Fremsat den 29. oktober 2015 af Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

Fremsat den 29. oktober 2015 af Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen og
offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 597 af 14. juni
2011 og § 1 i lov nr. 356 af 9. april 2013, og som senest
ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15 a in dsættes som stk. 6:
»Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til, efter anmodning, at vide-
regive eller offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurde-
ring vedrørende elektromagnetiske felter.«
2. § 67, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.«
3. § 72 a, stk. 1, affattes således:
»Stk. Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopga-
ven efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn på virksom-
heder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel
og stikprøver.«
4. I § 73, 2. pkt., ændres § 66, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 66, stk.
2, 3. pkt.
5. I § 78 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og om offentliggørelse af
de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstil-
synets afgørelser.« til: », om offentliggørelse af de arbejds-
miljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets af-
gørelser, samt om hvorvidt virksomheden er under skærpet
tilsyn.«
6. § 81 a, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.«
7. § 82, stk. 4-6, affattes således:
»Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved
straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skær-
pende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er
omfattet af stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller
2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om
overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende for-
hold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende om-
stændighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvor-
lig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden
for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af ar-
bejdsmiljølovgivningen.
Stk. 6. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38,
stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller
kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1, 2 samt
4 og 5, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende
gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af på-
bud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse be-
stemmelser.«
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20150034102
BE006533
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets udformning og indhold
2.1. Risikobaserede tilsyn
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Ændringer i straffebestemmelser - skærpelse af straffen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Differentiering af bøder
2.3.1.2. Højere bøder skærperende bøder
2.3.1.3. Højere bøder ved særligt skærpende omstændigheder
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.3.3.1. Højere bøder ved skærpende omstændigheder
2.3.3.2. Højere bøder ved særligt skærpende omstændigheder
2.3.3.3. Differentiering af bøder
2.4 Bemyndigelse til at udstede regler vedrørende videregivelse eller offentliggørel-
se af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5 Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser
2.5.3 Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indebærer en præcisering af bestemmelsen om
Arbejdstilsynets gennemførelse af det risikobaserede tilsyn
så det fremgår, at det risikobaserede tilsyn gennemføres på
baggrund af en indeksmodel og stikprøver. Det risikobasere-
de tilsyn målrettes yderligere, idet det forudsættes, at der
fremover vil blive ført flere tilsyn på de virksomheder, der
forventes at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
Lovforslaget indebærer endvidere en bemyndigelse til – på
Arbejdstilsynets hjemmeside – at offentliggøre navne på
virksomheder, som groft overtræder reglerne.
Videre indebærer lovforslaget en ændring af straffebestem-
melserne om skærpende og særligt skærpende omstændighe-
der. Med ændringen forudsættes det, at bødeniveauet forhø-
jes yderligere, hvis der foreligger skærpende eller særligt
skærpende omstændigheder. Endvidere foreslås det at udvi-
de området for særligt skærpende omstændigheder, således
at det betragtes som særligt skærpende omstændigheder,
dels at flere personer har været udsat for skade på liv eller
helbred eller fare herfor, dels at den fysiske eller juridiske
person inden for 4 år tidligere er blevet straffet for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Derudover fore-
slås det at ændre straffebestemmelserne, så det fremover vil
være den samlede forhøjede bøde efter tillæg ved skærpende
3
og særligt skærpende omstændigheder, der skal differentie-
res efter virksomhedens størrelse, dvs. efter antallet af ansat-
te.
Denne del af lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 26.
marts 2015 mellem den daværende regering (Socialdemo-
kraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøind-
sats, som forudsætter ændringer af arbejdsmiljøloven.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bemyndigelse for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsgi-
verens pligt til efter anmodning at videregive eller offentlig-
gøre virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elek-
tromagnetiske felter. Bemyndigelsen skal sikre lovhjemmel
til at gennemføre dele af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysi-
ske agenser (elektromagnetiske felter) (EMF-direktivet).
Endelig indebærer lovforslaget enkelte ændringer af ordens-
mæssig karakter.
2. Lovforslagets udformning og indhold
2.1. Risikobaserede tilsyn
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af lovens § 72 a, stk.1, at Arbejdstilsynet som
led i tilsynsopgaven gennemfører risikobaserede tilsyn på
virksomheder med ansatte. Samtidig fremgår det af § 72 a,
stk. 2, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder, der
kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for tilsyn ef-
ter stk. 1. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet til
at fritage virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcerti-
fikat fra risikobaserede tilsyn.
Bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn blev
indført den 1. januar 2012 ved lov nr. 597 af 14. juni 2011.
Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende
2010 -11, 1. samling, A, L 177 som fremsat, afsnit 2.1.2., at
Arbejdstilsynet i højere grad skal have fokus på de virksom-
heder, som vurderes at have problemer med arbejdsmiljøet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdstilsynet
oftere kommer på de virksomheder, som vurderes at have ri-
siko for problemer med arbejdsmiljøet. Samlet set forventes
det at give en større arbejdsmiljøeffekt.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2010 – 11, 1. samling, A, L 177 som fremsat, afsnit
2.1.3., at det risikobaserede tilsyn gennemføres i to spor. Det
første spor indebærer, at en del af virksomhederne, som har
ansat to årsværk eller derover, i perioden fra 2012 til og med
2019 bliver udtaget til tilsyn på baggrund af en indeksmo-
del, som identificerer de virksomheder, som har størst risiko
for at få problemer med arbejdsmiljøet. Det andet spor inde-
bærer, at de øvrige virksomheder, som har ansat to årsværk
eller derover, i samme periode bliver udtaget til tilsyn på
baggrund af en stikprøve.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
På bagrund af den politiske aftale af 26. marts 2015 mellem
den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats, foreslås det at
målrette det risikobaserede tilsyn yderligere.
Arbejdstilsynet har siden indførelsen af § 72 a, stk. 1, om
det risikobaserede tilsyn pr. 1. januar 2012 årligt besøgt ca.
27.000 virksomheder, som er udtaget dels på baggrund af en
indeksmodel, dels på baggrund af stikprøver. Indeksmodel-
len fungerer ved at prioritere virksomheder til risikobasere-
de tilsyn dels ud fra brancherettede parametre, dels ud fra
virksomhedsspecifikke parametre som anmeldte ulykker,
tidligere afgørelser mv. Analyser fra Arbejdstilsynet viser,
at Arbejdstilsynet finder flere arbejdsmiljøproblemer på
virksomheder, der er udtaget via indeksmodellen, end på
virksomheder, der er udtaget via stikprøve. Desuden viser
analyserne, at tilsynsmetoden i det risikobaserede tilsyn er
mindst ligeså velegnet til at afdække de komplicerede ar-
bejdsmiljøproblemer som de tidligere former for tilsyn. En
yderligere målretning af det risikobaserede tilsyn vil betyde,
at der gennemføres flere tilsyn på de virksomheder, der vur-
deres at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget præciseres, at de virksomheder, der udvælges
til at få risikobaserede tilsyn, udvælges på baggrund af en
indeksmodel og stikprøver. Det forudsættes, at det risikoba-
serede tilsyn målrettes yderligere. Denne målretning skal
ske ved at udvælge ca. 80 pct. af de virksomheder, der årligt
skal have risikobaserede tilsyn, via den såkaldte indeksmo-
del – mod ca. 55 pct. i dag – mens resten udvælges via en
stikprøve. Samtidig forudsættes det, at alle virksomheder
med mindst ét årsværk i fremtiden vil kunne udvælges til ri-
sikobaserede tilsyn enten via indeksmodellen eller via stik-
prøve, men det vil ikke være alle virksomheder, der vil få ri-
sikobaserede tilsyn inden udgangen af 2019.
2.2. Offentliggørelse af navne på virksomheder under skær-
pet tilsyn
2.2.1. Gældende ret
Efter § 78 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes ar-
4
bejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af
tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtræ-
delse af arbejdsmiljølovgivningen, og om offentliggørelse af
de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstil-
synets afgørelser. Bestemmelsen er udnyttet til at udstede
bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentlig-
gørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. med senere
ændringer (den såkaldte smiley-bekendtgørelse). Bekendt-
gørelsen regulerer offentliggørelse af tildelte smiley’er på
Arbejdstilsynets hjemmeside.
Efter § 77, stk. 2, kan Arbejdstilsynet udstede et forbud mod
at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig
fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed.
Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og
at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvar-
ligt.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Der er en række virksomheder, der groft overtræder arbejds-
miljølovgivningen og som følge deraf får et forbud, jf. § 77,
stk. 2. Som en del af den politiske aftale af 26. marts 2015
om styrket arbejdsmiljøindsats har aftaleparterne aftalt, at
virksomheder, der ikke forsvarligt forebygger mod alvorlige
arbejdsulykker, og hvor Arbejdstilsynet afgiver forbud, der-
for skal have øget opmærksomhed, så virksomhederne moti-
veres til at øge forebyggelsesarbejdet. Hensigten er at skabe
et ekstra incitament for disse virksomheder til at rette op på
arbejdsmiljøforholdene.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at § 78 a, stk. 1, ændres, således at beskæftigel-
sesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om of-
fentliggørelse af, hvorvidt en virksomhed er under skærpet
tilsyn. Den foreslåede ændring i bemyndigelsesbestemmel-
sen vil give mulighed for at fastsætte nærmere regler om of-
fentliggørelse af virksomheder, der er under skærpet tilsyn,
via en ændring af bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december
2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø
m.v. med senere ændringer (smiley-bekendtgørelsen). En
virksomhed kan komme under skærpet tilsyn, hvis Arbejds-
tilsynet udsteder et forbud på grund af overhængende og be-
tydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og
sundhed. Offentliggørelsen vil ske i tilknytning til den eksi-
sterende smileyordning, som er tilgængelig på Arbejdstilsy-
nets hjemmeside. Offentliggørelse vil ske i overensstemmel-
se med reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling
af personoplysninger (persondataloven).
2.3. Ændring i straffebestemmelse – skærpelse af straffen
2.3.1. Gældende ret
Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er
i praksis bøde. Der har endnu ikke været idømt frihedsstraf
for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
En bøde til en arbejdsgiver for at overtræde arbejdsmiljølov-
givningen består efter retspraksis af en »grundbøde«, som er
på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens
grovhed, jf. § 82, stk. 1. Grundbøden fordobles, hvis over-
trædelsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald,
jf. § 82, stk. 2, – og herved fremkommer »normalbøden«.
Herefter differentieres normalbøden på baggrund af virk-
somhedens størrelse, dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 4. En-
delig kan den differentierede bøde forhøjes yderligere, hvis
der er skærpende eller særligt skærpende omstændigheder,
jf. § 82, stk. 5 og 6.
2.3.1.1. Differentiering af bøder
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 4, at der ved straf-
fens udmåling for arbejdsgiveres overtrædelser af arbejds-
miljøloven skal lægges vægt på virksomhedens størrelse,
dvs. antallet af ansatte. Bestemmelsen om differentierede
bøder til arbejdsgivere blev indført ved lov nr. 597 af 14. ju-
ni 2011. Det er i forbindelse med vedtagelsen af den om-
handlede bestemmelse forudsat, at bødeniveauet skal tage
udgangspunkt i de virksomhedsgrænser, som er fastsat i §§
6-6 b i arbejdsmiljølovens kapitel 2 om samarbejde om sik-
kerhed og sundhed, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. sam-
ling, A, L 177 som fremsat, afsnit 2.3.3. Det følger også he-
raf, at der, udover den afgrænsning, der følger af disse reg-
ler, skal være en yderligere afgrænsning mellem store og
meget store virksomheder for at markere, at de meget store
virksomheder skal rammes mere hårdt end de mellemstore
virksomheder.
Det er således forudsat, at bøderne differentieres på følgen-
de måde:
– På virksomheder med 0-9 ansatte differentieres bøden
ikke (normalbøden).
– På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes normalbø-
den med 50 procent.
– På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes normalbø-
den med 75 procent.
– På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes
normalbøden med 100 procent.
Differentiering af normalbøden sker efter at bøden eventuelt
er blevet forhøjet på grund af alvorlig personskade eller
dødsfald. Når bøden er differentieret, kan bøden efterfølgen-
de forhøjes yderligere ved eventuelle skærpende og særligt
skærpende omstændigheder.
Reglerne om differentierede bøder omfatter arbejdsgiverens
overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelse, hvor der
er en direkte risiko for at forringe sikkerhed og sundhed ve-
drørende det konkrete arbejde, som fx manglende udsugning
5
ved svejsning eller arbejde i højden uden rækværk. Bøden
differentieres efter virksomhedens størrelse – dvs. antal an-
satte – uanset om arbejdsgiveren direkte overtræder de be-
stemmelser, der er nævnt i § 82, stk. 4, eller undlader at ef-
terkomme påbud herom. Straffesager om overtrædelse af
materielle arbejdsmiljøregler omhandler typisk overtrædelse
af reglerne i § 38, stk. 1 om arbejdets udførelse, § 42, stk. 1,
om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjæl-
pemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og materialer, eller
kap. 10 om unges arbejde.
Reglerne om differentierede bøder omfatter ikke arbejdsgi-
verens overtrædelse af formelle regler, dvs. hvor der ikke er
en direkte risiko for arbejdsskader for de ansatte. Disse reg-
ler vedrører typisk rammer og procedurer for virksomheder-
nes arbejdsmiljøarbejde, som fx § 15 a om arbejdspladsvur-
dering eller § 19 om arbejdsmiljøorganisation.
2.3.1.2. Højere bøder ved skærpende omstændigheder
Efter den gældende § 82, stk. 5, betragtes det ved straffens
udmåling som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er
omfattet af situationen med alvorlig personskade eller
dødsfald i stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller
2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om
overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende for-
hold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
Den gældende § 82, stk. 5, nr. 1-3, blev indført ved lov nr.
379 af 10. juni 1997. Her blev det også indført i den davæ-
rende § 82, stk. 2, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel
i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed. Ved lov nr. 1395 af 27. december 2008
blev den daværende § 82, stk. 2, flyttet til § 82, stk. 5, nr. 4,
som en skærpende omstændighed.
Efter retspraksis forhøjes bøden for arbejdsgivere i ovenstå-
ende tilfælde med 5.000 kr.
2.3.1.3. Højere bøder ved særligt skærpende omstændighe-
der
Efter den gældende § 82, stk. 6, betragtes det som en særlig
skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er
sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til føl-
ge eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 379 af 10. ju-
ni 1997.
Bestemmelsen gælder både for arbejdsgivere og andre, der
er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven. Efter retspraksis
forhøjes bøden for arbejdsgivere i ovenstående tilfælde med
10.000 kr.
Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det ved straffens fastsæt-
telse i almindelighed indgå som en skærpende omstændig-
hed bl.a., at gerningsmanden tidligere er straffet af betyd-
ning for sagen. I praksis indebærer dette, at tidligere ligear-
tet kriminalitet tillægges betydning ved strafudmålingen.
Det er således i dag ikke en særlig skærpende omstændighed
efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6, at gerningsmanden er
tidligere straffet af betydning for sagen.
Ved fastsættelse af bøden i gentagelsestilfælde lægges der
efter retspraksis vægt på, hvor lang tid der er gået siden
den/de tidligere afgørelse(r), ligesom der lægges vægt på an-
tallet af tidligere straffe. Arbejdstilsynet har praksis for at
indstille til følgende forhøjelser for arbejdsgivere i gentagel-
sestilfælde:
– I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 1
gang, og hvor den nuværende overtrædelse er begået in-
den for 2 år fra den tidligere afgørelse, forhøjes bøden
med 50 %.
– I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 1
gang, og hvor den nuværende overtrædelse er begået
mere end 2 år efter den tidligere afgørelse, forhøjes bø-
den med 25 %.
– I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 2 gan-
ge, forhøjes bøden med 100 %.
Det betragtes ikke som en særligt skærpende omstændighed,
at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred el-
ler opstået fare herfor. Domstolene har dog mulighed for at
tillægge det vægt ved straffens udmåling.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Som en del af den politiske aftale af 26. marts 2015 om styr-
ket arbejdsmiljøindsats har aftaleparterne aftalt, at virksom-
heder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes
hårdere. Derfor blev det aftalt at forhøje bøden på grund af
skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder. Det
er endvidere hensigten, at store virksomheder i endnu højere
grad end efter de gældende regler skal have større bøder end
små virksomheder. Derfor skal bødeforhøjelserne i forhold
til skærpende og særligt skærpende omstændigheder diffe-
rentieres ligesom normalbøden, således at det er den samle-
de bøde, og ikke kun normalbøden, der fremover differentie-
res.
Aftaleparterne aftalte også, at området for særligt skærpende
omstændigheder skal udvides, således at området også kom-
mer til at omfatte dels den omstændighed, at der for flere
personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare
6
herfor, dels den omstændighed, at virksomheden tidligere er
straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i flere tilfælde
end i dag. Aftaleparterne har endvidere aftalt, at gentagel-
sesvirkning alene skal finde anvendelse ved grove overtræ-
delser af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det forudsættes, at bøder efter § 82, stk. 1, bevares på de
gældende niveauer. For arbejdsgivere betyder det, at det for-
udsættes, at niveauet for grundbøden bevares på 20.000 kr.
eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed. Det
forudsættes ligeledes, at grundbøden fortsat fordobles efter §
82, stk. 2, hvis overtrædelsen har medført alvorlig person-
skade eller dødsfald. Ved at fastholde det eksisterende
grundlag for fastsættelse af grundbøden og eventuel fordob-
ling ved alvorlig personskade eller dødsfald er det hensigten
at opnå, at den eksisterende retspraksis for grundbøderne be-
vares.
Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tag-
es hensyn til lovovertrædelsens grovhed.
Det foreslås, at § 82, stk. 4 og 5, ændres, således at det af
disse bestemmelser fremgår, hvad der skal betragtes som
skærpende og særligt skærpende omstændigheder. En forhø-
jelse af bøden som følge af disse omstændigheder kan ske,
uanset om der er tale om en strafudmåling efter § 82, stk. 1,
eller § 82, stk. 1, jf. stk. 2.
Den foreslåede opregning af skærpende og særligt skærpen-
de omstændigheder i stk. 4 og 5 er ikke et udtryk for en ud-
tømmende beskrivelse af, hvilke omstændigheder der skal
tages i betragtning ved vurdering af overtrædelsens grovhed.
Straffelovens almindelige principper, sådan som de kommer
til udtryk i straffelovens kapitel 10, finder anvendelse som
hidtil. At de forhold, der er nævnt i stk. 4 og 5, skal betrag-
tes som skærpende og særligt skærpende omstændigheder
betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de nævnte om-
stændigheder, bør det føre til en bøde, der er større end den
bøde, der ellers ville være udmålt. Hvis der foreligger flere
af de nævnte omstændigheder, bør det også komme til ud-
tryk i bødefastsættelsen.
Endeligt foreslås det, at differentiering af bøden efter virk-
somhedens størrelse, dvs. antal ansatte, sker efter at normal-
bøden er blevet forhøjet ved eventuelle skærpende og/eller
særligt skærpende omstændigheder.
2.3.3.1. Højere bøder ved skærpende omstændigheder
Det foreslås, at der i § 82, stk. 4, indføres en bestemmelse
om, hvilke områder der ved straffens udmåling skal betrag-
tes som skærpende omstændigheder. Bestemmelsen tager
udgangspunkt i den gældende § 82, stk. 5.
Det forudsættes, at bøden for skærpende omstændigheder
forhøjes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstæn-
dighed.
2.3.3.2. Højere bøder ved særligt skærpende omstændighe-
der
Det foreslås, at der i § 82, stk. 5, indføres en bestemmelse
om, hvilke områder der ved straffens udmåling skal betrag-
tes som særligt skærpende omstændigheder.
Den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 1 og 2, indebærer, at det fort-
sat skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed,
når der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge eller er sket skade på liv el-
ler helbred eller fremkaldt fare herfor. Den foreslåede § 82,
stk. 5, nr. 1 og 2, svarer til den gældende § 82, stk. 6.
Den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 3, indebærer, at området for
særligt skærpende omstændigheder udvides til at omfatte de
tilfælde, hvor der for flere personer er sket skade på liv eller
helbred eller opstået fare herfor. Bestemmelsen vil kunne
finde anvendelse, såfremt der er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor for to eller flere personer.
Den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, indebærer, at området for
særligt skærpende omstændigheder endvidere udvides til at
omfatte de tilfælde, hvor den pågældende fysiske eller juri-
diske person (juridisk enhed) inden for 4 år tidligere er straf-
fet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det forudsættes, at enhver tidligere grov overtrædelse, der
har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den
aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved bø-
dens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort
ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år fra ger-
ningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Efter det foreslåede er det uden betydning, om de tidligere
straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både
den tidligere lovovertrædelse og den lovovertrædelse, der
aktuelt er til påbedømmelse, kan karakteriseres som en grov
overtrædelse. Fastsættelsen af tidsperioden på 4 år er en fra-
vigelse af den almindelige tidsmæssige udstrækning af den
periode, hvor en strafbar overtrædelse kan tillægges genta-
gelsesvirkning, jf. straffelovens § 84, stk. 3. Perioden på 4 år
er en del af den politiske aftale fra 26. marts 2015, fordi der
fra politisk side er ønske om at forkorte perioden under hen-
syn til, at enhver tidligere grov overtrædelse, der har med-
ført en afgjort straffesag, vil blive omfattet af den foreslåede
gentagelsesregel. Det foreslås, at den overtrædelse, der aktu-
elt er til pådømmelse, ligeledes er en grov overtrædelse. Det
foreslås, at den hidtidigt anvendte procentvise forhøjelse af
bøden i gentagelsestilfælde bortfalder.
7
Det forudsættes, at bøden for særligt skærpende omstændig-
heder forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skær-
pende omstændighed.
2.3.3.3. Differentiering af bøder
Det foreslås i § 82, stk. 6, at der ved straffens udmåling fort-
sat lægges vægt på virksomhedens størrelse, sådan som det
blev vedtaget ved lov nr. 597 af 14. juni 2011. Der henvises
til gennemgangen af reglerne i afsnit 2.3.1.1.
Det foreslås endvidere, at differentieringen fremover også
skal omfatte forhøjelse af normalbøden som følge af skær-
pende og/eller særligt skærpende omstændigheder. Det vil
sige, at differentieringen først foretages, efter at normalbø-
den er blevet forhøjet på grund af eventuelle skærpende og/
eller særligt skærpende omstændigheder.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens samtlige om-
stændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet el-
ler formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.4. Bemyndigelse til at udstede regler vedrørende videregi-
velse eller offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrø-
rende elektromagnetiske felter
2.4.1. Gældende ret
Efter arbejdsmiljølovens § 15 a er der krav om, at arbejdsgi-
veren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejds-
pladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på ar-
bejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejds-
metoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksom-
hedens størrelse og organisering. Arbejdsmiljølovens krav
til udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering omfatter også
arbejde, der indebærer udsættelse for elektromagnetiske fel-
ter.
Det følger endvidere af arbejdsmiljølovens § 15 a, at ar-
bejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og
være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og
Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderin-
gen, men det følger ikke af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgi-
veren har pligt til efter anmodning at videregive eller offent-
liggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering. Der er heller
ikke i arbejdsmiljøloven bemyndigelse til at kunne stille et
sådant krav.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
I artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektro-
magnetiske felter) (EMF-direktivet), der skal være gennem-
ført i dansk ret senest den 1. juli 2016, stilles der krav om, at
arbejdsgiveren skal vurdere alle risici for arbejdstagerne
som følge af elektromagnetiske felter på arbejdsstedet og
om nødvendigt måle eller beregne arbejdstagernes udsættel-
se for elektromagnetiske felter.
Krav om en arbejdspladsvurdering er gennemført i dansk ret
med arbejdsmiljølovens § 15 a, som også indeholder den
nødvendige hjemmel til at fastsætte nærmere regler med
henblik på at gennemføre ovennævnte bestemmelse i danske
ret.
EMF-direktivet indeholder i artikel 4, stk. 1, tillige et krav
om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal videregive eller
offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrø-
rende elektromagnetiske felter. Det vurderes, at der ikke er
hjemmel i arbejdsmiljøloven til at fastsætte et sådant krav
om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal videregive eller
offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Det er endvidere angivet i EMF-direktivets artikel 4, stk. 1,
at ved behandling af ansattes personoplysninger skal enhver
offentliggørelse opfylde kravene i direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger. Direktiv 95/46/EF af 24. okto-
ber 1995 er gennemført i dansk ret med lov nr. 429 af 31.
maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondata-
loven).
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven tilvejebringes en be-
myndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte reg-
ler om arbejdsgiverens pligt til efter anmodning at videregi-
ve eller offentliggøre de dele af arbejdspladsvurderingen,
som indeholder vurdering af de risici, som de ansatte er ud-
satte for i forhold til elektromagnetiske felter.
Bl.a. persondataloven vil ligesom beskyttelse af forretnings-
mæssige interesser, herunder intellektuel ejendomsret, kun-
ne begrunde en afvisning af anmodning om adgang til ar-
bejdspladsvurderingen eller en anmodning om at offentlig-
gøre arbejdspladsvurderingen.
Der forventes derfor, at der på baggrund af bemyndigelsen
vil blive fastsat nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til
at videregive eller offentliggøre virksomhedens arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter, men
også regler om kriterier for afvisning af videregivelse eller
8
offentliggørelse for at sikre overholdelse af persondataloven
og arbejdsgiverens forretningsmæssige interesser m.v.
2.5. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Ar-
bejdsmiljøklagenævnet
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven indeholder regler i § 67, stk. 1, og § 81 a,
stk. 1, om, hvilke organisationer, der indstiller medlemmer
til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenæv-
net.
Af disse bestemmelser fremgår bl.a., at et medlem til hen-
holdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet
indstilles af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-
verforeninger (SALA) og Landbrug & Fødevarer i fælles-
skab.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
SALA blev opløst i 2012. I den forbindelse lod SALA sine
aktiviteter fortsætte i regi af Dansk Arbejdsgiverforening.
Efter SALA’s opløsning i 2012 har det i praksis været
Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer, der
i fællesskab har udpeget de pågældende medlemmer.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at arbejdsmiljøloven ændres, så det fremgår, at
Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i
fællesskab indstiller et medlem til henholdsvis Arbejdsmil-
jørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forlaget om offentliggørelse af arbejdspladsvurderingen ve-
drørende elektromagnetiske felter indeholder alene krav om
offentliggørelse, hvis virksomheden får en anmodning her-
om. Det er kun relevant for de få virksomheder, som skal
medtage elektromagnetiske felter i deres arbejdspladsvurde-
ring, og ud af disse vurderes det, at kun et meget begrænset
antal virksomheder vil blive anmodet om offentliggørelse.
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om, at der tilvejebringes en bemyndigelse for be-
skæftigelsesministeren til at fastætte nærmere regler om ar-
bejdsgiverens pligt til efter anmodning at videregive eller
offentliggøre arbejdspladsvurderingen vedrørende elektro-
magnetiske felter, fremsættes som led i gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26.
juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på
grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter), der skal
være gennemført i dansk ret senest den 1. juli 2016. Bemyn-
digelsen skal sikre gennemførelse af dele af EMF-direkti-
vets artikel 4, stk. 1.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august
2015 til den 23. september 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen,
Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Danske Ad-
vokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Mo-
derniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseor-
ganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejds-
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus og Producent-
foreningen.
9
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om bemyndigelse til at udstede regler vedrørende offentliggørelse af
arbejdspladsvurderingen vedrørende elektromagnetiske felter vil danne grundlag
for gennemførelsen af regler i medfør af EMF-direktivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sik-
kerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på
grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)), og indeholder herudover ik-
ke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 15 a krav om, at arbejds-
giveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejds-
pladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på ar-
bejdspladsen. Kravet om udarbejdelse af en skriftlig arbejds-
pladsvurdering omfatter også arbejde, der indebærer udsæt-
telse for elektromagnetiske felter.
EMF-direktivet, der skal være gennemført i dansk ret se-
nest den 1. juli 2016, indeholder i artikel 4, stk. 1, en pligt
for arbejdsgiveren til efter anmodning at videregive eller of-
fentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrøren-
de elektromagnetiske felter.
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke krav om, at ar-
bejdsgiveren efter anmodning har pligt til at videregive eller
offentliggøre arbejdspladsvurderingen vedrørende elektro-
magnetiske felter. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder hel-
ler ikke mulighed for at fastsætte en sådan pligt. Forslaget
om tilvejebringelse af en bemyndigelse til beskæftigelsesmi-
nisteren skal således sikre mulighed for gennemførelsen i
dansk ret af ovennævnte krav til arbejdsgiveren.
Forslaget foreslås gennemført således, at medmindre der
er en mere tungtvejende offentlig interesse i videregivelse,
kan en anmodning om adgang til eller en anmodning om vi-
deregivelse eller offentliggørelse afvises, hvis videregivelse
er i strid med persondataloven, straffelovens eller forvalt-
ningslovens regler om tavshedspligt eller vil skade beskyt-
telsen af arbejdsgiverens forretningsmæssige interesser, her-
under interesser i forbindelse med intellektuel ejendomsret.
Arbejdsudstyr og andet udstyr med sådanne elektromag-
netiske egenskaber, at det kan påvirke sundheden hos perso-
ner eller give gener, har en relativt begrænset udbredelse i
Danmark. En arbejdspladsvurdering vedrørende elektromag-
netiske felter vurderes derfor kun at være et krav i et mindre
antal virksomheder. Der vil primært være tale om virksom-
heder, som anvender kraftigt svejseudstyr, industrismelteov-
ne, kortbølgebehandlingsudstyr, store spændingstransforme-
re samt MR/ NMR-skannere. For dette udstyr er der normalt
kun tale om kraftig udsættelse i selve det lokale, hvor udsty-
ret forefindes. I de særlige tilfælde, hvor udstyret er placeret
tæt op ad en væg ind til fx en nabo, kan der dog også være
høje niveauer i nabolokalet.
Derudover vil en arbejdspladsvurdering vedrørende elek-
tromagnetiske felter også kunne anses for nødvendig for det
arbejde, der udføres på eller nær ved de fleste radar- og sen-
deantenner. Fra antennerne udbredes strålingen til et større
område, og beboerne her kan forventes at udvise interesse
for at følge med i virksomheders håndtering af de elektro-
magnetiske felter via en offentliggjort arbejdspladsvurde-
ring.
Det vurderes på den baggrund, at anmodning om videregi-
velse eller offentliggørelse af arbejdspladsvurderinger ve-
drørende elektromagnetiske felter vil kunne afgrænses til de
relativt få tilfælde, hvor der enten er tale om sendeantenner
eller der er berørte naboer eller nabovirksomheder i samme
ejendom som de virksomheder, der udfører arbejde som
nævnt ovenfor.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger un-
der afsnit 2.4.
Til nr. 2
Det fremgår af § 67, stk. 1, nr. 6, at Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Landbrug & Føde-
varer i fællesskab indstiller et medlem til Arbejdsmiljørådet.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere blev op-
løst i 2012. Det foreslås derfor, at det medlem, der tidligere
10
blev indstillet af SALA og Landbrug & Fødevarer i fælles-
skab, fremover indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.5.
Til nr. 3
Det fremgår af lovens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet
som led i tilsynsopgaven gennemfører risikobaserede tilsyn
på virksomheder med ansatte.
§ 72 a, stk. 1, blev indført den 1. januar 2012, jf. lov nr.
597 af 14. juni 2011. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2010 – 11, 1. samling, A, L 177 som
fremsat, afsnit 2.1.3., at det risikobaserede tilsyn gennemfø-
res i to spor. Det første spor indebærer, at en del af virksom-
hederne, som har ansat to årsværk eller derover, i perioden
fra 2012 til og med 2019 bliver udtaget til tilsyn på bag-
grund af en indeksmodel, som identificerer de virksomhe-
der, som har størst risiko for at få problemer med arbejds-
miljøet. Det andet spor indebærer, at de øvrige virksomhe-
der, som har ansat to årsværk eller derover, i samme periode
bliver udtaget til tilsyn på baggrund af en stikprøve. Dermed
vil alle virksomheder med to årsværk eller derover ansat få
risikobaserede tilsyn minimum én gang i perioden fra 2012
til og med 2019. Desuden bliver cirka halvdelen af virksom-
hederne, som har mellem et og to årsværk ansat, i samme
periode udtaget til risikobaserede tilsyn, dels på baggrund af
arbejdsmiljørisici, dels via stikprøver.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at Arbejdstil-
synet vil tilstræbe, at risikobaserede tilsyn afsluttes på ét be-
søg, så det bliver enkelt og ubureaukratisk for virksomhe-
den, ligesom det fremgår, at Arbejdstilsynet som hovedregel
vil kontakte virksomheden 1-4 måneder før det risikobasere-
de tilsyn, så virksomheden får mulighed for selv at løse
eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Endelig
fremgår det også, at selve tilsynet sker uanmeldt.
Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, præciseres, så det fremgår,
hvordan virksomhederne udtages til risikobaserede tilsyn.
Bestemmelsen præciseres for at afspejle det ønske om øget
risikobasering, som den politiske aftale af 26. marts 2015
mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og
Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats er ud-
tryk for.
Med forslaget præciseres det, at de virksomheder, der ud-
vælges til at få risikobaserede tilsyn, udvælges på baggrund
af en indeksmodel og stikprøver. Det forudsættes, at det risi-
kobaserede tilsyn målrettes yderligere. Denne målretning vil
ske ved at udvælge ca. 80 pct. af de virksomheder, der årligt
skal have risikobaserede tilsyn, via den såkaldte indeksmo-
del. I dag er det ca. 55 pct. der udvælges efter denne model.
Resten udvælges via en stikprøve. Samtidig forudsættes det,
at alle virksomheder med mindst ét årsværk i fremtiden vil
kunne udvælges til risikobaserede tilsyn enten via indeks-
modellen eller via stikprøve, men det vil ikke være alle virk-
somheder, der vil få et risikobaseret tilsyn inden udgangen
af 2019.
Det forudsættes endvidere, at Arbejdstilsynet – hvis det
efter tilsynets konkrete vurdering ikke kan lade sig gøre at
afdække arbejdsmiljøet i løbet af ét besøg – vil kunne fort-
sætte det risikobaserede tilsyn en anden dag, evt. over flere
dage.
Videre forudsættes det, at tilrettelæggelsen af det risikoba-
serede tilsyn gøres mere fleksibelt, så der bliver mulighed
for en mere ressourceoptimal planlægning. Således forud-
sættes det, at virksomheder, som har fået et påbud om mate-
rielle forhold i arbejdsmiljøet, i fremtiden ikke altid vil blive
udvalgt til et nyt risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder,
som det er tilfældet i dag, men vil kunne blive udtaget både
på et tidligere og et senere tidspunkt. I den konkrete plan-
lægning af tilsynsbesøg på de virksomheder, der vil blive
udtaget til risikobaserede tilsyn, vil der også kunne indgå
andre hensyn end den medgåede tid siden sidste tilsynsbe-
søg, fx muligheden for på samme dag at besøge virksomhe-
der, der ligger geografisk tæt eller har samme ejer. Arbejds-
tilsynet har i juli 2015 – som led i den politiske aftale af 26.
marts 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats – iværksat en
undersøgelse af, om sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet
igen finder arbejdsmiljøproblemer på samme virksomhed af-
hænger af fx arbejdsmiljøproblemernes karakter og alvorlig-
hed. Resultaterne af denne undersøgelse vil også kunne ind-
gå som element i tilrettelæggelsen af tilsynsbesøg.
På samme måde forudsættes det, at varslingen af risikoba-
seret tilsyn ikke nødvendigvis skal finde sted i perioden
mellem 1-4 måneder før tilsynet finder sted, men vil kunne
tage højde for andre faktorer end tiden. Virksomheden vil
dog fortsat blive varslet minimum en måned før tilsynet, så
virksomheden ligesom i dag vil have mulighed for selv at
løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynsbesøget.
Det forudsættes også, at varslingen i fremtiden kan foregå
digitalt og ikke som i dag telefonisk, hvilket vil indebære
administrative fordele for både virksomhederne og Arbejds-
tilsynet.
Virksomheden får i dag ikke at vide, præcist hvornår Ar-
bejdstilsynet kommer på tilsyn, da det risikobaserede tilsyn
gennemføres uanmeldt. Arbejdstilsynet vil gennemføre et
forsøg med anmeldte risikobaserede tilsyn for at indhente
mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmeldelse af
det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forbered-
else og udbytte af tilsynet og mere detaljeret viden om Ar-
bejdstilsynets muligheder for at afdække arbejdsmiljøpro-
blemer og for at gennemføre selve tilsynet mv. Midlertidige
eller skiftende arbejdspladser vil ikke indgå i forsøget.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som hidtil vil kunne
undlade forudgående at kontakte virksomheden, fx hvis det
risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en anmeldt
arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på virksom-
heden.
Indeksmodellen vil fortsat være dynamisk og vil fortsat
løbende blive justeret, hvis der fremkommer ny viden om
arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1.
11
Til nr. 4
Det følger af § 73, at beskæftigelsesministeren kan be-
myndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjel-
ser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Det
fremgår endvidere af § 73, 2. pkt., at beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme,
at § 66, stk. 2, 2. pkt., kan fraviges. § 66, stk. 2, 2. pkt. hand-
ler om, at Arbejdsmiljørådet til brug for de politiske drøftel-
ser og prioriteringer i rådet kan iværksætte udviklings- og
analyseaktiviteter af tværgående karakter.
Det foreslås, at § 73, 2. pkt., ændres således, at det kom-
mer til at fremgå, at det er § 66, stk. 2, 3. pkt., der kan fravi-
ges. Dette punkt handler om, at en af Arbejdsmiljørådets op-
gaver er at udtale sig inden beskæftigelsesministeren god-
kender branchearbejdsmiljøråd efter lovens § 14, stk. 1.
I forbindelse med den seneste ændring af arbejdsmiljølo-
vens § 66, stk. 2, om Arbejdsmiljørådets opgaver mv. blev §
73 om muligheden for, at beskæftigelsesministerens efter
forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme, at dele af
rådets opgaver skal fraviges, ikke konsekvensrettet.
På den baggrund foreslås det, at § 73 ændres, så det er den
relevante del af § 66, stk. 2, nemlig 3. pkt., der omfattes af §
73.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 78 a, stk. 1, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggø-
relse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved navns nævnelse
bl.a. på grundlag af resultatet af tilsynet og om offentliggø-
relse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for
Arbejdstilsynets afgørelser. De nærmere regler herfor er re-
guleret i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. med
senere ændringer (smiley-bekendtgørelsen).
Med lovforslaget foreslås det, at bemyndigelsesbestem-
melsen ændres, således at der skabes hjemmel til at fastsætte
regler om, at der i forbindelse med smileyordningen på Ar-
bejdstilsynets hjemmeside vil kunne fremsøges en liste med
navne på de virksomheder, der er under skærpet tilsyn.
Den foreslåede ordning om offentliggørelse vil indebære,
at virksomheder, der får et forbud af Arbejdstilsynet på
grund af overhængende, betydelig fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed og derfor kommer under
skærpet tilsyn, vil kunne fremsøges ved navns nævnelse på
en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside – i tilknytning til
den nuværende smileyordning.
Et skærpet tilsyn vil ske ved en hurtig opfølgning, dvs. få
dage/uger efter, at den grove overtrædelse er konstateret.
Dermed sikres det, at virksomheder, der ikke forebygger
forsvarligt mod alvorlige arbejdsulykker, får øget opmærk-
somhed fra Arbejdstilsynets side allerede første gang, de be-
går en grov overtrædelse. Det skærpede tilsyn gennemføres
som et uanmeldt tilsyn på samme arbejdssted, hvor den gro-
ve overtrædelse blev konstateret. Desuden vil tilsynet have
et bredere fokus end blot de arbejdsmiljøproblemer, der lå til
grund for den grove overtrædelse. Virksomheder, der mod-
tager forbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med risikoba-
seret tilsyn, bliver ikke omfattet af det skærpede tilsyn, da
virksomheden under det risikobaserede tilsyn netop gen-
nemgås med et bredt fokus.
Der foretages ikke ændringer i de eksisterende kriterier
mv. for tildeling af smiley. Der foretages ligeledes ikke æn-
dringer i, hvornår Arbejdstilsynet udsteder et forbud, jf. §
77, stk. 2.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.
Til nr. 6
Det fremgår af § 81 a, stk. 1, nr. 5, at Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Landbrug & Fø-
devarer i fællesskab indstiller et medlem til Arbejdsmiljø-
klagenævnet.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere blev op-
løst i 2012, og det foreslås derfor, at det medlem, der tidlige-
re blev indstillet af SALA og Landbrug & Fødevarer i fæl-
lesskab, fremover indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening
og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.5.
Til nr. 7
Efter de gældende regler fastsættes grundbøden for over-
trædelse af arbejdsmiljølovgivningen afhængigt at overtræ-
delsens grovhed, jf. § 82, stk. 1. Grundbøden fordobles, hvis
overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller døds-
fald, jf. § 82, stk. 2, hvormed bøden bliver til normalbøden.
Herefter differentieres normalbøden på baggrund af virk-
somhedens størrelse, dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 4. En-
delig kan den differentierede bøde forhøjes yderligere, hvis
der er skærpende, jf. § 82, stk. 5, eller særligt skærpende
omstændigheder, jf. § 82, stk. 6. De gældende bestemmelser
i § 82, stk. 5 og 6, indeholder opremsninger af de tilfælde,
der betragtes som skærpende og særligt skærpende omstæn-
digheder.
Det foreslås, at § 82, stk. 4-6, affattes på ny. Hensigten er
at udvide området for særligt skærpende omstændigheder, at
forhøje bødeniveauerne for skærpende og særligt skærpende
omstændigheder samt at ændre på rækkefølgen af stykkerne,
således at grundbøden efter eventuel fordobling ved alvorlig
personskade eller dødsfald herefter forhøjes ved skærpende
og særligt skærpende omstændigheder, og at differentierin-
gen af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansat-
te, sker til sidst. Derved får differentieringen også betydning
for den samlede bøde.
Den foreslåede § 82, stk. 4, omhandler de omstændighe-
der, som ved straffens udmåling skal betragtes som skær-
pende omstændigheder. Det er de samme skærpende om-
stændigheder, som efter de gældende regler er anført i § 82,
stk. 5. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 82, stk. 4.
Den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 1, forudsætter, at liv og
helbred fortsat er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens
forstand, og at det derfor skal betragtes som en skærpende
12
omstændighed ved bødens udmåling, hvis en overtrædelse
har medført skade på en person eller fremkaldt fare herfor.
Bestemmelsen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis over-
trædelsen har medført en ulykke, der har medført alvorlig
personskade eller dødsfald, jf. stk. 2.
Den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 2, forudsætter, at alle, der
er omfattet af arbejdsmiljøloven, fortsat har pligt til at kende
til arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for
den subjektive tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling
var forbudt. Det er et grundlæggende dansk retsprincip, at
retsvildfarelser ikke fritager for ansvar. Det bør derfor be-
tragtes som en skærpende omstændighed, hvis Arbejdstilsy-
net på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke
overholder de krav, der påhviler virksomheden i medfør af
arbejdsmiljøloven, og på den baggrund giver virksomheden
et påbud om at bringe forholdene i orden, og dette ikke ef-
terfølgende sker. Virksomheden er således bragt i ’ond tro’.
Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse
sine arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reg-
lerne og dermed tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sund-
hed.
Efter den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 3, skal det fortsat be-
tragtes som en skærpende omstændighed, at en virksomhed
har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, herun-
der besparelse, ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-
gen. Det skal have betydning ved bødens udmåling, at virk-
somheden har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk
fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed,
hvorved virksomheden kan have tilsigtet at opnå en konkur-
rencefordel i forhold til de virksomheder, der overholder ar-
bejdsmiljølovgivningen. Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk.
7, skal der endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået
eller tilsigtet opnået økonomisk fordel, dersom der ikke sker
konfiskation.
Efter den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 4, skal det forhold, at
overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagt-
somt, fortsat have betydning for bødeniveauet.
Den foreslåede § 82, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen
fortsat ikke skal anvendes ved straffastsættelse for ansattes
grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, jf. § 82, stk. 3.
Det forudsættes, at bødeniveauet er 10.000 kr. pr. skær-
pende omstændighed, jf. den foreslåede§ 82, stk. 4.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.
Den foreslåede § 82, stk. 5, opregner de omstændigheder,
som ved straffens udmåling skal betragtes som særlig skær-
pende omstændigheder. De foreslåede særligt skærpende
omstændigheder i § 82, stk. 5, nr. 1 og 2, er de samme sær-
ligt skærpende omstændigheder, som efter de gældende reg-
ler er anført i § 82, stk. 6. Endvidere er der tilføjet to nye
særligt skærpende omstændigheder, jf. forslagets § 82, stk.
5, nr. 3 og 4. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 82,
stk. 5.
Den foreslåede § 82, stk. 5, indeholder i pkt. 1-4 de om-
stændigheder, som ved straffens udmåling foreslås at skulle
betragtes som særlig skærpende omstændigheder.
Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 1, vil det fortsat være
at betragte som en særligt skærpende omstændighed, at der
for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig person-
skade eller døden til følge. Det forudsættes, at hvis den unge
under 18 år udsættes for en ulykke, der medfører alvorlig
personskade eller dødsfald, kan grundbøden fordobles, jf. §
82, stk. 2, inden bøden forhøjes yderligere på grund af sær-
ligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1.
Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 2, vil det fortsat være
at betragte som en særlig skærpende omstændighed, at der
for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor.
Liv og helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølo-
vens forstand, jf. § 82, stk. 2, og den foreslåede § 82, stk. 4,
nr. 1. I arbejdsmiljølovens kapitel 10 er der fastsat en række
særlige regler, der skal beskytte unge under 18 år. Unge er
således særlige beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøloven.
Dette hænger sammen med, at børn og unge ikke har den
samme erfaring og sjældent samme uddannelse som voksne
arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en
særlig risiko. Den eksisterende henvisning til stk. 5, nr. 1,
ændres til stk. 4, nr. 1, som en konsekvens af bestemmelsens
nye placering.
Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 3, vil det – som noget
nyt – være at betragte som en særlig skærpende omstændig-
hed, at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor for flere personer, dvs. to eller
flere personer.
Hvis overtrædelsen har medført en ulykke, hvor der er
sket alvorlig personskade eller dødfald, kan grundbøden for-
dobles, jf. § 82, stk. 2, idet der lægges vægt på den alvorlige
konsekvens af overtrædelsen. Med forslaget vil bøden heref-
ter kunne forhøjes yderligere på grund af den særligt skær-
pende omstændighed, at der er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor for flere personer, idet der læg-
ges vægt på, at overtrædelsen har haft konsekvenser for flere
personer.
Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, vil det – ligeledes
som noget nyt – være at betragte som en særlig skærpende
omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske
person inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtræ-
delse af arbejdsmiljølovgivningen. Ved vurderingen af, om
en virksomhed – uanset om denne fx er en virksomhed i sel-
skabsform eller en enkeltmandsejet virksomhed – tidligere
er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er
det afgjorte straffesager i den samlede juridiske enhed, der
lægges til grund. Det er alene straffesager, der er afgjort in-
den for 4 år før overtrædelsestidspunktet for den sag, der ak-
tuelt er til bedømmelse, der kan tillægges gentagelsesvirk-
ning. Bødeforhøjelsen forudsættes at være 20.000 kr., uanset
antallet af tidligere straffe i perioden. Ved juridisk enhed
forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR).
Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtræ-
delser af arbejdsmiljøloven, dvs. i de sager, hvor der rejses
13
direkte straffesager uden forudgående påbud. De typiske
områder for straffesager med grov karakter er eksempelvis
– fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
– manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
– fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jord-
arbejde,
– arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikker-
hedsforanstaltninger,
– arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke
er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,
– berøring med de bevægelige maskindele eller andre far-
lige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekni-
ske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af
funktion,
– uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammen-
skridning,
– uforsvarligt personløft,
– fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplo-
sion og
– unges ulovlige arbejde.
Grove overtrædelser omhandler typisk overtrædelse af
reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets udførelse, § 42, stk. 1,
om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjæl-
pemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og materialer, eller
kap. 10 om unges arbejde. Den overtrædelse, der aktuelt er
til pådømmelse, forudsættes ligeledes at være en grov over-
trædelse. I de tilfælde, som ikke vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, vil
gentagelsesvirkning som skærpende omstændighed i almin-
delighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1. Den fore-
slåede gerningsvirkning efter den foreslåede bestemmelse
om særligt skærpende omstændigheder vil ikke finde anven-
delse ved manglende efterkommelse af udstedte påbud.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens om-
stændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet i
loven eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-
mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Det forudsættes, at bøden for særligt skærpende omstæn-
digheder, jf. den foreslåede § 82, stk. 5, er 20.000 kr. pr.
særligt skærpende omstændighed.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.
Den foreslåede § 82, stk. 6, omhandler differentiering af
bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Den
foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i de regler, der
står beskrevet i den gældende § 82, stk. 4. Det foreslås, at
bestemmelsen flyttes til § 82, stk. 6.
Den foreslåede § 82, stk. 6, forudsætter, at der ved straf-
fens udmåling fortsat lægges vægt på virksomhedens stør-
relse, sådan som det blev vedtaget ved lov nr. 597 af 14. juni
2011.
Efter forslaget vil differentieringen – udover normalbøden
som hidtil – fremover også omfatte forhøjelse af normalbø-
den som følge af skærpende og/eller særligt skærpende om-
stændigheder.
Det foreslås, at der fortsat ved differentiering af bøden
lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på
overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en ar-
bejdsmiljøovertrædelse konstateres på fx en byggeplads,
hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er
det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt
på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse
konstateret i fx en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor
der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde,
uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.
Med virksomheden forstås juridisk enhed som defineret i
lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Forslaget omhandler fortsat alene arbejdsgiverens over-
trædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Differentieringen af
bøden forudsættes fortsat ikke at omfatte bøder til ansatte,
arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.
Det er hensigten, at tillægsbøder på grund af eventuelle
skærpende og særligt skærpende omstændigheder skal diffe-
rentieres i forhold til virksomhedernes størrelse på samme
måde, som normalbøden differentieres.
Det forudsættes, at differentieringen af bøderne fortsat
sker på følgende måde:
– Ved små virksomheder med 0-9 ansatte udgør bøden,
normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skær-
pende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
– Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte for-
højes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet
skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder
med 50 procent.
– Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes nor-
malbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende
og/eller særligt skærpende omstændigheder med 75 pro-
cent.
– Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere
forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grun-
det skærpende og/eller særligt skærpende omstændighe-
der med 100 procent.
Der skal fortsat alene ske differentiering af bøderne ved
overtrædelse af de materielle bestemmelser, dvs. § 15, § 38,
stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller
kapitel 10, samt ved manglende efterkommelse af påbud om
disse bestemmelser. Det er hensigten, at bøden på 10.000 kr.
for formelle overtrædelser bevares på det nuværende niveau,
uanset virksomhedens størrelse.
Nedenstående skema viser det foreslåede bødeniveau i sager
vedrørende arbejdsgivere, hvor der forudsætningsvist er sket
en overtrædelse med både alvorlig personskade eller døds-
fald, samt foreligger både skærpende og særligt skærpende
omstændigheder, og hvor grundbøden er på henholdsvis
20.000 kr. og 40.000 kr.
14
Foreslåede regler 0-9-ansat-
te
10-34 an-
satte
35-99 an-
satte
100 eller
flere ansat-
te
0-9-an-
satte
10-34 ansatte 35-99 ansat-
te
100 eller flere
ansatte
Grundbøde 20.000 20.000 20.000 20.000 40.000 40.000 40.000 40.000
Alvorlig personskade eller
død
20.000 20.000 20.000 20.000 40.000 40.000 40.000 40.000
Pr. skærpende omstændig-
hed
10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000
Pr. særligt skærpende om-
stændighed
20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Differentiering 0 35.000 52.500 70.000 0 55.000 82.500 110.000
I alt 70.000 105.000 122.500 140.000 110.000 165.000 192.500 220.000
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Domstolene kan vælge at fravige det sædvanlige bødeniveau
og fastsætte en bøde, der ligger over eller under det niveau,
der er beskrevet i tabellen.
Det er fortsat hensigten, at der skal skal ske absolut kumu-
lation, når en virksomhed har flere overtrædelser til samtidig
pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den
samlede bøde som udgangspunkt skal ske fuldstændig sam-
menlægning af den for hvert af forholdene udmålte bøde, ef-
ter at de eventuelt måtte være blevet differentieret og for-
højet som følge af virksomhedens størrelse og skærpende el-
ler særligt skærpende omstændigheder.
Det er hensigten, at der ved særligt grove overtrædelser
fortsat skal være mulighed for at idømme bøder, der falder
uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtræ-
delser, der er fastsat i retspraksis. Efter nuværende retsprak-
sis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde un-
der 75.000 kr. Også i disse tilfælde forudsættes det, at den
konkret udmålte bøde differentieres efter virksomhedens
størrelse på samme måde. Det medfører, at bøder for større
virksomheder ved særlig grove overtrædelser kan blive hæ-
vet.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2016.
I overensstemmelse med princippet i straffelovens § 3 vil
reglerne i § 1, nr. 7, alene finde anvendelse ved arbejdsmil-
jøovertrædelser begået den 1. januar 2016 eller senere, da
der i det hele er tale om en skærpelse.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret bl.a. ved, lov nr. 597 af 14. juni
2011, § 1 i lov nr. 356 af 9. april 2013, og som senest ændret
ved lov nr. 54 af 27. januar 2015 foretages følgende ændrin-
ger:
§ 15 a.
Stk. 1-5. ---
1. I § 15 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til, efter anmodning, at vide-
regive eller offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurde-
ring vedrørende elektromagnetiske felter.«
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1-5) ---
6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger og Landbrug & Fødevarer i fæl-
lesskab.
7-9) ---
Stk. 2-9. ---
2. § 67, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.«
§ 72 a. Som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7,
gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på virk-
somheder med ansatte. ¬¬
3. § 72 a, stk. 1, affattes således:
»Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopgaven efter
§ 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn på virksomheder
med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stik-
prøver.«
Stk. 2. ---
§ 73. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren
for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er
tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren
kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmil-
jørådet bestemme, at § 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan
fraviges.
4. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 66, stk.
2, 3. pkt.«
§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejds-
miljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsy-
net, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse
af arbejdsmiljølovgivningen, og om offentliggørelse af de
arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsy-
nets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesmi-
nisteren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse
af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke
har konstateret overtrædelser.
Stk. 2-3. ---
5. I § 78 a, stk. 1, 1. pkt., ændres: »og om offentliggørelse af
de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstil-
synets afgørelser.« til: », om offentliggørelse af de arbejds-
miljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets af-
gørelser, samt om hvorvidt virksomheden er under skærpet
tilsyn.«
16
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1-4) ---
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger og Landbrug & Fødevarer i fæl-
lesskab.
6-11) ---
Stk. 2-12. ---
6. § 81 a, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.«
§ 82.
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38, stk.
1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel
10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller stk. 2, jf.
stk. 1, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende
gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af på-
bud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse be-
stemmelser. ¬Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal
det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en
skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af
stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2,
eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtræ-
delse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagt-
somhed.
Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2, eller er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf.
stk. 5, nr. 1.
Stk. 7-9. ---
7. § 82, stk. 4-6, affattes således:
»Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved
straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skær-
pende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af
stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2,
eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtræ-
delse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagt-
somhed.
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred
eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for
4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmil-
jølovgivningen.
Stk. 6. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38, stk.
1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel
10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1, 2 samt 4 og 5,
lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder
ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud ef-
ter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmel-
ser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
17