Svar på TRU alm. del - spm. 81 om kommentar til henvendelse af 29/9-15 fra Orehoved og Omegns Beboerforening vedrørende anlægsloven for den nye Storstrømsbro, fra transport- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU alm. del - spm. 81 bilag 65 vedr. Storstr=f8msbroen.docx

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/TRU/spm/81/svar/1271227/1557746.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
21. oktober 2015
2015-5899
Transportudvalget har i brev af 30. september 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 81:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. september 2015 fra Oreho-
ved og Omegns Beboerforening vedrørende anlægsloven for den nye Stor-
strømsbro, jf. TRU alm. del - bilag 65.
Svar:
Vejdirektoratet oplyser, at det nuværende broprojekt indeholder en ca. 400 m
lang dæmning ud for kysten ved Orehoved. Denne er primært valgt med ud-
gangspunkt i, at det er den økonomisk mest optimale løsning, blandt andet
fordi det er meget lavvandet et stykke fra land, og det er forholdsvis billigere at
bygge en dæmning end en bro på et lavvandet område. Allerede i forundersø-
gelsen var det således en forudsætning, at selve broen skulle tage sit afsæt på en
større dæmning bygget ud fra kysten ved Orehoved.
Når projektet sendes i udbud, vil Vejdirektoratet imidlertid som en del af den
såkaldte tekniske dialog med de bydende entreprenører drøfte en samlet løs-
ning med hensyn til kystforholdene på Falster, blandt andet med fokus på at
reducere eventuelle lugtgener. I dialogen indgår muligheder for at ændre på
længden på den nye dæmning, etablere ny strandeng ved hjælp af opgravet
havbundsmateriale m.m.
I forlængelse af den tekniske dialog vil Vejdirektoratet udarbejde en suppleren-
de indstilling til politisk behandling vedr. kystforholdene på Falster henset til
projektets samlede økonomi. Selve tilbudsfasen forventes at tage ca. et år.
Den eksisterende dæmning indgår også i de samlede overvejelser om kystfor-
holdene på Falster. Men da denne skal anvendes i forbindelse med nedrivning
af den eksisterende bro, vil det være relevant, at en politisk beslutning om evt.
reduktion af denne tages senere i forbindelse med nedrivningsprojektet, når
den nye bro er anlagt.
Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 81
Offentligt
Side 2/2
De ovennævnte forslag til løsninger er i øvrigt behandlet i afsnit 3.4 i lovforslag
L 175 om Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksiste-
rende Storstrømsbro.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt