioner, der i omfang, indhold og niveau svarer til uddannel-
sen til underviser i dansk som andetsprog, jf. bekendtgørelse
om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for
voksne, nr. 287 af 14/05/1998. Der er således i gældende
lovgivning adgang til, at personer med udenlandske uddan-
nelser kan godkendes. Det gælder, uanset hvilket statsbor-
gerskab de pågældende personer har, dvs. både EU-borgere
og tredjelandsstatsborgere. I den forbindelse skal dog be-
mærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
opnået i udlandet til at undervise i dansk har stærkt begræn-
set praktisk betydning.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer
(anerkendelsesdirektivet), at der til brug for anerkendelse af
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med hen-
blik på adgang til varig udøvelse af erhverv som underviser
ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning (fast etablering) efter
anerkendelsesdirektivet, skal anvendes den generelle ord-
ning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, jf. afsnit III,
kapitel I, i anerkendelsesdirektivet.
Denne anerkendelsesordning gælder for fuldt kvalificere-
de erhvervsudøvere fra andre medlemslande, som er omfat-
tet af anerkendelsesdirektivet, og som ønsker at få anerkendt
deres uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fra
andre medlemslande.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 4, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at sag-
er vedrørende vurdering af læreres kvalifikationer opnået i
udlandet behandles af Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser.
Kompetencen til at vurdere, om personer med lærerkvali-
fikationer opnået i udlandet kan undervise ved danskuddan-
nelse for voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, vil således blive delegeret fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration til Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Videregående Uddannelser bliver således
kompetent myndighed for godkendelse af udenlandske un-
dervisningskompetencer som lærer i danskuddannelse for
voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning. Det bemærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer opnået i udlandet må forventes at være af be-
grænset relevans for at varetage danskundervisning i hen-
hold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
192
Kompetencen til at vurdere de udenlandske kvalifikationer
omfatter både personer, der er statsborgere i et EU-land, i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, og statsborgere fra tredjelande.
Styrelsen vurderes at besidde den fornødne erfaring og eks-
pertise på området.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil herefter skul-
le behandle ansøgninger fra personer med udenlandske ud-
dannelser om, hvorvidt der kan dispenseres fra kvalifikati-
onskravene, jf. § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 65 af 22. ja-
nuar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Som beskrevet ovenfor er tredjelandsstatsborgere allerede
omfattet af danskuddannelsesloven og de nugældende regler
om mulighederne for at dispensere fra kvalifikationskrave-
ne. Styrelsen vil derfor skulle behandle ansøgninger både fra
statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde, i et land, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelan-
de.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at Sty-
relsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter den
foreslåede § 16, stk. 4, i samme lov ikke kan indbringes for
en anden administrativ myndighed.
Klager over afgørelser om godkendelse af lærerkvalifika-
tioner kan indbringes for den oprindeligt kompetente myn-
dighed, dvs. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
medmindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret ved lov.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. inde-
holder ikke regler om afskæring af klageadgang for afgørel-
ser om godkendelse af udenlandske uddannelser.
Det foreslås, at adgangen til at klage til Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet over Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelsers afgørelser om godkendelse af læreres
kvalifikationer opnået i udlandet afskæres ved lov. Afskæ-
ringen af klageadgangen omfatter både realitets- og legali-
tetsprøvelsen af styrelsens afgørelser. Baggrunden herfor er,
at sagkundskaben til og erfaringen med at vurdere udenland-
ske uddannelseskvalifikationer ligger i styrelsen, og at der er
et velfungerende system til at behandle disse sager.
Idet udlændinge-, integrations- og boligministeren har det
lovgivningsmæssige ansvar for styrelsens afgørelser på dette
område, kan de konkrete afgørelser, som styrelsen træffer i
henhold til stk. 4, heller ikke påklages til Uddannelses- og
Forskningsministeriet uanset styrelsens ressortmæssige til-
knytning hertil. I forhold til spørgsmålet om tilsyn fører ud-
lændinge-, integrations- og boligministeriet tilsyn, i det om-
fang det følger af det lovgivningsmæssige ansvar på områ-
det, mens Uddannelses- og Forskningsministeriet fører til-
syn, i det omfang det følger af at være overordnet myndig-
hed for styrelsens virksomhed.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Merudgifter, som måtte opstå som følge heraf, afholdes in-
denfor eksisterende rammer.
De økonomiske konsekvenser kan eksempelvis være for-
bundet med Styrelsen for Videregående Uddannelsers udvi-
dede rolle som støttecenter og varetagelsen af rollen som
kompetent myndighed bl.a. ved udstedelse af europæisk er-
hvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovregulerede her i
landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor dan-
ske borgere, der vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker
at udøve deres erhverv, samt den udvidede støttecenterfunk-
tion i øvrigt.
Lovforslaget skønnes tillige at have begrænsede økonomi-
ske konsekvenser forbundet med udvidelsen af koordinator-
funktionen, som bl.a. tillægges ansvaret for national koordi-
nation og behandling af EU-forslag om fælles uddannelses-
rammer og fælles uddannelsestest, og for at udveksle oplys-
ninger om bedste praksis med henblik på at optimere den
fortsatte faglige udvikling i medlemslandene og at udveksle
oplysninger og bedste praksis om anvendelsen af de udlig-
ningsforanstaltninger, som er omhandlet i direktivets artikel
14, m.v.
Lovforslaget skønnes tillige at have begrænsede økonomi-
ske konsekvenser forbundet med udvidelsen af kvikskran-
ken til at omfatte alle lovregulerede erhverv, som er omfattet
af anerkendelsesdirektivet.
Udvidelse af kvikskranken som følge af opfyldelse af be-
stemmelser i anerkendelsesdirektivet forventes at medføre
omkostninger i Erhvervsstyrelsen på 1,5 mio. kr. i 2015, he-
raf 0,8 mio. kr. i lønsum. Udgifterne er finansieret indenfor
Erhvervs- og Vækstministeriets rammer på finansloven for
2015.
Omkostningerne i forbindelse med at sikre, at informatio-
ner om anerkendelsesdirektivets ordninger og de tilhørende
blanketter m.v. fremstår opdaterede på kvikskranken og le-
ver op til direktivets krav, forventes at have et omfang, der
kan afholdes indenfor Erhvervs- og Vækstministeriets eksi-
sterende økonomiske ramme.
Forslaget om indførelse af et advarselssystem om fraken-
delse af retten til at udøve et erhverv og anvendelse af for-
falsket dokumentation vurderes ikke at have økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for det offentlige af betyd-
ning.
Det forventes, at anerkendelsesproceduren for de erhverv,
hvor der indføres europæisk erhvervspas, bliver lettere og
hurtigere for de kompetente myndigheder.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil bidrage til fjernelse af barrierer for ar-
bejdskraftens frie bevægelighed i EU og til skabelse af flere
job i EU og på den måde have positive erhvervsmæssige og
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
193
Forslaget forventes at gøre det lettere for visse, kvalifice-
rede statsborgere fra medlemslandene at opnå anerkendelse
til at udøve erhvervet her i landet og at gøre det lettere for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, som
ønsker at arbejde i et andet medlemsland.
Det forventes, at funktionen som støttecenter og koordina-
tor for anerkendelsesdirektivet vil styrkes med lovforslaget.
Støttecentret skal fortsat bistå borgerne, og samarbejdet med
andre medlemslandes støttecentre m.fl. formaliseres og præ-
ciseres.
Udvidelsen af kvikskranken til at omfatte oplysninger og
procedurer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner vil medføre begrænsede positive administrative konse-
kvenser for borgerne. Som følge af, at borgere elektronisk
kan ansøge om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner via kvikskranken, vil de få lettere adgang til informati-
on og afvikling af nødvendige procedurer i forbindelse med
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Forslaget styrker tillige patient- og forbrugersikkerheden,
idet der indføres et advarselssystem, hvori der skal udveks-
les oplysninger om erhvervsudøvere, der enten er blevet fra-
kendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at have be-
nyttet forfalsket dokumentation for erhvervsmæssige kvali-
fikationer.
8. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (”IMI-forordningen”), med henblik på endelig
implementering ved bekendtgørelse og tilpasninger af res-
sortlovgivning for det enkelte lovregulerede erhverv.
Lovforslagets bestemmelser om udsendelse og modtagelse
af advarsler, som har til formål at beskytte det danske sam-
fund og borgerne mod visse personer, som enten er blevet
frakendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at be-
nytte forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige
kvalifikationer, udvider personkredsen, således at advarsels-
systemet også omfatter statsborgere fra tredjelande. Det vil
således ikke være hensigtsmæssigt, hvis det alene er EU-
statsborgere, EØS-statsborgere og statsborgere fra lande,
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, som er omfattet af advarselssystemet,
mens statsborgere fra tredjelande ikke er omfattet. Da advar-
selssystemet således også omfatter statsborgere fra tredje-
lande, er der tale om overimplementering.
Det lægges til grund, at anerkendelsesdirektivet og der-
med også lovforslaget er i overensstemmelse med databe-
skyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. august
2015 til den 28. august 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fælles Fagligt Forbund, Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, AK-Samvirke, Apotekerforeningen, Arkitektfor-
bundet, Arkitektforeningen, Autoriserede køle- & varme-
pumpefirmaers brancheforening (AKB), Bibliotekarforbun-
det, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Børne- og Kul-
turchefforeningen, Centralorganisationen af 2010 (CO10),
Centralorganisationen Søfart (CO-SEA), Danmarks Akkre-
diteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Optikerforening, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skiforbund, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journa-
listforbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Laborant-
Forening, Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening,
Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Advokater, Danske Ark, Danske Busvogn-
mænd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Translatører, Danske Underviserorganisatio-
ners Samråd (DUS), Datatilsynet, DELTA, De offentlige
tandlæger, Den Danske Dyrlægeforening, Den danske Land-
inspektørforening, Den Danske Skiskole, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, DLBR,
Ergoterapeutforeningen, FAKK, Farmakonomforeningen,
Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening (FA), FOA, Fonden Dansk Standard, Forbundet
Kommunikation og Sprog, Foreningen af Kliniske Diætister,
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Socialchefer, For-
eningen Danske Revisorer – Sekretariat, Foreningen til Un-
ge Handelsmænds Uddannelse (FUHU), Frie Skolers Lærer-
forening, FSR - danske revisorer, FTF, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK, Hore-
sta, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jordemo-
derforeningen, Konstruktørforeningen, Kvinderådet, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandtekni-
kere, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter,
LO - Hovedorganisation for fagforeninger, Lægeforeningen,
Yngre Læger – Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisa-
tion, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Orga-
nisationer, Pharmadanmark, Politiforbundet, REVIFORA -
foreningen for revision, økonomi og ledelse, Søfartens Le-
dere, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund, Transla-
tørforeningen, Uddannelsesforbundet, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racedi-
skrimination, Foreningen Nydansker, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Røde Kors, Danmarks Vejlederforening, Dansk Frisk-
oleforening, Danske Erhvervsskoler, Danske Landbrugssko-
ler, Foreningen af frie fagskoler, Landsorganisation for for-
ældre i folkeskolen, Skole og forældre, UC Syddanmark,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Stude-
194
rendes Fællesråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstu-
derendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammen-
slutning, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskole, Danske Erhvervssko-
ler, Danske Universiteter, Professionshøjskolen Metropol,
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark,
Rektorforeningen, Skolelederne, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserve-
ring, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Gymnasiale
Uddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet. Merudgif-
ter, som måtte opstå som følge heraf, af-
holdes indenfor eksisterende rammer.
Udvidelse af kvikskranken forventes at
medføre omkostninger i Erhvervsstyrel-
sen på 1,5 mio. kr. i 2015, heraf 0,8 mio.
kr. i lønsum. Udgifterne er finansieret in-
denfor Erhvervs- og Vækstministeriets
rammer på finansloven for 2015.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Det forventes, at anerkendelsesprocedu-
ren for de erhverv, hvor der indføres
europæisk erhvervspas, bliver lettere og
hurtigere for de kompetente myndighe-
der.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen direkte konsekvenser. Det forven-
tes dog, at lovforslaget kan bidrage til
fjernelse af barrierer for arbejdskraftens
frie bevægelighed i EU og til skabelse af
flere job i EU og på den måde have posi-
tive erhvervsmæssige og samfundsøkono-
miske konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Forslaget forventes at gøre det lettere for
visse kvalificerede EU-statsborgere, her-
under danske statsborgere indenfor Det
Europæiske Økonomiske Samarbejde og
statsborgere fra lande, som EU har indgå-
et aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, at opnå anerken-
delse til at udøve et lovreguleret erhverv.
Forslaget styrker patient- og forbrugersik-
kerheden, idet der indføres et advarselssy-
stem, når der foreligger forfalsket doku-
mentation for en erhvervsudøvers er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Ingen
De miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af
20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (”IMI-for-
ordningen”), med henblik på endelig implementering ved bekendtgørelse og tilpas-
ninger af ressortlovgivning for det enkelte lovregulerede erhverv.
195
Lovforslagets bestemmelser om udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til
formål at beskytte det danske samfund og borgerne mod visse personer, som enten
er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at benytte forfalsket
dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider personkredsen,
således at advarselssystemet også omfatter statsborgere fra tredjelande. Det vil såle-
des ikke være hensigtsmæssigt, hvis det alene er EU-statsborgere, EØS-statsborgere
og statsborgere fra lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, som er omfattet af advarselssystemet, mens statsborgere fra
tredjelande ikke er omfattet. Da advarselssystemet således også omfatter statsborge-
re fra tredjelande, er der tale om overimplementering.
Det lægges til grund, at anerkendelsesdirektivet og dermed også lovforslaget er i
overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Til § 1
Forslagets § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, svarer til § 1, stk. 1, i
den gældende lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i
Danmark. Den gældende lovs anvendelsesområde omfatter
sager om, hvorvidt en person, der ansøger om adgang til
udøvelse af et lovreguleret erhverv, opfylder de betingelser,
som er en forudsætning for adgang til som selvstændig eller
lønmodtager at udøve dette erhverv, når personen påberåber
sig udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Loven
finder tillige anvendelse på sager, hvor der skal foretages
anmeldelse ved midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af et
lovreguleret erhverv.
Lovens anvendelsesområde videreføres med lovforslaget,
jf. forslagets § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og omfatter således alle
personer med udenlandske kvalifikationer, der som selv-
stændige erhvervsdrivende og arbejdstagere ønsker at udøve
et lovreguleret erhverv som fast etableret i Danmark, eller
som ønsker at arbejde her midlertidigt og lejlighedsvist (tje-
nesteydelser).
En forudsætning for at kunne udøve det lovregulerede er-
hverv i Danmark er, at de betingelser, der gælder ifølge an-
erkendelsesdirektivet og for det specifikke erhverv, er op-
fyldt.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, angiver, at loven også finder
anvendelse på sager om personer, som udøver et af de er-
hverv, der er nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i anerkendelsesdi-
rektivet, og som har fået begrænset retten til at udøve sit er-
hverv af en offentlig myndighed eller en domstol.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, angiver, at loven også finder
anvendelse på sager om personer, der i forbindelse med an-
erkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug
for udøvelse af et lovreguleret erhverv har benyttet forfal-
sket dokumentation for disse kvalifikationer.
For både bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, gælder det, at
der ikke, som det er tilfældet i stk. 1, nr. 1 og 2, alene er tale
om personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikati-
oner eller om personer, der ønsker at etablere sig i Danmark
eller ønsker at arbejde her i landet midlertidigt og lejligheds-
vist som selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdstagere.
Der er således tale om alle de tilfælde, hvor en person, der
i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssige
kvalifikationer til brug for udøvelse af et lovreguleret er-
hverv har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvali-
fikationer og er blevet dømt herfor, uanset om personen alle-
rede er her i landet eller ej. Der er også tale om alle de til-
fælde, hvor en person har fået begrænset retten til at udøve
sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.
Forslagets stk. 1 retter sig mod alle personer uanset stats-
borgerskab.
Forslagets stk. 2 afgrænser stk. 1 på en sådan måde, at det
er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, at det pågæl-
dende erhverv i Danmark er omfattet af anerkendelsesdirek-
tivet.
Hvis et erhverv ikke er lovreguleret i Danmark og ikke i
Danmark er omfattet af anerkendelsesdirektivet, er adgan-
gen til at udøve erhvervet fri. Det er således ikke nødvendigt
med en autorisation, et certifikat, et bestemt eksamensbevis
eller lignende dokumentation for at få adgang til at udøve
erhvervet.
Der er dog erhverv, som er reguleret ved særdirektiver,
f.eks. revisorer, som er omfattet af direktiv 2006/43/EF af
17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber, forsikringsmæglere, der henhører
under direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling, og advokater, der ønsker at udøve advoka-
tvirksomhed under deres hjemlands advokattitel, som er
dækket af direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettel-
ser med henblik på den faktiske gennemførelse af advoka-
ters fri udveksling af tjenesteydelser og 98/5/EF af 16. fe-
bruar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af ad-
vokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor be-
skikkelsen er opnået.
I sådanne tilfælde berører anerkendelsesdirektivet ikke de
andre specifikke retlige bestemmelser, for så vidt angår
etableringsret og udveksling af tjenesteydelser vedrørende
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastslår, at loven fin-
der anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas til
et erhverv, hvor den person, der ansøger om europæisk er-
hvervspas allerede lovligt er etableret som erhvervsudøver i
196
Danmark, eller hvor personen har opnået sine erhvervsmæs-
sige kvalifikationer i Danmark.
Personkredsen, der er omfattet af stk. 3, er således perso-
ner, der på baggrund af deres danske eller udenlandske er-
hvervsmæssige kvalifikationer allerede er lovligt etableret
her i landet eller har opnået deres erhvervsmæssige kvalifi-
kationer i Danmark. Ved lovlig etablering forstås, at perso-
nen opfylder alle betingelser for at udøve det lovregulerede
erhverv i Danmark, f.eks. ved at have opnået autorisation el-
ler lignende fra en kompetent myndighed, og at vedkom-
mende ikke har fået forbud ej heller midlertidigt mod at
udøve erhvervet.
Hvis der er indført erhvervspas for et erhverv, skal perso-
ner med danske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifika-
tioner således have mulighed for at søge om et erhvervspas
til brug for at arbejde i et andet medlemsland, hvis de er lov-
ligt etablerede her i landet. Det kan f.eks. være en dansk
autoriseret sygeplejerske, der ønsker at arbejde i et andet
medlemsland.
Danmark er også ansøgningsland for personer, som på
baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikati-
oner allerede har opnået anerkendelse i Danmark, f.eks. ved
at have opnået autorisation eller lignende fra en kompetent
myndighed, og som nu ønsker at arbejde i et andet med-
lemsland.
Der kan tillige være tale om situationer, hvor en person fra
et andet medlemsland har taget sin bacheloreksamen i et an-
det medlemsland og sin kandidat- eller mastereksamen, som
fører til et lovreguleret erhverv eller en lovreguleret uddan-
nelse i Danmark, og som ønsker at arbejde i et andet med-
lemsland end Danmark. Her er Danmark også ansøgnings-
landet.
Ifølge stk. 3, andet pkt., retter bestemmelsen sig mod sag-
er om personer, der ønsker at søge om europæisk erhvervs-
pas, uanset om erhvervet er omfattet af anerkendelsesdirek-
tivet eller ej i Danmark.
Det er således blot et krav, at der ved en vedtagen gen-
nemførelsesforordning er indført europæisk erhvervspas for
erhvervet.
Det skal således være muligt at søge om erhvervspas, hvis
et sådant er indført, selvom erhvervet ikke er lovreguleret i
Danmark. Der kan f.eks. være tale om bjergførererhvervet,
der, som nævnt under bemærkningerne til § 6, er udpeget til
at få indført et europæisk erhvervspas. Bjergførererhvervet
er ikke lovreguleret i Danmark.
Til kapitel 2
Definitioner
Til § 2
Lovens § 2 indeholder i overensstemmelse med anerken-
delsesdirektivet en række definitioner af de begreber, som
anvendes.
Lovens § 2, nr. 1, angiver en forkortelse af det fulde navn
for anerkendelsesdirektivet.
Det følger af § 2, nr. 2, at begrebet medlemsland er en
samlet betegnelse for de europæiske medlemsstater, lande i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Island,
Norge og Liechtenstein) samt andre lande, som EU har ind-
gået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede er-
hverv, p.t. Det Schweiziske Forbund, hvor der dog gælder
særlige regler.
Et lovreguleret erhverv, som defineret i § 2, nr. 3, er en
eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét,
når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller admini-
strative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige
kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form
for udøvelse heraf; især vil anvendelsen af en faglig titel,
der ifølge love eller administrative bestemmelser er begræn-
set til personer, der er i besiddelse af en bestemt erhvervs-
mæssig kvalifikation, være en form for udøvelse.
§ 2, nr. 4, omhandler definitionen på erhvervsmæssige
kvalifikationer, som omfatter uddannelsesbeviser, kursusbe-
viser og/eller beviser for erhvervserfaring. Det er de beviser,
der sammenlignes med værtslandets kvalifikationskrav for
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, og som læg-
ges til grund for afgørelse om anerkendelse af ansøgerens
erhvervsmæssige kvalifikationer. Definitionen af erhvervs-
mæssige kvalifikationer i stk.1, nr. 6, omfatter kvalifikatio-
ner, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbe-
vis som omhandlet i direktivets artikel 11, litra a), nr. i), og/
eller erhvervserfaring.
Det følger af § 2, nr. 5, at kompetente myndigheder er alle
myndigheder eller organer, der af en medlemsstat er særligt
bemyndiget til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og
andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage ansøg-
ninger og træffe de i anerkendelsesdirektivet omhandlede
afgørelser. Hvert medlemsland udpeger de kompetente myn-
digheder og organer.
Europæisk erhvervspas, som defineret i § 2, nr. 6, er et
elektronisk certifikat som bevis for, enten at erhvervsudøve-
ren opfylder alle nødvendige betingelser med henblik på
midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i en
værtsmedlemsstat, eller for anerkendelse af erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer med henblik på etablering i et værtsland.
Det europæiske erhvervspas er omhandlet i direktivets ar-
tikel 4 a – 4 e, og procedurerne for udstedelse af erhvervs-
passet m.v. fastsættes i en gennemførelsesforordning, jf.
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af
det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsme-
kanismen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/36/EF.
Definitionen i lovens § 2, nr. 7, IMI, er en forkortelse for
informationssystemet for det indre marked, jf. Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1024/2012 om det admini-
strative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for
det indre marked (»IMI-forordningen«).
I § 2, nr. 8, defineres praktikophold. Hvis adgang til et
lovreguleret erhverv i hjemlandet forudsætter gennemførelse
af et praktikophold, skal hjemlandets kompetente myndig-
197
hed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udø-
ve det lovregulerede erhverv, anerkende praktikophold gen-
nemført i en anden medlemsstat, forudsat at praktikopholdet
er i overensstemmelse med de offentliggjorte retningslinjer,
og tage praktikophold gennemført i et tredjeland i betragt-
ning. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning
sætte en rimelig grænse for varigheden af den del af prakti-
kopholdet, som kan gennemføres i udlandet. Dette følger af
anerkendelsesdirektivets artikel 55 a.
Fælles uddannelsesrammer, som defineret i § 2, nr. 9, be-
står af minimumsviden, -færdigheder og -kompetencer med
henblik på udøvelse af et bestemt erhverv. Fælles uddannel-
sesrammer erstatter ikke de nationale uddannelsesprogram-
mer, medmindre en medlemsstat beslutter dette i henhold til
national lovgivning. For så vidt angår adgang til og udøvelse
af erhvervsmæssig virksomhed i medlemsstater, der lovre-
gulerer det pågældende erhverv, giver medlemsstaterne be-
viser for erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet
på grundlag af disse rammer, samme virkning på deres om-
råde som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, under for-
udsætning af at de i anerkendelsesdirektivets artikel 49 a,
stk. 2, fastsatte betingelser overholdes indenfor disse ram-
mer.
Definitionen i § 2, nr. 10, af fælles uddannelsestest følger
anerkendelsesdirektivets artikel 49 b om en standardiseret
egnethedsprøve, som er tilgængelig i alle deltagende med-
lemsstater og forbeholdt indehaverne af en bestemt er-
hvervsmæssig kvalifikation. Hvis en sådan uddannelsestest
bestås i en medlemsstat, giver det indehaveren af en bestemt
erhvervsmæssig kvalifikation ret til at udøve erhvervsmæs-
sig virksomhed i en hvilken som helst af de pågældende
medlemsstater på samme betingelser som indehaverne af
uddannelsesbeviser, der er erhvervet i denne medlemsstat.
Til kapitel 3
Principper for erhvervsudøvelse
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af
den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter personer, der
er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har
indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i
landet på samme vilkår, som gælder for personer med dan-
ske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betin-
gelserne i EU’s direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer. Bestemmelsen videreføres med forslaget,
jf. § 3, stk. 1, og fastsætter den rettighed, at statsborgere i et
medlemsland, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer skal be-
handles efter anerkendelsesdirektivet, har adgang til at udø-
ve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig er-
hvervsdrivende eller arbejdstager og udøve det på samme
vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne i anerken-
delsesdirektivet, jf. dog forslagets § 10.
Anerkendelsesdirektivets bestemmelser er ikke de samme
for alle erhverv og anvendelsen af bestemmelserne afhænger
desuden af, hvilken ordning i anerkendelsesdirektivet den
pågældende statsborger skal behandles efter. Er en persons
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i
Danmark, det vil sige har vedkommende opnået autorisation
eller lignende godkendelse, har vedkommende ret til at ar-
bejde her i landet på samme vilkår, som gælder for personer
med danske erhvervsmæssige kvalifikationer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gennemfører anerken-
delsesdirektivets artikel 5, stk. 3.
Bestemmelsen angiver, at en tjenesteyder, der ønsker at
arbejde i Danmark midlertidigt og lejlighedsvist, er under-
lagt de danske faglige, fagretlige og administrative adfærds-
regler, der er knyttede til de erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, såsom definition af erhvervet, benyttelse af titler, grov
forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbru-
gerbeskyttelse og -sikkerhed, samt disciplinærbestemmelser,
som gælder for personer, som udøver det samme erhverv.
Forslagets stk. 2 retter sig mod alle personer uanset stats-
borgerskab. Alle arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdri-
vende, der virker i Danmark som tjenesteydere, er således
underlagt de danske faglige og disciplinære regler. Det kan
eksempelvis være tavshedspligt indenfor sundhedssektoren,
jf. vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners
tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårøren-
de.
Til kapitel 4
Indgivelse af ansøgning og anmeldelse
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er med en sproglig præ-
cisering en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1 og
2, og fastsætter, at alle personer med udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer og uanset statsborgerskab, der øn-
sker at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark varigt som
fast etablering, skal indgive ansøgning herom til den kompe-
tente myndighed for erhvervet her i landet.
En kompetent myndighed er eksempelvis Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed for en række sundhedserhverv eller en orga-
nisation, som her i landet er bemyndiget til at være kompe-
tent myndighed for et givent erhverv, f.eks. Ingeniørforenin-
gen i Danmark, som er kompetent myndighed for anerken-
dte statikere.
En ansøgning om autorisation eller lignende ledsages af de
dokumenter, som i henhold til anerkendelsesdirektivet kan
kræves af den kompetente myndighed. Det er forudsat, at de
specifikke regler for, hvilken dokumentation der kræves
medsendt for det enkelte erhverv og for den pågældende
personkreds, er fastsat i lovgivningen for erhvervet. De do-
kumenter, der kan kræves ifølge anerkendelsesdirektivet,
fremgår af direktivets bilag VII, jf. artikel 50.
Bestemmelsen i stk. 2 er med en sproglig præcisering en vi-
dereførelse af den gældende lovs § 3, stk. 4, 1. og 2 pkt., og
fastsætter, at statsborgere i et medlemsland med udenland-
ske erhvervsmæssige kvalifikationer, der ønsker at arbejde i
198
Danmark midlertidigt og lejlighedsvist som tjenesteyder,
første gang skal sende en forudgående anmeldelse til den
kompetente myndighed, hvis der er fastsat krav herom i reg-
lerne for det pågældende erhverv, jf. direktivets artikel 7,
stk. 1. En anmeldelse omfatter detaljerne vedrørende en
eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig
eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.
Der er ikke tale om en ansøgning om tilladelse til at udøve
erhvervet, men alene om en anmeldelse.
For så vidt angår statsborgere fra medlemslandene, skal der
således i de specifikke regler for erhvervet være fastsat et
krav om en forudgående anmeldelse til den kompetente
myndighed, hvis en sådan kræves. Hvis der ikke er fastsat
krav om anmeldelse, kan erhvervet frit udøves.
Hvis der er fastsat krav herom i reglerne for det pågældende
erhverv, skal anmeldelsen ledsages af de dokumenter, som i
henhold til anerkendelsesdirektivet, jf. artikel 7, stk. 2, kan
kræves af den kompetente myndighed.
En anmeldelse skal fornyes en gang om året, hvis personen
ønsker at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjeneste-
ydelser i Danmark i løbet af det kommende år.
En fornyelse af en anmeldelse kan ske på hvilken som helst
måde.
Hvis der i reglerne for det pågældende erhverv er givet mu-
lighed herfor, kan statsborgere fra tredjelande omfattes af
anmeldelsesreglerne for den midlertidige og lejlighedsvise
tjenesteydelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der er ny, gennemfører
direktivets artikel 4 b. Ansøgning om europæisk erhvervspas
til brug for at etablere sig eller at arbejde midlertidigt og lej-
lighedsvist i et andet medlemsland fra personer, jf. forsla-
gets § 1, stk. 3, skal indgives til den kompetente myndighed
for erhvervet i Danmark. Ansøgningen indgives elektronisk
via IMI, der automatisk opretter et IMI-dossier for den på-
gældende ansøger.
Ansøgningen om erhvervspas skal ledsages af de dokumen-
ter, som i henhold til gennemførelsesforordningen kan kræ-
ves af den kompetente myndighed i Danmark for at doku-
mentere, at den pågældende er lovligt etableret her i landet
eller har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer her i
landet, samt den dokumentation, der kræves af den kompe-
tente myndighed i den eller de lande, som den pågældende
ønsker at arbejde i.
Det er forudsat, at det i de specifikke regler for erhvervet er
fastsat, hvilke dokumenter der kræves for det enkelte er-
hverv og for den pågældende personkreds.
En ansøgning om europæisk erhvervspas anses for at være
kommet frem til den kompetente myndighed, når ansøgnin-
gen er tilgængelig for myndigheden i IMI. Det er således
uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør sig be-
kendt med indholdet af ansøgningen.
En ansøgning vil normalt være tilgængelig for en myndig-
hed på det tidspunkt, hvor IMI-dossieret er tilgængeligt i
IMI. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk
i IMI. En ansøgning, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, hvorfra ansøgnin-
gen er tilgængelig.
En ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system ek-
sempelvis klokken 23.59 den 30. november, er således kom-
met frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder
en medarbejder hos myndigheden og gør sig bekendt med
ansøgningen på dette tidspunkt, der ligger udenfor normal
arbejdstid/åbningstid. Det kan i den elektroniske løsning
præcist registreres, hvornår en ansøgning er kommet frem.
Kan modtagelsestidspunktet for en ansøgning ikke fastlæg-
ges som følge af problemer med IMI eller andre lignende
problemer, må ansøgningen anses for at være kommet frem
på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev afsendt, hvis der
kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-
punktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at
en ansøgning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyl-
des systemnedbrud hos myndigheden.
Bestemmelsen er bl.a. relevant i forhold til ansøgningsfrister
og forældelse m.v.
Myndigheden vil skulle sikre, at en ansøgning, der indgives
til en forkert offentlig myndighed, henvises til den rette
myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det fremgår af
direktivets artikel 4 b, stk. 1, 2. pkt., at et hjemland, her
Danmark, også kan tillade skriftlige ansøgninger (ansøgnin-
ger på papir) om europæisk erhvervspas.
Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015, »Den digitale vej til fremtidens velfærd«, at
kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder
via papirblanketter og brevpost skal afvikles. På den bag-
grund finder Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke, at
loven skal indeholde en bestemmelse, hvorefter det skal væ-
re valgfrit for borgeren enten at indgive skriftlige ansøgnin-
ger på papir til europæisk erhvervspas eller ansøge via den
elektroniske løsning.
Det foreslås derfor i 3. pkt., at ansøgninger, der ikke indgi-
ves via den pågældende elektroniske løsning, afvises af
myndigheden. Elektronisk ansøgning er således et formkrav.
Hvis ikke formkravet er opfyldt, medfører det automatisk
afvisning af ansøgningen om erhvervspas. Om muligheden
for at indgive ansøgning på anden måde end ved brug af den
elektroniske løsning henvises til bemærkningerne til stk. 5
nedenfor.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der er ny, modta-
ger den kompetente myndighed i Danmark gennem IMI sag-
er om europæisk erhvervspas fra den kompetente udenland-
ske myndighed.
199
Ansøgning om europæisk erhvervspas ledsages af de doku-
menter, som i henhold til gennemførelsesforordningen kan
kræves af den kompetente danske myndighed.
Det er forudsat, at de specifikke regler for, hvilke oversæt-
telser m.v. der kræves til dokumenterne for det enkelte er-
hverv og for den pågældende personkreds, er fastsat i regle-
rne for det enkelte erhverv.
Med forslagets bestemmelse i stk. 5, der er ny, foreslås en
hjemmel for vedkommende minister til at fastsætte regler i
en bekendtgørelse om muligheden for at dispensere fra kra-
vet om at indgive ansøgning om europæisk erhvervspas gen-
nem anvendelse af den elektroniske løsning efter stk. 3 med
henblik på, at den kompetente myndighed opretter IMI-dos-
sieret i informationssystemet for det indre marked.
Det er vedkommende minister, der vurderer, om der på mi-
nisterområdet foreligger særlige forhold, som gør det nød-
vendigt at fastsætte regler om at fritage borgeren for kravet
om at anvende den elektroniske løsning efter stk. 3 og i ste-
det indgive ansøgning på anden måde. Ved fastsættelse af
regler skal der lægges vægt på ansøgeres evner og mulighe-
der for at anvende den elektroniske løsning og eventuelle
problemer med at søge om hjælp, ligesom det ud fra en hel-
hedsvurdering må bedømmes, om ansøgere vil kunne bruge
den elektroniske løsning efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold, der kan begrunde fastsættelse af regler, kan
f.eks. være særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, manglende digitale kom-
petencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psyki-
ske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder
m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra myndighedens side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil såle-
des kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan
anvende den elektroniske løsning. Tilsvarende vil der også
være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
elektroniske løsning og derfor skal anvende den. Særlige
forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er
indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ik-
ke har adgang til en computer eller lignende digital platform
og derfor ikke kan anvende den elektroniske løsning.
Såfremt der gives adgang til ansøgning på anden måde end
gennem den elektroniske løsning, skal indehaveren af et
europæisk erhvervspas, når denne har ansøgt om europæisk
erhvervspas på anden måde end ved anvendelse af den elek-
troniske løsning, ligeledes informeres om ajourføringer i
vedkommendes erhvervspas med andre midler end ved den
elektroniske løsning.
Til kapitel 5
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og
lejlighedsvis levering af tjenesteydelser
Til § 5
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 sker en viderefø-
relse af den gældende lovs § 3, stk. 3, 1. pkt., hvorefter den
kompetente myndighed påser, at personer, jf. stk. 1, der an-
søger om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, opfyl-
der de i § 2 nævnte betingelser. Efter den gældende lovs § 3,
stk. 3, 1. pkt. påser den danske kompetente myndighed, om
en ansøger fra et medlemsland, der ønsker at etablere sig
fast i Danmark, opfylder betingelserne for at være omfattet
af anerkendelsesdirektivet. Den foreslåede bestemmelse i §
3, stk. 1, er en videreførelse af gældende lovs § 3, stk. 3, 1.
pkt., dog med enkelte sproglige tilpasninger. En person fra
et medlemsland, der er fuldt kvalificeret og lovligt etableret
i det andet medlemsland, og som ønsker at udøve sit erhverv
i Danmark, har således gennem reglerne i anerkendelsesdi-
rektivet nemmere adgang til at kunne etablere sig i Danmark
end statsborgere fra tredjelande, ligesom der gælder forskel-
lige anerkendelsesordninger.
Anerkendelsesdirektivets bestemmelser er således ikke de
samme for alle erhverv, og anvendelsen af bestemmelserne i
direktivet afhænger desuden af, hvilken ordning i anerken-
delsesdirektivet den pågældende ansøger skal behandles ef-
ter. Der indgår således flere parametre i den konkrete vurde-
ring af en ansøgning.
Direktivets regler for etablering består således af tre for-
skellige regelsæt: regler om den generelle ordning for aner-
kendelse af uddannelsesbeviser, regler om anerkendelse på
baggrund af relevant erhvervserfaring og regler om automa-
tisk anerkendelse på baggrund af minimumuddannelseskrav
for erhvervene læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder,
farmaceut, dyrlæge samt arkitekt.
Reglerne om den generelle ordning for anerkendelse af
uddannelsesbeviser indebærer, at en erhvervsudøver, som er
omfattet af anerkendelsesdirektivet, hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer anerkendes efter direktivets generelle ord-
ning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, jf. direktivets
afsnit III, kapitel I, artikel 10-14, får anerkendelse med hen-
blik på adgang til at udøve erhvervet i værtslandet, medmin-
dre værtslandets kompetente myndighed i forbindelse med
vurderingen af de medbragte erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, hvori bl.a. indgår relevant erhvervserfaring, konstaterer,
at der er nogle væsentlige forskelle mellem de medbragte
kvalifikationer og værtslandets kvalifikationskrav til er-
hvervsudøvelse. I givet fald kan den kompetente myndighed
i værtslandet ved en såkaldt ”udligningsforanstaltning” kræ-
ve, at erhvervsudøveren med henblik på anerkendelse først
og efter eget valg gennemfører en prøvetid, som kan kræves
suppleret med en videreuddannelse, eller aflægger en egne-
thedsprøve, som består af de fag og discipliner, som er en
væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det på-
gældende erhverv i værtslandet.
Reglerne om automatisk anerkendelse på baggrund af re-
levant erhvervserfaring indebærer, at en erhvervsudøver,
som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, og hvis er-
hvervsmæssige kvalifikationer skal anerkendes efter direkti-
vets ordning for anerkendelse af erhvervserfaring, jf. direkti-
vets afsnit III, kapitel II, artikel 16-20, får automatisk aner-
kendelse med henblik på at udøve erhvervet i værtslandet,
200
hvis vedkommende forelægger et bevis for den relevante er-
hvervserfaring af en varighed og med det indhold, der er
fastsat i direktivet, og/eller i visse tilfælde, som defineret i
direktivet, er i besiddelse af et uddannelsesbevis kombineret
med den nævnte relevante erhvervserfaring. Opfylder ved-
kommende ikke disse krav, skal sagen behandles efter regle-
rne i den såkaldte generelle ordning for anerkendelse af ud-
dannelsesbeviser, jf. direktivets afsnit III, kapitel I, artikel
10-14, jf. ovenfor.
Reglerne om automatisk anerkendelse på baggrund af mi-
nimumuddannelseskrav for erhvervene læge, tandlæge, sy-
geplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge samt arkitekt
indebærer, at en læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder,
farmaceut, dyrlæge samt arkitekt, som er omfattet af aner-
kendelsesdirektivet, får automatisk anerkendelse efter direk-
tivets regler om automatisk anerkendelse på baggrund af
fælleseuropæiske minimumuddannelseskrav, jf. direktivets
afsnit III, kapitel III, artikel 21-49, jf. bilag V. 1 – V. 7, som
løbende opdateres. Opfylder vedkommende ikke ovennævn-
te krav for automatisk anerkendelse på baggrund af de fæl-
leseuropæiske minimumuddannelseskrav, skal vedkommen-
des erhvervsmæssige kvalifikationer behandles efter regle-
rne i direktivets afsnit III, kapitel I, artikel 10-1, om den ge-
nerelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, jf.
ovenfor. For så vidt angår arkitekterhvervet, er dette ikke
lovreguleret i Danmark, og der kræves derfor ikke en formel
anerkendelse her i landet.
Det forudsættes, at det i de specifikke regler for det enkel-
te erhverv fastsættes, hvilken ordning det pågældende er-
hverv hører under, og herunder hvilke regler der gælder for
den pågældende personkreds, hvilken dokumentation der
kræves m.v. Der kan således for det samme erhverv være
forskel på, hvilken anerkendelsesordning en ansøger er om-
fattet af.
Hvis f.eks. en farmaceut, som er omfattet af anerkendel-
sesdirektivet, ikke kan få fuld anerkendelse i Danmark efter
reglerne om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles-
europæiske minimumuddannelseskrav, jf. afsnit III, kapitel
III i direktivet, jf. bilag V. 6.2, skal vedkommendes er-
hvervsmæssige kvalifikationer behandles efter reglerne i di-
rektivets afsnit III, kapitel I, artikel 10-14, om den generelle
ordning for gensidig anerkendelse.
Forslagets bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den
gældende lovs § 3, stk. 3, 2. pkt., hvorefter den kompetente
myndighed tillige påser, at personer, jf. § 3, stk. 1 og 2, op-
fylder de betingelser for udøvelsen af det lovregulerede er-
hverv, der fremgår af reglerne for det enkelte erhverv. Den
foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, er en videreførelse af
gældende lovs § 3, stk. 3, 1. pkt., dog med enkelte sproglige
tilpasninger. Den kompetente myndighed påser således, at
personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer,
der ansøger om adgang til varigt at udøve et lovreguleret er-
hverv i Danmark, uanset statsborgerskab, opfylder de betin-
gelser for udøvelsen af det lovregulerede erhverv, som frem-
går af reglerne for det enkelte erhverv.
Der kan således gælde forskellige regler, alt efter hvilket
erhverv og hvilken personkreds der er tale om. Eksempelvis
kan sprogkrav til sundhedspersonale være forskellige, alt ef-
ter om der er tale om statsborgere fra et medlemsland eller
statsborgere fra et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en præcisering af
den gældende lovs § 3, stk. 4, hvorefter personer, jf. § 3, stk.
1, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at udøve et lov-
reguleret erhverv her i landet, inden erhvervsudøvelsen skal
indgive skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed,
hvis der er fastsat krav herom i de regler, der gælder for er-
hvervet. Anmeldelsen skal fornyes en gang om året, hvis
personen ønsker at udføre midlertidige og lejlighedsvise tje-
nesteydelser i løbet af det kommende år. I reglerne, der gæl-
der for erhvervet, fastsættes endvidere, hvorvidt reglerne om
anmeldelse også kan finde anvendelse på personer, der er
omfattet af § 3, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, er en viderefø-
relse af gældende lovs § 3, stk. 3, 1. pkt., dog med enkelte
sproglige tilpasninger. Bestemmelsen regulerer den admini-
strative proces, jf. direktivets artikel 7, stk. 1 og 2, og hvor-
efter den kompetente danske myndighed, der med hjemmel i
lovgivningen modtager en krævet anmeldelse fra en tjene-
steyder med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer,
påser, at de relevante dokumenter er medsendt.
Det er således forudsat, at det i reglerne for det specifikke
erhverv er fastsat, om der er krav om anmeldelse, og hvilken
dokumentation en tjenesteyder skal medsende sin anmeldel-
se.
Det følger af stk. 4, at hvis der er tale om et lovreguleret
erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og
sikkerhed, og der er fastsat krav om forudgående kontrol i
reglerne for det pågældende erhverv, påser den kompetente
myndighed, at de dokumenter, der efter reglerne for det en-
kelte erhverv er påkrævede for anmeldelsen af midlertidig
og lejlighedsvis tjenesteydelse, jf. stk. 3, er medsendt anmel-
delsen. Den kompetente myndighed påser tillige, om tjene-
steyderen opfylder betingelserne, jf. stk. 1 og 2, og underret-
ter tjenesteyderen om, hvorvidt der skal foretages forudgå-
ende kontrol af denne, jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
Om et erhverv har konsekvenser for den offentlige sund-
hed og sikkerhed, fremgår af reglerne for det specifikke er-
hverv ud fra de kriterier, der er anerkendt som sådanne iføl-
ge EU-Domstolens retspraksis.
Såfremt myndigheden finder, at der er grundlag for at
foretage kontrol, foretager myndigheden behørig underret-
ning af personen, hvis vedkommende skal gennemgå forud-
gående kontrol. Kontrollen sker navnlig ved hjælp af en eg-
nethedsprøve.
For personer, der er omfattet af anerkendelsesdirektivet,
gælder det retsgrundlag, der følger af direktivet, mens der
kan være fastsat andre regler for andre statsborgere. F.eks.
har statsborgere fra tredjelande ikke mulighed for at arbejde
midlertidigt og lejlighedsvist som tjenesteyder som læge i
Danmark. Det kræver en dansk autorisation som læge, og
der er forskellige prøver, som skal bestås for at kvalificere
sig til at få en dansk autorisation.
201
Til kapitel 6
Anerkendelsesprocedure ved etablering og midlertidig og
lejlighedsvis tjenesteydelse for det europæiske erhvervspas
Til § 6
Med forslagets § 6, som er ny, søges anerkendelsesdirekti-
vets artikel 4 a-d delvist gennemført.
Med forslagets stk. 1 verificerer den kompetente myndig-
hed, om ansøgeren er lovligt etableret samt ægtheden og
gyldigheden af de påkrævede dokumenter, som knytter sig
til ansøgningen om europæisk erhvervspas indgivet af per-
soner, jf. § 1, stk. 3, med henblik på etablering eller midler-
tidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor er-
hverv, som er omfattet af forudgående kontrol i det berørte
medlemsland, hvortil der søges erhvervspas. Den kompeten-
te myndighed videresender ansøgningen til det medlems-
land, hvortil der søges erhvervspas.
Bestemmelsen regulerer de ansøgninger om europæisk er-
hvervspas, der kommer fra personer, som allerede lovligt er
etableret som erhvervsudøvere i Danmark, eller hvor ansø-
geren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i
Danmark, og uanset om det pågældende erhverv er omfattet
af anerkendelsesdirektivet i Danmark. Såfremt en ansøger
allerede har opnået anerkendelse (autorisation, certifikat
el.lign.) i Danmark eller har taget sin uddannelse (opnået sin
erhvervsmæssige kvalifikation) i Danmark, sondres der ikke
mellem statsborgerskab, hvis der søges om europæisk er-
hvervspas via den danske kompetente myndighed.
Bestemmelsen retter sig mod ansøgninger om erhvervspas
til etablering eller midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser indenfor erhverv, som er omfattet af forud-
gående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges
erhvervspas.
Bestemmelsen regulerer således processen med henblik på
erhvervsudøveres ansøgning om et europæisk erhvervspas
til etablering, det vil sige, hvor de søger om værtslandets an-
erkendelse, og processen vedrørende erhvervsudøverens
midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser, hvis erhvervet
i det medlemsland, som der søges om erhvervspas til, er et
lovreguleret erhverv, der ifølge værtslandets regler er omfat-
tet af forudgående kontrol. Det vil således være værtslandets
regler, der definerer og fastsætter, om erhvervet har konse-
kvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed og er om-
fattet af forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
Den kompetente myndighed videresender ansøgningen til
det medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.
Proceduren starter ved, at erhvervsudøveren ansøger om
erhvervspas online i IMI, hvor der automatisk oprettes et in-
dividuelt dossier (IMI-dossier). Indenfor 7 dage efter modta-
gelsen af ansøgningen bekræfter den danske kompetente
myndighed modtagelsen af ansøgningen og oplyser ansøge-
ren om eventuelle manglende dokumenter. Hvor det er rele-
vant, udsteder den kompetente myndighed i Danmark even-
tuelle støttecertifikater, der kræves efter direktivet.
Ansøgeren får verificeret ægtheden og gyldigheden af de
relevante dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om
europæisk erhvervspas og får oprettet erhvervspas af den
kompetente myndighed i Danmark, mens den endelige vali-
dering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lovre-
gulerede erhverv, udføres af værtslandet.
De relevante dokumenter, der kan kræves, er specificeret i
gennemførelsesforordningen.
Det kan f.eks. være bevis på ansøgerens nationalitet, bevis
for ansøgerens kvalifikationer og bevis for erhvervserfaring.
Det er forudsat, at det i reglerne for det specifikke erhverv er
fastsat, hvilken dokumentation der kræves for lovlig etable-
ring m.v., som skal indgå i ansøgers IMI-dossier. Det vil
derudover være værtslandets regler, der fastsætter, hvilken
dokumentation der kræves i det pågældende land.
Regler om rammer og procedurer for de kompetente myn-
digheders behandling af ansøgninger om europæisk er-
hvervspas med henblik på etablering eller midlertidig og lej-
lighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som
er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlems-
land, hvortil der søges erhvervspas, vil følge af de regler,
der fastsættes efter bemyndigelsen i forslagets § 17, stk. 2.
Efter forslagets bestemmelse i stk. 2 verificerer den kom-
petente myndighed ansøgerens lovlige etablering og kontrol-
lerer, at ansøgninger og de påkrævede dokumenter indgivet
af personer, der ansøger om europæisk erhvervspas, opfyl-
der kravene om ægthed og gyldighed, og udsteder det euro-
pæiske erhvervspas med henblik på midlertidig og lejlig-
hedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som ik-
ke er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlems-
land, hvortil der søges erhvervspas.
Bestemmelsen retter sig således mod ansøgninger om
europæisk erhvervspas til midlertidig og lejlighedsvis leve-
ring af tjenesteydelser indenfor erhverv, som ikke er omfat-
tet af forudgående kontrol, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i det be-
rørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.
Bestemmelsen regulerer de ansøgninger om europæisk er-
hvervspas, der kommer fra personer, som allerede lovligt er
etableret som erhvervsudøvere i Danmark, eller hvor ansø-
geren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i
Danmark, og uanset om det pågældende erhverv er omfattet
af anerkendelsesdirektivet i Danmark. Såfremt en ansøger
allerede har opnået anerkendelse (autorisation, certifikat
el.lign.) i Danmark eller har taget sin uddannelse (opnået sin
erhvervsmæssige kvalifikation) i Danmark, kander søges om
europæisk erhvervspas via den danske kompetente myndig-
hed.
Proceduren starter ved, at erhvervsudøveren ansøger om
erhvervspas online i IMI, hvor der automatisk oprettes et in-
dividuelt dossier (IMI-dossier). Indenfor 7 dage efter modta-
gelsen af ansøgningen bekræfter den danske kompetente
myndighed modtagelsen af ansøgningen og oplyser ansøge-
ren om eventuelle manglende dokumenter. Hvor det er rele-
vant, udsteder den kompetente myndighed i Danmark even-
tuelle støttecertifikater, der kræves efter direktivet.
Den kompetente myndighed i Danmark kontrollerer an-
søgningen og bilagene i IMI-dossieret og udsteder erhvervs-
pas indenfor 3 uger. Denne periode begynder ved udgangen
202
af 7 dage fra modtagelse af ansøgningen, medmindre den
kompetente myndighed har anmodet ansøgeren om man-
glende dokumentation. Myndigheden sender straks det euro-
pæiske erhvervspas til den kompetente myndighed i hvert
enkelt berørt værtsland og underretter ansøgeren herom.
Værtslandet kan ikke kræve nogen yderligere anmeldelse i
de efterfølgende 18 måneder efter udstedelsen.
De relevante dokumenter, der kan kræves, er specificeret i
gennemførelsesforordningen..
Det kan f.eks. være bevis på ansøgerens nationalitet, et be-
vis for ansøgerens kvalifikationer og bevis for erhvervserfa-
ring. Det er forudsat, at det i reglerne for det specifikke er-
hverv er fastsat, hvilken dokumentation der kræves for lov-
lig etablering m.v., som skal indgå i ansøgers IMI-dossier.
Det vil derudover være værtslandets regler, der fastsætter,
hvilken dokumentation der kræves i det pågældende land.
Regler om rammer og procedurer for de kompetente myn-
digheders behandling af ansøgninger om europæisk er-
hvervspas med henblik på henblik på midlertidig og lejlig-
hedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som ik-
ke er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlems-
land, hvortil der søges erhvervspas, vil følge af de regler,
der fastsættes efter bemyndigelsen i forslagets § 17, stk. 2.
Forslagets bestemmelse i stk. 3, fastsætter, at en indehaver
af et europæisk erhvervspas, jf. stk. 2, kan søge om er-
hvervspas i andre medlemslande end det eller de lande, ved-
kommende oprindeligt søgte erhvervspas til. Endvidere fast-
sætter bestemmelsen, at hvis ansøgeren vil levere tjeneste-
ydelser i længere tid end 18 måneder efter udstedelsen af er-
hvervspasset, skal vedkommende meddele dette til den kom-
petente myndighed i Danmark. I begge tilfælde skal ved-
kommende meddele den danske kompetente myndighed
enhver form for oplysninger om væsentlige ændringer i den
situation, der er understøttet af IMI-dossieret. Dette kan
f.eks. være, hvis vedkommende har skiftet efternavn. Den
kompetente myndighed i Danmark sender det opdaterede
europæiske erhvervspas til det pågældende værtsland.
Anvendelsen af bestemmelsen i § 6 afhænger af, om der
indføres erhvervspas på et givent erhvervsområde. Det euro-
pæiske erhvervspas indføres for de første 5 erhverv: syge-
plejersker, farmaceuter, fysioterapeuter, bjergførere og ejen-
domsmæglere.
For hele den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde
kan udenforstående som f.eks. arbejdsgivere, kunder eller
patienter få bekræftet gyldigheden og ægtheden af et er-
hvervspas ved at tilgå et online-redskab, som udvikles af
Europa-Kommissionen. Endvidere kan afgørelser om ansøg-
ning om erhvervspas påklages efter det almindelige rekurs-
system, der gælder for det pågældende område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.5.
Til § 7
Forslagets bestemmelse i § 7, som er ny, søger direktivets
artikel 4 a – d delvist gennemført.
§ 7, stk. 1, søger direktivets artikel 4 a, 4 b og 4 d delvist
gennemført. Ansøgning om det europæiske erhvervspas,
som er verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kom-
petente myndigheder til den kompetente myndighed i Dan-
mark med henblik på etablering eller midlertidig og lejlig-
hedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som
har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed,
og som her i landet er omfattet af forudgående kontrol, be-
handles af den kompetente myndighed efter reglerne i § 5,
stk. 1, 2 og 4, med henblik på udstedelse af et europæisk er-
hvervspas.
Bestemmelsen regulerer således processen med henblik på
erhvervsudøveres ansøgning om et europæisk erhvervspas
til etablering, det vil sige, hvor de søger om anerkendelse,
eksempelvis autorisation, samt processen vedrørende er-
hvervsudøverens midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydel-
ser, hvis der i Danmark er tale om et lovreguleret erhverv,
der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikker-
hed, og der er fastsat krav om forudgående kontrol i reglerne
for det pågældende erhverv, jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
Om et erhverv har konsekvenser for den offentlige sund-
hed og sikkerhed, følger af de kriterier, der er anerkendt som
sådanne ifølge EU-Domstolens praksis, og fremgår af regle-
rne for det specifikke erhverv.
Det vil tillige være reglerne for de specifikke erhverv, der
fastsætter, om erhvervet er omfattet af forudgående kontrol,
jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
De relevante dokumenter, der kan kræves, er specificeret i
gennemførelsesforordningen.
Det kan eksempelvis være bevis på ansøgerens nationali-
tet, bevis for ansøgerens kvalifikationer og bevis for er-
hvervserfaring.
Det er forudsat, at det i reglerne for det specifikke erhverv
er fastsat, hvilken dokumentation der kræves for lovlig etab-
lering m.v., som skal indgå i ansøgers IMI-dossier, som er
sendt i IMI fra ansøgers hjemland.
Den kompetente myndighed påser, at de dokumenter, der
efter reglerne for det enkelte erhverv er påkrævede for an-
meldelsen af midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse,
fremgår af anmeldelsen, jf. § 5, stk. 4. Den kompetente
myndighed påser tillige, om tjenesteyderen opfylder betin-
gelserne efter § 5, stk. 1 og 2, og underretter tjenesteyderen
om, hvorvidt der skal foretages forudgående kontrol af den-
ne, jf. § 5, stk. 4.
Tjenesteydere, der er omfattet af den forudgående kontrol
her i landet, og erhvervsudøvere, der ønsker at etablere sig,
det vil sige søger om anerkendelse i Danmark, får således
verificeret ægtheden og gyldigheden af de relevante doku-
menter, som knytter sig til ansøgningen om europæisk er-
hvervspas og får oprettet deres erhvervspas af den kompe-
tente myndighed i hjemlandet. Den endelige validering af
erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lovregulerede
erhverv, udføres således af den danske myndighed.
For så vidt angår erhvervspasset, er IMI-systemet opbyg-
get således, at en række i direktivet stillede krav til de kom-
petente myndigheders sagsbehandlingstider indfries gennem
203
automatiske funktioner i systemet, hvis de kompetente myn-
digheder forholder sig passive. De automatiske funktioner i
IMI kommer til udtryk ved, at IMI-systemet f.eks. automa-
tisk udsteder erhvervspasset på vegne af den kompetente
myndighed i værtsmedlemslandet, hvis denne f.eks. ikke har
truffet en afgørelse indenfor den i direktivet fastsatte frist
(stiltiende accept). Det vil fremgå af erhvervspasset, at dette
er blevet udstedt på baggrund af stiltiende accept.
Hvis der allerede eksisterede krav om registrering eller an-
dre kontrolprocedurer, inden der blev indført et europæisk
erhvervspas for det pågældende erhverv, gælder dette stadig.
Et eksempel er ejendomsmæglererhvervet, idet der allerede i
dag gælder et krav om, at en erhvervsudøver skal registreres
i Erhvervsstyrelsens ejendomsmæglerregister for at kunne
udøve erhvervet.
Forslagets § 7, stk. 2, søger direktivets artikel 4 a, 4 b og 4
c delvist gennemført og regulerer anmeldelser gennem euro-
pæisk erhvervspas, for midlertidig og lejlighedsvis levering
af tjenesteydelser indenfor lovregulerede erhverv, som ikke
er omfattet af forudgående kontrol i Danmark, som sendes
fra andre medlemslandes kompetente myndigheder til dan-
ske kompetente myndigheder for erhvervsudøvere, der er
lovligt etablerede i et andet medlemsland, eller som har op-
nået deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet med-
lemsland.
Den danske myndighed modtager disse anmeldelser gen-
nem IMI.
Modtagelsen af det europæiske erhvervspas fra andre
medlemslandes kompetente myndigheder til den kompetente
myndighed i Danmark udgør en anmeldelse af midlertidig
og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv,
som ikke er omfattet af forudgående kontrol i Danmark og
behandles efter reglerne i § 5, stk. 3.
Hvis der foreligger et europæisk erhvervspas, kan der ikke
kræves yderligere anmeldelse i løbet af de efterfølgende 18
måneder fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas.
Regler om rammer og procedurer for de kompetente myn-
digheders behandling af ansøgninger om europæisk er-
hvervspas med henblik på midlertidig og lejlighedsvis leve-
ring af tjenesteydelser indenfor erhverv, som ikke er omfat-
tet af forudgående kontrol i Danmark, hvortil der søges er-
hvervspas, vil følge af de regler, der fastsættes efter bemyn-
digelsen i forslagets § 17, stk. 2.
Anvendelsen af bestemmelsen i § 7 afhænger af, om der
indføres erhvervspas på et givent erhvervsområde. Det euro-
pæiske erhvervspas indføres for de første 5 erhverv: syge-
plejersker, farmaceuter, fysioterapeuter, bjergførere og ejen-
domsmæglere.
For hele den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde
kan udenforstående som f.eks. arbejdsgivere, kunder eller
patienter få bekræftet gyldigheden og ægtheden af et er-
hvervspas ved at tilgå et online-redskab, som udvikles af
Europa-Kommissionen. Endvidere kan afgørelser om ansøg-
ning om erhvervspas påklages efter det almindelige rekurs-
system, der gælder for det pågældende område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.5.
Til § 8
Med den foreslåede bestemmelse i § 8, der er ny, fastsæt-
tes en hjemmel til, at vedkommende minister bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse med henblik
på opfyldelse af artikel 4 a – 4 d i anerkendelsesdirektivet,
som vedrører det europæiske erhvervspas.
Med Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for ud-
stedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af
varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF, indføres det europæiske er-
hvervspas for 5 erhverv: sygeplejerske, farmaceut, fysiotera-
peut, bjergfører og ejendomsmægler.
Med den foreslåede bestemmelse gives der hjemmel til
vedkommende minister til at fastsætte regler om erhvervs-
passet for de erhverv, hvor det fremover vil blive indført.
Om hjemlen udnyttes, afhænger således af, om der indføres
erhvervspas for et erhverv. Bekendtgørelsen vil fastsætte
den krævede dokumentation for det pågældende erhverv,
herunder krævet oversættelse af dokumenter, attesterede ko-
pier, retsvirkningen, hvis en ansøger ikke betaler et opkræ-
vet gebyr, jf. lovforslagets § 12, m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 4.5, og de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 6
og 7.
Til kapitel 7
Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse i form af delvis
adgang og anerkendelse på baggrund af fælles
uddannelsesprincipper
Til § 9
Med den foreslåede bestemmelse i § 9, som er ny, søges
anerkendelsesdirektivets artikel 55 a gennemført.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, gennemfø-
res direktivets artikel 55 a, stk. 1, 1. led. Såfremt adgang til
udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark forudsætter
gennemførelse af et praktikophold, skal den kompetente
myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til
at udøve erhvervet, anerkende praktikophold gennemført i et
andet medlemsland.
Hvis et praktikophold, hvad enten det afvikles under et
uddannelsesforløb eller efter afslutningen af et dansk uddan-
nelsesforløb, således er en forudsætning for at opnå en auto-
risation i Danmark, skal praktikopholdet anerkendes af den
danske kompetente myndighed, når kandidaten ansøger om
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.
Efter forslagets stk. 2, jf. direktivets artikel 55 a, stk. 1, 2.
led, skal praktikophold gennemført i tredjelande også tages i
betragtning af de kompetente myndigheder, når de overvejer
en anmodning om adgang til et lovreguleret erhverv i Dan-
mark.
Efter bestemmelsen i stk. 3 er det en betingelse for aner-
kendelsen af et praktikophold, at praktikopholdet er i over-
204
ensstemmelse med de danske offentliggjorte retningslinjer
herom. Det kan eksempelvis være en vejledning, en studie-
ordning el.lign. om organisering og anerkendelse af prakti-
kopholdet og forudsat, at praktikopholdet i et andet med-
lemsland er baseret på en klar skriftlig beskrivelse af uddan-
nelsesmål og tildelte opgaver, som er fastlagt af praktikan-
tens vejleder i værtsmedlemslandet. Praktikopholdet erstat-
ter ikke et eventuelt krav om at bestå en eksamen, jf. direkti-
vets artikel 55 a, stk. 1 og 2.
Det er op til den enkelte kompetente myndighed at vurde-
re, hvorvidt et krav i den specifikke lovgivning om praktik
el.lign. er omfattet af anerkendelsesdirektivets bestemmelser
om anerkendelse af praktikophold.
Som eksempel kan nævnes advokatområdet, hvor det i
medfør af retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4, er en betingel-
se for at opnå beskikkelse som advokat, at ansøgeren har
været i mindst 3 års praktisk juridisk virksomhed. Denne
praktiske juridiske virksomhed vil være omfattet af definiti-
onen ”praktikophold” i direktivets forstand. Som eksempel
kan også nævnes, at for at opnå tilladelse til selvstændigt
virke skal en tandlæge have gennemført en praktisk oplæ-
ring på 1 år hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt
virke, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 427 af 9.
maj 2011 om tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge.
Denne oplæring vil være omfattet af definitionen ”praktik-
ophold” i direktivets forstand.
Der sondres i direktivet, jf. artikel 55 a, jf. artikel 3, stk. 1,
litra j, og ændringsdirektivets præambel betragtning 27, ikke
mellem lønnet eller ulønnet praktik.
Den danske kompetente myndighed skal være i stand til at
vurdere, om praktikopholdet i udlandet opfylder betingelser-
ne på nationalt plan, både for så vidt angår praktikopholdets
længde, vilkår og indhold. Hvis der er væsentlige forskelle
mellem de danske og de udenlandske kvalifikationer opnået
under praktikopholdet, skal sagen behandles efter den gene-
relle ordning, hvorefter der kan pålægges udligningsforan-
staltninger.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 4, som gennemfø-
rer direktivets artikel 55 a, stk. 1, 2. pkt., kan vedkommende
minister fastsætte regler om varigheden af den del af prakti-
kopholdet, som kan gennemføres i udlandet. Der kan således
fastsættes regler om en rimelig grænse for varigheden af den
del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.6.
Til § 10
Forslagets bestemmelse i § 10, som er ny, søger anerken-
delsesdirektivets artikel 4 f gennemført. Med bestemmelsen
i det foreslåede stk. 1 gennemføres direktivets artikel 4 f,
stk. 1, hvorefter den kompetente myndighed kan give delvis
adgang til udøvelsen af et erhverv. Hvis myndigheden såle-
des under behandlingen af en sag om adgang til udøvelse af
et lovreguleret erhverv finder, at forskellene mellem aktivi-
tetsområderne for det danske og det udenlandske uddannel-
sesprogram er så store, at de ikke kan kompenseres ved an-
dre kvalifikationer og at erhvervsudøveren skal gennemgå et
fuldstændigt uddannelsesprogram for at kompensere for dis-
se mangler, skal den kompetente myndighed undersøge, om
der kan gives delvis adgang til erhvervet.
Har en person søgt om adgang til udøvelse af et lovregule-
ret erhverv, og kan der ikke gives fuld adgang til udøvelse af
erhvervet, træffer den kompetente myndighed således, så-
fremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang til
udøvelse af erhvervet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
– Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret i hjemlandet til at
udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges om
delvis adgang til i Danmark.
– Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der
lovligt udøves i hjemlandet, og det lovregulerede er-
hverv i Danmark er så store, at anvendelsen af udlig-
ningsforanstaltninger vil forudsætte, at ansøgeren gen-
nemfører en fuld uddannelse i Danmark for at opnå fuld
adgang til det lovregulerede erhverv i sin helhed i Dan-
mark.
– Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set ud-
skilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af det lovre-
gulerede erhverv i Danmark.
Efter forslagets stk. 2 skal den kompetente myndighed i
Danmark med henblik på vurderingen af stk. 1, nr. 3, tage
hensyn til, hvorvidt aktiviteten kan udøves selvstændigt i
vedkommendes hjemland, jf. artikel 4 f, stk. 1.
Efter bestemmelsens stk. 3 skal samtlige betingelser, jf.
stk. 1, for at give delvis adgang være opfyldt, jf. direktivets
artikel 4 f, stk. 1, litra a - c. Vedkommende skal være fuldt
kvalificeret i hjemlandet, forskellene mellem aktivitetsområ-
derne for det danske og det udenlandske uddannelsespro-
gram skal være så store, at de ikke kan kompenseres ved an-
dre kvalifikationer, og derudover skal den faglige aktivitet
objektivt kunne udskilles fra andre aktiviteter, som er omfat-
tet af det lovregulerede erhverv i Danmark. Hvis erhvervs-
udøveren anmoder herom, bør der under disse omstændighe-
der gives delvis adgang til udøvelse af erhvervet.
Som eksempel på delvis adgang har Sikkerhedsstyrelsen i
lyset af EU-Domstolens afgørelse af 19. januar 2006 i sag
C-330/03, Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Pu-
ertos mod Administración del Estado, udstedt en begrænset
autorisation på kloakområdet til en svensk virksomhed. Sik-
kerhedsstyrelsen tog i denne sag højde for EU-Domstolens
dom, som har fastslået princippet om delvis adgang til et
lovreguleret erhverv.
I den pågældende sag ønskede virksomheden at udføre re-
maljeringsarbejde i Danmark. Remaljering er en særlig me-
tode til tætning af gulvafløb og udgør en del af det autorisa-
tionskrævende arbejdsområde indenfor kloakområdet. Den
begrænsede autorisation gav virksomheden ret til at udføre
tætning af gulvafløb mod jord, men ikke andre typer kloak-
arbejde i Danmark.
I Sverige er erhvervet som kloakmester ikke lovreguleret.
Virksomheden kunne lovligt udføre remaljeringsarbejde i
Sverige, og virksomheden havde ansat en teknisk ansvarlig
person, der kunne dokumentere sin faglige kompetence til at
205
udføre remaljeringsarbejde. Sikkerhedsstyrelsen stillede her-
efter ikke krav om, at den teknisk ansvarlige person skulle
gennemføre en kloakmesteruddannelse for at kunne udøve
sit erhverv i Danmark.
Forslagets bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., gennemfører di-
rektivets artikel 4 f, stk. 5, 1. pkt.
Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om
delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal
udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets titel, og er-
hvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin erhvervs-
mæssige aktivitet for tjenestemodtagerne.
Det betyder, at erhvervsudøveren skal anvende den titel,
som vedkommende har i hjemlandet, og at vedkommende
har en forpligtelse overfor tjenestemodtager til klart at angi-
ve, at der ikke er givet fuld adgang til udøvelsen af erhver-
vet men kun er givet adgang til en del af erhvervet.
Efter bestemmelsen i stk. 4 kan delvis adgang til udøvelse
af et lovreguleret erhverv afvises, hvis det er begrundet i
tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede
mål. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 4 f, stk.
2. En anmodning om delvis adgang kan således afslås, hvis
der foreligger tvingende almene hensyn, som anerkendt af
EU-Domstolen, herunder den offentlige sundhed og sikker-
hed.
Efter bestemmelsen i stk. 5, jf. direktivets artikel 4 f, stk.
6, finder bestemmelsen om delvis adgang ikke anvendelse
på området for automatisk anerkendelse, hvis erhvervsudø-
veren er omfattet heraf. Det betyder eksempelvis, at der ikke
kan gives delvis adgang til udøvelse af lægeerhvervet, som
hører under området for automatisk anerkendelse på bag-
grund af minimumuddannelseskrav, hvis den pågældende
ansøger opfylder betingelserne for automatisk anerkendelse.
I den situation skal der gives fuld adgang.
Med bestemmelsen i forslagets stk. 6 kan vedkommende
minister fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse, hvis
den kompetente myndighed kræver anvendelse af den er-
hvervsmæssige titel på dansk. Bestemmelsen gennemfører
direktivets artikel 4 f, stk. 5, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.7.
Til § 11
Med bestemmelsen i forslagets stk. 1, som er ny, søges di-
rektivets artikel 49 a og 49 b gennemført. Det betyder, at der
sker en automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifi-
kationer på grundlag af fælles uddannelsesprincipper, det vil
sige en fælles uddannelsesramme, jf. artikel 49 a, eller en
fælles uddannelsestest, jf. artikel 49 b.
Er der for et lovreguleret erhverv vedtaget en fælles ud-
dannelsesramme, jf. artikel 49 a, eller en fælles uddannel-
sestest, jf. artikel 49 b, skal den kompetente myndighed læg-
ge uddannelsesrammen eller uddannelsestesten til grund for
sin behandling af en ansøgning fra en person, der søger om
adgang til udøvelse af det lovregulerede erhverv i Danmark.
Det betyder, at den kompetente myndighed i Danmark,
når der er vedtaget en fælles uddannelsesramme, skal give
en ansøger, der forelægger bevis for, at vedkommende har
gennemgået en fælles uddannelsesramme, adgang til at udø-
ve erhvervet. Retsvirkningen er således den samme som
automatisk anerkendelse.
Er der vedtaget en fælles uddannelsestest, giver en bestået
uddannelsestest i f.eks. Danmark ligeledes indehaveren af
en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation ret til at udøve er-
hvervsmæssig virksomhed i et andet medlemsland på sam-
me betingelser som indehaverne af uddannelsesbeviser, som
er erhvervet i det andet medlemsland.
Indførelsen af ordningerne om fælles uddannelsesprincip-
per (fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest)
kræver, at betingelserne i anerkendelsesdirektivets artikel 49
a, stk. 2, og 49 b, stk. 2, er opfyldt, og herunder at mindst en
tredjedel af medlemsstaterne kan acceptere ordningen.
De fælles uddannelsesprincipper vedtages af Europa-
Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse
med direktivets artikel 57 c.
Efter bestemmelsen i forslagets stk. 2 som er ny, kan Dan-
mark, såfremt man ikke ønsker at deltage i en af ordninger-
ne, under visse betingelser fritages herfor, jf. direktivets arti-
kel 49 a, stk. 5, og 49 b, stk. 5. Hvis Danmark således fin-
der, at det ikke kan gavne danske erhvervsudøvere at være
med i en given fælles uddannelsesramme eller en given fæl-
les uddannelsestest på et givent område, og derfor ikke øn-
sker at tiltræde aftalen, er der mulighed for at søge om und-
tagelse herfra. De lande, der ikke er listet op i den gennem-
førelsesforordning, som Europa-Kommissionen kan vedtage
efter direktivets artikel 57 c om delegerede retsakter, er ikke
omfattet af aftalen.
Det betyder, at den kompetente myndighed i Danmark ik-
ke er forpligtet til at anerkende ansøgere, der påberåber sig
at have gennemført en fælles uddannelsesramme eller have
bestået en fælles uddannelsestest. Konsekvensen heraf vil
også være, at danske erhvervsudøvere ikke kan påberåbe sig
retten til og benytte sig af ordningen i et andet medlemsland.
Såfremt der vedtages en fælles uddannelsesramme eller en
fælles uddannelsestest, kan det af de regler, der gælder for
erhvervet, fremgå, om en fælles uddannelsesramme for det
pågældende erhverv kan erstatte det danske uddannelsespro-
gram.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.8.
Til kapitel 8
Gebyr
Til § 12
Med den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i stk. 1
sker en videreførelse og en præcisering af § 6 i den gælden-
de lov. Efter gældende lovs § 6 kan ansøgeren pålægges be-
taling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egne-
thedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens stør-
relse må ikke overstige de beløb, som opkræves af den myn-
206
dighed, der forestår gennemførelse af undervisning, eksami-
nation m.v. på det pågældende område. Betalingen fastsæt-
tes og opkræves af den myndighed, der forestår gennemfø-
relse af undervisning, eksamination m.v.
Med forslaget i stk. 1, videreføres bestemmelsen på en så-
dan måde, at bestemmelsen stadig giver hjemmel til, at an-
søgeren kan pålægges et gebyr for afholdelse af udgifter til
gennemførelse af egnethedsprøve eller prøvetid.
Som noget nyt foreslås desuden en hjemmel til at opkræve
gebyr i forbindelse med ansøgning om europæisk erhvervs-
pas. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 4 a, stk.
8.
Gebyret fastsættes og opkræves af den myndighed, der
forestår gennemførelse af egnethedsprøven eller prøvetiden,
eller som behandler sager om europæisk erhvervspas. Geby-
rets størrelse må ikke overstige de faktiske omkostninger i
forbindelse med gennemførelse af egnethedsprøve eller prø-
vetid eller ansøgning om europæisk erhvervspas. Hvor der
ikke allerede er hjemmel i lovgivningen til at kræve betaling
for dette, giver forslaget således hjemmel hertil.
Hvis der opkræves gebyr med hjemmel i bestemmelsen,
skal størrelsen af gebyret fastsættes af myndigheden i over-
ensstemmelse med de danske bevillingsretlige regler og op-
kræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af ek-
samination m.v. og behandler ansøgning om europæisk er-
hvervspas.
For så vidt angår europæisk erhvervspas, kan opkrævning
af gebyr for erhvervspas ske på et hvilket som helst tids-
punkt i processen. Om der skal opkræves gebyr, på hvilket
tidspunkt det skal ske, og fastsættelsen af gebyrets størrelse i
forbindelse med udstedelse af et erhvervspas, er medlems-
landenes anliggende, men opkrævning af gebyret for er-
hvervspas må ikke forsinke behandlingen af ansøgningen el-
ler svække arbejdsgangen i IMI. Gebyret skal ifølge direkti-
vet være rimeligt, stå i et rimeligt forhold til samt afspejle de
reelle omkostninger for staten og må ikke virke hæmmende
på ansøgninger. Gebyret må således ikke fastsættes på et ni-
veau, der gør det praktisk umuligt at udøve de i direktivet
fastsatte rettigheder. Dette er i overensstemmelse med dan-
ske generelle principper for gebyrregler.
Reglerne om gebyropkrævning skal overholdes af alle or-
ganer, myndigheder og institutioner, der i medfør af dansk
lovgivning er udpeget som ansvarlig kompetent myndighed
for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv under aner-
kendelsesdirektivet. Forpligtelsen gælder dermed også de
eventuelle ikke-offentlige faglige organer eller faglige orga-
nisationer, som efter den relevante lovgivning er udpeget og
varetager opgaver som den kompetente myndighed for ad-
gang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Ajourførte op-
lysninger om den eventuelle opkrævning af gebyr m.v. skal
være tilgængelige online gennem kvikskranken, og størrel-
sen på de fastsatte gebyrer meddeles Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelser, som tænkes bemyndiget som koordinator
for direktivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, som viderefor-
midler oplysningerne til Europa-Kommissionen.
Efter forslagets bestemmelse i stk. 2, der er ny, gives ved-
kommende minister hjemmel til at fastsætte nærmere regler
i en bekendtgørelse om opkrævning af gebyr, f.eks. om tids-
punktet for opkrævningen og gebyrets størrelse, jf. stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 4.9.
Til kapitel 9
Pligt til indberetning m.v.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omhandler de kompe-
tente myndigheders pligt til at afgive statistiske indberetnin-
ger til Uddannelses- og Forskningsministeriet og viderefører
den gældende lovs § 4, stk. 1, 1 pkt.
Efter gældende lovs § 4, stk. 1, 1. pkt., skal en kompetent
myndighed, der modtager anmeldelser eller træffer afgørel-
ser i en sag, der er omfattet af denne lov, jf. lovens § 3, én
gang årligt indberette statistiske oplysninger om anmeldel-
serne og afgørelserne til Ministeriet for Videnskab, Tekno-
logi og Udvikling (nu Uddannelses- og Forskningsministeri-
et).
De kompetente myndigheder skal efter forslaget stadig én
gang årligt indberette statistiske oplysninger om myndighe-
dernes behandling af ansøgninger om etablering og anmel-
delser til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som noget nyt skal der tillige indberettes ansøgninger om
europæisk erhvervspas, jf. lovforslagets §§ 6 og 7. Som en
del af indberetningen om ansøgninger, anmeldelser og an-
søgninger om europæisk erhvervspas, herunder eventuelle
gebyrer for erhvervspasset, indgår indberetning om sager,
hvori der er givet delvis adgang, jf. lovforslagets § 10.
Indberetning sker én gang årligt bl.a. med henblik på, at
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan følge området,
og med henblik på den redegørelse, som uddannelses- og
forskningsministeren skal aflevere til Folketinget, jf. § 11 i
lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., og den rapport, som hvert andet år skal aflægges til
Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 60, stk. 1.
Forslagets stk. 2 er en videreførelse af gældende rets § 4,
stk. 1, 2. pkt., hvorefter Ministeriet for Videnskab, Teknolo-
gi og Udvikling (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet)
på baggrund af de indberettede oplysninger kan anmode de
kompetente myndigheder om uddybende oplysninger til
brug for den beretning, uddannelses- og forskningsministe-
ren skal afgive til Folketinget, og den rapport, der skal afgi-
ves til Europa-Kommissionen, jf. stk. 1.
Forslagets bestemmelse i stk. 3, der er ny, omhandler pligt
til løbende indberetninger fra de kompetente myndigheder
til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Efter bestemmel-
sen skal de kompetente myndigheder løbende indberette op-
lysninger i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt
løbende indberette ajourførte oplysninger om reglerne og
procedurerne for de ansøgninger og anmeldelser efter be-
207
stemmelsens stk. 1, og herunder størrelsen på eventuelle ge-
byrer, jf. forslagets § 12.
Bestemmelsen kodificerer på nogle punkter praksis og
sikrer, at Styrelsen for Videregående Uddannelser, der i dag
er bemyndiget hertil, jf. bekendtgørelse nr. 1411 af 16. de-
cember 2009 om delegation af ministeren for videnskab,
teknologi og udviklings (nu uddannelses- og forskningsmi-
nisterens) beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse er-
hverv i Danmark, fortsat kan formidle opdaterede oplysnin-
ger om ordningerne for de enkelte erhverv som støttecenter,
jf. direktivets artikel 57 b, formidle oplysninger som koordi-
nator for direktivet, jf. artikel 56, stk. 4, og som led i sin va-
retagelse af informations- og videnscenterfunktionen for
vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og
kompetencer, jf. § 10 i lov om vurdering af udenlandske ud-
dannelseskvalifikationer m.v. Det drejer sig navnlig om op-
lysninger om erhvervet, kontakt til den kompetente myndig-
hed, blanketter, dokumentationskrav, størrelsen af eventuel-
le gebyrer, gældende lovgivning og klageadgang.
Bestemmelsen i stk. 3 præciserer tillige, at de kompetente
myndigheder skal indberette, hvad der i øvrigt følger af an-
erkendelsesdirektivet. Det drejer sig om indberetninger, som
følger af ændringsdirektivets præambelbetragtning 6, jf. arti-
kel 4 a, stk. 8, artikel 3, stk. 2, andet afsnit, artikel 14, stk. 2,
andet afsnit, artikel 21 a, stk. 1, artikel 22, stk. 2, artikel 25,
stk. 3 a, andet afsnit, artikel 49 a, stk. 6, litra a og b, artikel
49b, stk. 6, litra a og b, artikel 56, stk. 3, artikel 56, stk. 4,
artikel 57 b, stk. 4, artikel 59, stk. 1, 2, 5 og 6, artikel 60, jf.
præambelbetragtning 36 i det hidtil gældende anerkendel-
sesdirektiv og artikel 63, første afsnit, samt artikel 3 i det re-
viderede direktivs gennemførelseskapitel.
Til § 14
Efter bestemmelsen i stk. 1, der er ny, foreslås, at Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet kan indhente oplysninger,
når det har relevans for varetagelsen af koordinator- og støt-
tecenterrollen og for administrationen af anerkendelsesdi-
rektivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, og artikel 57 b.
Der kan således opstå situationer, hvor Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser, der tænkes bemyndiget hertil, ad hoc
har brug for oplysninger m.v. for at kunne varetage koordi-
nator- og støttecenterfunktionen, og som ikke umiddelbart
falder ind under de statistiske årlige indberetninger og de lø-
bende indberetninger, jf. forslagets § 13.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgø-
relse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af mini-
steren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannel-
ses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget til at udø-
ve uddannelses- og forskningsministerens beføjelser vedrø-
rende lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Dan-
mark.
Med forslaget tænkes der bl.a. på indhentelse af oplysnin-
ger fra en organisation, som her i landet er bemyndiget som
kompetent myndighed for et givent erhverv, f.eks. Ingeniør-
foreningen i Danmark, eller en organisation, som fra dansk
side repræsenterer et område i EU-sammenhæng, f.eks. Den
Danske Skiskole. Der tænkes endvidere på indhentning af
oplysninger fra arkitektskoler og arkitektorganisationer om
løbende faglig udvikling, jf. direktivets artikel 22, litra b.
Der kan tillige være tale om tilfælde vedrørende indhent-
ning af oplysninger fra en dansk uddannelsesinstitution med
henblik på verificering af ægthed af et uddannelsesdoku-
ment udstedt af uddannelsesinstitutionen med henblik på vi-
deregivelse, jf. forslagets § 15, stk. 1.
Hvor der ikke er tale om et lovreguleret erhverv her i lan-
det, og der ikke er en kompetent myndighed for erhvervet,
optræder styrelsen i sin egenskab af støttecenter som den
myndighed, der kan afklare spørgsmål af den ovennævnte
karakter, som kommer fra en kompetent myndighed i et an-
det medlemsland, hvor erhvervet er lovreguleret.
Der kan f.eks. være tale om, at en kompetent myndighed
fra et andet medlemsland forespørger, om et bestemt uddan-
nelsesbevis er udstedt af en given uddannelsesinstitution, el-
ler om indholdet af beviset er korrekt.
Indsamlingen af oplysninger vil skulle ske indenfor per-
sondatalovens rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at
de oplysninger, som styrelsen modtager fra en institution,
eksempelvis kan være oplysninger om, at den studerende ik-
ke har gået på institutionen. Sådanne oplysninger må som
udgangspunkt anses for at være omfattet af persondatalo-
vens § 6. Derimod må eksempelvis oplysninger, der afslø-
rer, at en person har forfalsket sit eksamensbevis, efter om-
stændighederne anses for omfattet af persondatalovens § 8.
Bestemmelsen i stk. 2 der er ny, gennemfører artikel 59 i
det reviderede anerkendelsesdirektiv om den såkaldte trans-
parensøvelse, som er igangsat, og som er under gennemfø-
relse her i landet, og som indarbejdes i lovforslaget.
Transparensøvelsen indebærer, at alle medlemslande kort-
lægger egne gældende lovkrav til udøvelse af lovregulerede
erhverv i forhold til kravene om diskriminationsforbud, nød-
vendighed og proportionalitet samt kravet om begrundelse i
et tvingende alment hensyn. Kortlægningen skal munde ud i
nationale handlingsplaner for dereguleret adgang til udøvel-
se af lovregulerede erhverv, når det er muligt, samt i øvrigt i
forenklede og moderniserede regler om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv.
Vedkommende minister skal således gennemgå nye regler
samt regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som be-
grænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, ud fra
følgende objektive kriterier, jf. direktivets artikel 59, stk. 3:
– Diskriminationsforbud, hvilket vil sige, at der ikke må
forskelsbehandles på baggrund af nationalitet – hverken
direkte (nationalitetskrav) eller indirekte (f.eks. bopæls-
krav).
– Nødvendighed, hvilket vil sige, at en ordning eller et
krav skal kunne begrundes med et tvingende alment hen-
syn.
– Proportionalitet, hvilket vil sige, at det skal undersøges,
om tilladelsesordningen (f.eks. en autorisation) er egnet
til og står mål med det bestemte beskyttelseshensyn, og
om formålet med reguleringen kan opnås på en mindre
indgribende måde.
208
Oplysningerne skal meddeles Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
Vedkommende minister meddeler herunder ligeledes,
hvilke erhverv der i sektorlovgivningen er begrænset adgang
til ved forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4,
og begrundelsen herfor.
Det er Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. be-
kendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation
af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu ud-
dannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om ad-
gang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, som forstår
transparensøvelsen.
Styrelsen for Videregående Uddannelser indberetter, som
led i sin koordinatorfunktion, oplysningerne til Europa-
Kommissionen, jf. direktivets artikel 59, stk. 2.
Med bestemmelsen i forslagets stk. 3, der er ny, foreslås,
at uddannelses- og forskningsministeren får hjemmel til at
fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse med henblik på
opfyldelsen af forpligtelsen til at oplyse Europa-Kommissio-
nen om nye regler eller regler, som er blevet fjernet eller
lempet, i det retssystem, der begrænser adgangen til et er-
hverv eller udøvelsen heraf. Der skal således løbende ske en
vurdering af reglerne for det enkelte erhverv, hvorvidt der til
reguleringen kan knyttes nogle objektive kriterier, som dis-
kriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, eller
andre almene hensyn i medlemslandene og ikke mindst pro-
portionalitet, jf. stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 4.10.
Til kapitel 10
Administrativt samarbejde m.v.
Til § 15
Forslagets bestemmelse i stk. 1 søger anerkendelsesdirek-
tivets artikel 56, stk. 1 – 2 a, gennemført og omhandler det
administrative samarbejde mellem medlemslandene og dan-
ske kompetente myndigheders mulighed for via IMI at sen-
de oplysninger til andre medlemslande om en person, der
ønsker at etablere sig eller som ønsker at levere tjeneste-
ydelser midlertidigt og lejlighedsvist i et andet medlems-
land.
Bestemmelser om det administrative samarbejde, jf. stk. 1,
er allerede fastsat i det hidtil gældende direktiv, jf. tillige §
6, stk. 4, og § 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 575 af 1.
juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner m.v.
Disse bestemmelser er nu at finde i lovforslagets § 15
sammen med bestemmelser, der følger af det ændrede aner-
kendelsesdirektiv.
De kompetente myndigheder i Danmark sender på fore-
spørgsel fra kompetente myndigheder i de øvrige medlems-
lande i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet op-
lysninger om de forhold, der fremgår af artikel 8 om admini-
strativt samarbejde vedrørende tjenesteydere, artikel 50, stk.
2 – 3 a, om dokumentation og formelle krav vedrørende
etablering, artikel 56, stk. 2, om samarbejde mellem kompe-
tente myndigheder, og artikel 57 b, stk. 3, om støttecentre-
nes samarbejde.
Bestemmelsen medfører, at kompetente myndigheder i
Danmark i henhold til de nævnte artikler i direktivet på fore-
spørgsel fra et andet medlemsland via IMI sender de rele-
vante oplysninger til kompetente myndigheder i det andet
medlemsland. Der sendes eksempelvis oplysninger om, at
vedkommende er lovligt etableret i Danmark, om redelig ad-
færd og om, at vedkommende ikke har været idømt faglige
disciplinære eller strafferetlige sanktioner i Danmark.
I tilfælde af begrundet tvivl, eller hvis de erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer skal kontrolleres af værtsmedlemslandet,
sender den kompetente myndighed i Danmark på forespørg-
sel oplysninger vedrørende vedkommendes uddannelsesfor-
løb m.v. i Danmark.
Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, kan Styrel-
sen for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget
som støttecenter, jf. direktivets artikel 57 b, optræde som en
kompetent myndighed og også give disse oplysninger.
De kompetente myndigheder i Danmark skal tillige sikre
udveksling af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at
klager fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan be-
handles korrekt.
Ifølge bestemmelsen i forslagets stk. 2 kan de kompetente
myndigheder i Danmark på samme måde, jf. stk. 1, via IMI
forespørge og modtage oplysninger fra en kompetent myn-
dighed i et andet medlemsland om en tjenesteyder eller en
person, der ønsker at etablere sig i Danmark.
Danske kompetente myndigheders udveksling af persono-
plysninger vil skulle ske under iagttagelse af persondatalo-
vens regler.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse i § 16 som er ny, gennemfø-
rer direktivets artikel 56 a. Bestemmelsen skaber en generel
hjemmel for danske myndigheder til at udveksle oplysninger
som led i det med direktivet etablerede advarselssystem,
hvori der skal udveksles oplysninger om erhvervsudøvere,
der enten er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv el-
ler dømt for at have benyttet forfalsket dokumentation for
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det er ikke med lovforslaget tanken, at der i Danmark
sondres mellem statsborgerskab i tilfælde af afsendelse og
modtagelse af en advarsel. Lovforslagets bestemmelser om
udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til formål at
beskytte det danske samfund og borgerne mod personer,
som er dømt for benyttelse af forfalsket dokumentation for
deres erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider således di-
rektivets personkreds til også at omfatte statsborgere fra
tredjelande.
Det betyder, at danske myndigheder både vil kunne mod-
tage og sende advarsler om statsborgere fra medlemslande
samt statsborgere fra tredjelande, som er blevet frakendt ret-
ten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet for-
209
falsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifika-
tioner. Der er tale om en overimplementering.
Advarselssystemet har således til hensigt at forhindre, at
f.eks. en udenlandsk læge, som administrativt eller ved dom
er blevet frakendt retten til at arbejde som læge, kommer her
til landet og i kontakt med danske patienter.
Advarselssystemet har desuden til hensigt at forhindre, at
f.eks. en udenlandsk læge kommer her til landet og i kontakt
med danske patienter på baggrund af et forfalsket uddannel-
sesbevis eller autorisationsbevis. Der kan eksempelvis være
tale om en udenlandsk læge, der på baggrund af forfalsket
dokumentation søger om dansk autorisation som læge, og
over hvem der er blevet afsagt dom for dokumentfalsk efter
straffelovens § 171. Hvis en læge her i landet frakendes ret-
ten til at arbejde som læge eller dømmes ved en dansk dom-
stol for at have benyttet forfalsket dokumentation, vil oplys-
ninger herom blive sendt til øvrige medlemslandes sund-
hedsmyndigheder, der i disse lande har ansvaret for det på-
gældende lovregulerede sundhedserhverv.
Advarsler skal behandles i overensstemmelse med direkti-
vets regler og Europa-Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren
for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendel-
sen af varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/36/EF.
Efter forslagets stk. 1 skal oplysninger om, at en person
administrativt eller ved dom er blevet frakendt retten til at
udøve et af de erhverv, som er nævnt i ændringsdirektivets
artikel 56 a, stk. 1, senest 3 dage efter vedtagelse af den af-
gørelse eller dom, hvorved den pågældende begrænses i at
udøve sit erhverv, sendes fra den kompetente myndighed i
Danmark til de kompetente myndigheder i de øvrige med-
lemslande.
De erhverv, som er nævnt i ændringsdirektivets artikel 56
a, stk. 1, og som dermed er omfattet af advarselsordningen i
stk. 1, er følgende:
– Læge og alment praktiserende læge, der er i besiddelse
af et uddannelsesbevis, jf. punkt 5.1.1 og 5.1.4 i bilag V
til ændringsdirektivet.
– Læge, der er i besiddelse af et eksamensbevis som spe-
ciallæge, jf. punkt 5.1.3 i bilag V til ændringsdirektivet.
– Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf.
punkt 5.2.2 i bilag V til ændringsdirektivet,
– Tandlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis jf.
punkt 5.3.2 i bilag V.
– Specialtandlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbe-
vis, jf. punkt 5.3.3 i bilag V til ændringsdirektivet.
– Dyrlæge, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf.
punkt 5.4.2 i bilag V.
– Jordemoder, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis,
jf. punkt 5.5.2 i bilag V til ændringsdirektivet.
– Farmaceut, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf.
punkt 5.6.2 i bilag V.
– Indehavere af certifikater, som nævnt i punkt 2 i bilag
VII, hvoraf det fremgår, at indehaveren har gennemført
et uddannelsesforløb, der opfylder mindstekravene i
henholdsvis artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40 eller 44,
men som startede inden referencedatoerne for kvalifika-
tionerne i punkt 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2,
5.5.2, 5.6.2 i bilag V til ændringsdirektivet.
– Indehavere af certifikater for erhvervede rettigheder,
som nævnt i artikel 23, 27, 29, 33, 33a, 37, 43 og 43a.
– Andre erhvervsudøvere, der udøver virksomhed, som
har konsekvenser for patientsikkerheden, når erhvervs-
udøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i den på-
gældende medlemsstat.
– Erhvervsudøvere, der udøver virksomhed med relation
til uddannelse af mindreårige, herunder børnepasning og
førskoleundervisning, når erhvervsudøveren udøver et
erhverv, der er lovreguleret i den pågældende medlems-
stat.
Oplysninger om, at en person ved dom er blevet frakendt
retten til at udøve et af de ovennævnte erhverv, jf. litra a – k,
det vil sige indenfor sundhedsområdet og dyrlægeerhvervet,
vil skulle videregives af anklagemyndigheden til advarsels-
koordinatoren for disse områder på henholdsvis Sundheds-
og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriets
område.
Oplysninger om, at en person ved dom er blevet frakendt
retten til at udøve et lovreguleret erhverv, jf. litra l, det vil
sige virksomhed med relation til uddannelse af mindreårige,
herunder børnepasning og førskoleundervisning, når er-
hvervsudøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i
Danmark, vil skulle videregives af anklagemyndigheden til
advarselskoordinatoren for dette område, Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser, som forudsættes bemyndiget hertil
Advarselskoordinatoren vil i den forbindelse vurdere, om
en afsagt dom falder indenfor eller udenfor anerkendelsesdi-
rektivets artikel 56 a, stk. 1 og 2.
Advarselskoordinatoren vil desuden sikre advarslens over-
ensstemmelse med betingelserne i artikel 56 a, stk. 1 og 2,
og i bekræftende fald herefter sende advarslen til den danske
kompetente myndighed for erhvervet og – via IMI – til ad-
varselskoordinatoren i de andre medlemslande. IMI-syste-
met sørger for, at advarsler automatisk bliver sendt til alle
medlemslande.
Oplysninger om, at en person administrativt er blevet fra-
kendt retten til at udøve et af de ovennævnte erhverv, vil
skulle videregives af de myndigheder, som administrativt vil
kunne begrænse retten til at udøve de pågældende erhverv
(det vil sige den relevante kompetente myndighed under
henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og
Fødevareministeriet).
Oplysninger fra den relevante kompetente myndighed un-
der henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø-
og Fødevareministeriet vil disse myndigheder således selv
sende til eventuelle danske kompetente myndigheder og –
via IMI – til advarselskoordinatoren i de andre medlemslan-
de.
Advarsler skal sendes via IMI senest 3 kalenderdage efter
vedtagelsen af afgørelsen eller dommen, hvorefter advar-
selskoordinatoren modtager advarslen og sikrer, at videre-
210
forsendelsen af advarslen sker til den kompetente myndig-
hed i hjemlandet, som har ansvar for adgang til udøvelse af
det pågældende lovregulerede erhverv, og til de øvrige med-
lemsstaters advarselskoordinator(er).
Det er ikke et krav, at der foreligger en endelig dom eller
afgørelse i den forstand, at muligheden for at anke dommen
eller påklage afgørelsen er udtømt. 3-dagesfristen løber deri-
mod fra det tidspunkt, hvor frakendelse af retten til at udøve
det pågældende erhverv får retsvirkning.
Den sendte advarsel vil ikke indeholde en begrundelse for
den afgørelse eller dom, der ligger til grund for advarslen.
En begrundelse vil således fremgå af myndighedens eller
domstolens afgørelse og vil ikke umiddelbart blive videre-
sendt sammen med advarslen. Uddybende oplysninger om
grunden til advarslen skal den kompetente myndighed, der
har modtaget advarslen, selv indhente bilateralt via IMI,
hvis det er relevant, jf. lovforslagets § 15.
I IMI er det for de involverede myndigheder teknisk mu-
ligt at sende en advarsel, opdatere en advarsel, trække en ad-
varsel tilbage, lukke en advarsel samt slette en advarsel.
IMI sender jævnligt påmindelser per e-mail til dem, der
oprindelig oprettede en advarsel, for at få dem til at vurdere,
om en advarsel fortsat er aktuel, eller om den f.eks. skal slet-
tes. På den måde skal det sikres, at advarsler kun forefindes
i IMI, så længe de er relevante.
Oplysninger om, at fysiske personer administrativt eller
ved dom er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv, må
i visse tilfælde anses for oplysninger omfattet af persondata-
lovens § 8. Det er med lovforslaget tilsigtet, at persondatalo-
ven skal fraviges, idet den foreslåede fravigelse er nødven-
dig for at gennemføre det reviderede anerkendelsesdirektivs
artikel 56 a, stk. 1 og 2. Såvel danske kompetente myndig-
heders (anklagemyndigheden, de relevante kompetente
myndigheder under Sundheds- og Ældreministeriet samt
Miljø- og Fødevareministeriet og Styrelsen for Videregåen-
de Uddannelser) som de danske koordinerende myndighe-
ders udveksling af oplysninger om, at fysiske personer er
blevet frakendt retten til at udøve et erhverv, med kompeten-
te myndigheder i Danmark og andre medlemslande vil såle-
des skulle vurderes efter den foreslåede bestemmelse i § 16
og ikke efter behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8.
Persondatalovens øvrige regler vil dog fortsat skulle iagtta-
ges.
Der findes på enkelte områder allerede i dag særlige regler
om videregivelse af oplysninger om frakendelse af retten til
at udøve et erhverv. Som eksempler herpå kan nævnes dyr-
lægelovens § 27 og autorisationslovens § 26, stk. 3. Det er
ikke desto mindre fundet rigtigst at skabe en generel hjem-
mel til at udveksle oplysninger i forbindelse med advarsels-
ordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang
videregivelse af oplysninger i forbindelse med advarselsord-
ningen kan ske i medfør af særlige regler om videregivelse
af oplysninger om frakendelse af retten til at udøve et er-
hverv, vil videregivelsen skulle vurderes efter disse regler,
og ikke efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
16.
Efter forslagets stk. 2 skal oplysninger om, at en person er
blevet dømt for at have benyttet forfalsket dokumentation
for sine erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med
ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner i henhold til direktivet, senest 3 dage efter afsigelsen
domstolens afgørelse sendes fra den kompetente myndighed
i Danmark til de kompetente myndigheder i alle medlems-
lande.
Oplysninger om domstolens afgørelse vil umiddelbart ef-
ter en doms afsigelse blive sendt fra den danske anklage-
myndighed til Styrelsen for Videregående Uddannelser, som
tænkes bemyndiget hertil. Styrelsen vil således fungere som
bindeled (kompetent myndighed) mellem anklagemyndighe-
den og de øvrige medlemsstater og som dansk national ad-
varselskoordinator for udgående advarsler om benyttelse af
forfalsket dokumentation.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil således vur-
dere, om den afsagte dom falder indenfor eller udenfor aner-
kendelsesdirektivets artikel 56 a, stk. 3.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil desuden sikre
advarslens overensstemmelse med betingelserne i artikel 56
a, stk. 3, og i bekræftende fald herefter sende advarslen til
den danske kompetente myndighed for erhvervet og til ad-
varselskoordinatoren i de andre medlemslande. IMI-syste-
met sørger for, at advarsler automatisk bliver sendt til alle
medlemslande.
Advarsler skal sendes via IMI senest 3 kalenderdage fra
datoen for domstolens afgørelse. 3-dagesfristen løber i disse
tilfælde fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig
dom.
En advarsel kommer til at indeholde oplysninger om iden-
titeten af erhvervsudøvere, der har ansøgt om anerkendelse
af kvalifikationer i medfør af direktivet, og om hvem dom-
stolene efterfølgende har fundet, at vedkommende i denne
forbindelse har benyttet forfalsket dokumentation for sine
erhvervsmæssige kvalifikationer. Informationen skal klart
identificere personen i form af i hvert fald et navn på perso-
nen, fødselsdato og fødested.
Oplysninger om, at fysiske personer er blevet dømt for at
have benyttet forfalsket dokumentation for deres erhvervs-
mæssige kvalifikationer, må anses for oplysninger om straf-
bare forhold omfattet af persondatalovens § 8. Det er med
lovforslaget tilsigtet, at persondataloven skal fraviges, idet
den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre
det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 56 a, stk. 3. Så-
vel danske kompetente myndigheders (anklagemyndighe-
den) som den danske koordinerende myndigheds (Styrelsen
for Videregående Uddannelser) udveksling af oplysninger
om, at fysiske personer er blevet dømt for at have benyttet
forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifi-
kationer, med kompetente myndigheder i Danmark og andre
medlemslande vil således skulle vurderes efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 16 og ikke efter behandlingsreglerne i
persondatalovens §§ 6-8. Persondatalovens øvrige regler vil
dog fortsat skulle iagttages.
211
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen
i stk. 1 ovenfor, hvor der er nærmere redegjort for udvek-
slingen af oplysninger via IMI.
Af forslagets bestemmelse i stk. 3 fremgår det, at en er-
hvervsudøver skal underrettes om, at en advarsel om denne
er blevet sendt. Erhvervsudøveren skal også underrettes om,
at en advarsel om denne er blevet slettet m.v., jf. gennemfø-
relsesforordningens artikel 28, stk. 2., 2. pkt., samt om even-
tuelle klagemuligheder. En forvaltningsmyndigheds beslut-
ning om i IMI-systemet at offentliggøre en afgørelse om en
advarsel er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand,
ligesom en forvaltningsmyndigheds beslutning om at videre-
give oplysninger om en advarsel til en anden forvaltnings-
myndighed heller ikke er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Sådanne procesbeslutninger er derfor kun under-
lagt administrativ rekurs, hvis der er særskilt hjemmel hertil.
Af forslagets bestemmelse i stk. 4 fremgår det, at den
kompetente myndighed i Danmark kan indsamle underret-
ninger fra kompetente myndigheder i andre medlemslande.
Bestemmelsen regulerer det forhold, at der bliver sendt en
advarsel til Danmark. Når dette sker, får den danske advar-
selskoordinator automatisk en e-mail fra IMI om dette. De
myndigheder, som tænkes bemyndiget som koordinator for
udgående advarsler, jf. ovenfor stk. 1, tænkes også bemyndi-
get som koordinator for de indkomne advarsler.
Koordinatoren vurderer, hvilke myndigheder i Danmark
advarslen herefter skal videresendes til. Koordinatoren kan
også beslutte ikke at videresende en advarsel, hvis det vur-
deres, at den ikke er relevant for nogen myndigheder her i
landet.
En advarsel modtaget fra et andet medlemsland kommer
til at indeholde oplysninger om identiteten af erhvervsud-
øvere, der enten er blevet frakendt retten til at udøve et er-
hverv eller dømt for at have benyttet forfalsket dokumentati-
on for deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Den modtagne advarsel vil ikke indeholde en begrundelse
for den afgørelse, der ligger til grund for advarslen. En be-
grundelse vil således fremgå af myndighedens eller domsto-
lens afgørelse og vil ikke umiddelbart blive videresendt
sammen med advarslen. Uddybende oplysninger om grun-
den til advarslen skal den kompetente myndighed, der har
modtaget advarslen, selv indhente bilateralt via IMI, hvis det
er relevant, jf. lovforslagets § 15.
Oplysninger om, at fysiske personer er blevet frakendt ret-
ten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet for-
falsket dokumentation i forbindelse med ansøgning om an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, må i visse
tilfælde anses for oplysninger omfattet af persondatalovens
§ 8. Bestemmelsen indfører en specifik hjemmel til, at kom-
petente myndigheder i Danmark kan indsamle underretnin-
ger fra kompetente myndigheder i andre lande. Indsamling
af sådanne underretninger vil således skulle ske efter lovfor-
slagets § 16 og ikke efter behandlingsreglerne i persondata-
lovens §§ 6-8. Persondatalovens øvrige regler vil dog fortsat
skulle iagttages.
Til kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Til § 17
Bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 1, hvorefter Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet koordinerer gennemførel-
sen af anerkendelsesdirektivet, er en videreførelse af gæl-
dende lovs § 5, 1. led, Det fremgår heraf, at Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling (nu Uddannelses- og
Forskningsministeriet)) koordinerer gennemførelse af aner-
kendelsesdirektivet. Den foreslåede bestemmelse i § 17 sø-
ger gennemført direktivets artikel 56, stk. 3 og 4.
Hver medlemsstat skal således udpege en koordinator for
de kompetente myndigheders virksomhed og underrette de
øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, jf. direkti-
vets artikel 56, stk. 4.
Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1
omhandlede kompetente myndigheders virksomhed og un-
derretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
Koordinatorerne har til opgave:
– At fremme en ensartet gennemførelse af anerkendelses-
direktivet
– At indhente alle oplysninger af betydning for gennemfø-
relsen af dette direktiv, herunder navnlig vedrørende be-
tingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede er-
hverv i medlemslandene
– At behandle forslag om fælles uddannelsesrammer og
fælles uddannelsestest
– At udveksle oplysninger og bedste praksis med henblik
på at optimere den fortsatte faglige udvikling i medlems-
landene
– At udveksle oplysninger og bedste praksis om anvendel-
sen af de udligningsforanstaltninger, der er omhandlet i
direktivets artikel 14.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgø-
relse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af mini-
steren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannel-
ses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget som koor-
dinator for direktivet. Det er hensigten, at Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser fortsat skal varetage koordinator-
funktionen.
Bestemmelsen i forslagets stk. 2 er en videreførelse og en
præcisering af den nugældende lovs § 5, 2. led, hvorefter
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (nu uddan-
nelses- og forskningsministeren) fastsætter nærmere regler
om anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervs-
mæssige kvalifikationer med henblik på opfyldelse af direk-
tivet.
Hjemlen i § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 575 af 1.
juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner m.v.
Den gældende bekendtgørelse indeholder de overordnede
rammer og procedurer for anerkendelse efter den generelle
ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, automatisk
anerkendelse på grundlag af erhvervserfaring, automatisk
212
anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til
uddannelse, procedurer vedrørende etablering og midlertidig
og lejlighedsvis udøvelse af erhverv, erhvervsmæssige kva-
lifikationer erhvervet i tredjelande af statsborger fra med-
lemslande og statsborgere fra tredjelande samt om koordine-
ring af direktivet, kontaktpunktfunktionen m.v.
Med forslagets stk. 2 videreføres gældende ret med den
sproglige præcisering, at der herunder er tale om rammer og
procedurer for anerkendelse, støttecenter- og koordinator-
funktionen.
Der tænkes herved alene på regler om de overordnede
rammer og procedurer for anerkendelse indenfor de ordnin-
ger, der gælder ifølge direktivet, samt herunder de overord-
nede rammer og procedurer, der gælder i forbindelse med
udstedelsen af europæisk erhvervspas.
Der er ikke med den foreslåede bemyndigelse tænkt en
ændring af bemyndigelsens omfang i forhold til den gælden-
de bemyndigelse, og bemyndigelsen er ikke tænkt som en
generel bemyndigelse til implementering af anerkendelses-
direktivet, men vil danne rammen for de regler og procedu-
rer for anerkendelse, der specifikt skal fastsættes i reglerne
for det enkelte lovregulerede erhverv.
Bekendtgørelsen vil således anvise de fælles grundlæg-
gende regler og procedurer, der gælder ifølge direktivet, og
som er forskellige for de forskellige anerkendelsesordnin-
ger, og vil anvise direktivets grundlæggende systematik i
sagsbehandlingen af anerkendelsessager.
Bekendtgørelsen vil således i lighed med den gældende
bekendtgørelse indeholde de overordnede rammer og proce-
durer for anerkendelse efter den generelle ordning for aner-
kendelse af uddannelsesbeviser, for den automatiske aner-
kendelse på grundlag af erhvervserfaring og for den automa-
tiske anerkendelse på grundlag af fælles minimumsuddan-
nelseskrav. Der henvises til de specielle bemærkninger til §
5 for så vidt angår beskrivelsen af de forskellige ordninger
for anerkendelse.
Bekendtgørelsen vil ligeledes, som den gældende be-
kendtgørelse, indeholde regler om proceduren vedrørende
etablering og midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af er-
hverv, herunder proceduren ved anmeldelse og forhånds-
kontrol samt proceduren ved anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer erhvervet i tredjelande af statsborgere
fra medlemslande m.v.
Det forudsættes, at bekendtgørelsen suppleres med speci-
fikke regler for det enkelte erhverv om, hvilken ordning er-
hvervet hører under, efter hvilke regler en ansøgning skal
behandles, hvilke dokumenter der skal ledsage en ansøgning
om etablering, om der er krav om anmeldelse for den mid-
lertidige og lejlighedsvise udøvelse af en tjenesteydelse, om
der er mulighed for forhåndskontrol, m.v.
Bekendtgørelsen vil tillige, som noget nyt, indeholde reg-
ler, som udfylder anerkendelsesdirektivets artikel 4 a – 4 d
og Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakt om pro-
ceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas, både
for situationen som den danske kompetente myndighed, der
sender et erhvervspas, og som myndighed, der modtager et
erhvervspas. Der gælder således i medfør af disse retsakter
bl.a. en række tidsfrister for myndighedernes behandling af
ansøgninger om erhvervspas.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6, for så
vidt angår beskrivelsen af procedurer og tidsfrister m.v.
Tidsfristerne afhænger af, om der er tale om et europæisk
erhvervspas til den faste etablering og erhverv med for-
håndskontrol, eller om der er tale om et erhvervspas til den
midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelse. Tidsfristerne
er også afhængige af, om Danmark er hjemland eller værts-
land for en ansøgning.
IMI-systemet er således opbygget, at en række i direktivet
stillede krav til de kompetente myndigheders sagsbehand-
lingstider indfries gennem automatiske funktioner i syste-
met, hvis de kompetente myndigheder forholder sig passive.
De automatiske funktioner i IMI kommer til udtryk ved, at
IMI-systemet f.eks. automatisk udsteder erhvervspasset på
vegne af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet,
hvis denne f.eks. ikke har truffet en afgørelse indenfor den i
direktivet fastsatte frist (stiltiende accept). Det vil fremgå af
erhvervspasset, at dette er blevet udstedt på baggrund af stil-
tiende accept.
Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om be-
handling af og adgang til oplysninger vedrørende det euro-
pæiske erhvervspas, der følger af direktivets artikel 4 e, om
de kompetente myndigheders ajourføring af europæisk er-
hvervspas med oplysninger om disciplinære foranstaltninger
eller strafferetlige sanktioner, som vedrører et forbud eller
en begrænsning, og som har konsekvenser for erhvervspa-
sindehaverens udøvelse af en virksomhed efter anerkendel-
sesdirektivet. Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler
om sletning af oplysninger, som ikke længere er påkrævede,
og om de kompetente myndigheders forpligtelser til under-
retning af indehaveren af det europæiske erhvervspas m.v.
Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler om koordina-
torfunktionen, jf. stk. 1, og støttecenterfunktionen, som fast-
lagt i direktivets artikel 57 b.
Hvert medlemsland skal således efter denne bestemmelse
senest den 18. januar 2016 udpege et støttecenter, der har til
opgave at give borgere såvel som støttecentre i andre med-
lemsstater vejledning i anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer i henhold til dette direktiv, særlig oplysnin-
ger om national lovgivning om erhvervsudøvelse, sociallov-
givning og, hvis det er relevant, fagetiske regler.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgø-
relse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af mini-
steren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannel-
ses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget som kon-
taktpunkt for direktivet.
Det er hensigten, at Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser fortsat skal varetage kontaktpunktfunktionen, der i det
reviderede anerkendelsesdirektiv benævnes ”støttecenter”.
De kompetente myndigheder i Danmark har pligt til i fuld
udstrækning at samarbejde med støttecentret her i landet, og
hvor det er relevant, i hjemlandet og efter disses anmodning
213
levere alle relevante oplysninger om enkeltsager til sådanne
støttecentre under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne i
medfør af direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF, jf. lovforslagets
§ 14.
Støttecentret i Danmark bistår borgerne, når de ønsker at
udøve de rettigheder, der følger af direktivet, i samarbejde
med støttecentrene i borgernes hjemland og de kompetente
myndigheder og kvikskranken i Danmark.
Bestemmelsen i forslagets stk. 3, nr. 1 og 2, er en videre-
førelse af den gældende lovs § 7 a, hvorefter økonomi- og
erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) kan
fastsætte nærmere regler om prøver og attestation af eksa-
mensbeviser for bygningskonstruktører og attestation af ar-
kitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbevi-
ser.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamens-
beviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et
EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Det fremgår
her, at en række udenlandske eksamensbeviser, certifikater
og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet skal an-
erkendes på lige fod med eksamensbeviser, som er udstedt
her i landet. Herudover fremgår det, hvilke danske eksa-
mensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på
arkitekturområdet der anses for dokumentation for anerken-
dte arkitektuddannelser. Det er hensigten at videreføre de i
bekendtgørelsen fastsatte regler.
Arkitekterhvervet hører under anerkendelsesdirektivets
regler om automatisk anerkendelse på baggrund af mindste-
krav til uddannelse, jf. direktivets artikel 46-49.
Danske arkitekter, der ønsker at arbejde i et EU-land, i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, anerkendes i øvrigt automatisk ef-
ter anerkendelsesdirektivets artikel 46, jf. direktivets bilag
V. 7.
Reglerne i direktivets artikel 49 indebærer, at medlemssta-
terne skal anerkende nærmere angivne uddannelsesbeviser
for arkitekter, selvom de ikke opfylder mindstekravene i di-
rektivet. Medlemslandene anerkender bl.a. udstedte eksa-
mensbeviser for bygningskonstruktører fra de byggetekniske
højskoler, hvis uddannelsen er påbegyndt senest i løbet af
det akademiske år 1987/1988. Eksamensbeviset skal være
ledsaget af en attest fra den kompetente myndighed om, at
den pågældende har virket som arkitekt i mindst seks år og
har bestået en prøve med henblik på at blive ligestillet med
arkitekter, der har eksamensbeviser fra arkitektskolerne.
Med hjemlen i lovforslagets § 17, stk. 3, nr. 1 og 2, be-
myndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nær-
mere regler om prøvens form og indhold samt attestation af
eksamensbeviserne, certifikater m.v. Endvidere kan fastsæt-
tes regler om, for hvilken instans prøven skal aflægges.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamens-
beviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et
EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Det fremgår
her, at en række udenlandske eksamensbeviser, certifikater
og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet skal an-
erkendes på lige fod med eksamensbeviser, som er udstedt
her i landet. Herudover fremgår det, hvilke danske eksa-
mensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på
arkitekturområdet der anses for dokumentation for anerken-
dte arkitektuddannelser. Det er hensigten at videreføre de i
bekendtgørelsen fastsatte regler.
Med den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 17, stk. 3,
nr. 3, som er ny, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for arki-
tekters erhvervserfaring. Formålet med forslaget er at skabe
hjemmel til at sikre, at danske arkitekter kan opnå dokumen-
tation for erhvervserfaring i forbindelse med anerkendelse i
tredjelande, hvor dette kræves i henhold til aftaler indgået
mellem EU og disse tredjelande. Eksempelvis er der i fri-
handelsaftalen (Comprehensive Economic and Trade Agree-
ment), mellem EU og Canada, der er blevet færdigforhand-
let i 2014 og forventes ratificeret i løbet af efteråret 2015,
fastsat et krav om dokumentation for 5 års erhvervserfaring.
Til § 18
Bestemmelsen i forslagets stk. 1 er en indholdsmæssig vi-
dereførelse af den gældende lovs § 7, stk. 1, 2. led, hvorefter
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (nu uddan-
nelses- og forskningsministeren) efter forhandling med ved-
kommende minister kan bemyndige enunder andre statslige
myndigheder udenfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udviklings (nu Uddannelses- og Forskningsministeriets)
ressort til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt ud-
dannelses- og forskningsministeren. Der er alene tale om
statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af den-
ne bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller
organisationer. Omfanget af delegationen til den pågælden-
de statslige myndighed skal ske efter forhandling med ved-
kommende minister. Der er ikke fastsat nogen regler i med-
før af den gældende bestemmelse.
Bestemmelsen i forslagets stk. 2 er en indholdsmæssig vi-
dereførelse af den gældende lovs § 7, stk. 2, hvorefter mini-
steren for videnskab, teknologi og udvikling (nu uddannel-
ses- og forskningsministeren) har hjemmel til at fastsætte
regler i en bekendtgørelse om adgangen til at påklage afgø-
relser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Det bety-
der, at ministeren vil kunne afskære klageadgangen fra an-
dre statslige myndigheder. Der er ikke fastsat nogen regler i
medfør af den gældende bestemmelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af
over-/underordnelsesforholdet delegere sine beføjelser i lo-
ven til statslige myndigheder indenfor ministerområdet,
f.eks. en styrelse. Intern delegation kræver ikke særskilt lov-
hjemmel. Med bestemmelsen i stk. 3, der er en videreførelse
af den gældende lovs § 7, stk. 2, foreslås, at såfremt uddan-
nelses- og forskningsministeren ved intern delegation har
overladt en eller flere af sine beføjelser i loven til en statslig
214
myndighed på ministerområdet, kan ministeren fastsætte
regler i en bekendtgørelse om, at afgørelser truffet i medfør
af delegationen ikke kan påklages til Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres,
kan der fastsættes regler om fremgangsmåden ved indgivel-
se af klager, f.eks. at en klage først skal sendes til førstein-
stansen, der skal vurdere sagen med henblik på, om afgørel-
sen skal ændres, eller om klagen skal sendes videre til mini-
steriet med myndighedens udtalelse.
Bestemmelsen sikrer, at uddannelses- og forskningsmini-
steren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyt-
telse af ressourcerne kan henlægge opgaver til myndigheder
på ministeriets område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Det forventes, at uddannelses- og forskningsministerens
beføjelser i loven delegeres til Styrelsen for Videregående
Uddannelser. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf.
bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegati-
on af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu
uddannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om
adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og cirkulære
af 27. september 2013 om Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser.
Til kapitel 12
Ikrafttræden m.v.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Se-
neste frist for gennemførelse af direktivet er den 18. januar
2016. Samtlige retsakter, der gennemfører det reviderede
anerkendelsesdirektiv, skal således være notificeret i Euro-
pa-Kommissionens gennemførelsesdatabase senest denne
dato.
Med stk. 2 foreslås den hidtil gældende lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark ophævet.
Hjemlen i § 1, stk. 2, i den hidtil gældende lov, hvorefter
erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med uddan-
nelses- og forskningsministeren for så vidt angår nærmere
angivne erhverv kunne bestemme, at lovens bestemmelser
kun finder anvendelse, hvis ansøgningen skal behandles ef-
ter EU’s direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-
lifikationer, videreføres ikke. Bekendtgørelse nr. 818 af 22.
juli 2004 om anvendelse af lov om adgang til udøvelse af
visse erhverv i Danmark på erhverv under Økonomi- og Er-
hvervsministeriets (Søfartsstyrelsens) ressort er udstedt med
hjemmel i ovennævnte bestemmelse, og bekendtgørelsen
bortfalder således ved lovens ikrafttræden.
Med bestemmelsen i forslagets stk. 3 forbliver de bekendt-
gørelser, der er udstedt med hjemmel i den hidtil gældende
lov, i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af forskrifter ud-
stedt i medfør af denne lov:
– Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
– Bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om dele-
gation af ministeren for videnskab, teknologi og udvik-
lings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse er-
hverv i Danmark.
– Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om aner-
kendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er
udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU
har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lov-
reguleret erhverv.
Til § 20
Til nr. 1.
Med den nye bestemmelse foreslås det, at der i lov nr. 384
af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked ind-
sættes en ny § 16a efter § 16, der bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyl-
delse af artikel 57 og 57 a i anerkendelsesdirektivet, som ve-
drører kvikskranken.
Bemyndigelsen foreslås anvendt til at gennemføre aner-
kendelsesdirektivets bestemmelser vedrørende kvikskranken
ved at udarbejde en ny bekendtgørelse om elektronisk kon-
taktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet, således at
den tidligere bekendtgørelses anvendelsesområde udvides til
også at omfatte ansøgninger om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, anmeldelser m.v. for alle lovregu-
lerede erhverv. Derved kan borgere fra andre EU/EØS-lan-
de, der ønsker at ansøge om anerkendelse af deres erhvervs-
mæssige kvalifikationer under anerkendelsesdirektivet, an-
vende den elektroniske kvikskranke Business in Denmark til
denne procedure.
Den nye bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt vil
sikre, at tjenesteydere fremover elektronisk kan indsende an-
søgninger og de dokumenter, der er nødvendige for behand-
lingen af en ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer. Bekendtgørelsen vil indeholde krav om, at
de kompetente myndigheders procedurer, formaliteter og
krav i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af aner-
kendelsesdirektivet, kan afvikles gennem den elektroniske
kvikskranke. Desuden kan ansøgning om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer udfyldes og sendes gennem
den elektroniske kvikskranke.
Erhvervsstyrelsen vil sikre, at en række oplysninger om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer under an-
erkendelsesdirektivet fremover er tilgængelige på den elek-
roniske kvikskranke, og at de er ajourførte, samt at de kom-
petente myndigheder har adgang til de indsendte ansøgnin-
ger og dokumenter indenfor deres område.
Derudover vil der på den elektroniske kvikskrankes hjem-
meside fremover findes en liste over lovregulerede erhverv
og kontaktoplysninger på de kompetente myndigheder for
de enkelte lovregulerede erhverv og støttecentrene samt op-
lysning om klagemuligheder i tilfælde af tvister.
Ligeledes vil bestemmelsen give bemyndigelse til, at der
på den elektroniske kvikskrankes hjemmeside findes en liste
over erhverv, for hvilke der er indført et europæisk er-
hvervspas jf. direktivets artikel 57, stk. 1, litra b.
For at sikre, at udenlandske tjenesteydere og borgere kan
opnå reel merværdi ved at anvende den elektroniske kvik-
215
skranke, indeholder bekendtgørelsen ligeledes krav om, at
oplysningerne på den elektroniske kvikskranke er tilgænge-
lige på engelsk.
Til § 21
Til nr. 1.
Med lovforslaget får loven en ny og mere dækkende titel
for indholdet af loven. Med den foreslåede ændring af lov
om formidling af fast ejendom m.v. konsekvensændres hen-
visningerne til lovens nye titel.
Det betyder, at der tre steder, hvor der i lov om formidling
af fast ejendom m.v. er henvist til lov om adgang til udøvel-
se af visse erhverv i Danmark, i stedet henvises til lov om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Til § 22
Til nr. 1
Affattelsen af fodnotehenvisningen til lovens titel foreslås
ændret som konsekvens af ændringen af direktivet om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Til nr. 2
Det foreslås, at personer, der er lovligt etablerede i andre
EU-lande, EØS-lande eller i lande, som EU har indgået afta-
le med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som opfyl-
der betingelserne i artikel 4 f i anerkendelsesdirektivet, jf.
lovforslagets § 10, kan få beskikkelse til alene at udføre en
del af de arbejder, som landinspektører med beskikkelse ef-
ter lovgivningen har eneret til at udføre. Eneretten omfatter
matrikulært arbejde, f.eks. udstykning, afsætning af skel, op-
deling af en ejendom i ejerlejligheder og udarbejdelse af de
dokumenter, som er nødvendige for registrering af matriku-
lære forandringer. Landinspektører med beskikkelse er her-
udover tillagt enerettigheder, f.eks. i forbindelse med erklæ-
ringer om landbrugsejendomme og efter byggelovgivningen.
Personer med beskikkelse efter lovens § 2 vil være omfat-
tet af lovens bestemmelser som landinspektører med beskik-
kelse og skal således overholde regler om habilitet, er-
hvervsansvarsforsikring og lovens øvrige bestemmelser.
Landinspektørnævnets kompetence vil således også omfatte
personer, som har opnået beskikkelse efter lovens § 2.
Afholdelse af skelforretninger efter udstykningslovens §§
35-37 er dog forbeholdt landinspektører med beskikkelse ef-
ter lovens § 1, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. pkt. Afholdelse af
skelforretninger indebærer udøvelse af offentlig myndighed
og er som sådan undtaget fra princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), artikel 51.
For den nærmere beskrivelse af princippet om delvis ad-
gang henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne her-
til, samt anerkendelsesdirektivets artikel 4 f.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætte regler om behandlingen af ansøg-
ninger om beskikkelse efter stk. 1. De nuværende regler i §
5 i bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør m.v.
(bekendtgørelse nr. 703 af 17. juni 2013) om behandlingen
af ansøgninger om beskikkelse på grundlag af udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer forventes tilpasset, sådan at
de fremover også vil gælde for ansøgninger om delvis ad-
gang til at udøve landinspektørvirksomhed fra personer, som
opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivets artikel 4 f,
jf. lovforslagets § 10. Sådanne ansøgere vil være omfattet af
de samme krav til dokumentation for deres identitet, natio-
nalitet og myndighed m.v. som andre ansøgere.
Til nr. 3
Som konsekvens af nr. 2 foreslås eneretten efter den nu-
værende § 4, stk. 1, udvidet med personer, som efter lovens
§ 2 har opnået specifik adgang til at udføre matrikulære ar-
bejder. Afholdelse af skelforretninger vil dog fortsat kræve
beskikkelse efter lovens § 1 (se bemærkningerne til nr. 2).
Til § 23
Til nr. 1
Lærerkvalifikationer m.v., der giver adgang til at undervi-
se ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er nærmere regule-
ret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse nr. 65 af 22.
januar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at
lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning og dansk for voksne udlændinge, skal have gennemført
uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til
underviser i dansk som andetsprog for voksne, være optaget
på uddannelsen eller være godkendt af en skoleansvarlig
myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne
indvandrere før 1. august 1998. Det fremgår desuden af be-
kendtgørelsens § 21, stk. 3, at der kan dispenseres fra kvali-
fikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i be-
siddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Be-
handlingen af sager om dispensation varetages af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Ved ansøgning
om dispensation skal læreren være i besiddelse af kvalifika-
tioner, der i omfang, indhold og niveau svarer til uddannel-
sen til underviser i dansk som andetsprog, jf. bekendtgørelse
om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for
voksne, nr. 287 af 14. maj 1998. Der er således i gældende
lovgivning adgang til, at personer med udenlandske uddan-
nelser kan godkendes. Det gælder, uanset hvilket statsbor-
gerskab de pågældende personer har, dvs. både EU-borgere
og tredjelandsstatsborgere. I den forbindelse skal dog be-
mærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
opnået i udlandet til at undervise i dansk har stærkt begræn-
set praktisk betydning.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer
(anerkendelsesdirektivet), at der til brug for anerkendelse af
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med hen-
blik på adgang til varig udøvelse af erhverv som underviser
ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder ar-
216
bejdsmarkedsrettet danskundervisning (fast etablering) efter
anerkendelsesdirektivet, skal anvendes den generelle ord-
ning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, jf. afsnit III,
kapitel I, i anerkendelsesdirektivet.
Denne anerkendelsesordning gælder for fuldt kvalificere-
de erhvervsudøvere fra andre medlemslande, som er omfat-
tet af anerkendelsesdirektivet, og som ønsker at få anerkendt
deres uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fra
andre medlemslande.
Konkret betyder den generelle ordning for anerkendelse,
at ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer placeres på
det relevante uddannelsesniveau, som følger af direktivets
artikel 11. Til brug for afgørelsen om, hvorvidt ansøgerens
erhvervsmæssige kvalifikationer kan anerkendes, anvendes
direktivets artikel 13 og 14. Det følger af disse bestemmel-
ser, at ansøgeren skal få adgang til udøvelse af erhvervet her
i landet på samme vilkår, som gælder for danske statsborge-
re, hvis pågældende er i besiddelse af et kursus- eller uddan-
nelsesbevis, jf. direktivets artikel 11, som i en anden med-
lemsstat kræves som betingelse for at få adgang til udøvelse
af det samme erhverv.
Kommer ansøgeren fra en medlemsstat, hvor erhvervet ik-
ke er lovreguleret, skal adgangen til erhvervsudøvelse også
gives, hvis ansøgeren, som er i besiddelse af uddannelsesbe-
vis, jf. direktivets artikel 11, kan bevise, at pågældende har
udøvet det pågældende erhverv på fuldtidsbasis i et år in-
denfor de sidste ti år eller en tilsvarende samlet varighed på
deltid i en anden medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovre-
guleret.
Adgangen til udøvelse af erhvervet kan dog betinges af, at
ansøgeren efter eget valg først gennemgår en prøvetid af op
til tre års varighed eller aflægger en egnethedsprøve, hvis
det under behandling af sagen viser sig, at der er væsentlige
forskelle mellem ansøgerens medbragte kvalifikationer og
de danske kvalifikationskrav for erhvervsudøvelse her i lan-
det, jf. direktivets artikel 14.
Under behandling af sagen skal desuden kontrolleres, om
ansøgeren gennem den attesterede udenlandske relevante er-
hvervserfaring, som defineret i direktivets artikel 3, stk. 1,
litra f, eller gennem livslang læring, jf. artikel 3, stk. 1, litra
l), har opnået den nødvendige viden, færdigheder og kompe-
tencer, som delvist dækker de væsentlige forskelle. Dette
følger af direktivets artikel 14.
Ansøgninger om tilladelse til udøvelse af et lovreguleret
erhverv skal afgøres senest tre måneder efter forelæggelsen
af den fuldt dokumenterede ansøgning. Fristen kan i særlig
vanskelige tilfælde forlænges med én måned. Dette følger af
direktivets artikel 51.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
vurdering, at anerkendelsesdirektivet ikke er fuldt tilstræk-
keligt gennemført i forhold til lærere, der varetager dansk-
undervisning for voksne udlændinge, herunder arbejdsmar-
kedsrettet dansk, idet der blandt andet mangler regler om,
hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i danskuddan-
nelseslovens § 16, stk. 3, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren til gennemførelse af anerkendelsesdirektivet
kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af læreres
kvalifikationer opnået i udlandet, herunder om hvilke doku-
menter der skal medsendes en ansøgning m.v.
Der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. om godkendel-
se af lærerkvalifikationer opnået i udlandet i overensstem-
melse med de krav, der fremgår af anerkendelsesdirektivet.
Godkendelse forudsætter, at den pågældende har kvalifikati-
oner, der svarer til uddannelse til underviser i dansk som an-
detsprog for voksne. For at der kan foretages en konkret
vurdering af den pågældendes udenlandske uddannelse sam-
menholdt med kravene til uddannelsen i dansk som andet-
sprog, vil der derfor blandt andet blive fastsat regler om,
hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning om
godkendelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 4, at
sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikationer opnået
i udlandet behandles af Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser.
Kompetencen til at vurdere, om personer med lærerkvali-
fikationer opnået i udlandet kan undervise ved danskuddan-
nelse for voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, vil således blive delegeret fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration til Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Videregående Uddannelser bliver således
kompetent myndighed for godkendelse af udenlandske un-
dervisningskompetencer som lærer ved danskuddannelse for
voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning. Det bemærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer opnået i udlandet må forventes at være af be-
grænset relevans for at varetage danskundervisning i hen-
hold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Kompetencen til at vurdere de udenlandske kvalifikationer
omfatter både personer, der er statsborgere i et EU-land, i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land,
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Styrelsen vurderes
at besidde den fornødne erfaring og ekspertise på området.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil herefter skul-
le behandle ansøgninger fra personer med udenlandske ud-
dannelser om, hvorvidt der kan dispenseres fra kvalifikati-
onskravene, jf. § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 65 af 22. ja-
nuar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Som beskrevet ovenfor er tredjelandsstatsborgere allerede
omfattet af danskuddannelsesloven og de nugældende regler
om mulighederne for at dispensere fra kvalifikationskrave-
ne. Styrelsen vil derfor skulle behandle ansøgninger både fra
statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde, i et land, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelan-
de.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, at
Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter
217
stk. 4 ikke kan indbringes for en anden administrativ myn-
dighed.
Klager over afgørelser om godkendelse af lærerkvalifika-
tioner kan indbringes for den oprindeligt kompetente myn-
dighed, dvs. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
medmindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret ved lov.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. inde-
holder ikke regler om afskæring af klageadgang for afgørel-
ser om godkendelse af udenlandske uddannelser.
Det foreslås, at adgangen til at klage til Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet over Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelsers afgørelser om godkendelse af læreres
kvalifikationer opnået i udlandet afskæres ved lov. Afskæ-
ringen af klageadgangen omfatter både realitets- og legali-
tetsprøvelsen af styrelsens afgørelser. Baggrunden herfor er,
at sagkundskaben til og erfaringen med at vurdere udenland-
ske uddannelseskvalifikationer ligger i styrelsen, og at der er
et velfungerende system til at behandle disse sager.
Idet udlændinge-, integrations- og boligministeren har det
lovgivningsmæssige ansvar for styrelsens afgørelser på dette
område, kan de konkrete afgørelser, som styrelsen træffer i
henhold til stk. 4, heller ikke påklages til Uddannelses- og
Forskningsministeriet uanset styrelsens ressortmæssige til-
knytning hertil. I forhold til spørgsmålet om tilsyn fører ud-
lændinge-, integrations- og boligministeriet tilsyn, i det om-
fang det følger af det lovgivningsmæssige ansvar på områ-
det, mens Uddannelses- og Forskningsministeriet fører til-
syn, i det omfang det følger af at være overordnet myndig-
hed for styrelsens virksomhed.
Til § 24
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsom-
råde.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
218
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 20. I lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det
indre marked foretages følgende ændring:
2. Efter § 16 indsættes som i kapitel 11:
»§ 16 a. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om elektroniske procedurer med henblik på opfyldel-
se af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,
som vedrører kvikskranken.«
§ 21. I lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast
ejendom m.v. foretages følgende ændring:
§ 12. §§ 5-11 finder tilsvarende anvendelse på personer,
som på ansøgningstidspunktet er etableret i et tilsvarende er-
hverv som ejendomsmægler i et andet EU-land, i et EØS-
land eller i Schweiz, og som ønsker at etablere sig her i lan-
det som ejendomsmægler i overensstemmelse med lov om
adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.
Stk. 2. (...)
1. I § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, og i §§ 16-18 ændres »lov om
adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark« til: »lov om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kva-
lifikationer«.
§13. Personer, som er etableret i et tilsvarende erhverv
som ejendomsmægler i et andet EU-land, i et EØS-land eller
i Schweiz, kan midlertidigt og lejlighedsvis levere ejen-
domsmæglerydelser her i landet, jf. lov om adgang til udø-
velse af visse erhverv i Danmark.
Stk. (...)
§ 16. § 14, stk. 1-3, regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4,
§ 15 og § 58 finder tilsvarende anvendelse på personer, som
på ansøgningstidspunktet er etableret i et tilsvarende erhverv
som advokat i et andet EU-land, i et EØS-land eller i
Schweiz, og som ønsker at etablere sig her i landet som
ejendomsformidler i overensstemmelse med lov om adgang
til udøvelse af visse erhverv i Danmark.
§ 17. § 13, stk. 1-4, regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5,
og § 58 finder tilsvarende anvendelse på personer, som er
etableret i et tilsvarende erhverv som advokat i et andet EU-
land, i et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt og
lejlighedsvis vil levere ejendomsformidlingsydelser her i
landet, jf. lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Dan-
mark.
§ 18. § 14, stk. 1-3, regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4,
og § 15 finder tilsvarende anvendelse på personer, som på
ansøgningstidspunktet er etableret i Danmark i advokater-
219
hvervet i overensstemmelse med lov om adgang til udøvelse
af visse erhverv i Danmark, retsplejelovens § 130 og be-
kendtgørelse nr. 1431 af 11. december 2007 om EU-advoka-
ters etablering her i landet m.v.
§ 22. I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 680 af 17. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006 nr. L 376, side 36.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 36.«
2. Efter § 1 indsættes:
§ 2. (ophævet). »§ 2. Personer, som er lovligt etableret i andre EU- lande,
EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om
udøvelse af lovregulerede erhverv, kan få meddelt beskik-
kelse til alene at udføre en del af de arbejder, som landin-
spektører med beskikkelse efter lovgivningen har eneret til
at udføre, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret i hjemlandet til
at udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges
om delvis adgang til i Danmark.
2) Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet,
der lovligt udøves i hjemlandet, og landinspektør-
virksomhed i Danmark er så store, at anvendelsen af
udligningsforanstaltninger vil forudsætte, at ansøge-
ren gennemfører en fuld uddannelse i Danmark for at
opnå fuld adgang til landinspektørerhvervet i sin hel-
hed i Danmark.
3) Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set
udskilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af
landinspektørvirksomhed i Danmark.
Stk. 2. Personer, som meddeles beskikkelse, som nævnt i
stk. 1, er omfattet af lovens bestemmelser som landinspektø-
rer med beskikkelse, jf. dog § 4, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om behandling af ansøgninger om beskikkelse efter
stk. 1.«
3. § 4, stk. 1, affattes således:
§ 4. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende
landinspektører og deres assistenter med landinspektørbe-
skikkelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Matrikulære arbejder må dog også udføres midlerti-
digt og lejlighedsvis af personer eller selskaber, som er etab-
leret i andre EU/EØS-lande eller i lande, som EU har indgå-
et aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som
er berettiget til at udføre tilsvarende arbejder dér. Afholdelse
»Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende
landinspektører og deres assistenter med landinspektørbe-
skikkelse, herunder personer med særlig beskikkelse dertil i
medfør af § 2, jf. dog stk. 2.«
220
af skelforretninger i henhold til §§ 35 - 37 i lov om udstyk-
ning og anden registrering i matriklen kræver dog beskikkel-
se efter § 1.
Stk. 3-9. (...)
§ 23. I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 16 indsættes som stk. 3-5:
§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse eller arbejds-
markedsrettet danskundervisning, skal have de nødvendige
faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise
voksne udlændinge.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om lære-
res kvalifikationer.
»Stk. 3. Til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere æn-
dringer fastsætter udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren nærmere regler om godkendelse af læreres kvalifikati-
oner opnået i udlandet, herunder om hvilke dokumenter der
skal medsendes en ansøgning m.v.
Stk. 4. Sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikatio-
ner opnået i udlandet behandles af Styrelsen for Videregåen-
de Uddannelser.
Stk. 5. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørel-
ser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
221