Svar på spm. nr. S 97: Hvad er ministerens holdning til virkemidler efter 2020, herunder hvornår de skal fastlægges og forhandles for alle sektorer, herunder energi, transport, landbrug, der alle skal bringe os på sporet af en 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050 i forhold til 1990, som fastsat i EU?

Ministeren
27. oktober 2015
J nr. 2015-2856
/
1
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Christian Poll (Alt.) har den 20.oktober 2015 stillet mig følgende
spørgsmål S97, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 97:
Hvad er ministerens holdning til virkemidler efter 2020, herunder hvornår de skal
fastlægges og forhandles for alle sektorer, herunder energi, transport, landbrug, der
alle skal bringe os på sporet af en 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050 i
forhold til 1990, som fastsat i EU?
Svar
Regeringen støtter de vedtagne ambitiøse mål for klima- og energipolitikken på EU-
niveau i 2030, herunder om 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne set i
forhold til 1990.
Kommissionens Klima Roadmap 2050 fra 2011 pegede på en 40 pct. reduktion i
2030 i EU som en omkostningseffektiv milepæl til at nå EU´s langsigtede 2050-mål
om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990.
Implementeringen af EU’s 40 pct. mål gennemføres via revision af EU´s
kvotehandelsdirektiv og EU’s byrdefordelingsaftale for medlemslandenes reduktion af
drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer, som skal udmøntes i konkret
lovgivning og virkemidler i de kommende år. Dette vil i høj grad sætte rammen for
fastsættelsen af virkemidler efter 2020, hvor regeringen vil arbejde for at præge de
øvrige EU-lande til at fastlægge ambitiøse politikker i fællesskab.
Regeringen arbejder for, at Kommissionens konkrete forslag til implementering af
disse mål er både ambitiøse og omkostningseffektive, så Danmark ikke pålægges
relativt høje eller dyre forpligtelser.
Regeringen undersøger for tiden Kommissionens forslag til revision af kvotedirektivet
fremsat i juli. Grundlæggende støtter Danmark kvotehandelssystemet som det
centrale instrument til EU’s fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Danmark
lægger vægt på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer.
Danmark støtter desuden en smidig administration af kvotehandelssystemet uden
2015-16
S 97 endeligt svar
Offentligt
2
unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at administrationen af
Kvoteregistret er sikker og brugervenlig.
Kommissionen ventes i første halvår 2016 at fremlægge et forslag til ny
byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Det
ventes at indeholde forslag til nationale reduktionsforpligtelser og diverse fleksible
mekanismer til billiggørelse af målopfyldelsen. Når forhandlingerne om
byrdefordelingsaftalen er afsluttet og i god tid inden Danmarks nye mål for perioden
2021-2030 skal opfyldes, vil regeringen tage stilling til, hvorledes det danske
reduktionsmål bedst opnås.
Derudover vil regeringen arbejde for ambitiøse fælleseuropæiske klima-virkemidler
for f.eks. landbrug, transport, mv., hvor disse er mere omkostningseffektive end
nationale tiltag, og hvor der kan skabes lige konkurrencevilkår for produktion i EU,
herunder regulering der kun effektivt kan gennemføres på EU-niveau (fx visse
standarder).
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt