Fremsat den 23. oktober 2015 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17867

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B17/20151_B17_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 23. oktober 2015 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
    Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og
    Hans Kristian Skibby (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en parallelaftale om Europol
    Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger med de øvrige medlemslande i politisamarbejdet Europol, med hen-
    blik på at Danmark får en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol.
    Beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2015-16
    AX017867
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 150, folketingsåret 2014-15, 1.
    samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
    tingstidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 150 som
    fremsat, sektion B, betænkning over B 150, og sektion F,
    møde 95 kl. 13.00.
    Forslagsstillerne er tilhængere af dansk deltagelse i Euro-
    pol. Det er vigtigt, at Danmark kan fortsætte sit nuværende
    engagement heri, og at dansk politi ikke får forringet sine
    muligheder for at samarbejde med andre landes politimyn-
    digheder. Der er således i forslagsstillernes optik to veje at
    gå for at fastholde dansk medlemskab af Europol. For det
    første kan Danmark forhandle en parallelaftale på plads,
    som kan sikre fortsat dansk medlemskab af Europol. En an-
    den mulighed kunne være i begrænset omfang at overdrage
    suverænitet til EU på dette specifikke område. For begge
    disse muligheder gælder, at regeringens forslag til afvikling
    af retsforbeholdet bør afvises. Det kan ske, ved at befolknin-
    gen stemmer nej ved folkeafstemningen den 3. december
    2015 om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en til-
    valgsordning.
    Formålet med indeværende forslag er at afsøge mulighe-
    derne for via en parallelaftale at fastholde Danmarks nuvæ-
    rende engagement i Europol. Beslutningsforslaget pålægger
    derfor regeringen at ansøge Europa-Kommissionen om en
    parallelaftale og optage forhandlinger med de øvrige EU-
    medlemslande i Europol med henblik på at indgå en sådan
    parallelaftale. Norge, Island og Schweiz har parallelaftaler,
    og det er ifølge forslagsstillerne bestemt også muligt for
    Danmark at opnå en parallelaftale om Europol. De andre
    medlemsstater i EU vil klart foretrække en parallelaftale
    med Danmark, frem for at Danmark forlader Europol-sam-
    arbejdet. Vi skal naturligvis ikke have præcis den samme af-
    tale som de omtalte lande, men i stedet en aftale, der fasthol-
    der Danmarks nuværende engagement og deltagelse i Euro-
    pol.
    Forslagsstillerne har længe argumenteret for en sådan pa-
    rallelaftale. Men den tidligere SR-regering afviste at søge en
    parallelaftale om dansk deltagelse i Europol, formentlig for-
    di den daværende SR-regering støttet af de øvrige EU-ivrige
    partier ønskede at ophæve hele retsforbeholdet. Truslen om
    dansk udmeldelse af Europol synes således at være det væ-
    sentligste argument for de partier, der taler for et ja ved fol-
    keafstemningen den 3. december 2015.
    Forslagsstillerne har også længe argumenteret for, at det
    vil være udtryk for rettidig omhu at igangsætte forhandlin-
    ger om en parallelaftale om Europol i stedet for at afvente
    udfaldet af folkeafstemningen den 3. december 2015.
    Aftale om Danmark i Europol
    Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtalte
    ved Folketingets åbning tirsdag den 7. oktober 2014, at Dan-
    mark på grund af retsforbeholdet ville blive nødt til at forla-
    de Europol måske allerede i efteråret 2015. Årsagen er, at
    samarbejdet ændrer status fra juridisk set at være et mellem-
    statsligt til at være et overnationalt samarbejde, og så vil
    retsforbeholdet blokere for dansk deltagelse. Bl.a. derfor
    skal retsforbeholdet ved en folkeafstemning ophæves og er-
    stattes af en tilvalgsordning.
    Den 10. december 2014 indgik de EU-positive partier
    (den daværende regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti og
    Det Konservative Folkeparti) »Aftale om Danmark i Euro-
    pol«, og samtidig blev arbejdet med et kommissorium for en
    analysegruppe om en omdannelse af Danmarks retsforbe-
    hold til en tilvalgsordning sat i gang. Folkeafstemningen
    skulle afholdes efter valg til Folketinget og senest i første
    kvartal 2016. Den nuværende statsminister Lars Løkke Ras-
    mussen annoncerede fredag den 21. august 2015, at afstem-
    ningen vil blive afholdt den 3. december 2015.
    Udlændingepolitikken i fare
    Hvis retsforbeholdet ophæves og erstattes af en tilvalgs-
    ordning, vil det indebære en risiko for Danmarks udlændin-
    gepolitik.
    Tilvalgsordningen betyder, at det fremover alene bliver
    Folketinget, der skal bestemme, om Danmark skal tilslutte
    sig ny lovgivning i EU på retsområdet. Det betyder, at den
    danske udlændingepolitik ikke længere ligger fast, fordi et
    flertal i Folketinget fremover kan slutte Danmark til en fæl-
    les EU-politik vedrørende asyl- og indvandring. Og da Dan-
    mark har en forholdsvis strammere udlændingepolitik end
    mange andre EU-lande, vil ændringer uundgåeligt betyde en
    svækkelse af den nuværende politik i Danmark.
    Den europapolitiske aftale om Danmark i Europol kan op-
    siges forud for et folketingsvalg. Aftalen kan således opsi-
    ges forud for det folketingsvalg, der skal finde sted senest i
    2019. Sker det, er det herefter alene op til et flertal i Folke-
    tinget at afgøre, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig nye rets-
    akter fra EU, herunder tilslutte sig til en fælles EU-politik
    om asyl og indvandring.
    Retsforbeholdet er danskernes garanti
    Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold, der blev
    aftalt i Edinburghafgørelsen i december 1992 som et resultat
    af, at den danske befolkning havde stemt nej til Maastricht-
    traktaten i juni samme år. Retsforbeholdet er danskernes ga-
    ranti for, at væsentlige beslutninger om retlige og indre an-
    liggender træffes af danske politikere i København, der kan
    stilles til ansvar herfor ved danske folketingsvalg, og at dis-
    se beslutninger ikke overlades til uigennemsigtige politiske
    processer i Bruxelles.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kenneth Kristensen Berth (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en parallelaftale om
    Europol.
    (Beslutningsforslag nr. B 17)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3