URU alm. del - svar på spørgsmål 74, om ministeren vil orientere om hvilke reaktioner, der var på mødet til ideen om et Nordens Hus i Flensborg, som ministeren har lanceret i medierne, fra ministeren for nordisk samarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 74)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for nordisk samarbejde
- Adressat: ministeren for nordisk samarbejde
- Stiller: Christian Juhl
URU alm del - svar på spm 74.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/74/svar/1271406/1558020.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Sekretariatet for Ministeren for Nordisk Samarbejde Den 21. oktober 2015 Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til ministeren for nordisk samarbejde af 24. september 2015. URU alm. del – spørgsmål 74 stillet af udvalgsmedlem Christian Juhl (EL). URU alm. del spørgsmål 74: Ministeren mødtes med sine nordiske kolleger den 23. september 2015. Vil ministeren orientere om hvilke reaktioner, der var på mødet til ideen om et Nordens Hus i Flensborg, som ministeren har lanceret i medierne? Hvordan ser mulighederne ud, og hvordan kan det finansieres? Hvilke opgaver skal Huset løse, og kan ideen spille sammen med ønskerne om et mindretallenes hus i Flensborg? Svar: På mødet mellem de nordiske samarbejdsministre satte det danske formandskab idéen om et Nordens Hus i Flensborg på dagsordenen. Dette var første gang, at sagen drøftedes formelt mellem samarbejdsministrene. Drøftelsen fandt sted på baggrund af den konkrete ansøgning fra Flensborg, som imidlertid ikke fik støtte fra andre lande end Danmark. På trods af denne modstand vil regeringen fortsat arbejde for etableringen af et Nordens Hus i Flensborg, når sagen drøftes igen i Ministerrådet. En mulighed for kontoret kunne fremadrettet være at søge om midler til længerevarende aktiviteter – frem for generelle driftsmidler, som der i flere af de andre nordiske regeringer er en principiel modstand mod at give til kontoret i Flensborg. Som minister for nordisk samarbejde mener jeg ikke, at det er op til mig at beslutte, hvilke op- gaver, informationskontoret/Huset skal løse. Jeg ser dog gerne, at man kan fortsætte informati- onsaktiviteter og ”brandingen” af Norden. Desuden er det naturligvis oplagt, at kontoret er eksponent for den gode mindretalsmodel, som eksisterer i regionen. Bl.a. derfor har Nordisk Ministerråd også netop bevilliget ekstra 150.000 kr. til kontoret i Flensborg til afholdelse af en konference om nationale mindretal i Norden. Det er også oplagt, at kontoret samarbejder med de øvrige vigtige aktører i Flensborg, som er engagerede i at formidle den gode mindretalsmo- del for omverdenen. Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 74 Offentligt
Følgeskrivelse til URU spm 74-77.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/74/svar/1271406/1558021.pdf
Sekretariatet for Ministeren for Nordisk Samarbejde Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Journalnummer Kontor NEU 21. oktober 2015 Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål 74-77 URU alm. del stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL) den 24. september 2015. Peter Christensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 74 Offentligt